- InformNapalm på dansk - https://informnapalm.org/dk -

Russiske tentakler i ukrainsk mudringsvirksomhed

Mudringsvirksomhed [1] er en international forpligtelse for Ukraine [2] til at opretholde en ordentlig dybde af søveje for sikker bevægelse for udenlandske fartøjer.

Chorazmorshliakh og Ustdunaivodshliakh, to selskaber af strategisk betydning for den nationale økonomi og sikkerhed, plejede at udføre sandsugningsaktiviteter før 2004. På den tid bestod deres samlede flåde af 75 skibe, men i dag er de ikke i arbejde på grund af korruption.

Mudringsvirksomhed med to ukrainske skibe

Som følge heraf er to ukrainske sandsugningsfartøjer i øjeblikket i drift. Disse er Meotida og Inhulskiy, som kun kan håndtere 0,5 millioner kubikmeter slam per år. Dette er ikke mere end 5 procent af den samlede årlige gennemsnitlige efterspørgsel efter mudring på i alt 10 millioner kubikmeter. For at sige det mildt, er situationen kritisk. Det skyldes, at 95 procent af alt opmudring udføres af udenlandske fartøjer, herunder russiske, til priser, der er betydeligt højere end omkostningerne. Den russiske aggressor er ikke stillestående og mener, at Ukraine er den største konkurrent til søs. Kilde: Ruslands strategi for udvikling af havneinfrastruktur frem til 2030 [3].

Ruslands officielle strategi i havneudvikling har til formål at erstatte nogle af sine udenrigshandelsstrømmer fra Ukraine til russiske havne. Således stagnerer de ukrainske havne i Ruslands interesse. For at opnå dette ville det være tilstrækkeligt at hjælpe Ukraine med at ikke opfylde sine internationale forpligtelser til sandsugning. I dag er Kreml tæt på at nå dette mål som aldrig før.


Ruslands strategi for udvikling af havneinfrastruktur frem til 2030 [4]


Betalinger til terrororganisationen LNR

Konkursfirmaet Chorazmorshliakh har foretaget betalinger til terroristrepublikken Luhansk (LNR). I 2004 indgik ledelsen af ​​Chorazmorshliakh en udenrigshandelsaftale, der førte til konkurs i 2005. I 2011 blev Olexander Sauliak udnævnt til administrerende direktør. Han blev anholdt et år senere på mistanke om pengeafpresning og bestikkelse på $ 70.000 for en kontrakt for transport med to Chorazmorshliakh-ejede skibe. Dette forhindrede ham ikke i at kræve plads i Odessa byråd 2015.

I november 2014 blev Serhiy Chetyrkin udnævnt til præsident for Chorazmorshliakh. Mellem 2010 og 2011 var han ansvarlig for demontering af Ukrtekh-flåden. Det er ikke overraskende, at Chetyrkin blev mistænkt i 2016 for at forårsage et tab på 12 millioner UAH ved at afskrive 18 skibe som skrot til nedsatte priser. Kilde: En dom fra distriktsdomstolen i Kievs Pechersk-distrikt den 17. august 2016 offentliggjort i registret over ukrainske domstolsbeslutninger [5].

I december 2014 overførte Chorazmorshliakh næsten 19 millioner UAH, tæt på alle indtægter fra salg af skibe, til en bankkonto tilhørende Meredis Finance, der ligger i pseudo-republikken Luhansk (LNR). Hovedmodtageren var Andriy Hrenadiorov, der bor i byen Irmino, erobret af Rusland i Donbass. Kilde: Ukraines forretningsfortegnelse [6].


Andriy Hrenadiorov opholder sig i byen Irmino, erobret af Rusland i Donbass [6]


Krimscenariet kan gentages

Den russiske sikkerhedstjeneste FSB skaber betingelserne for fortsat militær aggression mod Ukraine. For eksempel består forsyningen af mudringstjenester hovedsagelig af russiske skibe. Om nødvendigt kan disse fartøjer bruges til at blokere Sortehavets passage fra havne langs: Det Azovske Hav [7], Dnipro [8], Donau [9], Yuzhne [10], Odessa [11], Bilhorod-Dnistrovskiy [12] og Chornomorsk [13].

Ifølge data fra undersøgelsesmateriale var det russiske selskab Gidrostroi i Kaliningrad ikke i stand til at deltage direkte i erhvervelsen af ​​ sandsugningstjenester til den ukrainske havnemyndighed. Derfor blev de ukrainske selskaber Tekhmorhidrobud-Mykolayiv, Ligos-UA, Novi Tekhnolohii Ukrayiny og Ukrzvyazokhidrobud kontaktet for at deltage i udbudsprocessen med russiske fartøjer. Tekhmorhidrobud-Mykolayiv og Hidrobud har etableret en offshore-tilstedeværelse for at skjule sine kontakter med det russiske selskab. Kontakterne er lavet gennem Rossolast Corporation LTD på Cypern, Krayteks Group Holding LTD på Cypern, Kleona Trade LLP i Storbritannien og Jollanta Group LTD i Belize. Som følge heraf blev operationer med skibene Milford, Glenn Ford, Elena, Kimber, Dunya, Izmailovskaya administreret fra Rusland.

Olexiy Bushtruk, direktør for mudringsfirmaet Tekhmorhidrobud-Mykolayiv, graduerede fra skole nummer 20 i Kamensk-Uralskiy, Sverdlovsk-regionen i Rusland. Han udførte sin militærtjeneste i divisionen Dzerdzhinsk, militærenhed 3186, Moskva, Rusland. Dette ifølge oplysninger fra det russiske sociale netværk Odnoklassniki. Virksomheden vandt årets bud om uddybning i havnene Berdiansk og Mariupol mod det ukrainske Inflot-Danubius-selskab. De to russiske skibe Onezhskiy [14] og Irbenskiy [15] er blevet chartret. Nedenfor er et klassifikationsbevis, der angiver hjembyen Arkhangelsk og Sankt Petersborg.


Svar på en anmodning rettet mod Ukraines finansinspektion med ref. 31-11/424 af 28. april 2016 [16]

Nedenfor er Bushtruks profil i det russiske sociale netværk Odnoklassniki [16].

Olexiy Bushtruk, direktør for mudringsfirmaet Tekhmorhidrobud-Mykolayiv [16]


Havnemyndighedens direktør har russiske forbindelser

Andriy Amelin blev udnævnt til direktør af den nyoprettede ukrainske havnemyndighed i 2014. I 2016 rapporterede efterforskere i den ukrainske sikkerhedstjeneste (SBU) mistanke om underslæb ved køb af brændstof på mere end 3 millioner UAH. Sagen blev indgivet i retten, og han blev arresteret, men derefter frigivet på kaution. Hans sag er stadig i gang.

Han blev erstattet af Raivis Veckagans fra Letland i 2017, tidligere direktør for Riga Central Terminal. Hans ansvarsområde var ​​kontakter med nøglekunder, russiske producenter af kul, malm, støbejern og jernlegeringer. Kilde: Veckagans LinkedIn-profil [17].

Derudover er Riga Central Terminal et joint venture mellem Riga Commercial Seaport og holdingselskabet Siberian Business Union of Russia. Selskabets medstifter, Vladimir Gridin, blev vellykket valgt som medlem af det russiske underhus som formand for Transportkomiteen i 2007 og 2011 (Putins parti United Russia). Det betyder, at den nuværende direktør for den ukrainske havnemyndighed repræsenterede interessen for et selskab ejet af en russisk forretningsmand og parlamentariker med mange års ansvar for den russiske transportsektor i løbet af det russisk-ukrainske krigs første år. Kilde: Veckagans LinkedIn-profil [17].

Desuden er det russiske firma Fenix ​​i Sankt Petersborg, som Veckagans arbejde for 01/2016, af en årsag ikke blevet noteret i hans LinkedIn-profil. Oplysningerne om virksomheden er tilgængelig i hans e-erklæring, indleveret den 2. juni 2017. Kilde: Veckagans e-erklæring [18].

Virksomheden Fenix er en del af Forum Holding, som ejer og driver Bronka Havn i Sankt Petersborg, grundlagt af NGO: Forvaltning af den regionale offentlige støttefond for indenlandsk og udenlandsk efterretning [19]. En af de to største aktionærer i Forum Holding er Nikolai Negodov, tidligere KGB-officer i Leningrad-regionen (1977). Han blev udnævnt til Ruslands viceminister for transport i 2002. Kilde [20]: Russisk Erhvervsregister [20].

Godkendt efter en grundig test

Det betyder, at Veckagans forud for udnævnelsen som chef for den ukrainske havnemyndighed arbejdede han for et russisk selskab i forbindelse med russiske efterretningstjenestemænd og ejedes af en pensioneret KGB-general. Hvordan kunne Veckagans kvalificere sig som havnemyndighedschef i Ukraine?

Ukraine har mistet sin havn i Henichesk, fordi virksomheden er nede. I løbet af sovjettiden håndterede havnen 200.000 tons om året. Ust-Dunaisk havn i Odessa-regionen er næsten nede med et årligt volumen på mindre end 1000 tons på grund af reduceret vanddybde. Havnen i Reni her reduceret håndteringsvolumen med en belastningsfaktor på 16 (= nominelle volumen /nominelt tryk x 100) siden uafhængighedserklæringen. I år er et indkøb for mudring i denne havn blevet offentliggjort for første gang på lang tid.

Korruption og russisk involvering

Mudring bidrager til massiv korruption og russisk indblanding. Dette er en måde at miste havnen i Berdiansk, Odessa og Mariupol. Den ukrainske sikkerhedstjeneste (SBUs afdeling mod øko-kriminalitet) holder taktisk stand mod Ruslands skadelige aktiviteter. Men en ændring i strategisk niveau er nødvendigt. De bedste internationale strategier kræver øget beskyttelse af følsom infrastruktur. Dette omfatter kanaler, vandområder og opmudringsfartøjer.


Af Olexiy Minakov [21], politisk analytiker.

InformNapalm på Twitter [22]Dette materiale [23] er produceret til offentliggørelse specielt for InformNapalm [24] og kan reproduceres under Creative Commons (CC-BY). Ved genoptryk eller genbrug af materialet er et aktivt link til vores projekt ønskelig.

Vi opfordrer vores læsere til at aktivt dele vores publikationer [25] på sociale netværk. Det offentliges bevidsthed er afgørende for at forstå krigens virkelighed.