- InformNapalm på dansk - https://informnapalm.org/dk -

En russisk rekognoscerings-UAV, der tilhører FSB, styrter ned i Donbas

En rekognoscerings-UAV, der tilhører den russiske føderale sikkerhedstjeneste, er fundet i kampzonen nær ukrainske positioner i det østlige Ukraine. Dette blev meddelt af den ukrainske journalist Olexander Makhov på sin Facebook-side [1] den 8. marts 2021, samtidig med at han offentliggjorde fotos fra Donetsk-regionen.

Ifølge journalisten styrtede den russiske UAV på grund af en teknisk fejl i batteriet. Nogle dele af dronen havde betegnelser for FSB sammen med serienumre.

Modifikationer af rekognoscerings-UAV Granat-1

I journalistens indlæg nævnes det, at modellen til den styrtede russiske UAV er Zala 421-08. Med hensyn til visse visuelle detaljer antyder frivillige fra det internationale informationskollektiv InformNapalm, at dette er en modifikation af den russiske rekognoscerings-UAV Granat-1.

Russisk rekognoscerings-UAV, der tilhører FSB [2]Åbne kilder indeholder oplysninger om forskellige betegnelser, der anvendes af FSB samt information om UAV Granat-1 og Zala 421-08 [3]. Disse modeller ser meget ens ud og kan være forvirrende. I november 2020 blev for eksempel en russisk UAV skudt ned i kampzonen i det østlige Ukraine. Officielle kilder meddelte, at det var en UAV af Granat-1-typen, men i en mere detaljeret analyse af billederne kunne OSINT-efterforskere senere identificere, at det var en UAV Zala 421-08. For mere information om opdagelsen og i alt otte forskellige typer russiske UAV’er opdaget i Donbas, besøg dette link [4].

Gentagen brug af UAV Granat-1 og Granat-2 [3]Den 8. juli 2020 blev det nye russiske multifunktionelle pansrede køretøj Tigr, der er en del af MK-UAV-01-komplekset, også observeret. Køretøjet har specielle containere til transport af to Russiske UAV-modifikationer, Zala 421-08 Strekoza og Zala 421-04M Lastotjka. 

En lignende rekognoscerings-UAV blev opdaget i 2017

Ud over den visuelle forskel [5], der hjalp med at identificere den nyopdagede UAV som en Granat-1, opstod der en hændelse i Svitlodarsk-området. Den 2. april 2017 fandt det ukrainske militær en russisk UAV Granat-1, som også var markeret med betegnelserne for FSB.

Og som vi husker, i november 2020, 12 km fra fronten, i den besatte del af Luhansk-regionen, blev den moderne russiske UAV-kontrolstation [6] Navodtjik-2 opdaget. Det var første gang systemet blev opdaget siden krigen begyndte. Våbensystem bestående af syv russiske Granat-UAV’er med forskellige modifikationer med en rækkevidde på 10, 15, 25 og 100 km. Navodtjik-2-systemet er designet til rekognoscering og specielle missioner, især til lokalisering af artillerienheder og raketartillerisystemer.

Gentagen brug af UAV Granat-1 og Granat-2

Siden 2015 har InformNapalm gentagne gange opdaget brugen af ​​Granat-1 og Granat-2 under fjendtligheder i Donbas. Det er også kendt, at russiske styrker brugte denne UAV under slaget ved Debaltseve [7] i februar 2015.

Rusland fortsætter med at føre en aggressiv hybridkrig mod Ukraine. Den russiske militærledelse leverer ikke kun gamle sovjetiske modeller af våben og udstyr til det østlige Ukraine. Moderne våben såsom luftværnmissiler, EW-systemer og forskellige typer UAV’er, der håndteres af russisk militærpersonale, sendes også. Fakta om sådanne identificerede våbentyper er samlet i InformNapalms OSINT-database [8].

Læs også


InformNapalm på dansk [12]Distribution og genoptryk med henvisning til kilden [13] er velkommen! Creative Commons – Attribution 4.0 International – CC BY 4.0. Følg os på Facebook [14] og Twitter [15]. Læs mere om hvordan Du støtter [16]InformNapalm [16].