{"id":1097,"date":"2014-12-05T00:05:24","date_gmt":"2014-12-04T23:05:24","guid":{"rendered":"https:\/\/informnapalm.org\/dk\/?p=1097"},"modified":"2026-10-25T12:38:23","modified_gmt":"2026-10-25T11:38:23","slug":"opstand","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/informnapalm.org\/dk\/opstand\/","title":{"rendered":"Ukrainske partisaner bag jernt\u00e6ppet \u2013 en reportage fra 1948"},"content":{"rendered":"
\n

Den 30. september 1948 bragte den tyske avis Die Zeit reportagen \u201dOpstand bag jernt\u00e6ppet\u201d. Journalisten Kurt Gelsner skildrede ukrainske flygtninge i efterkrigstidens Tyskland og et m\u00f8de med en ung partisankommand\u00f8r. Reportagen giver et indblik i den ukrainske modstandsbev\u00e6gelses aktiviteter og kampen for et selvst\u00e6ndigt Ukraine.<\/p>\n

\n

I den tyske by Regensburg \u00e6ndrede gadebilledet sig allerede, inden man n\u00e5ede frem til bommen ved flygtningelejren i bydelen Ganghofersiedlung. Kirkernes l\u00f8gkupler og husenes groft pudsede facader vidnede stadig om, at man befandt sig i Bayern. Men mellem huse, haver og sm\u00e5 stier havde tusindvis af ukrainske flygtninge skabt omgivelser, der mindede om deres tabte hjemland.<\/p>\n

Mange var flygtet fra forf\u00f8lgelse og undertrykkelse under de kommunistiske regimer i \u00d8steuropa. Det afsk\u00e6rmede og bevogtede omr\u00e5de kunne et \u00f8jeblik lede tankerne hen p\u00e5 steder langs floderne Don, Dnipro eller Donets. Alligevel h\u00f8rtes der sj\u00e6ldent latter. Fattigdom, frygt og tab havde sat dybe spor. Fremmede blev m\u00f8dt med forsigtighed og mistillid.<\/p>\n

Nyt fra hjemlandet<\/h2>\n

If\u00f8lge reportagen n\u00e5ede der fra tid til anden nyheder fra Ukraine frem til flygtningene i Tyskland. Bev\u00e6bnede grupper fra Den Ukrainske Opr\u00f8rsh\u00e6r (UPA) skulle v\u00e6re kommet gennem \u00d8steuropa og n\u00e5et frem til den amerikanske bes\u00e6ttelseszone. Deres ankomst vakte h\u00e5b blandt landsm\u00e6nd, som havde mistet kontakten med hjemlandet.<\/p>\n

Gelsner beskrev partisanernes aktiviteter som et udtryk for ukrainernes \u00f8nske om selvst\u00e6ndighed. Han fremh\u00e6vede, at den v\u00e6bnede kamp fortsatte bag jernt\u00e6ppet trods Sovjetunionens milit\u00e6re overlegenhed.<\/p>\n

\"Ukrainske<\/a><\/p>\n

Den 24-\u00e5rige partisankommand\u00f8r Berkut<\/h2>\n

En af dem, Gelsner m\u00f8dte, var en kraftigt bygget ukrainer p\u00e5 24 \u00e5r. Han havde f\u00f8rt en bev\u00e6bnet gruppe p\u00e5 en march mod vest. Hans virkelige navn var indf\u00f8rt i hjemsognets kirkebog, men blandt partisanerne gik han under navnet Berkut, der betyder konge\u00f8rn.<\/p>\n

I sit beskedne v\u00e6relse viste Berkut en samling fotografier frem. Nogle forestillede partisaner i skovene, b\u00e5de med og uden v\u00e5ben. Andre viste gudstjenester under \u00e5ben himmel, modstandsfolk ved faldne kammeraters grave og krigere, der s\u00f8gte d\u00e6kning mellem buske og tr\u00e6er. P\u00e5 flere af billederne s\u00e5s ogs\u00e5 unge kvinder.<\/p>\n

Berkut understregede, at kvinderne ikke blot deltog i enhedernes dagligdag. If\u00f8lge ham bar de ogs\u00e5 v\u00e5ben og deltog i kampene p\u00e5 lige fod med m\u00e6ndene. Fotografierne skulle derfor ikke opfattes som idylliske skildringer af livet i skoven.<\/p>\n

V\u00e5ben, uniformer og Ukraines trefork<\/h2>\n

Et gruppefotografi viste uniformer og milit\u00e6rt udstyr af forskellig oprindelse. Blandt udrustningen var der b\u00e5de tjekkiske, russiske og polske uniformseffekter. Berkut forklarede, at partisanerne selv m\u00e5tte skaffe de v\u00e5ben og den ammunition, de havde brug for. De kunne ikke regne med regelm\u00e6ssige forsyninger udefra.<\/p>\n

Trods de forskellige uniformer bar soldaterne den ukrainske trefork, Tryzub, p\u00e5 deres hovedbekl\u00e6dning. Symbolet repr\u00e6senterede Ukraines nationale selvst\u00e6ndighedsbestr\u00e6belser. For Berkut markerede det forskellen mellem en organiseret milit\u00e6r bev\u00e6gelse og almindelige bev\u00e6bnede grupper.<\/p>\n

Han beskrev en organisation med milit\u00e6re grader og enheder, der sp\u00e6ndte fra mindre grupper til regimenter. Skriftlige meddelelser blev begr\u00e6nset for at mindske risikoen for at blive opdaget. If\u00f8lge hans beretning fungerede forbindelsen mellem enhederne alligevel, s\u00e5 efterretninger og ordrer kunne n\u00e5 frem.<\/p>\n

Partisanernes kampmetoder skyldtes if\u00f8lge Berkut den store forskel i milit\u00e6r styrke. Sovjetiske enheder r\u00e5dede over tunge v\u00e5ben og betydelige styrker. Modstandsbev\u00e6gelsen var derfor afh\u00e6ngig af skovterr\u00e6net, hurtige bev\u00e6gelser, overraskelsesangreb og lokalkendskab. Berkut h\u00e6vdede, at der fandtes omr\u00e5der, hvor sovjetiske styrker kun turde f\u00e6rdes i st\u00f8rre grupper.<\/p>\n

Forholdet til tyske og russiske styrker<\/h2>\n

Under samtalen bragte Gelsner mistanken p\u00e5 bane om, at den ukrainske partisanbev\u00e6gelse havde optaget tidligere SS-soldater og m\u00e6nd fra den russiske general Andrej Vlasovs styrker i sine r\u00e6kker. Sp\u00f8rgsm\u00e5let vakte irritation hos Berkut.<\/p>\n

Berkut fortalte, at han personligt havde k\u00e6mpet mod den tyske civile forvaltning, SS, Gestapo og det tyske politi i 1943. Han afviste, at tidligere fjender uden videre kunne blive allierede. If\u00f8lge hans beretning havde hverken han eller hans n\u00e6rmeste kammerater gjort tjeneste i Den R\u00f8de H\u00e6r.<\/p>\n

Han oplyste, at partisanerne f\u00f8rst havde k\u00e6mpet mod det nationalsocialistiske Tyskland og derefter mod Sovjetunionen. Samtidig fortalte han, at der blandt partisanerne fandtes tyskere, som var undsluppet sovjetisk fangenskab. Berkut skelnede i sin fremstilling mellem de nazistiske myndigheder og Wehrmacht, hvis soldater han omtalte i mere positive vendinger.<\/p>\n

Partisanernes baser i det vestlige Ukraine<\/h2>\n

If\u00f8lge reportagen var modstandsbev\u00e6gelsens milit\u00e6re aktiviteter efter for\u00e5ret 1944 hovedsageligt rettet mod sovjetiske styrker og deres lokale allierede. Partisanerne havde baser i skovomr\u00e5der n\u00e6r Stanislav, det nuv\u00e6rende Ivano-Frankivsk, samt omkring Stryj, Sambir, Lviv og i Karpaterne.<\/p>\n

N\u00e5r der skulle gennemf\u00f8res operationer, forlod mindre grupper deres skjulesteder for at angribe. Derefter trak de sig tilbage, inden de sovjetiske styrker kunne n\u00e5 at sl\u00e5 igen. Berkut beskrev et omfattende netv\u00e6rk, hvor efterretninger hurtigt kunne spredes mellem forskellige dele af Ukraine.<\/p>\n

Gelsner beskrev b\u00e5de primitive skovhytter og jordhuler samt mere avancerede underjordiske anl\u00e6g. Forr\u00e5dskamre, sygestuer og bef\u00e6stede stillinger skulle ligge fire til ti meter under jordoverfladen. Opf\u00f8relsen af disse anl\u00e6g havde kr\u00e6vet et omfattende arbejde.<\/p>\n

Den sovjetiske sikkerhedstjeneste NKVD havde gennemf\u00f8rt omfattende operationer mod partisanernes skjulesteder. If\u00f8lge reportagen havde mellem 40.000 og 60.000 veludrustede sovjetiske soldater deltaget i operationerne. Trods indsatsens omfang havde partisanerne if\u00f8lge beretningen fortsat deres aktiviteter.<\/p>\n

M\u00e5let om et selvst\u00e6ndigt Ukraine<\/h2>\n

Trods Sovjetunionens overlegne ressourcer ans\u00e5 Berkut ikke den v\u00e6bnede kamp for h\u00e5bl\u00f8s. Han understregede, at m\u00e5let var et selvst\u00e6ndigt Ukraine, og at kommende generationer m\u00e5tte forts\u00e6tte kampen, hvis hans egen generation ikke n\u00e5ede m\u00e5let.<\/p>\n

Den politiske vision, han beskrev, omfattede ogs\u00e5 et landbrug uden sovjetiske kollektivbrug. Han fortalte, at partisanerne angreb kolkhozer og \u00f8delagde bygninger, maskiner og udstyr. If\u00f8lge hans beretning gennemf\u00f8rte de ogs\u00e5 angreb p\u00e5 transporter og den sovjetiske sikkerhedstjenestes lokale anl\u00e6g.<\/p>\n

Berkut h\u00e6vdede, at tyske krigsfanger var blevet befriet under nogle af disse angreb. Han beskrev ogs\u00e5 angreb p\u00e5 NKVD’s baser i byerne. Form\u00e5let var if\u00f8lge ham at vise omverdenen, at selv Sovjetunionens m\u00e6gtige milit\u00e6rapparat ikke var uovervindeligt.<\/p>\n

Marchen mod vest i 1947<\/h2>\n

I september 1947 fik Berkut ordre til at f\u00f8re en bev\u00e6bnet gruppe mod vest. Opgaven var at n\u00e5 frem til den vestlige bes\u00e6ttelseszone og fort\u00e6lle om modstandsbev\u00e6gelsens aktiviteter. Andre grupper havde allerede gennemf\u00f8rt lignende marcher, mens flere enheder fulgte efter.<\/p>\n

If\u00f8lge Berkut varede turen omkring to en halv m\u00e5ned. Gruppen havde m\u00e5ttet k\u00e6mpe sig vej flere steder undervejs. Beretningerne fra andre partisanenheder, der n\u00e5ede frem til Vesten, beskrev lignende oplevelser.<\/p>\n

Han oplyste, at partisanerne kunne erobre v\u00e5ben og udstyr fra deres modstandere, ogs\u00e5 fra enheder, der havde f\u00e5et leveret sovjetiske v\u00e5ben. Han fortalte desuden, at partisanerne havde f\u00e5et ordre til ikke at lade sig tage levende til fange.<\/p>\n

Da reportagen blev skrevet, ventede partisanerne i Tyskland p\u00e5 nye ordrer. Berkut h\u00e5bede, at deres beretninger ville skabe st\u00f8rre international forst\u00e5else for Ukraines selvst\u00e6ndighedsbestr\u00e6belser. Han regnede ogs\u00e5 med, at de m\u00e5ske snart kunne vende tilbage mod \u00f8st og forts\u00e6tte kampen.<\/p>\n

Partisanernes f\u00e6rd gennem Polen og Litauen<\/h2>\n

Reportagen sluttede med oplysninger om en anden partisanenhed, som var blevet sendt nordp\u00e5 gennem skovomr\u00e5der. Baggrunden var den polske stats tvangsforflytninger af ukrainere i efterkrigs\u00e5rene. Enheden skulle have f\u00e5et til opgave at beskytte landsm\u00e6nd, der blev ber\u00f8rt af forflytningerne.<\/p>\n

I l\u00e6ngere tid havde man ikke h\u00f8rt noget fra gruppen, som bev\u00e6gede sig nordp\u00e5 gennem skovene om natten. Senere begyndte litauiske aviser at berette om v\u00e6bnede sammenst\u00f8d med grupper, som de kommunistiske myndigheder betegnede som fjendtlige. If\u00f8lge Gelsners reportage tydede oplysningerne p\u00e5, at de ukrainske partisaner fortsat var aktive flere steder i \u00d8steuropa.<\/p>\n

Berkut og hans ledsagere fremstod dermed som repr\u00e6sentanter for den ukrainske modstandsbev\u00e6gelse over for et vesteurop\u00e6isk publikum. Deres beretninger handlede om krig, flugt og kampen for et selvst\u00e6ndigt Ukraine.<\/p>\n

\"Historisk<\/a><\/p>\n

Kilde: Kurt Gelsner, \u201dAufstand hinter dem Eisernen Vorhang\u201d<\/a>, Die Zeit<\/a>, nr. 40, den 30. september 1948.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

Andre artikler fra InformNapalm<\/h2>\n