{"id":2267,"date":"2020-11-22T04:34:40","date_gmt":"2020-11-22T03:34:40","guid":{"rendered":"https:\/\/informnapalm.org\/dk\/?p=2267"},"modified":"2026-10-24T21:45:12","modified_gmt":"2026-10-24T19:45:12","slug":"refleksiv-kontrol","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/informnapalm.org\/dk\/refleksiv-kontrol\/","title":{"rendered":"Den overraskende oprindelse af begrebet refleksiv kontrol"},"content":{"rendered":"
\n

Refleksiv kontrol er en metode til at styre en modstanders beslutninger ved at p\u00e5virke de oplysninger og vurderinger, som ligger til grund for dem. Begrebet blev udviklet af sovjetiske forskere i 1960’erne, men princippet har klare lighedstr\u00e6k med de metoder, som det amerikanske forbundspoliti FBI benyttede i sin gerningsmandsprofilering i 1970’erne. Den ukrainske analytiker Ljubov Tsybulska beskriver, hvordan teorien kom til at pr\u00e6ge sovjetisk og russisk milit\u00e6r t\u00e6nkning, og hvordan den kan bruges til at skabe frygt, forvirring og splittelse i Ukraine.<\/p>\n

\n

InformNapalm bringer en artikel af Ljubov Tsybulska<\/a>, leder af analysegruppen for hybride trusler ved Ukraine Crisis Media Center. Artiklen blev oprindeligt offentliggjort p\u00e5 Uchoose.info<\/a> og blev bragt af InformNapalm den 18. november 2020. Eksemplerne og vurderingerne skal derfor l\u00e6ses i lyset af forholdene, da teksten blev skrevet.<\/p>\n

FBI og jagten p\u00e5 gerningsm\u00e6ndenes adf\u00e6rdsm\u00f8nstre<\/h2>\n

I 1970’erne oprettede det amerikanske forbundspoliti FBI en s\u00e6rlig enhed, der skulle udarbejde gerningsmandsprofiler. Tanken var enkel: Ved at unders\u00f8ge de psykologiske profiler af d\u00f8mte seriemordere og seksualforbrydere kunne efterforskerne afd\u00e6kke m\u00f8nstre, som kunne bidrage til opklaringen af lignende forbrydelser. If\u00f8lge de oplysninger, der gengives i den oprindelige artikel, udgjorde seriemord dengang omkring \u00e9n procent af alle drab i USA.<\/p>\n

Efterforskerne fandt flere f\u00e6llestr\u00e6k i gerningsm\u00e6ndenes adf\u00e6rd. Nogle seriemordere havde seksuelle motiver, nogle valgte ofre fra deres egen befolkningsgruppe, mens andre tog ejendele fra deres ofre eller vendte tilbage til gerningsstedet for at genopleve drabet. S\u00e5danne tr\u00e6k gjaldt ikke alle gerningsm\u00e6nd, men de kunne give politiet holdepunkter for at forst\u00e5 og forudsige den enkelte gerningsmands handlinger.<\/p>\n

FBI \u00f8nskede at bruge denne viden til at lokke efters\u00f8gte mordere frem, s\u00e5 de kunne p\u00e5gribes. Dermed opstod ogs\u00e5 tanken om at samarbejde med medierne og bringe bevidst vildledende oplysninger for at fremkalde en bestemt reaktion hos den efters\u00f8gte. John Douglas og Mark Olshaker beskriver dette arbejde i bogen Mindhunter, som ogs\u00e5 dannede grundlag for tv-serien af samme navn<\/a>.<\/p>\n

En grundl\u00e6ggende id\u00e9 bag gerningsmandsprofilering er at unders\u00f8ge modparten grundigt, forst\u00e5 vedkommendes tankegang og bruge denne indsigt til at p\u00e5virke adf\u00e6rden. Efter min opfattelse er de metoder, FBI tog i brug, et godt eksempel p\u00e5 princippet bag refleksiv kontrol.<\/p>\n

Vladimir Lefebvre og teorien om refleksiv kontrol<\/h2>\n

Sovjetiske forskere var imidlertid begyndt at unders\u00f8ge refleksive processer systematisk omkring ti \u00e5r f\u00f8r FBI udviklede sit arbejde med gerningsmandsprofilering. Psykologen og matematikeren Vladimir Lefebvre<\/a>, der f\u00f8rst arbejdede i Sovjetunionen og senere i USA, var en af grundl\u00e6ggerne af teorien om refleksive spil. I 1960’erne formulerede han en definition af refleksiv kontrol:<\/p>\n

\n

“En proces, hvor den ene part overf\u00f8rer grundlaget for at tr\u00e6ffe en beslutning til den anden part.”<\/p>\n<\/blockquote>\n

Det skete midt under den kolde krig. Information var blevet en kampplads, hvor stormagterne fors\u00f8gte at overg\u00e5 hinanden med p\u00e5stande om teknologiske og milit\u00e6re fremskridt. Efterretningstjenesterne og medierne var vigtige redskaber. B\u00e5de Sovjetunionen og USA ville demonstrere deres styrke, skr\u00e6mme modparten og samtidig sv\u00e6kke modstanderens \u00f8konomi ved at tvinge forsvarsudgifterne i vejret.<\/p>\n

Sovjetunionen arrangerede blandt andet iscenesatte milit\u00e6rparader, som vestlige efterretningstjenester fulgte med i. Her blev der fremvist attrapper af ballistiske missiler med tilsyneladende enorme spr\u00e6nghoveder. Form\u00e5let var at f\u00e5 Vesten til at overvurdere den sovjetiske missilkapacitet.<\/p>\n

P\u00e5 den m\u00e5de blev det tydeligt, hvor mange muligheder der fandtes for at manipulere en modstander. M\u00e5let med refleksiv kontrol er at \u00e6ndre modstanderens adf\u00e6rd, uden at vedkommende opdager, at beslutningen ikke er truffet p\u00e5 et frit og uafh\u00e6ngigt grundlag. Den, der bliver p\u00e5virket, kommer dermed til at tr\u00e6ffe en beslutning til egen ulempe, ofte uden at opdage det, f\u00f8r det er for sent.<\/p>\n

F\u00f8rst sovjetiske og siden russiske milit\u00e6rteoretikere har besk\u00e6ftiget sig indg\u00e5ende med denne metode. Da jeg indsamlede materiale til artiklen, fandt jeg snesevis af publikationer fra sovjetiske og russiske milit\u00e6rteoretikere. Begrebet optr\u00e6der ogs\u00e5 i strategiske dokumenter fra generalstaben i Ruslands v\u00e6bnede styrker. Teorien omfatter ogs\u00e5 n\u00f8je tilrettelagte situationer, der skal f\u00e5 modparten til at reagere p\u00e5 en bestemt m\u00e5de.<\/p>\n

Refleksiv kontrol i russisk milit\u00e6rteori<\/h2>\n

I oktoberudgaven fra 2020 af det russiske forsvarsministeriums tidsskrift Vojennaja Mysl (Milit\u00e6r t\u00e6nkning)<\/a> behandles refleksiv kontrol i forbindelse med fl\u00e5deoperationer. Tidsskriftet henvender sig blandt andet til h\u00f8jtst\u00e5ende officerer og undervisere ved milit\u00e6re uddannelsesinstitutioner.<\/p>\n

\"Side<\/a><\/p>\n

I tidsskriftet beskriver sociologen Irina Sitnova psykiske og kognitive vanskeligheder, som kan opst\u00e5 under fl\u00e5deoperationer. En soldat kan f\u00e5 sv\u00e6rt ved at koncentrere sig, opleve forbig\u00e5ende hukommelsestab eller glemme, hvad han skal g\u00f8re og i hvilken r\u00e6kkef\u00f8lge. Hun bruger ogs\u00e5 udtrykket “falsk idioti” om en tilstand, hvor soldaten ikke l\u00e6ngere er i stand til at foretage enkle beregninger eller drage logiske slutninger. If\u00f8lge Sitnova kan s\u00e5danne vanskeligheder ramme en hel skibsbes\u00e6tning.<\/p>\n

\n

“Disse forhold giver os mulighed for at p\u00e5virke modstanderen. Vi kan f\u00e5 modstanderen til at misforst\u00e5 vores handlinger, give ham et forvr\u00e6nget billede af situationen p\u00e5 slagmarken, forstyrre beslutningsprocessen, f\u00e5 ham til at drage forkerte konklusioner, tilskynde til handlinger, der er ugunstige for ham, og lede opm\u00e6rksomheden hen p\u00e5 problemer, som ikke har noget med kampopgaven at g\u00f8re. Refleksiv kontrol er altid forbundet med ubevidste processer.”<\/p>\n<\/blockquote>\n

Sitnova forts\u00e6tter med at beskrive de virkemidler, der kan anvendes:<\/p>\n

\n

“List og camouflage, styrkedemonstrationer, \u00f8get milit\u00e6rt beredskab eller flytning af styrker til kriseomr\u00e5der, desinformation, spredning af rygter og stemninger, som skaber panik, samt handlinger fra soldater, politifolk eller sikkerhedsstyrker, som v\u00e6kker ford\u00f8mmelse i samfundet.”<\/p>\n<\/blockquote>\n

Pointen er ikke blot at give modstanderen forkerte oplysninger. Informationen og handlingerne skal f\u00e5 modstanderen til selv at v\u00e6lge en fremgangsm\u00e5de, som tjener angriberens interesser.<\/p>\n

Den vestlige parallel \u2013 p\u00e5virkning af virkelighedsopfattelsen<\/h2>\n

En vestlig parallel til refleksiv kontrol er det, der p\u00e5 engelsk kaldes perception management, alts\u00e5 p\u00e5virkning af menneskers opfattelse af en situation. I dokumenter fra USA’s forsvarsministerium beskrives dette som tiltag rettet mod udenlandske m\u00e5lgrupper. Her ser jeg en v\u00e6sentlig forskel mellem den amerikanske og den russiske tilgang. Kreml anvender refleksiv kontrol b\u00e5de i udlandet og over for sin egen befolkning.<\/p>\n

Det amerikanske udgangspunkt indeb\u00e6rer ogs\u00e5, at modparten betragtes som et selvst\u00e6ndigt handlende subjekt, mens russiske milit\u00e6rteoretikere ofte omtaler modparten som et objekt for p\u00e5virkning. Rusland anvender s\u00e5danne metoder, uanset hvordan forholdet til det p\u00e5g\u00e6ldende land er. Ogs\u00e5 stater, der mener at have et venskabeligt forhold til Rusland, kan dermed blive m\u00e5l for operationer med refleksiv kontrol.<\/p>\n

I amerikansk faglitteratur omtales perception management ofte i forbindelse med strategisk kommunikation og offentligt diplomati. Efter min vurdering l\u00e6gger den amerikanske tilgang st\u00f8rre v\u00e6gt p\u00e5 bl\u00f8d magt og mindre p\u00e5 aggressiv undergravende virksomhed. FBI har desuden regnet udenlandsk p\u00e5virkning af virkelighedsopfattelsen som en af otte centrale trusler mod USA’s nationale sikkerhed, sammen med blandt andet terrorisme, angreb p\u00e5 kritisk infrastruktur og spionage.<\/p>\n

Brigadegeneral Matteo Martemucci, der har haft efterretningsopgaver i USA’s cyberkommando, giver et enkelt eksempel fra soldaternes hverdag. En soldat, der kender lokale skikke og det politiske klima, kan tage solbrillerne af, n\u00e5r han taler med lokalbefolkningen. P\u00e5 den m\u00e5de kan han modvirke forestillingen om, at amerikanske soldater er f\u00f8lelsesl\u00f8se robotter, som folk b\u00f8r holde sig p\u00e5 afstand af.<\/p>\n

Eksemplet viser, at p\u00e5virkning af virkelighedsopfattelsen ikke n\u00f8dvendigvis handler om hemmelige operationer eller falske nyheder. Selv en lille handling kan have betydning for, hvordan en milit\u00e6r styrke bliver opfattet.<\/p>\n

Medierne som redskab til psykologisk p\u00e5virkning<\/h2>\n

Martemucci fremh\u00e6ver ogs\u00e5 et eksempel fra Libanon i september 2006. If\u00f8lge hans fremstilling placerede Hizbollah ligene af kvinder og b\u00f8rn p\u00e5 et sted, hvor israelske kampfly tidligere havde angrebet et milit\u00e6rt m\u00e5l. Form\u00e5let skulle have v\u00e6ret at skabe indtryk af, at Israel med vilje havde angrebet uskyldige civile.<\/p>\n

If\u00f8lge Martemucci blev billederne bragt i internationale medier og bidrog til en omfattende ford\u00f8mmelse af de israelske luftangreb. Han mener, at Hizbollah p\u00e5 den m\u00e5de brugte medierne til at forst\u00e6rke virkningen af sine milit\u00e6re og psykologiske operationer. Der er tale om Martemuccis egen fremstilling og ikke om en uafh\u00e6ngigt bekr\u00e6ftet redeg\u00f8relse for alle h\u00e6ndelsens omst\u00e6ndigheder.<\/p>\n

Propaganda og nye muligheder for p\u00e5virkning<\/h2>\n

Den britiske forsker Philip Taylor sidestiller i vid udstr\u00e6kning perception management med propaganda. For mange mennesker har ordet propaganda en st\u00e6rkt negativ klang, og derfor fors\u00f8ger man ofte at undg\u00e5 det. Taylor mener imidlertid, at propaganda grundl\u00e6ggende er et v\u00e6rdineutralt begreb: en proces, hvor nogen s\u00f8ger at overbevise andre til fordel for den, der st\u00e5r bag p\u00e5virkningen.<\/p>\n

USA’s forsvarsministerium har ogs\u00e5 anvendt en s\u00e5dan forst\u00e5else. Her beskrives propaganda som kommunikation, der skal st\u00f8tte nationale m\u00e5l ved at p\u00e5virke en gruppes meninger, f\u00f8lelser, holdninger eller adf\u00e6rd til fordel for afsenderen.<\/p>\n

Den teknologiske udvikling, navnlig fremkomsten af sociale medier, har givet refleksiv kontrol nye muligheder. Vores gruppe for analyse af hybride trusler ved Ukraines krisemediecenter har observeret, at ukrainske politiske ledere i flere tilf\u00e6lde har truffet beslutninger p\u00e5 grundlag af desinformation, som blev spredt i Telegram-grupper. Dette var s\u00e6rligt aktuelt i perioderne f\u00f8r og efter valg.<\/p>\n

Psykologiske spil, udmattelse og demoralisering<\/h2>\n

N\u00e5r refleksiv kontrol rettes mod civilbefolkningen, er udmattelse og demoralisering blandt de farligste virkemidler. I det russiske tidsskrift Vojennaja Mysl understreges ogs\u00e5 betydningen af psykologiske spil. De beskrives som et samspil mellem den, der ud\u00f8ver p\u00e5virkningen, og den, der bliver p\u00e5virket, efter regler, som begge parter anerkender.<\/p>\n

To af de n\u00e6vnte spil fangede is\u00e6r min opm\u00e6rksomhed: “uorden” og “absurditet”. Begge har til form\u00e5l at skabe kaos gennem en vedvarende f\u00f8lelse af uretf\u00e6rdighed. Det er v\u00e6rd at understrege, at disse betegnelser ikke stammer fra Eric Bernes kendte bog Games People Play. De optr\u00e6der i en publikation beregnet til Ruslands \u00f8verste milit\u00e6re ledelse.<\/p>\n

Ukraines nyere historie rummer mange eksempler p\u00e5 denne form for p\u00e5virkning. Jeg vil fremh\u00e6ve to tilf\u00e6lde, hvor det russiske scenarie efter min vurdering udspillede sig n\u00e6sten som efter en drejebog.<\/p>\n

Ilovajsk i 2014 \u2013 omringning og informationskaos<\/h2>\n

Under kampene ved Ilovajsk<\/a> i 2014 meldte russiske medier gentagne gange, at ukrainske enheder var blevet omringet. Det russiske udtryk “kotel”, der betegner en omringet milit\u00e6r styrke, blev taget op af ukrainske medier og senere brugt af ukrainske politikere. Panikken bredte sig i landet.<\/p>\n

Familier og venner ringede til soldaterne ved fronten og opfordrede dem til at flygte, forlade deres stillinger og undlade at f\u00f8lge ordrer fra deres overordnede. Informationskaosset sv\u00e6kkede den ukrainske side yderligere. Efter min vurdering bidrog denne p\u00e5virkning til, at situationen kom ud af kontrol.<\/p>\n

Russiske styrker lovede en sikker passage, hvor de ukrainske soldater kunne tr\u00e6kke sig tilbage, men \u00e5bnede ild mod dem, da de fors\u00f8gte at forlade omr\u00e5det. If\u00f8lge det tal, der gengives i originalartiklen, blev omkring 300 ukrainske soldater dr\u00e6bt.<\/p>\n

Novi Sanzjary i 2020 \u2013 frygten for coronasmitte<\/h2>\n

I Novi Sanzjary<\/a> i Poltava-regionen modtog indbyggerne i 2020 breve og meddelelser, som tilsyneladende kom fra de centrale myndigheder. Her blev det h\u00e6vdet, at ukrainske statsborgere, som skulle evakueres fra Kina til byen, var smittet med covid-19.<\/p>\n

Frygten for den dengang n\u00e6sten ukendte sygdom fik folk p\u00e5 gaden. Demonstranter kastede sten mod busserne, der transporterede de evakuerede. Billederne af angrebene gik verden rundt. Russiske medier spredte billederne vidt og bredt og forst\u00e6rkede dermed fort\u00e6llingen om Ukraine som en svag og tilbagest\u00e5ende stat uden institutioner, der var i stand til at opretholde orden.<\/p>\n

Efter min vurdering viser ogs\u00e5 dette tilf\u00e6lde, hvordan frygt og f\u00f8lelsen af uretf\u00e6rdighed kan f\u00e5 mennesker til at vende sig mod deres eget samfund. Det betyder dog ikke, at alle dele af h\u00e6ndelsesforl\u00f8bet dermed er dokumenteret som resultatet af \u00e9n koordineret russisk operation.<\/p>\n

N\u00e5r p\u00e5virkningen vender samfundet mod sig selv<\/h2>\n

I begge tilf\u00e6lde blev vreden og f\u00f8lelsen af dyb uretf\u00e6rdighed rettet mod ukrainerne selv og ikke mod den ydre fjende. Ogs\u00e5 russiske milit\u00e6re forfattere har behandlet denne virkning. Efter min vurdering blev mange ukrainere overbevist om, at landets politiske og milit\u00e6re ledelse var selve \u00e5rsagen til problemerne. I virkeligheden var myndighederne, ligesom resten af samfundet, ogs\u00e5 udsat for p\u00e5virkning.<\/p>\n

Kaos kan skabes gennem et vedvarende informationspres, en overv\u00e6gt af negative nyheder og en politisering af alle sider af hverdagslivet. Det sv\u00e6kker tilliden til institutionerne og fremkalder konflikter og splittelse. Jo mere splittet samfundet bliver, desto st\u00f8rre fordel f\u00e5r modstanderen. Dette er s\u00e6rligt alvorligt for Ukraine, hvor den ydre russiske aggression kommer oven i interne mods\u00e6tninger mellem prorussiske og proukrainske grupper.<\/p>\n

En stadig kamp for “retf\u00e6rdighed p\u00e5 alle fronter” kan give mennesker en f\u00f8lelse af nederlag og h\u00e5bl\u00f8shed. Med tiden kan det lamme evnen til at g\u00f8re modstand. De, der forst\u00e5r at disponere deres kr\u00e6fter og bevare overblikket, st\u00e5r st\u00e6rkere.<\/p>\n

N\u00e5r alt omkring os ser ud til at bryde sammen, b\u00f8r vi standse op og sp\u00f8rge os selv, hvem der kan have interesse i at skabe en s\u00e5dan situation. P\u00e5 statsligt plan m\u00e5 vi unders\u00f8ge fjenden lige s\u00e5 systematisk, som fjenden unders\u00f8ger os. Ukraine har begr\u00e6nsede ressourcer til offensive operationer. Men ved hj\u00e6lp af refleksiv kontrol kan vi alligevel overraske angriberen p\u00e5 dennes eget territorium.<\/p>\n

Tekst: Ljubov Tsybulska<\/a>, leder af analysegruppen for hybride trusler ved Ukraine Crisis Media Center. Artiklen blev oprindeligt offentliggjort p\u00e5 Uchoose.info<\/a> og blev bragt af InformNapalm den 18. november 2020.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

Andre artikler fra InformNapalm<\/h2>\n