{"id":4413,"date":"2025-12-06T04:32:34","date_gmt":"2025-12-06T03:32:34","guid":{"rendered":"https:\/\/informnapalm.org\/dk\/?p=4413"},"modified":"2026-02-04T22:40:27","modified_gmt":"2026-02-04T21:40:27","slug":"sikkerhed","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/informnapalm.org\/dk\/sikkerhed\/","title":{"rendered":"Privat diplomati truer europ\u00e6isk sikkerhed med underminering af transatlantisk orden"},"content":{"rendered":"
\n

Et h\u00e6ndelsesforl\u00f8b som kan p\u00e5virke krigens udvikling i Ukraine og europ\u00e6isk sikkerhed er blevet bem\u00e6rket. Det drejer sig om nye og delvist uklare initiativer som konstateres at kunne forv\u00e6rre europ\u00e6isk sikkerhed. Vurderingen udg\u00e5r fra at foranstaltninger som pr\u00e6senteres som fredsbestr\u00e6belser i stadig h\u00f8jere grad best\u00e5r af uordnede initiativer uden formelt statsligt ansvar. Disse initiativer risikerer at undergrave europ\u00e6isk sikkerhed alvorligt gennem frav\u00e6r af institutionel forankring og gennemsigtighed.<\/span><\/p>\n<\/div>\n

\n

Det er blevet kendt at Donald Trump har sendt to privatpersoner, Steve Witkoff<\/a> og svigers\u00f8nnen Jared Kushner<\/a>, til m\u00f8der med russiske repr\u00e6sentanter. Jared Kushner mangler diplomatisk erfaring og har tidligere haft uformelle kontakter af betydning for USA’s Mellem\u00f8stenpolitik uden institutionel forankring. Denne type parallelt diplomati forekommer nu i sp\u00f8rgsm\u00e5l som vedr\u00f8rer europ\u00e6isk sikkerhed og en igangv\u00e6rende krig med konsekvenser for Ukraines fortsatte eksistens og for stabiliteten i Europa. Dette svarer ikke til statslig udenrigspolitik men et privat initiativ af sikkerhedspolitisk karakter.<\/p>\n

M\u00f8der uden mandat<\/span><\/span><\/h2>\n

Det er ligeledes blevet rapporteret at Witkoff og Kushner har holdt m\u00f8der i Miami med Ukraines forsvarsminister Rustem Umerov og chefen for generalstaben Hnatov. Dette efter at Ruslands pr\u00e6sident har afvist den amerikanske fredsplan som var tilt\u00e6nkt at blive pr\u00e6senteret som en udenrigspolitisk fremgang. Forhandlingerne resulterede ikke i nogen overenskomst. Ruslands pr\u00e6sident fremf\u00f8rte krav om territoriale indr\u00f8mmelser og gentog ultimative betingelser lignende dem som blev udtrykt i \u00e5r 2022. Disse krav svarer ikke til forhandlinger men krav om kapitulation.<\/p>\n

Der opst\u00e5r sp\u00f8rgsm\u00e5l om hvorfor europ\u00e6isk sikkerhed behandles af privatpersoner uden formelle bef\u00f8jelser, uden relevant erfaring og uden ansvar over for statslige institutioner. Frav\u00e6ret af udenrigsforvaltningen, professionelle diplomater og indsigt fra kongressen v\u00e6kker yderligere sp\u00f8rgsm\u00e5l. Udenrigspolitik som f\u00f8res gennem private initiativer, risikerer at sv\u00e6kke etablerede institutionelle strukturer.<\/p>\n

Mangelfuld kontrol<\/span><\/span><\/h2>\n

I USA reguleres diplomati gennem lovgivning og over for kongressen. Diplomatiet skal repr\u00e6sentere nationens samlede interesser og ikke en begr\u00e6nset gruppe privatpersoner med adgang til penge og politisk magt.<\/p>\n

Den model som nu aktualiseres, har historisk v\u00e6ret forbundet med mangelfuld kontrol, mangelfuld dokumentation og frav\u00e6r af institutionelt ansvar. S\u00e5danne fremgangsm\u00e5der har tidligere f\u00f8rt til uorden og utilfredsstillende resultater.<\/p>\n

Afvist plan<\/span><\/span><\/h2>\n

Den amerikanske plan bestod indledningsvis af 28 punkter. Ukraine afviste planen. Derefter blev den reduceret til nitten punkter som igen blev afvist af Ukraine. Dokumentet blev senere delt op i fire dele som nu diskuteres med Rusland p\u00e5 trods af at Ukraine formelt har afvist indholdet. Dette betyder at fremtidssp\u00f8rgsm\u00e5l behandles uden Europas og Ukraines medvirken og uden medvirken fra de allierede som ber\u00f8res. Samtaler er blevet f\u00f8rt af amerikanere uden mandat, uden tilstedev\u00e6relse af de v\u00e6bnede styrker som p\u00e5virkes af krigens udvikling.<\/p>\n

Denne udvikling vurderes ikke at svare til en sammenh\u00e6ngende strategi. Den giver udtryk for kaos og for fors\u00f8g p\u00e5 at opn\u00e5 politiske resultater uden grundlag i et formelt forhandlingsgrundlag.<\/p>\n

Fortsatte angreb<\/span><\/span><\/h2>\n

Samtidig forts\u00e6tter de milit\u00e6re angreb mod Ukraine. Angreb rettes mod energiinfrastruktur og samfundsvigtig virksomhed, og flere regioner rammes af afbrydelser i elforsyningen.<\/p>\n

Det er ligeledes blevet fremf\u00f8rt af Trump at Zelenskyj burde have indg\u00e5et en aftale i februar. Ved flere lejligheder har Trump anklaget Ukraine for at have startet krigen. Dette kan opfattes som en p\u00e5stand om at modstand mod v\u00e6bnet aggression udg\u00f8r en fejlvurdering og at territoriale indr\u00f8mmelser ville udg\u00f8re en hurtig l\u00f8sning uden hensyntagen til sikkerhedspolitiske konsekvenser eller international ret.<\/p>\n

Uklar proces<\/span><\/span><\/h2>\n

Yderligere udtalelser vedr\u00f8rer Trumps p\u00e5stand om at beslutninger allerede skulle v\u00e6re truffet sammen med Ukraine. Det er uklart hvilke beslutninger der menes, hvilke akt\u00f8rer der har deltaget og hvilken dokumentation der findes. Frav\u00e6ret af indsigt, pressekonferencer og allierede akt\u00f8rer v\u00e6kker sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n

Parallelt har Putin gentaget krav om territoriale indr\u00f8mmelser gennem tvang eller ukrainsk tilbagetr\u00e6kning. Nogle kompromiser er ikke blevet redegjort for. Udtalelsen m\u00e5 anses for at svare til et ultimatum.<\/p>\n

Kapitulation eller fred<\/span><\/span><\/h2>\n

Et centralt sp\u00f8rgsm\u00e5l vedr\u00f8rer hvilken fred der menes n\u00e5r disse processer ben\u00e6vnes som fredsindsatser samtidig med at modpartens krav svarer til kapitulation. En orden hvor Europas gr\u00e6nser \u00e6ndres gennem tvang, hvor Rusland gives mulighed for fortsat oprustning og hvor Ukraine risikerer at blive omdannet til en ustabil zone svarer ikke til en holdbar fred men en udskudt konflikt.<\/p>\n

Samtidig f\u00f8lger russiske beslutningstagere udviklingen i USA. Splittelse i kongressen, parallelle private initiativer og bestr\u00e6belse efter hurtige aftaler kan opfattes som mulighed for et autorit\u00e6rt system at udnytte uorden.<\/p>\n

Ukrainsk modstandskraft<\/span><\/span><\/h2>\n

Der findes ligeledes en anden udvikling. Ukraine agerer ikke som et passivt objekt for ydre beslutninger. Landet fremf\u00f8rer tydelige stillingtagen, afviser krav om kapitulation og mods\u00e6tter sig l\u00f8sninger som formuleres uden landets medvirken. Dette vurderes at styrke Ukraines stilling og udg\u00f8r et grundlag for en fremtidig fred.<\/p>\n

Samlet set vurderes udviklingen ikke at svare til fredsforhandlinger. Den udg\u00f8r et advarselssignal. Beslutninger inden for den vestlige verden i dette sp\u00f8rgsm\u00e5l kan f\u00e5 langvarig p\u00e5virkning p\u00e5 Europas sikkerhedsorden. En fred som udformes af akt\u00f8rer uden professionel kompetence og uden formelt mandat risikerer at skabe ustabilitet.<\/p>\n

Historiske eksempler p\u00e5 parallelt diplomati<\/span><\/span><\/h2>\n

Historiske eksempler viser hvordan privat eller parallelt diplomati har f\u00f8rt til alvorlige sikkerhedspolitiske konsekvenser. I \u00e5r 1938 gennemf\u00f8rte Storbritanniens premierminister Neville Chamberlain<\/a> flere personlige m\u00f8der med Adolf Hitler uden tilstedev\u00e6relse af udenrigsministeriet eller professionelle diplomater. Kontakterne skete parallelt med den officielle britiske udenrigspolitik og manglede fuldt mandat fra parlamentet. Resultatet blev M\u00fcnchenaftalen, hvor Tjekkoslovakiet blev tvunget til at afst\u00e5 Sudetenland uden selv at f\u00e5 lov til at deltage i forhandlingerne. Denne privatinitierede aftale blev opfattet som en indr\u00f8mmelsespolitik som sv\u00e6kkede Europas sikkerhedsorden og bidrog til Anden Verdenskrigs udbrud.<\/p>\n

Henry Kissinger<\/a> gennemf\u00f8rte i 1971 hemmelige rejser til Beijing via pakistanske og rum\u00e6nske mellemm\u00e6nd uden at informere hverken udenrigsministeriet eller kongressen p\u00e5 forh\u00e5nd. Selv om resultatet langsigtet var positivt, skabte metoden en parallel udenrigspolitik som omgik institutionelle strukturer og sv\u00e6kkede udenrigsministeriets rolle i flere \u00e5r.<\/p>\n

Reagan-administrationens Iran-Contra-aff\u00e6re 1985\u20131986 bet\u00f8d at private akt\u00f8rer og embedsm\u00e6nd uden for den officielle kanal organiserede v\u00e5bensalg til Iran og finansiering af Contras-guerillaen i Nicaragua. Virksomheden manglede kongressens godkendelse og br\u00f8d mod amerikansk lov. Aff\u00e6ren afsl\u00f8rede hvordan skyggelignende diplomati kan f\u00f8re til retlige og institutionelle kriser og tillidsskader for hele den amerikanske udenrigspolitik.<\/p>\n

Samtidige eksempler<\/span><\/span><\/h2>\n

Erik Prince arrangerede i januar 2017 et hemmeligt m\u00f8de p\u00e5 Seychellerne mellem en russisk oligark t\u00e6t p\u00e5 Ruslands pr\u00e6sident og repr\u00e6sentanter for den tiltr\u00e6dende Trump-administration. M\u00f8det manglede alt officielt mandat fra udenrigsministeriet og blev ikke rapporteret til ansvarlige myndigheder. Form\u00e5let var at oprette en parallel kommunikationskanal til Rusland. H\u00e6ndelsen blev senere unders\u00f8gt af Mueller-unders\u00f8gelsen som et eksempel p\u00e5 ikke-autoriseret udenrigspolitisk virksomhed.<\/p>\n

Jared Kushner opretholdt i 2017\u20132018 direkte og delvist udokumenterede kontakter med Saudi-Arabiens kronprins Mohammed bin Salman og De Forenede Arabiske Emiraters ledelse parallelt med den officielle amerikanske Mellem\u00f8stenpolitik. Kontakterne bidrog blandt andet til blokaden mod Qatar og til at USA’s officielle standpunkt i flere sp\u00f8rgsm\u00e5l blev overrasket af beslutninger som allerede var truffet via den private kanal.<\/p>\n

Under Tysklands genforeningsproces f\u00f8rte flere vesttyske industrileder og bankfolk direkte samtaler med sovjetiske repr\u00e6sentanter om \u00f8konomiske garantier uden at koordinere med forbundskansler Kohls officielle forhandlinger. Disse parallelle kontakter skabte usikkerhed om hvilke forpligtelser der faktisk var blevet gjort og vanskeliggjorde den officielle diplomatiske proces.<\/p>\n

Afsluttende vurdering<\/span><\/span><\/h2>\n

En holdbar fred kr\u00e6ver \u00e5ben og professionel diplomatisk virksomhed, forst\u00e5else for den russiske stats ageren samt respekt for allierede staters interesser. Den kr\u00e6ver ligeledes statsligt ansvar og gennemsigtighed i h\u00e5ndteringen af internationale sp\u00f8rgsm\u00e5l. Privat eller parallel diplomati som mangler formelt mandat og institutionel forankring har historisk vist sig at f\u00f8re til sv\u00e6kkede sikkerhedsgarantier, utydelige forpligtelser og gensidig samt \u00f8get risiko for fremtidige konflikter.<\/p>\n

Den nuv\u00e6rende udvikling med udokumenterede m\u00f8der, frav\u00e6r af allieret koordination og distancering fra Ukraine som hovedpart forst\u00e6rker billedet af en proces som ikke bygger p\u00e5 f\u00e6lles strategi men p\u00e5 enkelte initiativer. S\u00e5danne fremgangsm\u00e5der risikerer at undergrave den europ\u00e6iske sikkerhedsorden p\u00e5 lang sigt og bidrager til at udnytte splittelse inden for den vestlige verden. Kun en tilbagevenden til ordnede, gennemsigtige og inkluderende forhandlinger under ansvarlige statlige institutioner kan skabe foruds\u00e6tninger for en fred som er holdbar og respekterer folkeretlige principper.<\/p>\n

\n

L\u00e6s andre artikler fra InformNapalm<\/span><\/span><\/h2>\n