{"id":4544,"date":"2026-05-19T17:47:47","date_gmt":"2026-05-19T15:47:47","guid":{"rendered":"https:\/\/informnapalm.org\/dk\/?p=4544"},"modified":"2026-06-06T06:19:41","modified_gmt":"2026-06-06T04:19:41","slug":"ukraine-rusland","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/informnapalm.org\/dk\/ukraine-rusland\/","title":{"rendered":"Kampen om mennesker og identitet: Hvordan Ukraine kan undergrave Ruslands imperialistiske paradigme indefra"},"content":{"rendered":"
\n

Krigen mellem Ukraine og Rusland drejer sig ikke kun om territorier og milit\u00e6re operationer. I denne artikel pr\u00e6senterer Roman Burko<\/a>, grundl\u00e6gger af det internationale frivillige efterretningsnetv\u00e6rk InformNapalm<\/a>, sin analyse af konflikten og dens konsekvenser for mennesker i Ukraine, de besatte omr\u00e5der og Rusland.<\/span><\/span><\/p>\n<\/div>\n

\n

Konflikten handler ogs\u00e5 om identitet, politisk loyalitet og konkurrencen mellem forskellige samfundsmodeller. Mens Rusland fors\u00f8ger at bevare sit imperialistiske system gennem propaganda, assimilering og repression, vokser modstanden mod denne model b\u00e5de i de besatte omr\u00e5der og i Rusland.<\/p>\n

Konflikten ud over territorierne<\/h2>\n

Id\u00e9en til denne artikel opstod, mens jeg lyttede til et interview med den britiske journalist og forfatter Peter Pomerantsev for den ukrainske medieplatform Ukra\u00efner Q<\/a>.<\/p>\n

Artiklen bygger samtidig p\u00e5 personlige historier fra tre personer, som gennem de sidste tolv \u00e5r<\/a> har v\u00e6ret aktive frivillige i InformNapalm. De har bidraget til omfattende indsamling af efterretninger om russiske milit\u00e6ranl\u00e6g og mist\u00e6nkte krigsforbrydere.<\/p>\n

De er forbundet af \u00e9n afg\u00f8rende omst\u00e6ndighed. Alle har ukrainsk oprindelse, men voksede op i Rusland og har russisk statsborgerskab. I nogle tilf\u00e6lde var moderen eller faderen ukrainer. I andre tilf\u00e6lde stammer den ukrainske baggrund fra bedstefor\u00e6ldre. De adskiller sig fra hinanden med hensyn til alder, erhverv og livserfaring, men forenes af en st\u00e6rk vilje til at k\u00e6mpe for retf\u00e6rdighed.<\/p>\n

De valgte ikke symbolske enkeltmandsprotester. I stedet valgte de modstand indefra gennem efterretningsarbejde og st\u00f8tte til Ukraine midt i et milj\u00f8 pr\u00e6get af russisk propaganda og imperialistisk t\u00e6nkning.<\/p>\n

Netop disse historier f\u00f8rte til erkendelsen af, at krigen mellem Ukraine og Rusland ikke kun handler om territorier eller geopolitisk indflydelse. Den handler ogs\u00e5 om mennesker, identitet og retten til selv at afg\u00f8re, hvem man er uden for det imperialistiske tankesystem.<\/p>\n

Der rettes ogs\u00e5 en s\u00e6rlig tak til Maksym Maiorov fra forskningscenteret for sikkerhedsstudier Prometheus<\/a> for vigtige bidrag til teksten. Det er symbolsk, at han samtidig lyttede til det samme interview med Peter Pomerantsev, da han blev bedt om at genneml\u00e6se artikeludkastet. Artiklen blev dermed et resultat af erfaringer og observationer fra mennesker, der p\u00e5 n\u00e6rt hold har set, hvordan det russiske imperialistiske system fungerer, og hvordan det gradvist begynder at sv\u00e6kkes.<\/p>\n

Hvordan Ukraine kan nedbryde det russiske imperialistiske paradigme og vinde mennesker over p\u00e5 sin side<\/h2>\n

I interviewet beskrev Peter Pomerantsev kollektiv narcissisme som en af grundpillerne i det russiske samfund og den imperialistiske verdensforst\u00e5else. Dette r\u00e6sonnement stemmer godt overens med erfaringerne fra de postsovjetiske gr\u00e6nseomr\u00e5der i Ukraine.<\/p>\n

Det g\u00e6lder is\u00e6r Donbas og Krim. I 1990\u2019erne og 2000\u2019erne var disse regioner pr\u00e6get af mennesker med ukrainsk oprindelse, som havde mistet eller skjult deres identitet i fors\u00f8get p\u00e5 at tilpasse sig den russiske imperialistiske model. I Sevastopol fandtes der i 2010\u2019erne n\u00e6sten karikerede eksempler p\u00e5 mennesker, som fors\u00f8gte at fremst\u00e5 mere russiske end russerne selv.<\/p>\n

Det kom til udtryk i daglig tale, i det demonstrative imperialistiske historiesbillede, i dyrkelsen af sovjetiske milit\u00e6rsymboler og i m\u00e5den, man talte om storhed og den russiske verden p\u00e5.<\/p>\n

Lignende processer fandt sted i Donbas, hvor forfatteren blev f\u00f8dt og voksede op. Ogs\u00e5 d\u00e9r fandtes overdrevne udtryk for russisk identitet. Det blev ofte kombineret med forestillingen om Moskva som centrum for magt, penge og social status. Mange rejste til Moskva for at tage midlertidigt arbejde i h\u00e5b om \u00f8konomisk succes. Samtidig beskrev de samme mennesker Rusland som et samfund pr\u00e6get af jungleloven, hvor mennesker kunne arbejde en hel m\u00e5ned uden at f\u00e5 l\u00f8n eller blive udsat for r\u00f8veri og trusler fra lokale kriminelle grupper.<\/p>\n

Her bliver det centrale paradoks tydeligt. Trods fors\u00f8g p\u00e5 at skjule deres ukrainske oprindelse, skifte sprog og assimilere sig blev mennesker fra Ukraine fortsat betragtet som \u201ckhokhly\u201d og behandlet som andenrangsborgere i Rusland. Mennesker fra \u00d8stukraine og andre regioner kunne i mange \u00e5r fors\u00f8ge at blive en del af den russiske imperieidentitet uden nogensinde at blive opfattet som ligestillede med den titul\u00e6re nation.<\/p>\n

P\u00e5 den baggrund fremstod den russiske propagandas tale om \u201c\u00e9t folk\u201d allerede fra begyndelsen af aggressionen i 2014 som kunstig. Rusland har aldrig str\u00e6bt efter ligestilling eller broderskab. M\u00e5let var at opl\u00f8se den ukrainske identitet for lettere at kunne sprede egne narrativer og p\u00e5virke menneskers tankegang i det land, Rusland samtidig f\u00f8rte krig imod.<\/p>\n

Med tiden blev det tydeligt, at mange ukrainere, som fors\u00f8gte at tilpasse sig den russiske identitet, selv begyndte at blive formet af den imperialistiske t\u00e6nkning. De blev produkter af det samme system og begyndte derefter at reproducere dets verdensbillede.<\/p>\n

Der findes et udtryk om, at den v\u00e6rste herre er en tidligere slave. P\u00e5 samme m\u00e5de bliver en af Kremls mest brutale imperialistiske tjenere ofte en person, som engang havde en anden oprindelse, men som fuldst\u00e6ndigt har accepteret den imperialistiske model. Det kan forklare, hvorfor russiske milit\u00e6rfolk, officerer og repr\u00e6sentanter for sikkerhedsstrukturer s\u00e5 ofte har ukrainske efternavne eller biografiske forbindelser til Ukraine.<\/p>\n

Et eksempel er den russiske krigsforbryder<\/a> og nuv\u00e6rende generalmajor Sergej Atrosjtjenko, som blev f\u00f8dt i Ovrutj i Zjytomyr oblast i Ukraine, flyttede til Rusland og opbyggede sin milit\u00e6re karriere d\u00e9r. Han var en af de personer, som gav ordre til bombningen af dramateatret og f\u00f8deklinikken i Mariupol.<\/p>\n

Efter uddannelse, karriere og social anerkendelse i Rusland begyndte s\u00e5danne mennesker at tjene Kremls interesser frem for deres egen oprindelse. I nogle tilf\u00e6lde fors\u00f8gte de at vise st\u00f8rre loyalitet over for Moskva end russerne selv. Det g\u00e6lder ikke kun ukrainere, men ogs\u00e5 andre folk, som historisk har v\u00e6ret undertrykt inden for det russiske imperiesystem.<\/p>\n

Nu foreg\u00e5r en anden proces<\/h2>\n

Samtidig foreg\u00e5r der nu en anden udvikling. Jo tydeligere Ukraine viser milit\u00e6r, teknologisk, politisk og moralsk uafh\u00e6ngighed, desto flere mennesker inde i Rusland begynder at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l ved den imperialistiske verdensforst\u00e5else, som l\u00e6nge har domineret samfundet. Myten om russisk storhed begynder at miste sin kraft. Mennesker s\u00f8ger efter sandhed, mening, identitet og kontakt med deres virkelige oprindelse.<\/p>\n

Nogle begynder at unders\u00f8ge deres egen familiehistorie gennem arkiver, gamle dokumenter, fotografier og fort\u00e6llinger fra \u00e6ldre sl\u00e6gtninge for at forst\u00e5, hvor familiens historie \u00e6ndrede sig eller mistede sine r\u00f8dder. For nogle handler det om deportationer, lejre og tvangsforflyttelser. For andre handler det om frivillig migration til Rusland i h\u00e5b om et bedre liv, som senere viste sig at v\u00e6re en f\u00e6lde pr\u00e6get af assimilation og imperialistisk p\u00e5virkning.<\/p>\n

Det er ogs\u00e5 en forklaring p\u00e5, hvorfor Kreml i dag fors\u00f8ger at begr\u00e6nse adgangen til internettet, Telegram, uafh\u00e6ngige platforme og internationale digitale tjenester.<\/p>\n

I 2025 vedtog Rusland en lov, som forbyder overf\u00f8rsel af genetisk information til udenlandske akt\u00f8rer inden for populationsgenetiske og immunologiske studier.<\/p>\n

I praksis betyder det, at brugen af DNA-baserede sl\u00e6gtsforskningstjenester som MyHeritage og FamilyTreeDNA bliver kraftigt begr\u00e6nset. Gennem s\u00e5danne tjenester har mennesker over hele verden kunnet f\u00e5 viden om deres oprindelse og finde biologiske sl\u00e6gtninge.<\/p>\n

N\u00e5r mennesker f\u00e5r kontakt med omverdenen og begynder at udforske deres egen historie, \u00e6ndrer deres opfattelse af sig selv sig ogs\u00e5. De begynder at genopdage deres r\u00f8dder og skabe nye identiteter og forestillinger om fremtiden.<\/p>\n

Det beh\u00f8ver ikke n\u00f8dvendigvis f\u00f8re til en ukrainsk identitet. For nogle handler processen om en tilbagevenden til regional identitet, sm\u00e5 folkegrupper eller familiens egen historie. For Moskva udg\u00f8r enhver alternativ identitet imidlertid en trussel, fordi imperiet bygger p\u00e5, at mennesker fortsat ser sig selv som en del af den s\u00e5kaldte store russiske civilisation.<\/p>\n

Her opst\u00e5r et strategisk mulighedsvindue for Ukraine, som indtil nu kun ganske f\u00e5 har forst\u00e5et fuldt ud.<\/p>\n

Forandringen af identitet inde i Rusland er stadig begr\u00e6nset og fragmenteret. Ofte er den skjult selv for menneskene selv. Samtidig eksisterer den allerede. Den bliver bem\u00e6rket af akt\u00f8rer, som arbejder direkte med det russiske samfund, heriblandt ukrainske specialtjenester, frivillige initiativer, frivillignetv\u00e6rk og OSINT-netv\u00e6rk som InformNapalm samt organisationer som forskningscenteret for sikkerhedsstudier Prometheus, der l\u00e6nge har arbejdet med etniske ukrainere og andre folk, som lever under undertrykkelse inde i Rusland.<\/p>\n

Den ukrainske politiske nation<\/h2>\n

I de senere \u00e5r er det blevet stadig tydeligere, at der i Rusland findes mennesker, som formelt har russisk statsborgerskab, men som ikke l\u00e6ngere \u00f8nsker at identificere sig med den imperialistiske model. Nogle af dem er villige til ikke blot at sympatisere med Ukraine, men ogs\u00e5 aktivt at st\u00f8tte landet trods risikoen for frihed, status og i nogle tilf\u00e6lde livet selv.<\/p>\n

Samtidig er Ukraine gradvist begyndt at n\u00e6rme sig et andet princip for nationalt tilh\u00f8rsforhold. Retten til at v\u00e6re en del af den ukrainske politiske nation kan ikke udelukkende afg\u00f8res gennem oprindelse eller statsborgerskab, men ogs\u00e5 gennem personligt valg, ansvar og handlinger.<\/p>\n

Forel\u00f8big handler det prim\u00e6rt om enkeltst\u00e5ende historier og lokale initiativer. Samtidig er det muligt, at netop her formes en af Ukraines fremtidige strategier.<\/p>\n

Det handler ikke om forestillingen om \u201cden gode russer\u201d. Et s\u00e5dant synspunkt holder mennesket fast i det samme imperialistiske tankes\u00e6t. Det handler derimod om muligheden for at vende tilbage til sin oprindelse, forst\u00e5 sandheden om sig selv og str\u00e6be efter at blive en virkelig god ukrainer gennem eget valg, ansvar og tjeneste.<\/p>\n

Her kan Ukraine for f\u00f8rste gang i mange \u00e5rhundreder begynde at handle ikke som et objekt for imperialistisk politik, men som en uafh\u00e6ngig akt\u00f8r, der skaber en ny tiltr\u00e6kningskraft.<\/p>\n

Kampen om menneskene<\/h2>\n

Rusland har i \u00e5rtier trukket mennesker, viden, ressourcer, identitet og historie ud af Ukraine. Gennem russificering og assimilation har staten fors\u00f8gt at indlemme Ukraine i det imperialistiske system. I de senere \u00e5r er denne politik udviklet til en reel demografisk krig mod Ukraine, hvor civilbefolkningen bliver dr\u00e6bt, besatte omr\u00e5der afukrainiseres, og ukrainske unge tvinges til at forlade landet i jagten p\u00e5 sikkerhed i udlandet.<\/p>\n

M\u00e5let er Ukraines fremtidige generationer. B\u00f8rnene.<\/p>\n

I 2023 udstedte Den Internationale Straffedomstol en arrestordre mod Vladimir Putin p\u00e5 grund af den ulovlige deportation af ukrainske b\u00f8rn til Rusland. Her fors\u00f8ger staten at forvandle disse b\u00f8rn til mennesker uden egen hukommelse, egne r\u00f8dder og egen identitet, som i fremtiden kan bruges i nye imperialistiske krige.<\/p>\n

Putin gentager, at han er villig til at k\u00e6mpe til den sidste ukrainer. I praksis betyder hans id\u00e9 om \u201c\u00e9t folk\u201d kun \u00e9n ting. Dette folk skal blive russisk.<\/p>\n

Kremls folkemordspolitik har allerede for\u00e5rsaget katastrofale demografiske tab for Ukraine. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvordan disse tab skal kompenseres, er samtidig aktuelt og yderst smertefuldt for det ukrainske samfund. F\u00f8dselsraterne stiger ikke, og forestillinger om fremtidig indvandring fra Bangladesh er blevet endnu et skr\u00e6kscenarie, som forst\u00e6rkes gennem informationspsykologiske operationer.<\/p>\n

Samtidig \u00e5bner der sig nu en mulighed for Ukraine for at vende udviklingen. Landet kan oph\u00f8re med at v\u00e6re en demografisk ressource for imperiet og i stedet blive et land, der tiltr\u00e6kker mennesker, som er villige til at bryde med den imperialistiske fortid.<\/p>\n

Ukraine kan g\u00f8re dette uden tvang, uden bortf\u00f8relse af b\u00f8rn, uden omskolingslejre og uden etnisk had. I stedet kan landet vise livskraft, modstandsvilje og tro p\u00e5 fremtiden i kontrast til det forfaldende imperium. Det kan ske gennem opbygningen af et system, hvor mennesker gennem egne handlinger og eget ansvar kan fortjene retten til at blive en del af den ukrainske politiske nation.<\/p>\n

Det g\u00e6lder ikke kun etniske ukrainere i Rusland. Den imperialistiske model bygger p\u00e5 et stort antal undertrykte identiteter, fra sm\u00e5 folkegrupper til mennesker, som ikke l\u00e6ngere \u00f8nsker at leve i et system pr\u00e6get af l\u00f8gn, frygt, hadkultur og permanent krig.<\/p>\n

Ukraine kan dermed tilbyde en anden model. Ikke et erobringsimperium, men en politisk nation bygget p\u00e5 deltagelse og f\u00e6lles ansvar. Derfor handler konflikten med Rusland ikke kun om territorier. Den handler om mennesker, identitet og om, hvilken civilisatorisk model der p\u00e5 l\u00e6ngere sigt kommer til at dominere regionen.<\/p>\n

Et strategisk vejvalg for Ukraine<\/h2>\n

Ukraine kan allerede nu have behov for at udvikle tydeligere og bredere integrationsmekanismer for mennesker, som er villige til at handle i Ukraines interesse. Det handler ikke om mennesker, som blot forventes at udtrykke anger, men om personer, der konkret er villige til at arbejde, tage risici, hj\u00e6lpe, tjene og k\u00e6mpe for Ukraine samt knytte deres fremtid til landet.<\/p>\n

Opfordringer alene vil ikke v\u00e6re nok. Det ukrainske samfund m\u00e5 gennemf\u00f8re et omfattende forberedelsesarbejde for at kunne acceptere mennesker fra Rusland som fremtidige borgere. Det g\u00e6lder b\u00e5de ukrainere, som \u00f8nsker at vende tilbage til deres etniske r\u00f8dder, og mennesker, som \u00f8nsker at blive en del af den ukrainske politiske nation.<\/p>\n

Samfundet er samtidig traumatiseret af krigen og pr\u00e6get af dybe interne konflikter omkring forskellige gruppers ulige bidrag til modstanden og den fremtidige sejr. P\u00e5 den baggrund opfattes sp\u00f8rgsm\u00e5let om at modtage mennesker fra fjendens side som s\u00e6rligt f\u00f8lsomt.<\/p>\n

Det handler i sidste ende om samfundskontrakt og national konsensus samt udviklingen af en langsigtet strategi for tilbagef\u00f8rsel af menneskelig kapital. Hvis Ukraine ikke udvikler en samfundskontrakt med tidligere unders\u00e5tter fra Rusland med antiimperialistiske holdninger, kan landet i fremtiden blive n\u00f8dt til at h\u00e5ndtere langt vanskeligere integrationsproblemer.<\/p>\n

Der findes ogs\u00e5 mere konkrete problemer. Ukraines nuv\u00e6rende migrationspolitik fremst\u00e5r p\u00e5 flere m\u00e5der som kontraproduktiv. Et stort antal udenlandske veteraner, som har deltaget i Ukraines forsvar mod Rusland, har i flere \u00e5r ventet p\u00e5 statsborgerskab. Samtidig findes der eksempler p\u00e5 deportationer, hvor mennesker er blevet udleveret direkte til fjenden.<\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let handler i sidste ende om statens overlevelsesevne. Bureaukratiske hindringer m\u00e5 derfor reduceres for at skabe st\u00f8rre muligheder for at inkludere mennesker fra andre lande i den ukrainske politiske nation. Etnisk tilh\u00f8rsforhold kan v\u00e6re en faktor, men m\u00e5 ikke v\u00e6re det eneste kriterium.<\/p>\n

I Ukraine findes desuden tusindvis af mennesker, som lever i blandede \u00e6gteskaber med russiske borgere, eller som har tilbragt store dele af deres liv i Ukraine, men som p\u00e5 grund af for\u00e6ldet lovgivning og bureaukratiske hindringer stadig ikke kan f\u00e5 ukrainsk statsborgerskab, trods deres bidrag til Ukraines forsvar og fremtidige sejr.<\/p>\n

N\u00e5r imperiet begynder at tabe<\/h2>\n

Stater i det 21. \u00e5rhundrede konkurrerer ikke l\u00e6ngere kun om territorier. De konkurrerer om mennesker, kompetencer, motivation, identitet og forestillinger om fremtiden.<\/p>\n

Hvis Ukraine form\u00e5r at omdanne dele af imperiets menneskelige ressourcer til egen styrke, kan det blive en af de mest effektive m\u00e5der at sv\u00e6kke det russiske imperialistiske system indefra p\u00e5.<\/p>\n

Det handler ikke kun om droner, missiler eller internationalt \u00f8konomisk pres. Det handler om at underminere imperiets vigtigste fundament. Forestillingen om, at det er mere prestigefyldt, st\u00e6rkere og mere fremtidsorienteret at v\u00e6re en del af Rusland end at v\u00e6re sig selv.<\/p>\n

I lang tid har det russiske imperiesystem bygget sin tiltr\u00e6kningskraft p\u00e5 forestillinger om styrke, historisk storhed og civilisatorisk overlegenhed. Denne selvforst\u00e5else har p\u00e5virket ikke kun mennesker inden for Rusland, men ogs\u00e5 dele af befolkningen i andre postsovjetiske samfund. Ukraines evne til at tilbyde en alternativ politisk og samfundsm\u00e6ssig model bliver derfor ogs\u00e5 en strategisk faktor i konflikten.<\/p>\n

Hvis mennesker begynder at opfatte Ukraine som et land med st\u00f8rre frihed, st\u00e6rkere samfundsm\u00e6ssigt sammenhold og st\u00f8rre respekt for menneskelig v\u00e6rdighed, risikerer den russiske imperiemodel gradvist at miste sin tiltr\u00e6kningskraft. I en s\u00e5dan situation sv\u00e6kkes ikke kun Ruslands politiske indflydelse, men ogs\u00e5 landets evne til at reproducere sin egen ideologiske fort\u00e6lling.<\/p>\n

Det g\u00e6lder is\u00e6r mennesker, som historisk har levet mellem forskellige identiteter og kulturelle tilh\u00f8rsforhold. For disse grupper kan Ukraines udvikling blive et alternativ til fortsat assimilation inden for det russiske system.<\/p>\n

I dette perspektiv handler krigen ikke kun om frontlinjer, territorier eller milit\u00e6re ressourcer. Den handler ogs\u00e5 om, hvilken samfundsmodel mennesker frivilligt v\u00e6lger at identificere sig med.<\/p>\n

Det er i dette \u00f8jeblik, imperiet for alvor begynder at tabe.<\/p>\n

\n
\n

Flere artikler fra InformNapalm<\/h2>\n