{"id":4555,"date":"2026-06-14T22:08:01","date_gmt":"2026-06-14T20:08:01","guid":{"rendered":"https:\/\/informnapalm.org\/dk\/?p=4555"},"modified":"2026-06-14T22:43:54","modified_gmt":"2026-06-14T20:43:54","slug":"langs-graensen-til-belarus","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/informnapalm.org\/dk\/langs-graensen-til-belarus\/","title":{"rendered":"Rusland har opbygget en droneinfrastruktur langs gr\u00e6nsen til Belarus"},"content":{"rendered":"
\n

Rusland har opbygget en omfattende infrastruktur til dronekrigsf\u00f8relse langs gr\u00e6nsen til Belarus. Den omfatter mindst fem flyvepladser og affyringsanl\u00e6g i Smolensk-, Brjansk- og Orjol-oblasterne. Infrastrukturen omfatter ogs\u00e5 anvendelsen af angrebsdroner langs eller gennem belarusisk luftrum samt udnyttelsen af belarusisk civil telekommunikationsinfrastruktur til underst\u00f8ttelse af flyveruter og signaloverf\u00f8rsel.<\/span><\/p>\n<\/div>\n

\n

Systemet anvendes ikke udelukkende mod Ukraine. If\u00f8lge oplysninger fra den f\u00e6lles cyberoperation mellem Fenix og InformNapalm var indtr\u00e6ngningen af dusinvis af russiske droner i Polen i september 2025 en del af afpr\u00f8vningen af en ny taktik samt af den belarusiske mobilinfrastrukturs kapacitet. Den 18. februar 2026 indf\u00f8rte Ukraine sanktioner mod Aleksandr Lukasjenko. Blandt begrundelserne blev udbygningen af infrastruktur i Belarus, som har styrket Ruslands evne til at gennemf\u00f8re droneangreb, udtrykkeligt n\u00e6vnt.<\/p>\n

Russiske anl\u00e6g identificeret n\u00e6r Belarus<\/h2>\n

Den 10. juni 2026 offentliggjorde Radio Svobodas belarusiske redaktion<\/a> en unders\u00f8gelse, hvor flere centrale russiske anl\u00e6g i n\u00e6rheden af Belarus blev identificeret. Oplysningerne er betydningsfulde ikke kun som dokumentation af russisk milit\u00e6r infrastruktur. De bidrager ogs\u00e5 til en bedre forst\u00e5else af, hvordan truslen er opbygget, herunder hvor Rusland koncentrerer sine droner, fra hvilke steder affyringer gennemf\u00f8res, hvilke flyveruter der kan anvendes, hvorfor droner regelm\u00e6ssigt flyver ind over Belarus, samt hvordan landet gradvist integreres i Ruslands krigsf\u00f8relse mod Ukraine.<\/p>\n

Analysen bygger p\u00e5 en unders\u00f8gelse fra Radio Svobodas belarusiske redaktion, materiale fra en f\u00e6lles cyberoperation gennemf\u00f8rt af analysecentret Fenix og InformNapalm<\/a>, satellitbilleder fra Planet Labs offentliggjort som led i Radio Svobodas unders\u00f8gelse samt oplysninger fra ukrainske og internationale OSINT-grupper.<\/p>\n

Fem centrale anl\u00e6g<\/h2>\n

1. Flyvebasen Sjatalovo, Smolensk oblast<\/h3>\n

Koordinater<\/span><\/p>\n

54.33892, 32.47221<\/p>\n

Afstand til gr\u00e6nsen mod Belarus<\/span><\/p>\n

Cirka 46 kilometer<\/p>\n

Status<\/span><\/p>\n

Anvendes siden begyndelsen af 2025<\/p>\n

\"Flyvebasen<\/p>\n

Sjatalovo er den n\u00e6rmeste kendte russiske base til affyring af angrebsdroner i n\u00e6rheden af Belarus. Byggearbejdet p\u00e5 flyvebasen blev indledt i begyndelsen af 2025. Kort tid efter blev der etableret to permanente affyringsanl\u00e6g til droner af typerne Shahed og Geran i den \u00f8stlige del af omr\u00e5det. P\u00e5 satellitbilleder fra Planet Labs den 5. maj 2026 ses allerede omkring ti s\u00e5danne anl\u00e6g, samtidig med at udbygningen fortsat er i gang.<\/p>\n

Ved basen er der ogs\u00e5 identificeret luftforsvarssystemer samt, hvad der synes at v\u00e6re beskyttede opstillingspladser til droner. If\u00f8lge ukrainske overv\u00e5gningskanaler gennemf\u00f8res der affyringer fra Sjatalovo flere gange om ugen.<\/p>\n

En vigtig iagttagelse er spor efter mulige affyringer af jetdrevne versioner af Geran-dronen. P\u00e5 satellitbilleder fra den 1. marts 2026 ses m\u00f8rke spor i sneen ved siden af affyringsanl\u00e6ggene, som minder om udst\u00f8dningsrester fra jetmotorer. Dette tyder p\u00e5, at Sjatalovo ikke alene anvendes til konventionelle angrebsdroner, men ogs\u00e5 kan spille en rolle i Ruslands overgang til hurtigere jetdrevne varianter.<\/p>\n

I september 2025 blev Sjatalovo udpeget som et af de steder, hvorfra droner, der senere tr\u00e6ngte ind over Polen, var blevet affyret. Dermed f\u00e5r anl\u00e6gget betydning ogs\u00e5 uden for krigen mod Ukraine og fremst\u00e5r som en del af en bredere trussel mod Natos \u00f8stlige flanke.<\/p>\n

2. Affyringsanl\u00e6gget Tsymbulovo, Orjol oblast<\/h3>\n

Koordinater<\/span><\/p>\n

53.36858, 35.81660<\/p>\n

Afstand til gr\u00e6nsen mod Belarus<\/span><\/p>\n

Cirka 200 kilometer<\/p>\n

Status<\/span><\/p>\n

Anvendes siden efter\u00e5ret 2024<\/p>\n

\"Affyringsanl\u00e6gget<\/p>\n

Anl\u00e6gget ved Tsymbulovo h\u00f8rer til blandt de st\u00f8rste kendte russiske baser for angrebsdroner. Byggearbejdet blev indledt i august 2024, og de f\u00f8rste affyringer kan v\u00e6re blevet gennemf\u00f8rt allerede i l\u00f8bet af efter\u00e5ret samme \u00e5r.<\/p>\n

If\u00f8lge satellitbilleder fra Planet Labs den 1. juni 2026 d\u00e6kker omr\u00e5det n\u00e6sten to gange fire kilometer. I l\u00f8bet af for\u00e5ret 2026 er anl\u00e6gget n\u00e6sten blevet fordoblet i st\u00f8rrelse. P\u00e5 omr\u00e5det kan der identificeres mindst tolv aktive affyringsanl\u00e6g. Derudover synes op til otte yderligere faste positioner at v\u00e6re under forberedelse. Omr\u00e5det omfatter ogs\u00e5 en lang startstr\u00e6kning til affyringer fra transportplatforme samt omkring hundrede lager- og st\u00f8ttefaciliteter.<\/p>\n

If\u00f8lge ukrainske vurderinger kan der samtidig opbevares flere hundrede angrebsdroner p\u00e5 omr\u00e5det. Tsymbulovo b\u00f8r derfor ikke alene betragtes som et affyringssted, men ogs\u00e5 som et st\u00f8rre logistisk knudepunkt for droneoperationer. Her foreg\u00e5r opbevaring, forberedelse, logistik og koordinering forud for omfattende droneangreb.<\/p>\n

En s\u00e6rlig bekymrende detalje er de forl\u00e6ngede skinnebaserede affyringssystemer med en l\u00e6ngde p\u00e5 omkring 85 meter. Analytikere vurderer, at de kan v\u00e6re beregnet til affyring af nye jetdrevne versioner af Geran-dronen, herunder Geran-5. Hvis denne vurdering bekr\u00e6ftes gennem fortsat overv\u00e5gning, vil Tsymbulovo kunne ses som en indikator for den teknologiske udvikling af Ruslands dronekapacitet. Udviklingen g\u00e5r fra langsommere kredsende angrebsdroner til hurtigere systemer, som er betydeligt vanskeligere at opdage og bek\u00e6mpe.<\/p>\n

3. Dronekomplekset ved Navlja, Brjansk oblast<\/h3>\n

Koordinater<\/span><\/p>\n

52.85476, 34.50651<\/p>\n

Afstand til gr\u00e6nsen mod Belarus<\/span><\/p>\n

Cirka 127 kilometer<\/p>\n

Afstand til gr\u00e6nsen mod Ukraine<\/span><\/p>\n

Cirka 75 kilometer<\/p>\n

Status<\/span><\/p>\n

Anvendes siden efter\u00e5ret 2024<\/p>\n

\"Dronekomplekset<\/p>\n

Anl\u00e6gget ved Navlja blev opf\u00f8rt fra bunden. S\u00e5 sent som i 2022 fandtes der ikke andet end en grusvej p\u00e5 stedet. Den omfattende udbygning blev indledt i sommeren 2024. F\u00f8rst blev der anlagt en startstr\u00e6kning til affyring af droner fra k\u00f8ret\u00f8jsplatforme. Derefter blev tre st\u00f8rre jordd\u00e6kkede beskyttelsesanl\u00e6g opf\u00f8rt.<\/p>\n

I l\u00f8bet af 2025 blev anl\u00e6gget yderligere udbygget. P\u00e5 satellitbilleder fra den 1. juni 2026 ses mindst tre faste affyringspositioner og omkring 16 mindre beskyttede anl\u00e6g, som sandsynligvis anvendes til opbevaring af droner. Udbygningen er fortsat i gang.<\/p>\n

I april 2026 gennemf\u00f8rte Ukraines forsvarsstyrker angreb mod anl\u00e6gget. If\u00f8lge ukrainske overv\u00e5gningskanaler fortsatte affyringer af Geran-droner og lokkedroner af typen Gerbera dog flere gange om ugen. S\u00e5danne aktiviteter blev blandt andet rapporteret den 1. og 3. juni 2026.<\/p>\n

Navlja illustrerer, hvor modstandsdygtig den russiske droneinfrastruktur er blevet. Spredte anl\u00e6g med beskyttelsesrum, affyringspositioner og flere separate funktioner kan genoptage driften selv efter angreb. Erfaringerne fra Navlja viser, at det ikke er tilstr\u00e6kkeligt at ramme anl\u00e6gget \u00e9n gang. For at vurdere effekten kr\u00e6ves fortsat overv\u00e5gning, opf\u00f8lgning og analyse af, hvor hurtigt aktiviteterne genoptages.<\/p>\n

4. Flyvebasen Sjesjtja, Brjansk oblast<\/h3>\n

Koordinater<\/span><\/p>\n

53.71538, 33.34548<\/p>\n

Afstand til gr\u00e6nsen mod Belarus<\/span><\/p>\n

Cirka 45 kilometer<\/p>\n

Status<\/span><\/p>\n

Blev i 2023 udpeget som et af de russiske affyringssteder for angrebsdroner. Fungerede samtidig som et vigtigt transitknudepunkt i perioden 2022\u20132024.<\/p>\n

\"Flyvebasen<\/p>\n

Sjesjtja adskiller sig fra de nyopf\u00f8rte dronekomplekser. Der er ikke tale om et nyanlagt anl\u00e6g, men om en milit\u00e6r flyvebase, som i \u00e5rene 2022\u20132024 udgjorde et af de vigtigste transitknudepunkter for russisk milit\u00e6r flyaktivitet mellem Rusland og Belarus.<\/p>\n

I 2023 beskrev det ukrainske luftv\u00e5bens talsmand Jurij Ihnat Sjesjtja som et af de vigtigste affyringssteder for russiske Shahed-droner rettet mod Kyiv. Ogs\u00e5 den britiske milit\u00e6re efterretningstjeneste har fremh\u00e6vet basens betydning. Efter ukrainske droneangreb mod flyvebasen i maj 2023 blev Sjesjtja dog sj\u00e6ldnere omtalt i offentlige ukrainske oplysninger som en aktiv base for affyring af angrebsdroner.<\/p>\n

Flyvebasen har imidlertid ikke mistet sin strategiske betydning. P\u00e5 satellitbilleder fra den 4. juni 2026 ses nye byggearbejder, jordvolde til luftforsvarssystemer, spredt placering af transportfly samt fly, der delvist er d\u00e6kket af bild\u00e6k som improviseret beskyttelse mod droneangreb.<\/p>\n

Basens betydning knytter sig ikke f\u00f8rst og fremmest til affyring af droner. Sjesjtja er fortsat et vigtigt logistisk knudepunkt og kan desuden fungere som reservebase efter behov. Anl\u00e6gget spiller en central rolle for transporter, spredning af flyressourcer, beskyttelse af milit\u00e6re m\u00e5l og st\u00f8tte til den russiske logistik langs retningen mod Belarus.<\/p>\n

5. Affyringsanl\u00e6gget ved Asovytsja, Brjansk oblast<\/h3>\n

Koordinater<\/span><\/p>\n

52.32268, 34.50236<\/p>\n

Afstand til gr\u00e6nsen mod Belarus<\/span><\/p>\n

Cirka 163 kilometer<\/p>\n

Afstand til gr\u00e6nsen mod Ukraine<\/span><\/p>\n

Cirka 35 kilometer<\/p>\n

Status<\/span><\/p>\n

Nyt anl\u00e6g under opf\u00f8relse. Aktiviteten kan v\u00e6re begyndt f\u00e5 m\u00e5neder efter byggestarten.<\/p>\n

\"Affyringsanl\u00e6gget<\/p>\n

Asovytsja er det nyeste af de identificerede anl\u00e6g i denne infrastruktur. Byggearbejdet blev indledt i sommeren 2025. P\u00e5 satellitbilleder fra Planet Labs den 11. januar 2026 ses mindst to faste affyringsanl\u00e6g og fire mindre beskyttede lagre.<\/p>\n

If\u00f8lge analytikernes vurdering kan anl\u00e6gget v\u00e6re taget i brug til affyringer allerede f\u00e5 m\u00e5neder efter byggestarten. Samtidig er det mere korrekt at beskrive Asovytsja som et anl\u00e6g under opf\u00f8relse end som et fuldt udbygget kompleks af samme type som Tsymbulovo eller Navlja.<\/p>\n

Netop derfor har Asovytsja s\u00e6rlig analysem\u00e6ssig v\u00e6rdi. Anl\u00e6gget viser, hvordan den tidlige fase i opbygningen af russisk affyringsinfrastruktur ser ud. F\u00f8rst etableres affyringspositioner, beskyttelsesanl\u00e6g, adgangsveje og beskyttede lagre. Derefter udvikles omr\u00e5det gradvist til et fuldt funktionsdygtigt milit\u00e6rt anl\u00e6g.<\/p>\n

Placeringen kun omkring 35 kilometer fra den ukrainske gr\u00e6nse betyder, at flyvetiden til det nordlige Ukraine bliver v\u00e6sentligt kortere. Hvis anl\u00e6gget bliver fuldt operativt, kan det \u00f8ge truslen mod regionerne Tjernihiv, Sumy og Kyiv samt mod omr\u00e5der langs den russisk-ukrainske gr\u00e6nse.<\/p>\n

Omfanget af den russiske droneinfrastruktur<\/h2>\n

If\u00f8lge Ukraines generalstab findes der i alt 14 kendte russiske affyringssteder for angrebsdroner. Ud over anl\u00e6ggene n\u00e6r Belarus omfatter netv\u00e6rket ogs\u00e5 Orjol, Khalino, Millerovo, Donetsk, Jejsk, Primorsko-Akhtarsk, \u00f8velsesomr\u00e5det Tjauda, Hvardijske og Berdjansk.<\/p>\n

K\u00e6den af anl\u00e6g langs gr\u00e6nsen til Belarus er en af de mest ekspansive dele af dette system. Det, der g\u00f8r omr\u00e5det s\u00e6rligt betydningsfuldt, er kombinationen af n\u00e6rheden til den ukrainske hovedstad, muligheden for at lede flyveruter langs den belarusiske gr\u00e6nse, adgangen til belarusisk luftrum som en politisk f\u00f8lsom zone samt muligheden for at udnytte belarusisk civil telekommunikationsinfrastruktur.<\/p>\n

Belarus er blevet en del af Ruslands dronekrigsf\u00f8relse<\/h2>\n

De f\u00f8rste omfattende indtr\u00e6ngninger af russiske droner i belarusisk luftrum begyndte at blive registreret i juli 2024. Udviklingen faldt sammen med udbygningen af st\u00f8rre affyringsanl\u00e6g i Brjansk-, Orjol- og Smolensk-oblasterne i Rusland.<\/p>\n

Siden da er Belarus i stigende grad blevet anvendt som flyvekorridor og man\u00f8vreomr\u00e5de for Shahed- og Geran-droner samt lokkedroner af typen Gerbera. Nogle af dronerne flyver ind over belarusisk territorium, mens andre f\u00f8lger gr\u00e6nseomr\u00e5det mellem Belarus og Ukraine, f\u00f8r de \u00e6ndrer kurs mod Kyiv-regionen, Zjytomyr-regionen eller de vestlige dele af Ukraine.<\/p>\n

Problemets omfang anerkendes ogs\u00e5 af belarusiske repr\u00e6sentanter. If\u00f8lge chefen for Belarus’ luftv\u00e5ben og luftforsvar, Andrej Lukjanovitj, blev der registreret mere end 1.400 overtr\u00e6delser af reglerne for anvendelse af luftrummet i l\u00f8bet af 2025. Chefen for de indre tropper, Mikalaj Karpenkau, har oplyst, at omkring 520 droner blev uskadeliggjort eller ryddet efter nedslag p\u00e5 belarusisk territorium i samme periode. Omkring en tredjedel af disse var kampdroner. I 2026 erkendte belarusiske sikkerhedsmyndigheder for f\u00f8rste gang, at s\u00e5danne indtr\u00e6ngninger finder sted n\u00e6sten dagligt.<\/p>\n

Samtidig undg\u00e5r myndighederne i Minsk konsekvent at anerkende dronernes russiske oprindelse. Deres tilh\u00f8rsforhold holdes enten uklart eller fremstilles som ukrainsk. P\u00e5 den m\u00e5de kan Lukasjenko-regimet undg\u00e5 at anerkende det \u00e5benlyse. Belarus har ikke fuld kontrol over sit eget luftrum og tillader i praksis, at Rusland anvender det som en del af krigen mod Ukraine.<\/p>\n

Ukrainske milit\u00e6re kilder har ved gentagne lejligheder beskrevet, hvordan russiske droner styres t\u00e6t langs gr\u00e6nsen til Belarus. Det vanskeligg\u00f8r arbejdet for Ukraines luftforsvar og mobile luftv\u00e6rnsenheder, eftersom operationer i umiddelbar n\u00e6rhed af gr\u00e6nsen er underlagt b\u00e5de politiske og operative begr\u00e6nsninger. For Rusland skaber dette et man\u00f8vrerum, hvor milit\u00e6re hensyn kombineres med politisk pres.<\/p>\n

Belarusisk civil infrastruktur underst\u00f8tter russiske droneoperationer<\/h2>\n

En anden del af den russiske droneinfrastruktur handler om kommunikation, navigation og signaloverf\u00f8rsel. Netop denne komponent blev dokumenteret under en cyberoperation gennemf\u00f8rt af analysecentret Fenix med st\u00f8tte fra frivillige i det internationale efterretningsf\u00e6llesskab InformNapalm.<\/p>\n

I februar 2026 offentliggjorde InformNapalm resultaterne<\/a> af operationen. I mere end seks m\u00e5neder fulgte ukrainske cyberspecialister i hemmelighed russiske operat\u00f8rer af angrebsdroner. De fik adgang til konti, der tilh\u00f8rte et stort antal russiske milit\u00e6rpersoner, samt til de overv\u00e5gningssystemer, som droneoperat\u00f8rerne anvendte. Dermed kunne Ukraines forsvarsstyrker indhente oplysninger om dronernes flyveruter, flyveopgaver og dele af det russiske kommandosystem.<\/p>\n

\"Belarusisk
\n\"Droneinfrastruktur<\/a><\/p>\n

Operationens vigtigste konklusion var, at Rusland aktivt anvendte belarusisk civil infrastruktur til at underst\u00f8tte sine droneoperationer. Det omfattede blandt andet mobilmaster, som blev brugt til at opretholde signalstyrken og sikre stabil kommunikation langs dronernes flyveruter. Dette \u00f8gede det russiske milit\u00e6rs muligheder for at gennemf\u00f8re angreb mod det nordlige Ukraine, fra Kyiv-regionen til Volyn-regionen.<\/p>\n

Allerede i september 2025 optr\u00e5dte flyveruter langs de indre dele af den belarusiske gr\u00e6nse i opsnappede oplysninger fra russiske droneoperat\u00f8rer. Samme m\u00e5ned blev operative oplysninger videreformidlet til Natos medlemslande om, at de mange russiske droner, som tr\u00e6ngte ind over Polen natten mellem den 9. og 10. september 2025, ikke var havnet der ved et tilf\u00e6lde. H\u00e6ndelsen blev vurderet som en del af afpr\u00f8vningen af ny taktik samt af mulighederne i den belarusiske civile telekommunikationsinfrastruktur.<\/p>\n

Denne episode er vigtig af flere grunde. Den viser, at belarusisk infrastruktur ikke alene anvendes til angreb mod Ukraine. Den kan ogs\u00e5 indg\u00e5 i forberedelserne til et bredere pres mod de transportruter, der anvendes til at forsyne Ukraine med v\u00e5ben, milit\u00e6rt udstyr og ammunition.<\/p>\n

Fire elementer i Ruslands dronekrigsf\u00f8relse<\/h2>\n

At betragte Sjatalovo, Tsymbulovo, Navlja, Sjesjtja og Asovytsja som enkeltst\u00e5ende anl\u00e6g betyder, at man overser det v\u00e6sentlige. Tilsammen udg\u00f8r de et sammenh\u00e6ngende system med mindst fire funktioner.<\/p>\n

Den f\u00f8rste er affyring. Hertil h\u00f8rer faste affyringsanl\u00e6g, startstr\u00e6kninger, k\u00f8ret\u00f8jsplatforme, skinnebaserede systemer til jetdrevne versioner samt forberedte positioner til omfattende droneangreb.<\/p>\n

Den anden er opbevaring og logistik. Her indg\u00e5r beskyttede lagre, bunkeranl\u00e6g, st\u00f8ttefunktioner, transportknudepunkter, flyvebaser og andre anl\u00e6g med kapacitet til at opbevare store m\u00e6ngder angrebsdroner.<\/p>\n

Den tredje er flyveruter og man\u00f8vrerum. Det omfatter anvendelsen af luftrummet n\u00e6r Belarus, flyvninger langs gr\u00e6nseomr\u00e5det, indtr\u00e6ngninger i belarusisk luftrum og efterf\u00f8lgende kurs\u00e6ndringer mod m\u00e5l i Ukraine.<\/p>\n

Den fjerde er ledelse og signaloverf\u00f8rsel. Her indg\u00e5r kommunikationskanaler, mobilmaster, rel\u00e6stationer og digital infrastruktur, som g\u00f8r det muligt at opretholde stabil kommunikation og \u00f8ge effektiviteten af droneoperationerne.<\/p>\n

Det er samspillet mellem disse elementer, der g\u00f8r den russiske dronekapacitet modstandsdygtig. Hvis et anl\u00e6g beskadiges eller s\u00e6ttes ud af drift, kan aktiviteterne flyttes til andre steder. Bliver en flyverute for risikabel, kan nye ruter tages i brug. Mister de traditionelle Shahed-droner deres effektivitet, kan infrastrukturen tilpasses til jetdrevne versioner og lokkedroner.<\/p>\n

Systemets styrke ligger i dets tilpasningsevne. Enkelte anl\u00e6g kan beskadiges eller \u00f8del\u00e6gges, men helheden kan forts\u00e6tte med at fungere, s\u00e5 l\u00e6nge de \u00f8vrige dele best\u00e5r.<\/p>\n

Den russiske strategi i Belarus<\/h2>\n

Den russiske udbygning i Belarus tjener flere form\u00e5l. Ved at sprede affyringsstederne over flere omr\u00e5der kan Rusland belaste det ukrainske luftforsvar fra forskellige retninger samtidig. Dermed bliver det vanskeligere at forudsige dronernes flyveruter og planl\u00e6gge modforanstaltninger.<\/p>\n

N\u00e6rheden til det nordlige Ukraine er en anden vigtig faktor. Sjatalovo og Sjesjtja har betydning for angreb mod Kyiv-regionen. Navlja og Asovytsja er vigtige for operationer rettet mod regionerne Tjernihiv, Sumy og Kyiv. Tsymbulovo fungerer samtidig som et st\u00f8rre logistisk knudepunkt for omfattende droneangreb med et bredere udvalg af flyveruter.<\/p>\n

Belarusisk luftrum spiller ogs\u00e5 en central rolle i den russiske planl\u00e6gning. Ved at udnytte et omr\u00e5de, hvor ukrainske modforanstaltninger er politisk f\u00f8lsomme, fors\u00f8ger Rusland at skabe et dilemma, hvor behovet for at bek\u00e6mpe droner s\u00e6ttes op imod risikoen for politisk eskalering.<\/p>\n

Erfaringerne fra Navlja viser desuden, hvor stor betydning systemets modstandsdygtighed har. Affyringer kan genoptages selv efter angreb mod anl\u00e6gget. En spredt infrastruktur med flere mindre anl\u00e6g kan derfor v\u00e6re mere effektiv end \u00e9t enkelt stort og s\u00e5rbart center.<\/p>\n

Den teknologiske udvikling forts\u00e6tter ogs\u00e5. De skinnebaserede affyringssystemer i Tsymbulovo og sporene efter mulige jetdrevne affyringer i Sjatalovo tyder p\u00e5, at Rusland ikke nedtrapper sin dronekampagne. Tv\u00e6rtimod tilpasses den til nye teknologiske l\u00f8sninger og nye former for luftb\u00e5rne angreb.<\/p>\n

Hvordan oplysningerne kan bruges til at f\u00f8lge trusselsudviklingen<\/h2>\n

Koordinaterne for affyringsanl\u00e6g og flyvebaser har en praktisk v\u00e6rdi for OSINT-grupper, overv\u00e5gningsprojekter, sikkerhedsmyndigheder og systemer til tidlig varsling. De g\u00f8r det muligt at f\u00f8lge, hvordan den russiske droneinfrastruktur udvikler sig og anvendes over tid.<\/p>\n

Hvor dronerne sandsynligvis affyres fra<\/h3>\n

Pr\u00e6cise koordinater g\u00f8r det muligt at knytte observerede flyveruter til sandsynlige affyringsomr\u00e5der. Hvis droner registreres over det syd\u00f8stlige Belarus eller langs den belarusisk-ukrainske gr\u00e6nse, kan deres bev\u00e6gelser sammenholdes med kendte anl\u00e6g i Sjatalovo, Sjesjtja, Navlja, Asovytsja og Tsymbulovo.<\/p>\n

Hvordan flyvekorridorerne udvikler sig<\/h3>\n

N\u00e5r oplysninger om affyringssteder sammenholdes med flyveruter, indtr\u00e6ngninger i belarusisk luftrum, mobilnettenes d\u00e6kningsomr\u00e5der og mulige rel\u00e6stationer, bliver det muligt at identificere tilbagevendende m\u00f8nstre. S\u00e5danne flyvekorridorer kan v\u00e6re mere betydningsfulde end enkelte affyringer, fordi de viser, hvilke ruter Rusland vurderer som de mest p\u00e5lidelige.<\/p>\n

Tegn p\u00e5 kommende aktivitet<\/h3>\n

L\u00f8bende satellitoverv\u00e5gning kan give tidlige indikationer p\u00e5 \u00f8get aktivitet. Nye k\u00f8ret\u00f8jer, udvidede lagre, \u00e6ndrede affyringspositioner, nyanlagte veje, luftforsvarssystemer eller flere beskyttelsesanl\u00e6g kan v\u00e6re tegn p\u00e5, at nye angreb er under forberedelse.<\/p>\n

Nye anl\u00e6g kan opdages tidligt<\/h3>\n

Asovytsja viser, at nye affyringsanl\u00e6g kan identificeres allerede inden de tages fuldt i brug. Derfor er det vigtigt ikke kun at f\u00f8lge kendte flyvebaser. Ogs\u00e5 omr\u00e5der med startstr\u00e6kninger, bunkeranl\u00e6g, jordvolde, adgangsveje og anden st\u00f8tteinfrastruktur kan give tidlige signaler om ny aktivitet.<\/p>\n

Mere end blot sp\u00f8rgsm\u00e5let om tr\u00e6f eller ikke tr\u00e6f<\/h3>\n

Erfaringerne fra Navlja viser, at effekten af et angreb ikke kan vurderes alene ud fra, om m\u00e5let er blevet ramt. Mindst lige s\u00e5 vigtigt er det, hvad der sker bagefter. Kommer k\u00f8ret\u00f8jer og udstyr tilbage? Genoptages affyringerne? Repareres beskyttelsesanl\u00e6ggene? Udbygges omr\u00e5det p\u00e5 ny?<\/p>\n

Et sp\u00f8rgsm\u00e5l for hele Nato<\/h3>\n

Droneh\u00e6ndelsen i Polen den 9.\u201310. september 2025 viste, at infrastrukturen ikke l\u00e6ngere kun vedr\u00f8rer Ukraine. Flyveruter gennem eller langs Belarus kan ogs\u00e5 anvendes til at afpr\u00f8ve metoder til pres mod Polen, de baltiske stater og de transportruter, der bruges til at levere milit\u00e6r st\u00f8tte til Ukraine. Overv\u00e5gningen af dette omr\u00e5de er derfor en f\u00e6lles interesse for Ukraine, Polen, Litauen, Letland, Estland og Nato som helhed.<\/p>\n

Minsk-regimets ansvar<\/h2>\n

Det belarusiske regime fors\u00f8ger at opretholde to uforenelige positioner samtidig. P\u00e5 den ene side anerkender myndighederne omfattende kr\u00e6nkelser af luftrummet, tilbagevendende droneh\u00e6ndelser og behovet for at uskadeligg\u00f8re nedfaldne droner. P\u00e5 den anden side undg\u00e5r de \u00e5bent at erkende, at der er tale om russiske droner, og forts\u00e6tter med at yde politisk st\u00f8tte til aggressoren.<\/p>\n

Samtidig peger de tilg\u00e6ngelige oplysninger i en anden retning. Hvis Belarus’ territorium anvendes til at styre russiske droneoperationer, hvis landets luftrum fungerer som en korridor for angreb mod Ukraine, og hvis den civile telekommunikationsinfrastruktur anvendes til at underst\u00f8tte dronernes kommunikation og navigation, er det vanskeligt at betragte Minsk som en udenforst\u00e5ende part.<\/p>\n

Det belarusiske regime er ikke blot en politisk allieret med Rusland. Regimet har ogs\u00e5 gjort Belarus til en integreret del af den infrastruktur, som underst\u00f8tter den russiske krigsf\u00f8relse. P\u00e5 den baggrund fremst\u00e5r sanktionerne mod Aleksandr Lukasjenko for medvirken til udbygningen af Ruslands dronekrigsf\u00f8relse som mere end blot symbolske. De bygger p\u00e5 konkrete forhold.<\/p>\n

Konklusioner<\/h2>\n

Rusland har opbygget et sammenh\u00e6ngende system langs Belarus-retningen, som omfatter affyringsanl\u00e6g, flyvebaser, lagre, logistiske knudepunkter, flyveruter langs gr\u00e6nseomr\u00e5det, anvendelse af belarusisk luftrum samt forskellige former for signaloverf\u00f8rsel via belarusisk civil infrastruktur.<\/p>\n

Form\u00e5let er at \u00f8ge omfanget, fleksibiliteten og modstandsdygtigheden i de russiske droneangreb, forkorte flyvetiden til det nordlige Ukraine, vanskeligg\u00f8re arbejdet for det ukrainske luftforsvar, anvende Belarus som politisk beskyttelseszone og samtidig afpr\u00f8ve metoder til pres mod Natos \u00f8stlige flanke.<\/p>\n

For Ukraine, OSINT-grupper og Natos medlemslande handler opgaven ikke alene om at registrere enkelte affyringer. Lige s\u00e5 vigtigt er det at kortl\u00e6gge hele systemet, fra affyringssteder og lagre til logistiske knudepunkter, flyveruter, rel\u00e6stationer, kommunikationsnetv\u00e6rk og tilbagevendende flyvekorridorer.<\/p>\n

Belarus-retningen har udviklet sig til en af de vigtigste komponenter i Ruslands dronekrigsf\u00f8relse mod Ukraine og udg\u00f8r samtidig en potentiel sikkerhedsudfordring for et langt st\u00f8rre omr\u00e5de i Europa.<\/p>\n

\n

Analysen bygger p\u00e5 \u00e5bne kilder og er udarbejdet af Roman Burko<\/a>, grundl\u00e6gger af det internationale frivillige efterretningsf\u00e6llesskab InformNapalm<\/a>.<\/p>\n

\n
\n

Flere artikler fra InformNapalm<\/h2>\n