{"id":4619,"date":"2026-09-01T23:01:11","date_gmt":"2026-09-01T21:01:11","guid":{"rendered":"https:\/\/informnapalm.org\/dk\/?p=4619"},"modified":"2026-09-01T23:33:09","modified_gmt":"2026-09-01T21:33:09","slug":"ruslands-dronetrussel-ukraine-nato","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/informnapalm.org\/dk\/ruslands-dronetrussel-ukraine-nato\/","title":{"rendered":"Ruslands dronetrussel 2026\u20132027 og hvad NATO kan l\u00e6re af Ukraine"},"content":{"rendered":"
\n

Russiske angrebsdroner bliver hurtigere, mere autonome og vanskeligere at bek\u00e6mpe. Erfaringerne fra Ukraine viser, at fremtidens luftforsvar skal kunne mere end blot at nedskyde indkommende m\u00e5l. Et s\u00e5 d\u00e6kkende situationsbillede som muligt, kortest mulig tid fra opdagelse til bek\u00e6mpelse og evnen til at sl\u00e5 russiske missiler og droner ud, f\u00f8r de bliver sat ind, f\u00e5r stadig st\u00f8rre betydning. For Europa er det blevet en konkret forsvars- og sikkerhedspolitisk udfordring.<\/span><\/p>\n

\n

Krigen i Ukraine viser et tydeligt teknologisk m\u00f8nster. N\u00e5r en ukrainsk forsvarsmetode bliver tilstr\u00e6kkeligt effektiv, tilpasser Rusland sine systemer og sin taktik til de ukrainske modforanstaltninger.<\/p>\n

Russiske angrebsdroner udvikler sig hurtigt<\/h2>\n

Ukraine har i de seneste \u00e5r opbygget et omfattende forsvar mod propeldrevne angrebsdroner af typerne Shahed-136 og Geran-2. Det omfatter blandt andet luftforsvarsmissilsystemer, mobile luftv\u00e6rnsenheder, elektronisk krigsf\u00f8relse, kampfly og interceptordroner. Rusland svarer igen med hurtigere og teknisk mere avancerede angrebsdroner.<\/p>\n

Ukraines milit\u00e6re efterretningstjeneste HUR beskriver den jetdrevne Geran-4 som et direkte svar p\u00e5 den stigende effektivitet af ukrainske interceptordroner. Geran-4 er ikke blot en \u00e6ldre konstruktion, der efterf\u00f8lgende er blevet forsynet med en jetmotor. Dronens konstruktion er udviklet til v\u00e6sentligt h\u00f8jere hastigheder.<\/p>\n

Geran-5, som Rusland allerede har anvendt mod Ukraine, viser, hvilken retning udviklingen bev\u00e6ger sig i. Dens marchhastighed angives til 450\u2013600 kilometer i timen, spr\u00e6nghovedet til omkring 90 kilogram, r\u00e6kkevidden til op mod 950 kilometer og den maksimale flyveh\u00f8jde til seks kilometer. Systemet er udstyret med satellitnavigation, der er modstandsdygtig over for elektronisk jamming, telemetrioverf\u00f8rsel og et modem til kommunikation i mesh-netv\u00e6rk.<\/p>\n

H\u00f8jere hastigheder, st\u00f8rre spr\u00e6nghoveder og mere robuste navigationssystemer g\u00f8r gr\u00e6nsen mellem engangsangrebsdroner og relativt billige krydsermissiler stadig mere flydende.<\/p>\n

\"Angrebsdroner<\/p>\n

Interaktive modeller af Geran-4<\/a> og Geran-5<\/a> indg\u00e5r i materiale fra Ukraines milit\u00e6re efterretningstjeneste og War&Sanctions.<\/p>\n

\"Russisk<\/p>\n

Russisk jetdrevet angrebsdrone af typen Geran-5 den 9. maj 2026. Kilde: OTS LIVE og Militarnyi.com.<\/p>\n

Europa skal forberede sig p\u00e5 n\u00e6ste generation af dronetrusler<\/h2>\n

Europa risikerer at beg\u00e5 en alvorlig fejl, hvis luftforsvaret tilrettel\u00e6gges efter den russiske taktik, Ukraine stod over for for to eller tre \u00e5r siden, eller efter de systemer Rusland anvender i dag. Anskaffelse af milit\u00e6re systemer tager ofte flere \u00e5r, mens ubemandede systemer ved fronten kan \u00e6ndres i l\u00f8bet af f\u00e5 m\u00e5neder. Et system, der i dag fungerer godt mod en langsom drone, kan derfor allerede v\u00e6re udviklet til en for\u00e6ldet trussel, n\u00e5r det bliver indf\u00f8rt i st\u00f8rre skala.<\/p>\n

Planl\u00e6gningen for 2026 og 2027 b\u00f8r derfor tage udgangspunkt i den retning, de russiske systemer udvikler sig i, frem for i enkelte modeller som Geran-4 eller Geran-5.<\/p>\n

Udviklingen omfatter flere omr\u00e5der:<\/p>\n

    \n
  • H\u00f8jere hastigheder, st\u00f8rre flyveh\u00f8jder og tungere spr\u00e6nghoveder<\/li>\n
  • Mere autonom navigation og forbedret m\u00e5lgenkendelse<\/li>\n
  • St\u00f8rre modstandsdygtighed over for elektronisk krigsf\u00f8relse og tab af satellitsignaler<\/li>\n
  • Koordineret brug af forskellige dronetyper, lokkem\u00e5l og missiler i samme angreb<\/li>\n
  • Kortere tid mellem m\u00e5lopdagelse og bek\u00e6mpelse p\u00e5 begge sider<\/li>\n<\/ul>\n

    Ikke alle fremtidige systemer vil have samtlige egenskaber p\u00e5 \u00e9n gang. Det afg\u00f8rende er udviklingsretningen og den hastighed, hvormed Rusland \u00e6ndrer sine systemer.<\/p>\n

    Tid bliver den afg\u00f8rende faktor i luftforsvaret<\/h2>\n

    Det er ikke nok at kunne bek\u00e6mpe et hurtigt m\u00e5l. Det skal ogs\u00e5 opdages tidligt nok. Jo hurtigere et missil eller en drone bev\u00e6ger sig, desto mere kritisk bliver hvert sekund, der g\u00e5r tabt mellem opdagelse og bek\u00e6mpelse. For fremtidens luftforsvar bliver det derfor afg\u00f8rende, hvor meget tiden fra den f\u00f8rste registrering af et m\u00e5l til selve bek\u00e6mpelsen kan reduceres.<\/p>\n

    Hele forl\u00f8bet fra opdagelse og klassificering over beslutning og m\u00e5ltildeling til bek\u00e6mpelse skal foreg\u00e5 s\u00e5 hurtigt som muligt. Radar alene er ikke tilstr\u00e6kkeligt. Data fra radarer, optiske og akustiske sensorer, luftb\u00e5rne systemer, satellitter og andre informationskilder skal samles i et f\u00e6lles situationsbillede. Informationen skal derefter uden forsinkelse sendes videre til det v\u00e5bensystem, der hurtigst og mest omkostningseffektivt kan bek\u00e6mpe m\u00e5let.<\/p>\n

    En st\u00f8rre del af informationsbehandlingen skal automatiseres. Mennesket vil fortsat spille en afg\u00f8rende rolle i beslutningsprocessen, men opgaver, som tekniske systemer kan l\u00f8se p\u00e5 br\u00f8kdele af et sekund, b\u00f8r ikke v\u00e6re afh\u00e6ngige af manuel behandling. Ukraine befinder sig allerede midt i denne teknologiske omstilling.<\/p>\n

    NATO r\u00e5der over langt st\u00f8rre kapaciteter inden for efterretning, overv\u00e5gning og rekognoscering end Ukraine. Det g\u00e6lder blandt andet satellitrekognoscering, luftb\u00e5ren overv\u00e5gning, signalefterretning, AWACS, moderne kampfly og en omfattende kommunikationsinfrastruktur. Det afg\u00f8rende er, hvor hurtigt informationerne kan analyseres og oms\u00e6ttes til beslutninger og milit\u00e6r handling.<\/p>\n

    Russiske missiler og droner kan sl\u00e5s ud, f\u00f8r de bliver sat ind<\/h2>\n

    Selv et meget effektivt luftforsvar reagerer f\u00f8rst, efter at Rusland har produceret et missil eller en drone, transporteret det til operationsomr\u00e5det, gjort det klar og sat det ind. Ved massive angreb skal forsvareren opdage og bek\u00e6mpe hundredvis eller tusindvis af indkommende m\u00e5l. Samtidig kan Rusland \u00f8ge produktionen og l\u00f8bende lede efter billigere m\u00e5der at overbelaste luftforsvaret p\u00e5.<\/p>\n

    Forsvaret mod luftangreb b\u00f8r derfor ikke begr\u00e6nses til m\u00e5l, der allerede befinder sig i luften. Pr\u00e6cisionsangreb kan rettes mod de dele af det russiske milit\u00e6rsystem, som g\u00f8r s\u00e5danne angreb mulige. Det g\u00e6lder blandt andet produktionsanl\u00e6g for missiler og droner, lagre, affyrings- og opsendelsessteder, st\u00f8tteinfrastruktur, milit\u00e6r logistik, kommandocentre samt de enheder, der forbereder og gennemf\u00f8rer angrebene.<\/p>\n

    NATO er allerede i gang med at opbygge s\u00e5danne kapaciteter. P\u00e5 allianceniveau er der en erkendelse af, at den voksende trussel fra langtr\u00e6kkende angreb ikke alene kr\u00e6ver et effektivt luft- og missilforsvar, men ogs\u00e5 evnen til pr\u00e6cist at ramme milit\u00e6re m\u00e5l p\u00e5 stor afstand. I 2026 iv\u00e6rksatte de allierede multinationale projekter med henblik p\u00e5 at udvikle landbaserede langtr\u00e6kkende pr\u00e6cisionsv\u00e5ben og angrebsdroner til operationer over store afstande.<\/p>\n

    Et enkelt luftforsvarssystem kan normalt kun bek\u00e6mpe et begr\u00e6nset antal indkommende m\u00e5l. Hvis et vigtigt milit\u00e6rt knudepunkt derimod sl\u00e5s ud, f\u00f8r det n\u00e6ste angreb bliver forberedt, kan langt flere missiler og droner forhindres i overhovedet at blive sat ind.<\/p>\n

    \"NATO<\/p>\n

    NATO udvikler kapaciteter til pr\u00e6cisionsangreb mod m\u00e5l p\u00e5 stor afstand som supplement til luft- og missilforsvaret. Kilde: Nato Multinational Capability Cooperation<\/a>.<\/p>\n

    Rusland fors\u00f8ger at sv\u00e6kke Europas forsvar f\u00f8r en \u00e5ben konflikt<\/h2>\n

    Rusland har l\u00e6nge anvendt princippet om at ramme milit\u00e6re kapaciteter, f\u00f8r de kan komme i brug. Missiler, droner og den n\u00f8dvendige infrastruktur kan angribes, inden v\u00e5bnene bliver sat ind. Det samme princip kan rettes mod Europas forsvarsevne gennem angreb p\u00e5 eller forstyrrelse af forsvarsproduktion, logistik og infrastruktur.<\/p>\n

    Natten til den 31. august 2026 opstod der brand hos WB Electronics i den polske by Skar\u017cysko-Kamienna i \u015awi\u0119tokrzyskie-regionen. Virksomheden er blandt Polens st\u00f8rre producenter af forsvars- og dronesystemer og fremstiller blandt andet komponenter til FlyEye og Warmate.<\/p>\n

    \n
    \n

    #Russia<\/a> has long been waging #war<\/a> against #Europe<\/a>. And it is operating according to the logic of Left of Launch \u2014 seeking to strike defense production before the weapons can even be deployed. https:\/\/t.co\/FhrkLh4Sy8<\/a><\/p>\n

    \u2014 InformNapalm (@InformNapalm) September 1, 2026<\/a><\/p><\/blockquote>\n<\/div>\n