{"id":4740,"date":"2026-10-02T21:02:57","date_gmt":"2026-10-02T19:02:57","guid":{"rendered":"https:\/\/informnapalm.org\/dk\/?p=4740"},"modified":"2026-10-02T21:40:00","modified_gmt":"2026-10-02T19:40:00","slug":"forsvarssamarbejde-ostersoen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/informnapalm.org\/dk\/forsvarssamarbejde-ostersoen\/","title":{"rendered":"Sverige og Finland styrker forsvarssamarbejdet i \u00d8sters\u00f8en"},"content":{"rendered":"
\n

Den 24. september 2026 gik finske F\/A-18 Hornet og svenske JAS 39 Gripen p\u00e5 vingerne for at identificere russiske milit\u00e6rfly over Den Finske Bugt. Det var f\u00f8rste gang, de to flyvev\u00e5ben gennemf\u00f8rte en f\u00e6lles identifikationsflyvning som led i afvisningsberedskabet.<\/span><\/p>\n

\n

Indsatsen fandt sted mindre end en m\u00e5ned efter beslutningen om at styrke overv\u00e5gningen og beskyttelsen af Finlands territorium. Forstyrrelser af satellitnavigation fra russisk territorium p\u00e5virker fortsat Finland og \u00d8sters\u00f8en. Luftforsvar, beskyttelse mod droner, overv\u00e5gning til s\u00f8s og nordisk beredskab indg\u00e5r dermed i den samme regionale sikkerhedssammenh\u00e6ng.<\/p>\n

F\u00f8rste f\u00e6lles identifikation over Den Finske Bugt<\/h2>\n

Den 24. september blev finske og svenske kampfly fra afvisningsberedskabet sendt p\u00e5 vingerne over Den Finske Bugt. Det svenske forsvar<\/a> oplyser, at de russiske milit\u00e6rfly befandt sig i internationalt luftrum. Der er ikke rapporteret om nogen kr\u00e6nkelse af svensk eller finsk luftrum.<\/p>\n

Finland deltog med F\/A-18 Hornet og Sverige med JAS 39 Gripen. Opgaven blev ledet af det finske flyvev\u00e5bens operationscenter. Den russiske formation bestod af et transportfly af typen Tu-134 samt kampfly af typerne MiG-31 og Su-30.<\/p>\n

Svenske og finske kampfly fra afvisningsberedskabet har tidligere tr\u00e6net sammen p\u00e5 tv\u00e6rs af landegr\u00e6nsen. Det nye var, at samarbejdet blev anvendt i en f\u00e6lles beredskabsopgave. Fly fra begge lande kan ogs\u00e5 benytte det andet lands flybaser, n\u00e5r situationen kr\u00e6ver det.<\/p>\n

Sverige skal st\u00f8tte Finlands territoriale forsvar<\/h2>\n

Den 28. august meddelte det svenske forsvar<\/a>, at svenske enheder i l\u00f8bet af efter\u00e5ret skal styrke Finlands forsvar mod droner. St\u00f8tten kan omfatte JAS 39 Gripen, korvetter af Visby-klassen samt radar- og luftv\u00e6rnssystemer.<\/p>\n

Svenske enheder kan om n\u00f8dvendigt stilles under finsk kommando. De opererer normalt fra Sverige, men kan stationeres i Finland. Opgaven er at bidrage til at opdage og afvise trusler mod finsk suver\u00e6nitet og supplere Finlands egne ressourcer.<\/p>\n

Samarbejdet bygger videre p\u00e5 en beslutning om \u00f8get territorial overv\u00e5gning og beskyttelse af Finlands territorium. Den svenske regering<\/a> knytter samarbejdet til NATO’s afskr\u00e6kkelse og forsvar p\u00e5 den \u00f8stlige flanke. Identifikationen den 24. september blev den f\u00f8rste f\u00e6lles flyopgave inden for det udvidede samarbejde.<\/p>\n

GNSS-forstyrrelser fra russisk territorium<\/h2>\n

Forstyrrelser af satellitnavigation er blevet tilbagevendende i Finland og over Den Finske Bugt. I april rapporterede Traficom<\/a>, at GNSS-forstyrrelser i flytrafikken blev registreret d\u00f8gnet rundt i det sydlige og centrale Finland. Der forekom ogs\u00e5 lokale forstyrrelser af mobilnettene t\u00e6t p\u00e5 den russiske gr\u00e6nse.<\/p>\n

Traficoms m\u00e5linger viser, at forstyrrelser af b\u00e5de GNSS og mobilnet kommer fra russisk territorium. Myndigheden forbinder dem med russisk elektronisk forstyrrelse, der bruges til at beskytte kritiske m\u00e5l. M\u00e5lingerne viser derimod ikke hensigten bag den enkelte forstyrrelse.<\/p>\n

Skibsfarten er ogs\u00e5 ber\u00f8rt. If\u00f8lge Traficoms statistik<\/a> var 392 fart\u00f8jer frem til udgangen af august 2026 registreret som ber\u00f8rt af GNSS-forstyrrelser i finske farvande. Statistikmetoden blev \u00e6ndret ved \u00e5rsskiftet, hvilket g\u00f8r direkte sammenligninger med tidligere \u00e5r usikre. Alle rapporterede forstyrrelser i skibsfarten er registreret i Den Finske Bugt.<\/p>\n

Ukraines erfaringer er direkte relevante for Norden<\/h2>\n

Krigen i Ukraine viser, hvor hurtigt russiske dronesystemer og modforanstaltninger \u00e6ndrer sig. InformNapalm har tidligere beskrevet<\/a>, hvordan Rusland tilpasser angrebsdronernes hastighed, navigation og modstandsdygtighed, efterh\u00e5nden som de ukrainske forsvarsforanstaltninger bliver mere effektive. Denne udvikling er relevant for de nordiske landes forsvar, n\u00e5r beskyttelsen mod droner udbygges.<\/p>\n

Forbindelsen kan allerede ses i Sverige. Da sensorerne p\u00e5 korvetter af Visby-klassen blev opgraderet for at opdage og bek\u00e6mpe sm\u00e5 droner, henviste det svenske forsvar<\/a> udtrykkeligt til erfaringerne fra Ukraine. Den svenske st\u00f8tte til Finland retter sig mod samme type trussel, men er tilpasset nordiske forhold.<\/p>\n

Forstyrrelserne p\u00e5virker ogs\u00e5 svenske farvande<\/h2>\n

Svenske myndigheder har advaret om de samme problemer. I april 2026 offentliggjorde Sj\u00f6fartsverket<\/a> en advarsel om tilbagevendende forstyrrelser af satellitbaserede positioneringssystemer i \u00d8sters\u00f8en. Der er ogs\u00e5 observeret forstyrrelser i radar og AIS.<\/p>\n

Konsekvenserne kan v\u00e6re konkrete. Et fart\u00f8j kan blive vist p\u00e5 en forkert position p\u00e5 et elektronisk s\u00f8kort, mens fejlagtige AIS-oplysninger kan give et misvisende billede af andre fart\u00f8jers position og bev\u00e6gelser. Selv sm\u00e5 positionsfejl kan f\u00e5 stor betydning i sn\u00e6vre farvande.<\/p>\n

Ved manipulation af positionsbestemmelsen modtager udstyret falske signaler, som giver en forkert position. Ved signalforstyrrelse sv\u00e6kkes eller blokeres det korrekte satellitsignal. B\u00e5de svensk og finsk skibsfart skal derfor kunne forts\u00e6tte navigationen, n\u00e5r satellitpositioneringen ikke er til at stole p\u00e5.<\/p>\n

Skyggefl\u00e5den sejler i de samme farvande<\/h2>\n

EU forts\u00e6tter med at rette sanktioner mod den russiske skyggefl\u00e5de. I den 21. sanktionspakke<\/a> fra den 23. juli 2026 blev yderligere 41 fart\u00f8jer f\u00f8jet til sanktionslisten. I forvejen var 632 fart\u00f8jer omfattet.<\/p>\n

Tiltagene er rettet mod tankskibe, der omg\u00e5r prisloftet p\u00e5 russisk olie eller p\u00e5 anden m\u00e5de st\u00f8tter Ruslands energisektor. Reglerne er ogs\u00e5 blevet udvidet til fart\u00f8jer, der leverer bunkerbr\u00e6ndstof eller andre tjenester til skyggefl\u00e5den.<\/p>\n

Skyggefl\u00e5den og GNSS-forstyrrelserne er to forskellige sp\u00f8rgsm\u00e5l. Der er ikke grundlag for at knytte en enkelt navigationsforstyrrelse til et bestemt fart\u00f8j. Begge dele ber\u00f8rer imidlertid det samme havomr\u00e5de, hvor t\u00e6t skibstrafik deler pladsen med elkabler, datakabler og anden vigtig infrastruktur p\u00e5 havbunden.<\/p>\n

NATO styrker beskyttelsen af infrastrukturen i \u00d8sters\u00f8en<\/h2>\n

Efter flere skader p\u00e5 unders\u00f8isk infrastruktur iv\u00e6rksatte NATO<\/a> Baltic Sentry i januar 2025. Indsatsen omfatter blandt andet fregatter, maritime patruljefly og ubemandede maritime systemer. Nationale overv\u00e5gningsressourcer samordnes ogs\u00e5 som led i indsatsen.<\/p>\n

Form\u00e5let er at forbedre evnen til at opdage og im\u00f8deg\u00e5 trusler mod kabler, r\u00f8rledninger og anden vigtig infrastruktur. Baltic Sentry betyder ikke, at enhver kabelskade betragtes som sabotage eller tilskrives Rusland. \u00c5rsag og ansvar skal fastsl\u00e5s i hvert enkelt tilf\u00e6lde.<\/p>\n

Sverige leder NATO’s landstyrke i Finland<\/h2>\n

Den 6. juni 2026 blev Forward Land Forces Finland<\/a> etableret. Sverige er rammenation og leder den multinationale styrke. En svensk bataljonskampgruppe udg\u00f8r kernen og blev i forbindelse med etableringen stillet under NATO’s kommando.<\/p>\n

Den svenske bataljonskampgruppe har base i Boden og samarbejder med et multinationalt stabselement i Rovaniemi. Sveriges bidrag omfatter omkring 600 personer i 2026 og kan om n\u00f8dvendigt udvides til cirka 1.200.<\/p>\n

Danmark, Frankrig, Island, Italien, Norge og Storbritannien bidrager ogs\u00e5 til styrken. If\u00f8lge NATO<\/a> er FLF Finland den niende multinationale landstyrke langs alliancens \u00f8stlige flanke. Sverige har dermed en direkte rolle i styrkelsen af det nordlige Finland og Nordkalotten.<\/p>\n

De nordiske flyvev\u00e5ben styrker samarbejdet<\/h2>\n

Sverige, Finland, Norge og Danmark har gennem l\u00e6ngere tid udviklet samarbejdet mellem deres flyvev\u00e5ben inden for Nordic Air Power. Svenske og finske piloter har tr\u00e6net sammen p\u00e5 tv\u00e6rs af landegr\u00e6nsen n\u00e6sten hver uge i flere \u00e5r. Opgaven den 24. september viser, at samarbejdet nu ogs\u00e5 anvendes i det almindelige afvisningsberedskab.<\/p>\n

I juni blev samarbejdet afpr\u00f8vet i st\u00f8rre skala under Ramstein Flag 26<\/a>. Sverige, Finland, Norge og Danmark var i f\u00e6llesskab v\u00e6rter for \u00f8velsens nordlige del. I alt deltog 19 NATO-lande og mere end 150 fly fra 15 flybaser.<\/p>\n

Luftoperationerne i nord blev ledet fra NATO’s Combined Air Operations Centre i Bod\u00f8. NATO<\/a> oplyser, at centret har ansvaret for luftoperationer over Norden, \u00d8sters\u00f8en, Nordatlanten og Barentshavet. Det geografiske ansvarsomr\u00e5de viser, hvorfor samarbejdet mellem de nordiske flyvev\u00e5ben har f\u00e5et st\u00f8rre betydning.<\/p>\n

De nordiske lande samordner forsyningsberedskabet<\/h2>\n

Den 2. september blev en f\u00e6lles nordisk erkl\u00e6ring om forsyningsberedskab<\/a> underskrevet. Sverige, Finland, Norge, Danmark og Island deltager sammen med \u00c5land, F\u00e6r\u00f8erne og Gr\u00f8nland.<\/p>\n

Samarbejdet skal sikre adgangen til vigtige varer og tjenester under kriser og krig. Produktion, transport, distribution og handel er centrale omr\u00e5der. I en region, hvor milit\u00e6re forst\u00e6rkninger og den civile forsyning benytter de samme havne, veje og kommunikationssystemer, er det civile beredskab en del af den praktiske forsvarsevne.<\/p>\n

Fra \u00d8sters\u00f8en til Arktis<\/h2>\n

Den nordiske forsvarsplanl\u00e6gning omfatter nu et st\u00f8rre sammenh\u00e6ngende omr\u00e5de. NATO<\/a> har i 2026 etableret Arctic Sentry og Forward Land Forces Finland, mens luftoperationerne i nord ledes fra Bod\u00f8.<\/p>\n

Sammenh\u00e6ngen blev ogs\u00e5 tydeligt fremh\u00e6vet p\u00e5 m\u00f8det mellem Canada og de nordisk-baltiske lande den 22. september. I den f\u00e6lles erkl\u00e6ring<\/a> beskrives sikkerheden i \u00d8sters\u00f8en, Nordatlanten og Arktis som indbyrdes forbundet.<\/p>\n

For Sverige og Finland f\u00e5r det konkrete f\u00f8lger. Flybaser, havne, veje og forsyningslinjer skal kunne anvendes p\u00e5 tv\u00e6rs af landegr\u00e6nserne. Forsvaret af Den Finske Bugt kan derfor ikke adskilles fuldst\u00e6ndigt fra udviklingen p\u00e5 Nordkalotten eller i resten af \u00d8sters\u00f8omr\u00e5det.<\/p>\n

Risikoen for et v\u00e6bnet angreb vurderes fortsat som lav<\/h2>\n

Den \u00f8gede aktivitet i n\u00e6romr\u00e5det betyder ikke, at et milit\u00e6rt angreb mod Norden vurderes at v\u00e6re n\u00e6rt forest\u00e5ende. Det svenske forsvar<\/a> vurderer fortsat risikoen for et v\u00e6bnet angreb mod Sverige som lav, men peger ogs\u00e5 p\u00e5 en \u00f8get risiko for p\u00e5virkningsoperationer og andre fjendtlige handlinger.<\/p>\n

Den 30. september sagde NATO’s generalsekret\u00e6r Mark Rutte, at alliancen ikke ser nogen umiddelbar russisk milit\u00e6r trussel mod NATO’s territorium. Reuters<\/a> rapporterede om udtalelsen i forbindelse med \u00f8gede sp\u00e6ndinger omkring Kaliningrad.<\/p>\n

Flere forhold skal holdes adskilt. GNSS-forstyrrelser fra russisk territorium er dokumenteret. Russiske milit\u00e6rfly bev\u00e6ger sig fortsat over \u00d8sters\u00f8omr\u00e5det. Sverige og Finland gennemf\u00f8rer nu ogs\u00e5 f\u00e6lles beredskabsopgaver. Intet af dette er i sig selv bevis for, at en krig mod Norden er n\u00e6rt forest\u00e5ende.<\/p>\n

Samarbejdet bruges nu ogs\u00e5 i afvisningsberedskabet<\/h2>\n

Den tydeligste \u00e6ndring i 2026 er, at det svensk-finske forsvarssamarbejde nu anvendes i flere praktiske opgaver. Finland kan f\u00e5 st\u00f8tte fra svenske kampfly, orlogsfart\u00f8jer og luftv\u00e6rnsressourcer. Desuden indg\u00e5r svenske landstyrker i den NATO-styrke, der skal forst\u00e6rke det nordlige Finland.<\/p>\n

Kampfly fra det svenske og finske afvisningsberedskab kan benytte flybaser i begge lande. I \u00d8sters\u00f8en m\u00f8der landene de samme forstyrrelser af satellitnavigation og det samme behov for at beskytte skibsfarten og kritisk infrastruktur. Ukraines erfaringer med droner og elektronisk krigsf\u00f8relse er blevet endnu en del af dette beredskab.<\/p>\n

Den f\u00e6lles opgave over Den Finske Bugt viser, hvad der har \u00e6ndret sig. Den 24. september 2026 identificerede finske F\/A-18 Hornet og svenske JAS 39 Gripen i f\u00e6llesskab russiske milit\u00e6rfly i internationalt luftrum. Sverige og Finland har tr\u00e6net sammen i mange \u00e5r. Nu anvendes samarbejdet ogs\u00e5, n\u00e5r afvisningsberedskabet aktiveres.<\/p>\n

Materialet er udarbejdet af Andrij Lisitsyn for InformNapalm<\/a>.<\/p>\n

\n
\n

Andre artikler fra InformNapalm<\/h2>\n