{"id":4760,"date":"2026-10-07T00:46:17","date_gmt":"2026-10-06T22:46:17","guid":{"rendered":"https:\/\/informnapalm.org\/dk\/?p=4760"},"modified":"2026-10-07T01:08:23","modified_gmt":"2026-10-06T23:08:23","slug":"grazone","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/informnapalm.org\/dk\/grazone\/","title":{"rendered":"Ruslands gr\u00e5zone i Norden \u2013 efterretning, sabotage og p\u00e5virkning af beslutningsprocesser"},"content":{"rendered":"
\n

Ruslands krig mod Ukraine har \u00e6ndret sikkerhedsmilj\u00f8et i hele Nordeuropa. De nordiske lande indg\u00e5r i den politiske, milit\u00e6re og logistiske struktur, der st\u00f8tter Ukraine og styrker Natos nordlige flanke. Samtidig beskriver sikkerheds- og efterretningstjenester russisk efterretningsvirksomhed, sabotageforberedelser, rekruttering af proxyakt\u00f8rer og fors\u00f8g p\u00e5 at p\u00e5virke politiske beslutninger og den offentlige opinion.<\/span><\/p>\n

\n

Aktiviteterne begr\u00e6nser sig ikke til traditionel spionage. Strategisk beliggende ejendomme, civile netv\u00e6rk, digital rekruttering og informationsp\u00e5virkning indg\u00e5r i en bredere gr\u00e5zone, hvor ogs\u00e5 menneskers virkelighedsopfattelse og evne til at tr\u00e6ffe beslutninger kan blive m\u00e5l. Udviklingen er blevet s\u00e6rlig tydelig i 2026.<\/p>\n

Norden som strategisk omr\u00e5de<\/h2>\n

Forsvarets Efterretningstjeneste, FE<\/a>, vurderer, at Rusland i de kommende m\u00e5neder vil optrappe sin hybridkrig mod Nato og Vesten yderligere. Risikoen for begr\u00e6nsede milit\u00e6re angreb mod et Nato-land beskrives som lav, men stigende. En egentlig invasion af et Nato-land vurderes fortsat som usandsynlig, men kan if\u00f8lge FE ikke l\u00e6ngere udelukkes. Samtidig f\u00e5r Norden st\u00f8rre betydning for st\u00f8tten til Ukraine. Den 6. oktober meddelte den svenske regering<\/a>, at Sverige fra december vil bidrage med en Patriot-luftv\u00e6rnsenhed til beskyttelsen af Natos logistikknudepunkt i Polen. Her omlastes milit\u00e6re og civile leverancer til Ukraine.<\/p>\n

Ruslands interesse i Norden kan ikke ses uafh\u00e6ngigt af krigen mod Ukraine. Regionen rummer forsvarsindustri, milit\u00e6re anl\u00e6g, energisystemer, havne og transportruter med betydning for b\u00e5de Nato og st\u00f8tten til Ukraine. Norge har desuden en central position i Arktis og Nordatlanten, mens Finland deler en lang landegr\u00e6nse med Rusland. Sverige og Danmark har stor betydning for \u00d8sters\u00f8omr\u00e5det og forbindelserne mellem Natos nordlige og \u00f8stlige dele.<\/p>\n

De nordiske myndigheders vurderinger varierer i detaljerne, men peger i samme retning. Den norske sikkerhedstjeneste PST<\/a> forventer \u00f8get aktivitet fra russiske efterretningstjenester i 2026. Milit\u00e6r aktivitet, allierede \u00f8velser, norsk st\u00f8tte til Ukraine, kritisk infrastruktur, Arktis og de norske nordomr\u00e5der er blandt de prioriterede interesseomr\u00e5der. PST forventer ogs\u00e5 flere russiske cyberoperationer, p\u00e5virkningsoperationer og rekrutteringsfors\u00f8g gennem digitale kanaler. Den svenske sikkerhedstjeneste S\u00e4kerhetspolisen<\/a> beskriver samtidig Rusland som den st\u00f8rste sikkerhedstrussel mod Sverige og vurderer sabotagetruslen som reel, is\u00e6r mod aktiviteter med betydning for Vestens st\u00f8tte til Ukraine.<\/p>\n

Sabotage kan begynde med kortl\u00e6gning<\/h2>\n

Det mest synlige ved sabotage er ofte selve skaden, mens forberedelserne kan v\u00e6re langt mindre dramatiske. Kortl\u00e6gning af bygninger, lagre, k\u00f8ret\u00f8jer, personale, transportruter og sikkerhedsprocedurer kan danne grundlag for senere operationer. Den 5. september 2026 oplyste Politiets Efterretningstjeneste, PET<\/a>, at tjenesten ser konkrete russiske planer og forberedelser til sabotage i Danmark. Aktiviteterne er is\u00e6r rettet mod forsvarsindustrien og virksomheder med tilknytning til den milit\u00e6re st\u00f8tte til Ukraine.<\/p>\n

PET beskriver samtidig, hvordan personer kan rekrutteres p\u00e5 nettet til begr\u00e6nsede opgaver. Kontakten kan etableres gennem sociale medier, spilplatforme og beskedtjenester som Telegram. En f\u00f8rste opgave kan eksempelvis best\u00e5 i at fotografere en virksomhed, et lager, et transportmiddel eller forskellige adgangsveje. Handlingen kan virke ubetydelig for den, der udf\u00f8rer den, men f\u00e5 en helt anden v\u00e6rdi sammen med andre oplysninger. Metoden skaber samtidig afstand mellem den russiske stat og den person, der i sidste ende udf\u00f8rer opgaven. Det g\u00f8r det vanskeligere at placere ansvaret og mindsker behovet for at inds\u00e6tte egne efterretningsofficerer i hvert led.<\/p>\n

Nationalitet afg\u00f8r ikke, hvem der kan rekrutteres<\/h2>\n

Den norske sikkerhedstjeneste PST<\/a> har advaret om, at russiske efterretnings- og sikkerhedstjenester fors\u00f8ger at rekruttere ukrainere i Norge. If\u00f8lge PST kan personer tilbydes \u00f8konomiske fordele eller uds\u00e6ttes for pres. Familiemedlemmer og ejendom i Ukraine eller p\u00e5 russiskbesat territorium kan bruges som pressmiddel. I nogle tilf\u00e6lde ved den rekrutterede ikke fuldt ud, hvem der i sidste ende st\u00e5r bag opgaven.<\/p>\n

Det viser, hvorfor nationalitet er et d\u00e5rligt grundlag for at vurdere efterretningsrisici. En ukrainer, der er flygtet fra Ruslands krig, kan selv blive udsat for russisk afpresning eller rekruttering. En nordisk statsborger uden russisk baggrund kan samtidig blive hyret til en praktisk opgave. Det afg\u00f8rende er adgang til information, personer eller steder. En chauff\u00f8r kan kende transportruter, mens en ansat kan have indsigt i sikkerhedsprocedurer. En person med lokalkendskab kan fotografere et omr\u00e5de uden at v\u00e6kke opsigt. Sikkerhedsvurderinger skal derfor tage udgangspunkt i handlinger, kontakter og konkrete opgaver, ikke i etnisk oprindelse eller modersm\u00e5l.<\/p>\n

Illegalister bag tilsyneladende almindelige identiteter<\/h2>\n

Professionel efterretningsvirksomhed er samtidig ikke blevet erstattet af midlertidigt rekrutterede proxyakt\u00f8rer. Et tydeligt nyere eksempel fra Norge er Michail Valerijevitj Mikusjin. Han arbejdede som g\u00e6steforsker ved UiT Norges arktiske universitet, inden PST anholdt ham i Troms\u00f8 den 24. oktober 2022. Mikusjin havde optr\u00e5dt under brasiliansk identitet og var mist\u00e6nkt for grov efterretningsvirksomhed. Senere indgik han i fangeudvekslingen mellem Rusland og vestlige lande i august 2024.<\/p>\n

PST bruger betegnelsen illegalist om denne type efterretningsofficer. Begrebet er mere pr\u00e6cist end den popul\u00e6rkulturelle betegnelse \u201dsovende agent\u201d. En illegalist beh\u00f8ver ikke v\u00e6re passiv i flere \u00e5r for senere at blive aktiveret. Det afg\u00f8rende er den konstruerede identitet og muligheden for at opbygge tillid og relationer uden diplomatisk d\u00e6kke. Universiteter, virksomheder og civile kontaktnet beh\u00f8ver ikke h\u00e5ndtere klassificerede oplysninger for at v\u00e6re interessante. Viden om forskning, teknologi, personlige netv\u00e6rk og beslutningsprocesser kan tilsammen have betydelig efterretningsv\u00e6rdi. Efter fangeudvekslingen beskrev PST<\/a> udvekslingen som det t\u00e6tteste p\u00e5 en russisk indr\u00f8mmelse af Mikusjins rolle som efterretningsofficer i Norge.<\/p>\n

Civile netv\u00e6rk kr\u00e6ver pr\u00e6cision<\/h2>\n

Russiske kulturforeninger, religi\u00f8se milj\u00f8er og andre civile netv\u00e6rk kr\u00e6ver en langt mere omhyggelig vurdering end mistanke alene p\u00e5 baggrund af oprindelse. Russisk baggrund, mange \u00e5rs bop\u00e6l i et nordisk land eller deltagelse i russisk kulturliv er ikke i sig selv bel\u00e6g for efterretningsvirksomhed. Personer i den russiske diaspora kan tv\u00e6rtimod selv blive udsat for overv\u00e5gning, p\u00e5virkning eller rekrutteringsfors\u00f8g fra russiske statslige strukturer.<\/p>\n

Samtidig findes dokumenterede eksempler p\u00e5, at civile organisationer har f\u00e5et sikkerhedspolitisk betydning. Den svenske sikkerhedstjeneste S\u00e4kerhetspolisen<\/a> oplyser, at den russiske stat gennem flere \u00e5r har anvendt den russisk-ortodokse kirke under Moskva-patriarkatet som platform for efterretningsindhentning og anden sikkerhedstruende virksomhed. Aktiviteterne har if\u00f8lge S\u00e4po v\u00e6ret rettet b\u00e5de mod Sverige og mod personer i den russiske diaspora. P\u00e5 europ\u00e6isk niveau indf\u00f8rte EU<\/a> i april 2026 sanktioner mod Pravfond, fonden for st\u00f8tte og beskyttelse af russiske landsm\u00e6nd i udlandet. EU beskriver organisationen som et centralt redskab i Ruslands p\u00e5virkningsvirksomhed og propaganda i udlandet og fastsl\u00e5r, at den er grundlagt og finansieret af den russiske stat.<\/p>\n

Strategiske ejendomme f\u00e5r st\u00f8rre betydning<\/h2>\n

Ejerskab af fast ejendom er ogs\u00e5 blevet et tydeligere sikkerhedspolitisk sp\u00f8rgsm\u00e5l i Norden. Strategisk beliggende ejendomme kan give mulighed for observation, placering af teknisk udstyr eller kontrol over omr\u00e5der t\u00e6t p\u00e5 milit\u00e6re anl\u00e6g og kritisk infrastruktur. Det betyder ikke, at enhver udenlandsk ejet ejendom bruges til spionage. Selve beliggenheden kan imidlertid udg\u00f8re en risiko, som myndighederne \u00f8nsker at h\u00e5ndtere, f\u00f8r skadelig aktivitet er blevet konstateret.<\/p>\n

I Sverige ans\u00f8gte Fortifikationsverket i august 2026 efter anmodning fra F\u00f6rsvarsmakten om at ekspropriere en ejendom n\u00e6r Musk\u00f6basen. Ejendommen ligger ved en af indsejlingerne til fl\u00e5debasen og ejes af en person med russisk statsborgerskab. F\u00f6rsvarsmakten<\/a> vurderer, at stedet har s\u00e6rlige foruds\u00e6tninger for at styrke beskyttelsen af basen, is\u00e6r mod droner. Ans\u00f8gningen begrundes med sikkerhedssituationen, truslen fra russiske dronekapaciteter og ejerforholdene. Myndigheden har dog ikke dermed fastsl\u00e5et, at ejendommen er blevet anvendt til spionage eller sabotage.<\/p>\n

Finland har sk\u00e6rpet kontrollen med fast ejendom<\/h2>\n

Finland er g\u00e5et l\u00e6ngere med s\u00e6rskilt lovgivning. Siden den 15. juli 2025 g\u00e6lder regler<\/a>, der i visse tilf\u00e6lde helt forhindrer ejendomsk\u00f8b med tilknytning til Rusland og Belarus. Baggrunden er den \u00e6ndrede sikkerhedssituation og risikoen for, at ejendomme kan udnyttes p\u00e5 m\u00e5der, der p\u00e5virker national sikkerhed, forsvar eller myndighedernes handlemuligheder.<\/p>\n

Den finske kontrol omfatter samtidig andre end russiske k\u00f8bere. I marts 2026 afslog Finlands forsvarsministerium<\/a> seks planlagte ejendomsk\u00f8b i forskellige dele af landet. Ans\u00f8gerne var russiske, usbekiske, kinesiske og canadiske statsborgere eller selskaber ejet af statsborgere fra disse lande. Ministeriet fremh\u00e6vede, at ejendomsk\u00f8b kan bruges til at skabe et fodf\u00e6ste i Finland eller begr\u00e6nse myndighedernes handlemuligheder. Beslutningerne viser dermed, at den finske model bygger p\u00e5 sikkerhedsvurderinger og ikke alene p\u00e5 nationalitet.<\/p>\n

Efterretningsindhentning kan bane vej for p\u00e5virkning<\/h2>\n

Efterretningsindhentning handler ikke kun om milit\u00e6re hemmeligheder eller tekniske data. Viden om, hvordan et samfund tr\u00e6ffer beslutninger, kan bruges til at identificere konflikter, s\u00e5rbarheder og personer med indflydelse. Efterretningsvirksomhed og informationsp\u00e5virkning kan dermed blive dele af samme operation.<\/p>\n

Et konkret eksempel blev offentliggjort i Sverige den 10. august 2026. S\u00e4kerhetspolisen<\/a> havde kortlagt og modvirket en operation, som if\u00f8lge myndigheden var planlagt og styret af Ruslands udenrigsefterretningstjeneste SVR. Operationen havde blandt andet indsamlet oplysninger om svenske beslutningsprocesser med henblik p\u00e5 p\u00e5virkning i polariserende sp\u00f8rgsm\u00e5l. M\u00e5let var if\u00f8lge S\u00e4po at undergrave beslutningsprocesserne og miskreditere Sverige, EU og Nato. Sagen er principielt relevant langt ud over Sverige. Viden om en regering, institution eller befolkning kan g\u00f8re senere p\u00e5virkning mere m\u00e5lrettet. Den kan vise, hvilke sp\u00f8rgsm\u00e5l der skaber uro, hvilke mods\u00e6tninger der kan forst\u00e6rkes, og hvilke argumenter der p\u00e5virker menneskers risikovurderinger. S\u00e5danne oplysninger kan v\u00e6re strategisk v\u00e6rdifulde, selv n\u00e5r de ikke er klassificerede.<\/p>\n

Refleksiv kontrol retter sig mod beslutningerne<\/h2>\n

Begrebet refleksiv kontrol bliver relevant i den sammenh\u00e6ng. Teorien har r\u00f8dder i sovjetisk strategisk t\u00e6nkning og handler om mere end traditionel propaganda. Kernen er at p\u00e5virke den information og de forestillinger, som modstanderen l\u00e6gger til grund for sine beslutninger. M\u00e5let er, at modstanderen selv v\u00e6lger en handlemulighed, der gavner den akt\u00f8r, som st\u00e5r bag p\u00e5virkningen.<\/p>\n

NATO Strategic Communications Centre of Excellence<\/a> beskriver, hvordan refleksiv kontrol kan p\u00e5virke en modstanders informationskanaler og dermed \u00e6ndre grundlaget for modstanderens beslutninger. Et nyere arbejde fra NATO Command and Control Centre of Excellence<\/a> beskriver samme princip som et fors\u00f8g p\u00e5 at forst\u00e5 modstanderens beslutningsstruktur og tilf\u00f8re information, der f\u00f8rer til tilsyneladende logiske beslutninger til fordel for Moskva. Begrebet b\u00f8r samtidig ikke bruges som betegnelse for enhver russisk informationsoperation. En s\u00e5dan konklusion kr\u00e6ver viden om operationens faktiske planl\u00e6gning og hensigt. Som analysemodel er teorien derimod relevant, n\u00e5r informationsindhentning kombineres med fors\u00f8g p\u00e5 at p\u00e5virke beslutningsprocesser.<\/p>\n

St\u00f8tten til Ukraine er ogs\u00e5 et informationssp\u00f8rgsm\u00e5l<\/h2>\n

Rusland beh\u00f8ver ikke overbevise befolkningerne i Norden eller resten af Europa om, at Kreml har ret. En strategisk effekt kan opst\u00e5, hvis st\u00f8tten til Ukraine sv\u00e6kkes af andre \u00e5rsager. Frygt for eskalation kan forst\u00e6rkes, omkostninger kan fremstilles som uholdbare, og allerede eksisterende samfundskonflikter kan udnyttes. Forskellige m\u00e5lgrupper kan desuden f\u00e5 indbyrdes modstridende budskaber, hvis det \u00f8ger polariseringen.<\/p>\n

Den svenske myndighed for psykologisk forsvar, Myndigheten f\u00f6r psykologiskt f\u00f6rsvar<\/a>, vurderer, at Rusland i 2025 var den st\u00f8rste udenlandske trusselsakt\u00f8r p\u00e5 informationsomr\u00e5det i Sverige. Myndigheden beskriver p\u00e5virkningen som lavintensiv, men systematisk, med fokus p\u00e5 at sv\u00e6kke den politiske, \u00f8konomiske og milit\u00e6re st\u00f8tte til Ukraine. P\u00e5 europ\u00e6isk plan fors\u00f8gte det russiske p\u00e5virkningsapparat if\u00f8lge myndigheden ogs\u00e5 at splitte samarbejdet i EU og p\u00e5virke st\u00f8tten til Ukraine og sanktionerne mod Rusland. Vurderingen g\u00e6lder Sverige og svenske interesser, men de beskrevne metoder indg\u00e5r i et bredere europ\u00e6isk m\u00f8nster.<\/p>\n

Kognitiv krigsf\u00f8relse har et bredere m\u00e5l<\/h2>\n

Kognitiv krigsf\u00f8relse er et bredere begreb end refleksiv kontrol. NATO Allied Command Transformation<\/a> beskriver omr\u00e5det som koordinerede milit\u00e6re og ikke-milit\u00e6re aktiviteter, der har til form\u00e5l at p\u00e5virke menneskers kognition. Holdninger og adf\u00e6rd kan \u00e6ndres ved at p\u00e5virke eller forstyrre perception, rationalitet og beslutningsevne. Den menneskelige tankeevne bliver dermed en del af konfliktmilj\u00f8et.<\/p>\n

NATO bruger selv russiske informationsoperationer i forbindelse med krigen mod Ukraine som eksempel. Kommunikationsteknologi, falske fort\u00e6llinger og manipulation af perception kan kombineres for at p\u00e5virke opinionen og sv\u00e6kke tilliden til \u00e5bne informationskilder. Kognitiv krigsf\u00f8relse beh\u00f8ver derfor ikke f\u00f8re til, at m\u00e5lgruppen begynder at st\u00f8tte angriberen. Polarisering, mistillid, informationsoverbelastning og usikkerhed kan v\u00e6re tilstr\u00e6kkelige effekter. Refleksiv kontrol og kognitiv krigsf\u00f8relse overlapper dermed, men er ikke identiske. Den f\u00f8rste retter sig is\u00e6r mod at forme modstanderens beslutninger, mens den anden omfatter et bredere fors\u00f8g p\u00e5 at p\u00e5virke, hvordan individer og grupper opfatter, vurderer og reagerer p\u00e5 information.<\/p>\n

Modstandskraft kr\u00e6ver mere end mist\u00e6nksomhed<\/h2>\n

Den nordiske sikkerhedssituation rummer to risici, som skal h\u00e5ndteres samtidig. Reel russisk efterretningsvirksomhed, sabotageplanl\u00e6gning og p\u00e5virkning kan blive undervurderet, mens usikkerheden omvendt kan f\u00f8re til overreaktioner, hvor enhver h\u00e6ndelse eller person med russisk tilknytning betragtes som en sikkerhedstrussel.<\/p>\n

Myndigheten f\u00f6r psykologiskt f\u00f6rsvar har udtrykkeligt advaret om, at h\u00e6ndelser undertiden hurtigt tilskrives Rusland, selv om forbindelsen er usikker eller vanskelig at bevise. Hvis enhver afvigelse straks beskrives som et hybridangreb, kan trusselsbilledet forst\u00f8rres p\u00e5 en m\u00e5de, der i sig selv gavner en fremmed magt. Det princip er ogs\u00e5 centralt uden for Sverige. Et samfund, der mister evnen til at skelne verificerede oplysninger fra mistanker, bliver samtidig mere s\u00e5rbart over for manipulation.<\/p>\n

Der findes allerede tilstr\u00e6kkeligt mange dokumenterede tilf\u00e6lde til, at spekulationer er un\u00f8dvendige. Russiske illegalister har v\u00e6ret aktive i Norge, mens PET ser konkrete russiske sabotageforberedelser i Danmark og PST advarer om rekrutteringsfors\u00f8g i Norge. Sverige har modvirket en SVR-styret operation, og Finland og Sverige behandler ejerskab af strategisk beliggende ejendomme som et sikkerhedssp\u00f8rgsm\u00e5l. Det afg\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5l er derfor ikke, hvilken nationalitet en person har, eller hvilket sprog der tales i hjemmet. Det relevante er, hvilke handlinger, kontakter, finansieringsstr\u00f8mme og opgaver der faktisk kan dokumenteres. N\u00e5r selve beslutningsprocessen kan v\u00e6re et m\u00e5l, bliver evnen til at skelne fakta fra antagelser en del af samfundets forsvar.<\/p>\n

Materialet er udarbejdet af Andrij Lisitsyn.<\/p>\n

\n
\n

Andre artikler fra InformNapalm<\/h2>\n