{"id":4775,"date":"2026-10-12T22:16:49","date_gmt":"2026-10-12T20:16:49","guid":{"rendered":"https:\/\/informnapalm.org\/dk\/?p=4775"},"modified":"2026-10-12T23:05:56","modified_gmt":"2026-10-12T21:05:56","slug":"russisk-desinformation-ai","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/informnapalm.org\/dk\/russisk-desinformation-ai\/","title":{"rendered":"Russisk desinformation spredes gennem falske nyheder og gengives af AI-tjenester"},"content":{"rendered":"
\n

Russiske p\u00e5virkningsnetv\u00e6rk bruger forfalskede nyhedsrapporter til at sprede vildledende oplysninger om Ukraine og landets internationale samarbejdspartnere. En opdigtet journalistisk unders\u00f8gelse, som fejlagtigt er blevet tilskrevet det franske magasin Le Point, er blevet spredt gennem russiske Telegram-kanaler og et omfattende netv\u00e6rk af hjemmesider. Efterf\u00f8lgende har AI-tjenesten Claude gengivet oplysningerne som sande og henvist til en af netv\u00e6rkets hjemmesider. Sagen viser, hvordan falske nyheder kan opn\u00e5 yderligere udbredelse gennem digitale informationstjenester. Samtidig giver nye myndighedsrapporter og forskningsresultater et klarere billede af den organisatoriske infrastruktur bag russisk informationsp\u00e5virkning.<\/p>\n

\n

Den 12. oktober 2026 advarer Tysklands indenrigsminister Alexander Dobrindt om en omfattende skyggekrig rettet mod landet. P\u00e5 samme pressekonference beskriver den tyske efterretningstjeneste BfV, hvordan russisk hybridaktivitet omfatter informationsmanipulation, sabotage og andre sikkerhedstrusler. Advarslerne falder sammen med nye europ\u00e6iske kortl\u00e6gninger af russiske p\u00e5virkningsoperationer. Unders\u00f8gelserne viser, hvordan etablerede mediers identitet udnyttes til at give opdigtede oplysninger trov\u00e6rdighed. Oplysningerne spredes gennem koordinerede kanaler og genudgives p\u00e5 hjemmesider, der kan fremst\u00e5 som uafh\u00e6ngige af hinanden. N\u00e5r AI-baserede informationstjenester benytter disse oplysninger, opst\u00e5r endnu en spredningskanal, hvor modtageren ikke altid har mulighed for at vurdere oplysningernes oprindelse.<\/p>\n<\/div>\n

Forfalskning af medieindhold som p\u00e5virkningsmetode<\/h2>\n

Russisk informationsp\u00e5virkning foreg\u00e5r ikke kun gennem statslige medier og \u00e5bent Kremlvenlige informationskanaler. En dokumenteret metode best\u00e5r i at udnytte etablerede nyhedsorganisationers identitet for at f\u00e5 opdigtede oplysninger til at fremst\u00e5 som trov\u00e6rdig journalistik. Forfalskede artikler og videoer forsynes med velkendte logoer, grafiske kendetegn og undertiden opdigtede udtalelser fra virkelige personer. Den egentlige afsender skjules bag en tilsyneladende uafh\u00e6ngig nyhedskilde. N\u00e5r historien spredes videre, kan henvisningen til det etablerede medie f\u00f8lge med og skabe indtryk af, at oplysningerne allerede er blevet efterpr\u00f8vet.<\/p>\n

I en kortl\u00e6gning fra september 2026<\/a> dokumenterer analysevirksomheden NewsGuard 906 identificerede medieforfalskninger med forbindelser til tre russiske p\u00e5virkningsoperationer. Materialet har udgivet sig for at stamme fra 163 etablerede medier i 21 lande. Blandt de ber\u00f8rte nyhedsorganisationer er BBC, Euronews, Politico og Deutsche Welle. Forfalskningerne er blandt andet blevet brugt til at sprede korruptionsanklager mod ukrainske repr\u00e6sentanter og vildledende oplysninger om europ\u00e6iske politikere. P\u00e5 den m\u00e5de udnyttes virkelige medieorganisationers omd\u00f8mme til at give opdigtede historier st\u00f8rre trov\u00e6rdighed.<\/p>\n

NewsGuard har samtidig rettet en tidligere oplysning om aktivitetens v\u00e6kstrate. Virksomheden angav oprindeligt en stigning p\u00e5 850 procent fra f\u00f8rste halv\u00e5r af 2025 til samme periode i 2026. Efter indvendinger fra en uafh\u00e6ngig forskergruppe konstaterer NewsGuard, at kortl\u00e6gningen for 2025 ikke havde v\u00e6ret lige s\u00e5 omfattende. Den oprindelige sammenligning kan derfor have overdrevet stigningen. Rettelsen \u00e6ndrer ikke ved, at de dokumenterede forfalskninger findes, men begr\u00e6nser mulighederne for at fastsl\u00e5, hvor hurtigt aktiviteten er vokset.<\/p>\n

Det centrale ved metoden er, hvordan falske oplysninger kan till\u00e6gges trov\u00e6rdighed gennem flere led. En opdigtet nyhedsrapport f\u00e5r f\u00f8rst en kendt afsender. Derefter gengives indholdet af andre hjemmesider og konti, som henviser til den p\u00e5st\u00e5ede oprindelige kilde. Hvis oplysningerne forts\u00e6tter med at sprede sig, kan flere offentligg\u00f8relser skabe indtryk af uafh\u00e6ngig bekr\u00e6ftelse, selv om de bygger p\u00e5 den samme forfalskning.<\/p>\n

Den forfalskede franske unders\u00f8gelse<\/h2>\n

Den 10. april 2026 begynder prorussiske Telegram-kanaler at sprede p\u00e5stande om, at mere end 20.000 ukrainske soldater er deserteret efter at have modtaget l\u00e6gebehandling i Frankrig. If\u00f8lge historien skulle hver tredje ukrainske soldat, der blev behandlet i landet i 2025, v\u00e6re blevet i Frankrig i stedet for at vende tilbage til Ukraine. Materialet indeholder ogs\u00e5 beskyldninger om, at ukrainske soldater har sluttet sig til kriminelle grupper i Frankrig. Som kilde angives det franske magasin Le Point. P\u00e5standene pr\u00e6senteres sammen med en video, der benytter magasinets logo og efterligner dets journalistiske udtryk.<\/p>\n

Le Point har imidlertid aldrig offentliggjort en s\u00e5dan unders\u00f8gelse. Den 14. april offentligg\u00f8r Ukraines center for bek\u00e6mpelse af desinformation<\/a> en gennemgang af materialet. Myndigheden konstaterer, at Le Point ikke har offentliggjort oplysningerne, og at tilsvarende statistik hverken findes hos etablerede internationale medier eller i officielle kilder. If\u00f8lge myndighedens kortl\u00e6gning blev forfalskningen f\u00f8rst spredt gennem russiske Telegram-kanaler og derefter gengivet af propagandapr\u00e6gede hjemmesider som en virkelig nyhed fra Frankrig.<\/p>\n

En identificerbar del af spredningen kan spores til den russiske Telegram-kanal \u0412\u043e\u0435\u043d\u043d\u044b\u0439 \u043e\u0431\u043e\u0437\u0440\u0435\u0432\u0430\u0442\u0435\u043b\u044c, hvis navn betyder Milit\u00e6r observat\u00f8r. I et opslag den 10. april gengiver kanalen p\u00e5standen om de ukrainske soldater med udtrykkelig henvisning til Le Point. Historien optr\u00e6der ogs\u00e5 i russiske nyhedsudgivelser, hvor den pr\u00e6senteres som en journalistisk afsl\u00f8ring. De identificerede offentligg\u00f8relser viser, hvordan den forfalskede kildeangivelse f\u00f8lger historien, n\u00e5r den spredes videre.<\/p>\n

Den oprindelige producent af videoen har derimod ikke kunnet identificeres ud fra de offentligt tilg\u00e6ngelige oplysninger. Det er heller ikke fastsl\u00e5et, hvilken kanal der f\u00f8rst offentliggjorde materialet. Den dokumenterede spredning viser, at forfalskningen optr\u00e5dte i flere prorussiske informationsmilj\u00f8er, men giver ikke grundlag for at fastsl\u00e5 den interne ansvarsfordeling bag hele operationen.<\/p>\n

Officielle behandlingsstatistikker underst\u00f8tter ikke p\u00e5standens omfang<\/h2>\n

Det angivne omfang af deserteringerne kan sammenholdes med Ukraines officielle statistik over medicinske evakueringer. If\u00f8lge oplysninger fra en ukrainsk sundhedsmyndighed<\/a> havde 6.445 ukrainere modtaget behandling i 33 lande gennem det internationale program Medevac Ukraine frem til den 20. februar 2026. Programmet omfatter soldater, veteraner, b\u00f8rn og andre civile, som er blevet ber\u00f8rt af krigen. Af patienterne var 231 blevet modtaget til behandling i Frankrig. Ogs\u00e5 Verdenssundhedsorganisationen, WHO<\/a>, bekr\u00e6fter i marts 2026, at mere end 6.400 ukrainere har modtaget behandling i udlandet gennem programmet.<\/p>\n

Statistikken vedr\u00f8rer et s\u00e6rligt koordineret behandlingsprogram og omfatter ikke n\u00f8dvendigvis alle ukrainere, som har modtaget l\u00e6gebehandling i udlandet. Den kan derfor ikke bruges som en fuldst\u00e6ndig oversigt over ukrainske soldater, der er blevet behandlet i Frankrig. Den viser derimod, at p\u00e5standen om mere end 20.000 desert\u00f8rer ikke har st\u00f8tte i det offentliggjorte datagrundlag fra programmet. Der er heller ikke fremlagt uafh\u00e6ngig dokumentation for deserteringerne. Den franske journalistiske unders\u00f8gelse, der skulle underbygge historien, eksisterer heller ikke.<\/p>\n

Spredningen gennem det russiske Pravda-netv\u00e6rk<\/h2>\n

Den falske Le Point-rapport bliver ikke kun spredt p\u00e5 Telegram og russiske nyhedssider. If\u00f8lge NewsGuards kortl\u00e6gning genudgives materialet p\u00e5 tolv sprog gennem Pravda-netv\u00e6rket, et omfattende system af hjemmesider, som spreder Kremlvenligt indhold. Netv\u00e6rket henvender sig til forskellige lande og sproggrupper og gengiver store m\u00e6ngder materiale fra prorussiske informationskanaler.<\/p>\n

If\u00f8lge NewsGuard omfatter netv\u00e6rket omkring 280 hjemmesider. I l\u00f8bet af 2025 offentligg\u00f8r det ansl\u00e5et 6,3 millioner artikler, herunder gentagelser af 115 identificerede falske p\u00e5stande. Tallene beskriver omfanget af udgivelsesaktiviteten, men m\u00e5 ikke sidestilles med antallet af personer, der er blevet n\u00e5et eller p\u00e5virket. Flere offentligg\u00f8relser kan indeholde de samme grundl\u00e6ggende oplysninger og blive spredt uden at have nogen n\u00e6vnev\u00e6rdig faktisk l\u00e6serskare.<\/p>\n

Den store m\u00e6ngde genpubliceret materiale har alligevel betydning for, hvordan oplysninger bliver tilg\u00e6ngelige. En historie, der f\u00f8rst optr\u00e6der i et afgr\u00e6nset russisk informationsmilj\u00f8, kan senere findes p\u00e5 mange hjemmesider og i flere sprogversioner. Ved en almindelig informationss\u00f8gning kan disse offentligg\u00f8relser fremst\u00e5 som separate kilder, selv om de gengiver det samme oprindelige indhold. Gentagelserne risikerer dermed at give en opdigtet historie et sk\u00e6r af uafh\u00e6ngig bekr\u00e6ftelse.<\/p>\n

Le Point-sagen viser, hvordan en forfalsket nyhedsrapport kan spredes fra prorussiske Telegram-kanaler til russiske nyhedssider og et internationalt netv\u00e6rk af hjemmesider. Det dokumenterede forl\u00f8b betyder derimod ikke, at hver enkelt genpublicering er blevet styret af den samme akt\u00f8r. Det viser heller ikke, at alle involverede har kendt til forfalskningens oprindelse. Forbindelserne mellem offentligg\u00f8relserne m\u00e5 derfor holdes adskilt fra sp\u00f8rgsm\u00e5let om en f\u00e6lles operativ ledelse.<\/p>\n

Tidligere kortl\u00e6gning af prorussiske medienetv\u00e6rk i Europa<\/h2>\n

I marts 2024 offentliggjorde InformNapalm sammen med journalister fra Insight News en unders\u00f8gelse af europ\u00e6iske medienetv\u00e6rk, som spreder prorussiske budskaber. Metoden omfattede webanalyse og s\u00f8geordsanalyse ved hj\u00e6lp af v\u00e6rkt\u00f8jerne SimilarWeb og SE Ranking efter r\u00e5dgivning fra virksomheder med speciale i webanalyse og s\u00f8gemaskinemarkedsf\u00f8ring. Analytikerne identificerede hjemmesider<\/a> med lignende indhold, indbyrdes henvisninger og henvisningstrafik.<\/p>\n

If\u00f8lge unders\u00f8gelsen tyder lignende indhold, f\u00e6lles s\u00f8getermer og gensidige links og henvisninger p\u00e5, at hjemmesiderne har f\u00e6lles m\u00e5l. Disse forbindelser er dog ikke i sig selv tilstr\u00e6kkelige til at fastsl\u00e5 en f\u00e6lles operativ ledelse. If\u00f8lge unders\u00f8gelsen bekr\u00e6ftede henvisningstrafikken, at hjemmesiderne havde en f\u00e6lles l\u00e6serskare, fordi brugerne klikkede p\u00e5 links fra den ene hjemmeside til den anden. Resultaterne blev visualiseret i en interaktiv infografik, hvor st\u00f8rrelsen p\u00e5 hver hjemmeside svarede til dens m\u00e5nedlige trafik, og linjernes tykkelse angav antallet af omtaler og links. If\u00f8lge unders\u00f8gelsen var disse medier mest aktive i Tyskland og Frankrig.<\/p>\n

\"InformNapalms<\/a><\/p>\n

Unders\u00f8gelsen viste ogs\u00e5, at der blandt skribenterne var personer med direkte forbindelser til Rusland, og at nogle af dem var flyttet dertil. Hjemmesiderne beskrev ofte sig selv som frie og uafh\u00e6ngige og betegnede deres indhold som alternativ information. InformNapalm vurderede, at hjemmesider, der har eksisteret i mange \u00e5r, henvender sig til en bestemt m\u00e5lgruppe og ligner andre vestlige medier, kan overbevise flere l\u00e6sere end prorussiske hjemmesider med ordet Pravda i dom\u00e6nenavnet.<\/p>\n

\"SE<\/a><\/p>\n

Vurderingen blev foretaget f\u00f8r NewsGuard offentliggjorde oplysningerne om Pravda-netv\u00e6rkets omfang i 2025. Unders\u00f8gelsen blev desuden offentliggjort l\u00e6nge f\u00f8r Le Point-forfalskningen og behandler ikke denne sag. Den beskriver derimod et lignende m\u00f8nster, hvor hjemmesider, der citerer og linker til hinanden, fremstiller sig selv som uafh\u00e6ngige.<\/p>\n

Forfalskningen gengives af en AI-tjeneste<\/h2>\n

En s\u00e6rlig v\u00e6sentlig del af Le Point-sagen handler om, hvad der sker efter genpubliceringen. I en unders\u00f8gelse fra den 4. maj 2026<\/a> gennemg\u00e5r NewsGuard, hvordan AI-tjenesten Claude h\u00e5ndterer falske p\u00e5stande fra russiske og iranske informationsmilj\u00f8er. Unders\u00f8gelsen omfatter forskellige typer sp\u00f8rgsm\u00e5l. Nogle er neutralt formuleret, mens andre tager udgangspunkt i, at den p\u00e5g\u00e6ldende p\u00e5stand er korrekt. Forskerne unders\u00f8ger ogs\u00e5, hvordan tjenesten besvarer sp\u00f8rgsm\u00e5l, der eftersp\u00f8rger materiale til yderligere informationsp\u00e5virkning.<\/p>\n

N\u00e5r Claude bliver stillet sp\u00f8rgsm\u00e5l om den p\u00e5st\u00e5ede Le Point-unders\u00f8gelse, gengiver tjenesten den opdigtede p\u00e5stand som sand ved to testlejligheder. Det drejer sig om et sp\u00f8rgsm\u00e5l, der foruds\u00e6tter, at historien er sand, og et sp\u00f8rgsm\u00e5l, som er udformet til at fremkalde yderligere vildledende indhold. I begge tilf\u00e6lde henviser Claude til en fransksproget hjemmeside i Pravda-netv\u00e6rket. Hjemmesiden har tidligere genpubliceret forfalskningen, og Claude bruger den dermed som kilde til sit fejlagtige svar.<\/p>\n

Der findes dermed et dokumenteret eksempel p\u00e5, hvordan vildledende oplysninger fra et prorussisk netv\u00e6rk kan anvendes som grundlag for et AI-genereret svar. Oplysningerne f\u00e5r endnu en spredningskanal, n\u00e5r en automatiseret tjeneste gengiver dem uden tydeligt at redeg\u00f8re for manglerne ved kildematerialet. For modtageren kan p\u00e5standen fremst\u00e5 som kontrolleret, selv om den angivne hjemmeside blot gentager en opdigtet historie.<\/p>\n

Googles AI-svar og forskelle i dokumentationsgrundlaget<\/h2>\n

NewsGuard beskriver i september 2026 ogs\u00e5 en sag, hvor Googles automatisk sammenfattede s\u00f8geresultat, AI Overview, if\u00f8lge virksomheden har bekr\u00e6ftet den samme historie. Det skulle v\u00e6re sket tre dage efter, at forfalskningen f\u00f8rst begyndte at sprede sig. Google g\u00f8r indsigelse mod dokumentationen og oplyser, at det fremlagte sk\u00e6rmbillede ikke viser det oprindelige sp\u00f8rgsm\u00e5l. Virksomhedens egen unders\u00f8gelse har heller ikke kunnet genskabe svaret. Dokumentationsgrundlaget er derfor forskelligt for de to observationer. NewsGuards Claude-unders\u00f8gelse indeholder dokumenterede svar og kildehenvisninger, mens oplysningen om Google bygger p\u00e5 et resultat, som Google ikke har kunnet bekr\u00e6fte.<\/p>\n

Unders\u00f8gelserne viser ikke, at AI-modellernes tr\u00e6ningsdata er blevet \u00e6ndret permanent. Den dokumenterede s\u00e5rbarhed vedr\u00f8rer derimod f\u00f8rst og fremmest informationss\u00f8gningen. N\u00e5r en AI-tjeneste benytter s\u00f8geresultater og andre webkilder, kan up\u00e5lideligt materiale blive gengivet som faktuelt grundlag. Dermed kan den samme opdigtede p\u00e5stand n\u00e5 personer, som aldrig bes\u00f8ger de hjemmesider, hvor den oprindeligt blev spredt.<\/p>\n

Forskningens begr\u00e6nsninger og AI-systemernes s\u00e5rbarhed<\/h2>\n

Det er dokumenteret, at AI-tjenester under visse omst\u00e6ndigheder gengiver desinformation. Der er dog usikkerhed om problemets omfang, og i hvilken grad det skyldes m\u00e5lrettet manipulation. I marts 2025 freml\u00e6gger NewsGuard en unders\u00f8gelse, hvor AI-tjenester gengiver falske p\u00e5stande fra Pravda-netv\u00e6rket i omtrent en tredjedel af de unders\u00f8gte svar. Resultatet rejser sp\u00f8rgsm\u00e5l om russiske akt\u00f8rers muligheder for at p\u00e5virke AI-baserede informationstjenester gennem omfattende offentligg\u00f8relse af vildledende materiale.<\/p>\n

Et fagf\u00e6llebed\u00f8mt studie fra oktober 2025<\/a> giver imidlertid et mere forbeholdent billede. Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Misinformation Review ved Harvard Kennedy School. Forskerne analyserer 416 svar fra fire AI-baserede informationstjenester. Sp\u00f8rgsm\u00e5lene bygger p\u00e5 tidligere identificerede russiske desinformationsp\u00e5stande. Kun 21 svar, svarende til fem procent, st\u00f8tter de falske oplysninger. Henvisninger til hjemmesider med forbindelser til Kreml forekommer i otte procent af svarene, men bruges ofte til at anf\u00e6gte p\u00e5standene eller beskrive dem som usikre.<\/p>\n

Forskerne peger p\u00e5 en alternativ forklaring p\u00e5 visse fejlagtige AI-svar. N\u00e5r der mangler p\u00e5lidelige oplysninger om et meget specifikt emne, kan mindre trov\u00e6rdige hjemmesider f\u00e5 uforholdsm\u00e6ssig stor betydning i s\u00f8geresultaterne. S\u00e5danne informationshuller beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re resultatet af en vellykket, koordineret operation rettet mod AI-systemet. Studiet giver derfor begr\u00e6nset st\u00f8tte til teorien om, at omfattende offentligg\u00f8relse af desinformation automatisk f\u00f8rer til systematisk p\u00e5virkning af AI-tjenester.<\/p>\n

Unders\u00f8gelserne benytter forskellige metoder og udvalg af sp\u00f8rgsm\u00e5l. Resultaterne kan derfor ikke sammenlignes, som om de m\u00e5lte de samme forhold p\u00e5 forskellige tidspunkter. Den tilg\u00e6ngelige forskning viser, at falske oplysninger kan forekomme i AI-genererede svar, men giver endnu ikke tilstr\u00e6kkeligt grundlag for sikre konklusioner om omfanget af bevidst manipulation. Det er derfor n\u00f8dvendigt at skelne mellem enkelte fejlagtige svar og en vellykket informationsoperation.<\/p>\n

Organisationerne bag russisk informationsp\u00e5virkning<\/h2>\n

Den organisatoriske infrastruktur bag dele af den russiske informationsp\u00e5virkning er langt bedre dokumenteret end dens samlede virkning p\u00e5 AI-systemer. I en oversigt fra juli 2026<\/a> redeg\u00f8r den britiske regering for organisationer og personer, der er omfattet af sanktioner p\u00e5 grund af informationsoperationer til st\u00f8tte for russiske statsinteresser.<\/p>\n

En central akt\u00f8r er den russiske organisation Social Design Agency, SDA. Storbritannien forbinder organisationen med en p\u00e5virkningsoperation, der anvender forfalskede nyhedshjemmesider og opdigtet journalistisk materiale. Operationen er internationalt kendt under det tyske navn Doppelg\u00e4nger, som betyder dobbeltg\u00e6nger. Betegnelsen henviser til metoden med at oprette hjemmesider, der efterligner etablerede nyhedsmedier, og bruge dem til at sprede vildledende oplysninger.<\/p>\n

If\u00f8lge de britiske myndigheder har SDA modtaget opgaver og finansiering fra den russiske stat. Organisationen har sammen med virksomheden Structura deltaget i operationer rettet mod Ukraine og europ\u00e6iske samfund. Den 11. maj 2026 indf\u00f8rer Storbritannien sanktioner mod 56 akt\u00f8rer med tilknytning til russisk informationsp\u00e5virkning, herunder 49 ansatte hos SDA. Tiltagene viser, at de britiske myndigheder betragter aktiviteten som en del af en organiseret russisk strategi for informationsp\u00e5virkning.<\/p>\n

Centre for Geopolitical Expertise og Rybar<\/h2>\n

Den Moskva-baserede organisation Centre for Geopolitical Expertise, et center for geopolitisk ekspertise, er ogs\u00e5 omfattet af de britiske tiltag. If\u00f8lge den britiske regering har organisationen forbindelser til russiske efterretningstjenester og har koordineret st\u00f8tte til et andet p\u00e5virkningsnetv\u00e6rk med betegnelsen Storm-1516. Dette netv\u00e6rk er blevet forbundet med opdigtede beskyldninger mod europ\u00e6iske politikere, manipulerede videoer og hjemmesider, der efterligner etablerede nyhedsorganisationer. Indholdet spredes gennem sociale medier og andre digitale kanaler med henblik p\u00e5 at p\u00e5virke samfundsdebatten og sv\u00e6kke den internationale st\u00f8tte til Ukraine.<\/p>\n

Den britiske kortl\u00e6gning omfatter ogs\u00e5 den russiske medievirksomhed Rybar. Virksomheden har opbygget en aktivitet med fokus p\u00e5 milit\u00e6r information og analyser, men bedriver if\u00f8lge de britiske myndigheder ogs\u00e5 skjult informationsp\u00e5virkning til fordel for russiske statsinteresser. Storbritannien oplyser, at aktiviteten delvist koordineres gennem den russiske pr\u00e6sidentadministration, modtager finansiering fra den statslige virksomhed Rostec og har forbindelser til personer i de russiske efterretningstjenester.<\/p>\n

Disse oplysninger underst\u00f8tter konklusionen om, at dele af informationsp\u00e5virkningen udf\u00f8res gennem identificerbare organisationer med \u00f8konomiske og organisatoriske forbindelser til den russiske stat. De betyder derimod ikke, at enhver prorussisk forfalskning kan tilskrives en af disse akt\u00f8rer. En s\u00e5dan forbindelse kr\u00e6ver s\u00e6rskilt dokumentation i den enkelte sag, ogs\u00e5 n\u00e5r metoderne ligner dem, der tidligere er blevet dokumenteret.<\/p>\n

Svensk forskning i russiske medieforfalskninger<\/h2>\n

De organisatoriske strukturer bag russiske medieforfalskninger er ogs\u00e5 blevet unders\u00f8gt i Sverige. I maj 2025 offentligg\u00f8r den svenske Myndigheten f\u00f6r psykologiskt f\u00f6rsvar en forskningsrapport<\/a> om SDA’s aktiviteter og evne til at gennemf\u00f8re informationsoperationer. Forskerne James Pamment og Darejan Tsurtsumia fra Institut for Psykologisk Forsvar ved Lunds Universitet har analyseret mere end 3.000 l\u00e6kkede dokumenter. Materialet omfatter organisationens interne kommunikation, finansiering, arbejdsmetoder og organisatoriske kapacitet.<\/p>\n

Rapporten beskriver SDA som en del af en langsigtet russisk informationskrig med statslig st\u00f8tte. Samtidig konstaterer forskerne, at virkningen af operationen med de forfalskede nyhedssider tidligere er blevet overvurderet. If\u00f8lge rapporten har visse modforanstaltninger ogs\u00e5 haft andre konsekvenser end tilsigtet. Det er en v\u00e6sentlig forskel set fra et efterretningsanalytisk perspektiv. En akt\u00f8r kan r\u00e5de over betydelige ressourcer og have stor kapacitet til at producere og sprede vildledende oplysninger uden dermed at n\u00e5 sine politiske m\u00e5l. Antallet af offentligg\u00f8relser er ikke det samme som antallet af overbeviste modtagere.<\/p>\n

InformNapalm har tidligere behandlet russisk informationsp\u00e5virkning og organiserede netv\u00e6rk i artiklen Sejrsdagen og den russiske erindringskultur i Sverige (Segerdagen och den ryska minneskulturen i Sverige)<\/a>, der blev offentliggjort den 15. maj 2026. Unders\u00f8gelsen belyser, hvordan ideologiske budskaber, organiserede aktiviteter og informationsoperationer kan bruges til at p\u00e5virke samfundsdebatten og forst\u00e6rke mods\u00e6tninger.<\/p>\n

Informationsp\u00e5virkning rettet mod forholdet mellem EU og Ukraine<\/h2>\n

De forfalskede medier udg\u00f8r kun en del af den russiske informationsp\u00e5virkning. Ogs\u00e5 reelle politiske beslutninger bruges som udgangspunkt for vildledende historier, hvor centrale oplysninger \u00e6ndres eller udelades.<\/p>\n

En overv\u00e5gningsrapport fra oktober 2026<\/a> viser, hvordan sp\u00f8rgsm\u00e5l om flygtningepolitik, milit\u00e6rtjeneste og korruption anvendes i prorussisk desinformation. Rapporten er udarbejdet som led i det EU-finansierede projekt DARE og omfatter vildledende oplysninger, der blev spredt fra juni til august 2026. Materialet bygger p\u00e5 unders\u00f8gelser fra et regionalt netv\u00e6rk af journalister og andre deltagende organisationer. Konklusionerne tilh\u00f8rer rapportens forfattere og udg\u00f8r ikke i sig selv en officiel holdning fra EU’s institutioner.<\/p>\n

Vildledende oplysninger om EU’s midlertidige beskyttelse<\/h2>\n

En tilbagevendende p\u00e5stand er, at EU fra 2027 helt vil oph\u00f8re med at give midlertidig beskyttelse til ukrainere, der er omfattet af milit\u00e6rtjenestepligt. Historien f\u00e5r udbredelse efter en europ\u00e6isk meddelelse om \u00e6ndrede betingelser for visse grupper. Den 15. juli 2026 meddeler R\u00e5det for Den Europ\u00e6iske Union<\/a>, at medlemslandene er blevet enige om at forl\u00e6nge den midlertidige beskyttelse for mennesker, der er flygtet fra Ukraine, frem til den 4. marts 2028. Samtidig pr\u00e6senteres nye betingelser for personer, der er omfattet af milit\u00e6re forpligtelser efter ukrainsk lovgivning, og som s\u00f8ger beskyttelse. Betingelserne fastl\u00e6gges i R\u00e5dets gennemf\u00f8relsesafg\u00f8relse (EU) 2026\/1912 af 30. juli 2026<\/a>. Bestemmelserne om milit\u00e6re forpligtelser begynder at finde anvendelse den 5. august 2026 og g\u00e6lder nye ans\u00f8gere. De finder ikke anvendelse p\u00e5 personer, som allerede var omfattet af midlertidig beskyttelse i en medlemsstat senest den 4. august 2026, og som efterf\u00f8lgende har bevaret denne status i samme medlemsstat.<\/p>\n

I den manipulerede omtale bliver disse afgr\u00e6nsede betingelser forvandlet til en p\u00e5stand om, at EU generelt vil fratage de ber\u00f8rte ukrainere deres beskyttelse. Andre historier h\u00e6vder, at ukrainske kvinder i EU skal oplyse deres milit\u00e6re status gennem den ukrainske app Rezerv+ for at bevare retten til beskyttelse. If\u00f8lge overv\u00e5gningsrapporten bruges oplysningerne til at skabe bekymring om mobilisering og fremstille EU som up\u00e5lidelig over for ukrainere, der er flygtet fra krigen. Her findes et reelt politisk beslutningsgrundlag, men dets betydning fordrejes ved at udelade centrale betingelser og begr\u00e6nsninger.<\/p>\n

Forfalskede korruptionsanklager med et polsk medie som p\u00e5st\u00e5et afsender<\/h2>\n

Den samme overv\u00e5gningsrapport dokumenterer en forfalsket journalistisk unders\u00f8gelse, som tilskrives det polske magasin Do Rzeczy. Materialet spredes i sommeren 2026 gennem prorussiske Telegram-kanaler i Odesa-regionen. Det indeholder beskyldninger om, at en person, der udpeges som Ukraines forsvarsminister, har undersl\u00e5et mere end en million dollar og brugt pengene til private form\u00e5l. Forfalskningen pr\u00e6senteres med en forside, der efterligner magasinets grafiske udtryk.<\/p>\n

If\u00f8lge rapportforfatternes kontrol findes der ingen tilsvarende offentligg\u00f8relse p\u00e5 Do Rzeczys hjemmeside. Den p\u00e5g\u00e6ldende udgave af magasinet behandler andre emner, og den forfalskede tekst indeholder sproglige fejl, som afviger fra naturligt polsk. Historien f\u00f8lger det samme grundl\u00e6ggende m\u00f8nster som Le Point-forfalskningen. En etableret udenlandsk nyhedsorganisation bruges som falsk afsender for at give opdigtede oplysninger st\u00f8rre trov\u00e6rdighed. At metoden g\u00e5r igen, er dog ikke tilstr\u00e6kkeligt til at fastsl\u00e5, at begge forfalskninger er produceret af den samme organisation.<\/p>\n

Informationsp\u00e5virkning som led i Ruslands bredere hybridaktivitet<\/h2>\n

Den digitale informationsp\u00e5virkning finder sted samtidig med en forv\u00e6rret sikkerhedssituation i Europa. Flere europ\u00e6iske sikkerhedsmyndigheder beskriver russiske aktiviteter, hvor efterretningsindhentning, cyberoperationer, sabotage og desinformation forekommer sidel\u00f8bende. Den 12. oktober 2026 rapporterer Reuters<\/a> fra en pressekonference i Berlin, hvor Tysklands indenrigsminister Alexander Dobrindt advarer om en omfattende skyggekrig. Chefen for efterretningstjenesten BfV, Sinan Selen, beskriver russisk hybridaktivitet som en trussel, der omfatter informationsmanipulation, sabotage og andre destabiliserende handlinger.<\/p>\n

Udtalelserne kommer blandt andet efter et formodet sabotagefors\u00f8g ved Leipzig\/Halle-lufthavnen i august 2026. Her er der fundet en drone med spr\u00e6ngstoffer. De tyske myndigheder har placeret ansvaret for den formodede operation hos russiske akt\u00f8rer, mens Rusland afviser beskyldningerne. H\u00e6ndelsen illustrerer, hvordan europ\u00e6iske sikkerhedsmyndigheder vurderer, at forskellige former for hybridaktivitet kan forekomme samtidig.<\/p>\n

Der findes imidlertid ingen offentligt fremlagt dokumentation, som forbinder forfalskningerne af Le Point og Do Rzeczy med den formodede sabotageoperation. Sammenh\u00e6ngen vedr\u00f8rer det bredere sikkerhedspolitiske trusselsbillede og ikke en fastsl\u00e5et f\u00e6lles operativ ledelse. Informationsp\u00e5virkning m\u00e5 derfor analyseres b\u00e5de som en selvst\u00e6ndig aktivitet og som en mulig del af st\u00f8rre strategiske sammenh\u00e6nge.<\/p>\n

Efterretningsanalytisk vurdering<\/h2>\n

De gennemg\u00e5ede kilder underst\u00f8tter, at russisk informationsp\u00e5virkning b\u00e5de omfatter identificerede organisationer med statslige forbindelser og enkelte operationer, hvor de ansvarlige akt\u00f8rer endnu ikke har kunnet fastsl\u00e5s. Den britiske regerings sanktionsgrundlag og forskningen i SDA viser, hvordan dele af aktiviteten organiseres og finansieres. Samtidig kr\u00e6ver enhver konkret forbindelse til en bestemt organisation s\u00e6rskilt dokumentation. Ligheder i metoder og budskaber er ikke nok til at fastsl\u00e5 f\u00e6lles styring.<\/p>\n

Le Point-sagen viser en dokumenteret spredning fra prorussiske Telegram-kanaler og russiske nyhedsudgivelser til Pravda-netv\u00e6rket. NewsGuards efterf\u00f8lgende unders\u00f8gelse viser desuden, hvordan AI-tjenesten Claude gengiver den falske historie med henvisning til en af netv\u00e6rkets hjemmesider. Det er et konkret eksempel p\u00e5, at genpubliceret desinformation kan opn\u00e5 yderligere spredning gennem AI-baseret informationsformidling. Den dokumenterede spredning betyder dog ikke, at alle led er blevet styret af den samme akt\u00f8r. Unders\u00f8gelserne viser heller ikke, at AI-modellernes interne vidensgrundlag er blevet \u00e6ndret permanent.<\/p>\n

Flere af de unders\u00f8gte kampagner er rettet mod sp\u00f8rgsm\u00e5l, som har betydning for Ukraines internationale relationer. Korruption, milit\u00e6rtjeneste, flygtningepolitik og europ\u00e6isk sikkerhedssamarbejde er tilbagevendende emner. Disse emnevalg er forenelige med de strategiske form\u00e5l, som europ\u00e6iske myndigheder har tilskrevet russiske p\u00e5virkningsorganisationer. De viser dog ikke i sig selv, at operationerne har haft held til at p\u00e5virke den offentlige opinion eller \u00e6ndre politiske beslutninger.<\/p>\n

Det er derfor afg\u00f8rende at skelne mellem dokumenteret aktivitet og p\u00e5viste virkninger. Antallet af forfalskninger, genpubliceringer eller AI-genererede svar kan beskrive en operations omfang og spredning. Det er derimod ikke et direkte m\u00e5l for modtagernes tillid til oplysningerne eller deres politiske gennemslagskraft. En velfunderet vurdering m\u00e5 skelne mellem identificerede akt\u00f8rer, dokumenterede metoder, vurderede form\u00e5l og faktisk opn\u00e5ede virkninger.<\/p>\n

Konklusion<\/h2>\n

De dokumenterede russiske p\u00e5virkningsoperationer viser, hvordan etablerede mediers trov\u00e6rdighed udnyttes til at sprede opdigtede oplysninger. Forfalskede artikler og videoer kan pr\u00e6senteres som uafh\u00e6ngig journalistik, mens reelle myndighedsbeslutninger till\u00e6gges en misvisende betydning. Gennem organiseret genpublicering kan den samme historie optr\u00e6de p\u00e5 mange hjemmesider og fremst\u00e5 som bekr\u00e6ftet af flere kilder.<\/p>\n

Le Point-sagen viser, hvordan en p\u00e5st\u00e5et journalistisk unders\u00f8gelse, der aldrig har eksisteret, bliver spredt gennem prorussiske informationskanaler og Pravda-netv\u00e6rket. Oplysningerne dukker efterf\u00f8lgende op i AI-genererede svar. Forl\u00f8bet viser, hvordan vildledende information kan bev\u00e6ge sig mellem forskellige informationsmilj\u00f8er og n\u00e5 modtagere, der ikke kender dens oprindelse. Den oprindelige producent og den interne styring af hele spredningsk\u00e6den er dog ikke blevet fastsl\u00e5et.<\/p>\n

For efterretningsanalyse baseret p\u00e5 \u00e5bne kilder er det derfor n\u00f8dvendigt at unders\u00f8ge b\u00e5de indholdet og spredningsvejene. En p\u00e5st\u00e5et oprindelig kilde skal kontrolleres, offentligg\u00f8relsernes kronologi kortl\u00e6gges, og eventuelle organisatoriske forbindelser skal dokumenteres. Samtidig kr\u00e6ves en tydelig skelnen mellem dokumenteret aktivitet, vurderede form\u00e5l og faktisk opn\u00e5ede virkninger. Uden denne skelnen risikerer man at overvurdere informationsoperationernes koordinering eller gennemslagskraft.<\/p>\n

Den centrale sikkerhedsrisiko er, at organiseret informationsp\u00e5virkning kan n\u00e5 nye modtagere uden at blive opfattet som propaganda. N\u00e5r falske oplysninger optr\u00e6der under etablerede mediers navne og derefter gengives af digitale informationstjenester, bliver deres oprindelse vanskeligere at gennemskue. Dermed bliver det ogs\u00e5 sv\u00e6rere at vurdere oplysningernes p\u00e5lidelighed.<\/p>\n

Artiklen er skrevet af Roman Burko for InformNapalm<\/a>.<\/p>\n

\n
\n

Andre artikler fra InformNapalm<\/h2>\n