{"id":4866,"date":"2026-10-29T10:12:03","date_gmt":"2026-10-29T09:12:03","guid":{"rendered":"https:\/\/informnapalm.org\/dk\/?p=4866"},"modified":"2026-10-29T12:39:44","modified_gmt":"2026-10-29T11:39:44","slug":"usa-pres-cuba","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/informnapalm.org\/dk\/usa-pres-cuba\/","title":{"rendered":"Cuba efter Venezuela: Tegn p\u00e5 \u00f8get amerikansk pres forud for midtvejsvalget"},"content":{"rendered":"
\n

USA’s pr\u00e6sident Donald Trump og hans n\u00e6rmeste medarbejdere kan komme til at \u00f8ge presset p\u00e5 Cuba markant allerede inden midtvejsvalget til Kongressen den 3. november 2026. En milit\u00e6r magtdemonstration, en begr\u00e6nset operation eller trusler om magtanvendelse for at tvinge den cubanske ledelse til politiske indr\u00f8mmelser er blandt de mulige scenarier.<\/p>\n

\n

En eventuel optrapning kan v\u00e6re drevet af et \u00f8nske om hurtigt at opn\u00e5 et udenrigspolitisk resultat, som Republikanerne kan bruge i valgkampens sidste dage. Samtidig giver flere udtalelser og andre signaler fra amerikanske myndigheder anledning til at se n\u00e6rmere p\u00e5 udviklingen, selv om der ikke foreligger offentligt tilg\u00e6ngelige beviser for, at der er truffet beslutning om en milit\u00e6r intervention.<\/p>\n

Om forfatteren og analysen<\/h2>\n

Den uafh\u00e6ngige unders\u00f8gende journalist Andrij Lutjkov<\/a> har specialiseret sig i amerikansk politik, geopolitik og USA’s milit\u00e6rpolitiske strategier. I sit arbejde l\u00e6gger han s\u00e6rlig v\u00e6gt p\u00e5 oplysninger fra \u00e5bne kilder (OSINT), som kan give tidlige indikationer p\u00e5 v\u00e6sentlige udenrigspolitiske beslutninger.<\/p>\n

Andrij Lutjkov har tidligere analyseret udviklingen omkring Iran og Venezuela, herunder muligheden for direkte amerikanske milit\u00e6re operationer. I en artikel fra september 2025 diskuterede han scenarier<\/a>, som senere fik fornyet aktualitet med USA’s milit\u00e6re operation i Venezuela den 3. januar 2026.<\/p>\n

Den f\u00f8lgende analyse gennemg\u00e5r signalerne omkring Cuba og de tiltag, Trump-administrationen kunne overveje forud for midtvejsvalget.<\/p>\n

Cuba og risikoen for en amerikansk milit\u00e6roperation<\/h2>\n

En optrapning over for Cuba vil kunne give Trump-administrationen mulighed for hurtigt at \u00e6ndre den udenrigspolitiske dagsorden. For udenrigsminister Marco Rubio, der har cubanske r\u00f8dder, vil en \u00e6ndring af den politiske situation i Havana desuden kunne fremst\u00e5 som en historisk succes og en mulighed for at styrke sin egen politiske position med henblik p\u00e5 eventuelle fremtidige pr\u00e6sidentambitioner. Trump vil samtidig fortsat v\u00e6re den centrale politiske akt\u00f8r og dermed b\u00e5de kunne tage \u00e6ren for en succes og skulle b\u00e6re hovedansvaret for et nederlag.<\/p>\n

USA har l\u00e6nge f\u00f8rt en konfrontatorisk politik over for den kommunistiske regering i Cuba. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om de seneste begivenheder peger p\u00e5 andet og mere end den tilbagevendende amerikanske retorik. Udtalelser, milit\u00e6r planl\u00e6gning og diplomatiske kontakter m\u00e5 derfor ses i deres kronologiske sammenh\u00e6ng.<\/p>\n

September: SOUTHCOM’s milit\u00e6re planl\u00e6gning<\/h2>\n

Den 25. og 26. september rapporterede CBS News<\/a> om en intern foresp\u00f8rgsel fra den amerikanske h\u00e6rs reservekommando. Foresp\u00f8rgslen drejede sig om en vurdering af beredskabet hos seks typer milit\u00e6re enheder, som eventuelt ville kunne st\u00f8tte USA’s sydkommando, SOUTHCOM. Det drejede sig blandt andet om milit\u00e6rpoliti, sundhedspersonale, milit\u00e6rkirurger, ingeni\u00f8rtropper og logistikenheder. Der blev angivet en mulig beredskabstid p\u00e5 90\u2013120 dage.<\/p>\n

En v\u00e6sentlig omst\u00e6ndighed er, at Cuba ikke blev n\u00e6vnt udtrykkeligt i dokumentet. Flere amerikanske embedsm\u00e6nd oplyste imidlertid til CBS News, at foresp\u00f8rgslen havde forbindelse til den fortsatte milit\u00e6re planl\u00e6gning vedr\u00f8rende Cuba. P\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt var der ikke udstedt ordrer om at inds\u00e6tte de p\u00e5g\u00e6ldende enheder. Dokumentet angav heller ikke, hvor mange soldater der ville v\u00e6re behov for, hvor enhederne skulle placeres, eller hvilken operation de eventuelt skulle st\u00f8tte.<\/p>\n

Sammens\u00e6tningen af de efterspurgte ressourcer er ikke desto mindre v\u00e6rd at bem\u00e6rke. Milit\u00e6rpoliti, logistik, ingeni\u00f8rtropper og fremskudte kirurgiske enheder er ikke kun ressourcer, der bruges til at demonstrere milit\u00e6r styrke. De kan ogs\u00e5 v\u00e6re n\u00f8dvendige for at underst\u00f8tte l\u00e6ngerevarende milit\u00e6re operationer, opretholde sikkerheden, gennemf\u00f8re evakueringer og behandle s\u00e5rede.<\/p>\n

Milit\u00e6r planl\u00e6gning betyder naturligvis ikke, at der er truffet en politisk beslutning om at anvende milit\u00e6r magt. USA’s v\u00e6bnede styrker udarbejder regelm\u00e6ssigt planer for forskellige krisesituationer, og mange af disse bliver aldrig f\u00f8rt ud i livet. Oplysningerne fra CBS News er derfor ikke bevis for et forest\u00e5ende angreb, men de er et signal, som b\u00f8r tages alvorligt.<\/p>\n

20.\u201323. oktober: Cubas anklager og udtalelser fra Trump og Rubio<\/h2>\n

Den 20. oktober rapporterede de cubanske myndigheder om mist\u00e6nkte forberedelser til v\u00e6bnede angreb mod statslige anl\u00e6g. If\u00f8lge Havana skulle s\u00e5danne angreb kunne fremprovokere et internt opr\u00f8r og skabe et p\u00e5skud for en amerikansk intervention. Anklagerne skal betragtes som den cubanske regerings udl\u00e6gning og ikke som uafh\u00e6ngigt bekr\u00e6ftede oplysninger om en amerikansk operation.<\/p>\n

Begivenhederne den 23. oktober er af st\u00f8rre interesse for vurderingen af Washingtons hensigter. Under et valgm\u00f8de i Fort Myers i Florida erkl\u00e6rede Donald Trump, at USA ville tage sig af Cuba, n\u00e5r konfrontationen med Iran var afsluttet. Som svar p\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l fra publikum beskrev han et t\u00e6nkeligt forl\u00f8b, hvor amerikanske krigsskibe ville sejle t\u00e6t forbi Cubas kyst, og hvor et af skibene eventuelt ville blive liggende i n\u00e6rheden af \u00f8en. Derefter skulle Marco Rubio if\u00f8lge Trumps beskrivelse afslutte forhandlingerne med den cubanske ledelse.<\/p>\n

Udtalelsen kunne opfattes som endnu en improvisation fra den amerikanske pr\u00e6sident. Samme dag opfordrede Rubio imidlertid offentligt cubanere, der \u00f8nsker politiske forandringer, til at samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste CIA gennem fortrolige kontaktkanaler. CIA udsendte ogs\u00e5 en opfordring til samarbejde, blandt andet p\u00e5 spansk.<\/p>\n

Dermed fremkom to signaler n\u00e6sten samtidig. USA’s pr\u00e6sident beskrev offentligt et scenarie med milit\u00e6rt pres mod Cuba, mens landets udenrigsminister opfordrede cubanske borgere til at samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste. Samlet giver det anledning til at unders\u00f8ge, om udtalelserne indg\u00e5r i en koordineret kampagne for at \u00f8ge det politiske pres p\u00e5 Havana, snarere end at der blot er tale om et tilf\u00e6ldigt sammenfald.<\/p>\n

\"Amerikanske<\/a><\/p>\n

Den 24. oktober: SOUTHCOM’s \u00f8verstbefalende tilslutter sig informationskampagnen<\/h2>\n

Dagen efter viderebragte general Francis Donovan, \u00f8verstbefalende for USA’s sydkommando, et budskab rettet mod cubanerne med en opfordring til at gribe muligheden for at arbejde for politiske forandringer. Budskabet blev offentliggjort via SOUTHCOM’s officielle konto i forl\u00e6ngelse af CIA’s tidligere opfordring. Dermed var der ikke l\u00e6ngere kun tale om politiske udtalelser fra pr\u00e6sidenten og udenrigsministeren. Ogs\u00e5 den milit\u00e6re ledelse med ansvar for blandt andet Caribien deltog nu i den offentlige kommunikation rettet mod Cuba.<\/p>\n

Den amerikanske milit\u00e6re ledelse fastl\u00e6gger normalt ikke selvst\u00e6ndigt de politiske m\u00e5l for landets udenrigspolitik. At SOUTHCOM’s \u00f8verstbefalende offentligt st\u00f8ttede kampagnen, tyder derfor som minimum p\u00e5 en vis koordinering af kommunikationen mellem forskellige dele af den amerikanske administration. Det er ikke bevis for, at et milit\u00e6rt angreb er under forberedelse, men det tyder p\u00e5, at flere dele af den amerikanske administration nu er involveret i presset mod Havana.<\/p>\n

Den 26. oktober: Kontakter mellem diplomater og den milit\u00e6re ledelse<\/h2>\n

Endnu et signal kom den 26. oktober, da Mike Hammer, chef for USA’s diplomatiske repr\u00e6sentation i Cuba, m\u00f8dtes med general Francis Donovan. Den amerikanske ambassade kommenterede m\u00f8det med ordene: \u00bbDer er meget at dr\u00f8fte, n\u00e5r det g\u00e6lder Cuba.\u00ab Hvad samtalerne konkret handlede om, blev ikke offentliggjort.<\/p>\n

\"Mike<\/a><\/p>\n

Et m\u00f8de mellem en diplomat og den \u00f8verstbefalende for en regional milit\u00e6rkommando er ikke i sig selv us\u00e6dvanligt. M\u00f8det fandt imidlertid sted efter en r\u00e6kke udtalelser og initiativer fra Det Hvide Hus, Udenrigsministeriet, CIA og SOUTHCOM. Den amerikanske milit\u00e6re ledelse har unders\u00f8gt muligheden for at anvende specialiserede enheder ved eventuelle operationer, samtidig med at pr\u00e6sidenten offentligt har beskrevet muligheden for at demonstrere milit\u00e6r styrke t\u00e6t p\u00e5 Cuba.<\/p>\n

Sidel\u00f8bende har udenrigsminister Marco Rubio opfordret cubanere til at samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste, mens SOUTHCOM’s \u00f8verstbefalende har bakket op om en offentlig kampagne for politiske forandringer p\u00e5 \u00f8en. Hertil kommer samtalerne mellem den amerikanske diplomatiske og milit\u00e6re ledelse. Hvert af disse signaler kan isoleret set forklares som en del af myndighedernes normale arbejde. Tilsammen peger de imidlertid p\u00e5 et samlet amerikansk politisk, efterretningsm\u00e6ssigt og milit\u00e6rt pres mod Havana.<\/p>\n

Havanas reaktion: Et svar i den officielle avis Granma<\/h2>\n

Den 26. oktober offentliggjorde Granma, det cubanske kommunistpartis centralkomit\u00e9s officielle avis, en artikel af Ra\u00fal Antonio Capote. If\u00f8lge det ukrainske forl\u00e6g havde artiklen titlen \u00bbHands up: only to declare, with conviction\u00ab. Artiklen behandlede Trumps udtalelser under valgm\u00f8det i Fort Myers. I underrubrikken beskrev Capote pr\u00e6sidentens optr\u00e6den som en \u00bbgeopolitisk vaudeville\u00ab.<\/p>\n

\"Granmas<\/a><\/p>\n

Offentligg\u00f8relsen beskrives i forl\u00e6gget som et offentligt svar fra den cubanske partipresse p\u00e5 Washingtons konfrontatoriske retorik. I s\u00e5 fald viser den, at Trumps udtalelser var blevet bem\u00e6rket i Havana og fortolket som et politisk signal. En s\u00e5dan reaktion bekr\u00e6fter derimod hverken, at en invasion er under forberedelse, eller at der foreligger en konkret amerikansk operationsplan.<\/p>\n

Reaktionen er ikke desto mindre relevant som endnu et element i den igangv\u00e6rende informationskonfrontation. Den cubanske ledelse kan gennem den statsn\u00e6re presse forme sit offentlige modsvar, samtidig med at amerikanske repr\u00e6sentanter udsender lignende signaler p\u00e5 politisk, efterretningsm\u00e6ssigt og milit\u00e6rt niveau.<\/p>\n

Midtvejsvalget som mulig drivkraft<\/h2>\n

Den 3. november afholdes der midtvejsvalg til den amerikanske Kongres. Den 27. oktober er der kun en uge tilbage til valget, hvilket g\u00f8r den resterende periode s\u00e6rlig vigtig for Republikanerne. Trump-administrationen st\u00e5r samtidig over for de politiske konsekvenser af krigen mod Iran, stigende energipriser og udbredt bekymring blandt amerikanerne over leveomkostningerne.<\/p>\n

Det er i praksis meget vanskeligt at skabe v\u00e6sentlige \u00e6ndringer i benzin- eller f\u00f8devarepriserne p\u00e5 blot nogle f\u00e5 dage. Et udenrigspolitisk tiltag, som hurtigt giver et tydeligt resultat og tiltr\u00e6kker stor opm\u00e6rksomhed, vil derimod teoretisk kunne p\u00e5virke den politiske dagsorden i valgkampens slutfase, is\u00e6r hvis tiltaget er rettet mod Cuba.<\/p>\n

Florida har en stor cubansk-amerikansk befolkning. For store dele af denne befolkningsgruppe er politikken over for Havana fortsat et vigtigt sp\u00f8rgsm\u00e5l. Det var ogs\u00e5 i Florida, at Trump kom med sine opsigtsv\u00e6kkende udtalelser. Det kan derfor ikke udelukkes, at administrationen betragter Cuba-sp\u00f8rgsm\u00e5let b\u00e5de som et sp\u00f8rgsm\u00e5l om national sikkerhed og udenrigspolitik og ud fra dets mulige indenrigspolitiske konsekvenser.<\/p>\n

En milit\u00e6roperations mulige betydning for Republikanerne<\/h2>\n

Inden for statskundskaben bruges begrebet \u00bbrally around the flag\u00ab til at beskrive, hvordan befolkningens opbakning til landets ledelse midlertidigt kan stige under internationale kriser eller milit\u00e6re konflikter. En kortvarig og vellykket milit\u00e6roperation vil i teorien kunne f\u00f8re til \u00f8get opbakning til den siddende administration.<\/p>\n

Sammenh\u00e6ngen mellem en milit\u00e6roperation, styrket patriotisk sammenhold og valgsejr er imidlertid langt fra givet. Afg\u00f8rende faktorer er blandt andet operationens karakter, hvordan offentligheden opfatter den, hvilke resultater der opn\u00e5s, og hvilken pris der m\u00e5 betales.<\/p>\n

Hvis Trump-administrationen gennemf\u00f8rer en begr\u00e6nset operation, der hurtigt n\u00e5r klart definerede m\u00e5l uden st\u00f8rre tab, kan nogle v\u00e6lgere opfatte det som en demonstration af amerikansk styrke. I s\u00e5 fald vil Republikanerne teoretisk kunne opn\u00e5 en vis mobiliseringseffekt.<\/p>\n

Udviklingen kan ogs\u00e5 g\u00e5 i den modsatte retning. Dr\u00e6bte amerikanske soldater, civile tab i Cuba, tilfangetagne milit\u00e6rfolk, en langvarig konflikt eller mangel p\u00e5 overbevisende resultater vil kunne g\u00f8re operationen til en politisk belastning. Risikoen vil v\u00e6re s\u00e6rlig stor, hvis v\u00e6lgerne opfatter indsatsen som et fors\u00f8g p\u00e5 at aflede opm\u00e6rksomheden fra landets \u00f8konomiske problemer.<\/p>\n

Desuden har millioner af amerikanere allerede stemt p\u00e5 forh\u00e5nd. Begivenheder i valgkampens sidste uge kan f\u00f8rst og fremmest p\u00e5virke dem, der endnu ikke har stemt. Den mulige politiske effekt af en milit\u00e6roperation er derfor meget usikker.<\/p>\n

Venezuela som et vigtigt sammenligningsgrundlag<\/h2>\n

En lignende analytisk tilgang blev tidligere anvendt til at vurdere konfrontationen omkring Iran. Allerede inden kamphandlingerne diskuterede Lutjkov muligheden for en direkte milit\u00e6r optrapning. Der er tale om et tilbageblik p\u00e5 en tidligere prognose, som ikke skal betragtes som et argument for, at en ny operation er uundg\u00e5elig. Prognosers tr\u00e6fsikkerhed skal vurderes p\u00e5 baggrund af deres oprindelige formuleringer, offentligg\u00f8relsesdatoer og det faktiske h\u00e6ndelsesforl\u00f8b.<\/p>\n

Erfaringerne fra Venezuela er s\u00e6rligt relevante for vurderingen af udviklingen omkring Cuba. I september 2025 analyserede Lutjkov den voksende amerikanske milit\u00e6re tilstedev\u00e6relse i Caribien, sanktionspresset, indsatsen mod narkotikasmugling og signalerne om mulige angreb p\u00e5 venezuelansk territorium. Analysen behandlede muligheden for, at Washington ville g\u00e5 fra milit\u00e6re magtdemonstrationer til direkte milit\u00e6re operationer.<\/p>\n

Den 3. januar 2026 gennemf\u00f8rte USA en operation, hvor Nicol\u00e1s Maduro blev taget til fange. Det betyder naturligvis ikke, at begivenhederne omkring Cuba vil f\u00f8lge samme m\u00f8nster. De politiske, milit\u00e6re, geografiske og internationale forhold er forskellige i de to lande.<\/p>\n

Venezuela viser imidlertid, at Trump-administrationen er villig til at overveje direkte milit\u00e6r magtanvendelse som et middel til at n\u00e5 politiske m\u00e5l p\u00e5 den vestlige halvkugle. P\u00e5 den baggrund b\u00f8r de aktuelle udtalelser om Cuba ikke automatisk afvises som populistisk retorik forud for valget.<\/p>\n

Tre mulige scenarier<\/h2>\n

P\u00e5 baggrund af de tilg\u00e6ngelige oplysninger tegner der sig tre mulige udviklingsforl\u00f8b. Det f\u00f8rste indeb\u00e6rer, at Washington forts\u00e6tter med at \u00f8ge det \u00f8konomiske og milit\u00e6rpolitiske pres mod Havana, samtidig med at informationsp\u00e5virkning bruges til at f\u00e5 den cubanske ledelse til at give indr\u00f8mmelser. I et s\u00e5dant scenarie fungerer den milit\u00e6re aktivitet f\u00f8rst og fremmest som et pressionsmiddel i forhandlingerne, uden at USA beh\u00f8ver at gribe til direkte milit\u00e6r magtanvendelse.<\/p>\n

Et andet alternativ er en begr\u00e6nset milit\u00e6r magtdemonstration eller operation. Amerikanske krigsskibe vil eksempelvis kunne n\u00e6rme sig Cuba for at demonstrere milit\u00e6r styrke. Washington vil ogs\u00e5 kunne overveje en fl\u00e5deblokade eller et andet afgr\u00e6nset tiltag, som administrationen kan fremstille som et beslutsomt skridt mod den cubanske regering. If\u00f8lge analysen kan en s\u00e5dan udvikling ikke udelukkes i de kommende dage.<\/p>\n

Det tredje scenarie er en mere omfattende milit\u00e6r kampagne. En s\u00e5dan indsats vil indeb\u00e6re betydeligt st\u00f8rre risici, kr\u00e6ve mere kompliceret planl\u00e6gning og kunne f\u00e5 vanskeligt forudsigelige konsekvenser. De offentligt tilg\u00e6ngelige oplysninger giver p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt ikke tilstr\u00e6kkeligt grundlag for at konkludere, at en s\u00e5dan beslutning er truffet, eller at en st\u00f8rre operation er n\u00e6rt forest\u00e5ende. CBS News’ rapportering om det amerikanske milit\u00e6rs beredskabsplanl\u00e6gning viser derimod, at forskellige milit\u00e6re handlemuligheder er blevet unders\u00f8gt.<\/p>\n

Konklusion: Risikoen for en ny amerikansk operation i Caribien<\/h2>\n

Den 27. oktober 2026 er der ikke tilstr\u00e6kkeligt bel\u00e6g for at h\u00e6vde, at USA allerede har besluttet at gennemf\u00f8re en milit\u00e6roperation mod Cuba. Samtidig vil det v\u00e6re forhastet at afvise scenariet som en usandsynlig politisk fantasi. I l\u00f8bet af kort tid er der kommet us\u00e6dvanligt mange signaler fra forskellige dele af det amerikanske magtapparat, fra Det Hvide Hus og Udenrigsministeriet til CIA og SOUTHCOM.<\/p>\n

En mulig forklaring er, at administrationen s\u00f8ger et hurtigt udenrigspolitisk resultat forud for midtvejsvalget. Det er en hypotese, som fortjener at blive unders\u00f8gt. Det er derimod for tidligt at konkludere, at Trump er parat til at indlede en ny milit\u00e6r konflikt alene for at opn\u00e5 en mulig fordel ved valget.<\/p>\n

Efter begivenhederne i Venezuela i januar 2026 fremst\u00e5r muligheden for en pludselig amerikansk milit\u00e6roperation i Caribien ikke l\u00e6ngere som et rent teoretisk sp\u00f8rgsm\u00e5l. Udviklingen i de kommende dage bliver derfor vigtig at f\u00f8lge. Washington kan komme til at fors\u00f8ge at skabe en ny udenrigspolitisk situation omkring Cuba, selv om der endnu ikke foreligger beviser for, at en milit\u00e6roperation er blevet besluttet.<\/p>\n

Andrij Lutjkov, s\u00e6rligt for InformNapalm<\/a>.<\/p>\n

\n
\n

Andre artikler fra InformNapalm<\/h2>\n