{"id":4876,"date":"2026-11-07T10:45:14","date_gmt":"2026-11-07T09:45:14","guid":{"rendered":"https:\/\/informnapalm.org\/dk\/?p=4876"},"modified":"2026-11-07T10:51:49","modified_gmt":"2026-11-07T09:51:49","slug":"russisk-sabotage","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/informnapalm.org\/dk\/russisk-sabotage\/","title":{"rendered":"Rusland spreder kaos i Europa, men bliver stadig mere s\u00e5rbart over for sabotage p\u00e5 hjemmebane"},"content":{"rendered":"
\n

Europ\u00e6iske sikkerhedstjenester afsl\u00f8rer russiske sabotagenetv\u00e6rk, samtidig med at antallet af p\u00e5satte brande og andre h\u00e6ndelser stiger kraftigt i Rusland. If\u00f8lge InformNapalms OSINT-database Fire er der frem til den 6. november 2026 dokumenteret 242 tilf\u00e6lde af sabotage i Rusland. Det er flere end i 2024 og 2025 tilsammen.<\/p>\n

\n

Udviklingen rejser et nyt sp\u00f8rgsm\u00e5l i den europ\u00e6iske debat. Er det tilstr\u00e6kkeligt at beskytte Europa mod sabotage organiseret af Rusland, eller er det ogs\u00e5 muligt at \u00f8ge omkostningerne ved Moskvas aggression?<\/p>\n

Europ\u00e6isk infrastruktur i skudlinjen<\/h2>\n

I august 2026 opstod der brand p\u00e5 et anl\u00e6g tilh\u00f8rende den estiske forsvarsvirksomhed Milrem Robotics. Virksomheden fremstiller ubemandede landk\u00f8ret\u00f8jer, blandt andet til Ukraine. Den 29. september meddelte Estlands udenrigsministerium, at landets interne sikkerhedstjeneste havde fastsl\u00e5et, at branden var bestilt af Rusland. Estland indkaldte efterf\u00f8lgende en russisk diplomat og protesterede over h\u00e6ndelsen.<\/p>\n

Den 14. september udbr\u00f8d der brand i et industriomr\u00e5de i den rum\u00e6nske by Bra\u0219ov t\u00e6t p\u00e5 forsvarsvirksomheden CARFIL SA, som er en del af forsvarskoncernen ROMARM. Den 26. oktober meddelte Rum\u00e6niens efterretningstjeneste (SRI), at den havde afsl\u00f8ret et sabotagenetv\u00e6rk, som blev koordineret fra Rusland. If\u00f8lge SRI omfattede netv\u00e6rkets opgaver ogs\u00e5 mulige angreb p\u00e5 forsvarsvirksomheder og andre industrianl\u00e6g i flere europ\u00e6iske lande.<\/p>\n

Der er ikke tale om enkeltst\u00e5ende h\u00e6ndelser. I februar 2026 havde forskere fra International Centre for Counter-Terrorism (ICCT) og GLOBSEC dokumenteret 151 russiske sabotageoperationer i Europa siden Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine. Ved udgangen af september omfattede databasen mere end 180 h\u00e6ndelser<\/a>, herunder gennemf\u00f8rte, mislykkede og afv\u00e6rgede angreb. De fleste h\u00e6ndelser involverede brandstiftelse eller spr\u00e6ngladninger.<\/p>\n

At databasen vokser, betyder ikke n\u00f8dvendigvis, at der er gennemf\u00f8rt flere angreb netop i 2026. Forskerne har ogs\u00e5 efterf\u00f8lgende identificeret h\u00e6ndelser fra tidligere \u00e5r. De nye tilf\u00e6lde i Estland og Rum\u00e6nien viser dog, at kampagnen forts\u00e6tter, og at forsvarsindustrien stadig er et m\u00e5l.<\/p>\n

I en analyse fra oktober<\/a> beskriver det svenske center for \u00f8steurop\u00e6iske studier (SCEEUS) en stadig tydeligere sammenh\u00e6ng mellem russisk sabotage og krigen i Ukraine. If\u00f8lge analysen bruges sabotage til at vanskeligg\u00f8re den milit\u00e6re st\u00f8tte til Ukraine og forstyrre produktionen i forsvarsindustrien.<\/p>\n

Brandstiftelse som middel til \u00f8del\u00e6ggelse og informationsp\u00e5virkning<\/h2>\n

Russiske sabotageaktioner kan v\u00e6re forholdsvis billige at gennemf\u00f8re og alligevel f\u00e5 stor gennemslagskraft i informationslandskabet. Efterforskningen af p\u00e5satte brande i butikker og andre erhvervsejendomme i Polen og Litauen viser, hvordan angrebene ogs\u00e5 kan udnyttes til propaganda.<\/p>\n

I april 2026 rejste den polske anklagemyndighed tiltale mod fem personer i en sag om et sabotagenetv\u00e6rk. If\u00f8lge efterforskningen havde netv\u00e6rket handlet p\u00e5 vegne af russiske efterretningstjenester. Da en OBI-butik i Warszawa blev sat i brand i april 2024, filmede gerningsmanden sine handlinger. Dele af optagelserne blev senere offentliggjort p\u00e5 russiske propagandakanaler. Ved brandstiftelsen mod en IKEA-butik i Vilnius filmede medlemmer af gruppen b\u00e5de branden og brandv\u00e6senets indsats med henblik p\u00e5 senere brug i propaganda.<\/p>\n

Et andet medlem af netv\u00e6rket fik til opgave at filme en brand i indk\u00f8bscentret Marywilska 44 i Warszawa den 12. maj 2024. Optagelserne blev sendt til opdragsgiveren i Rusland. I disse efterforskede sager indgik filmoptagelserne i selve opgaven og var ikke blot en tilf\u00e6ldig f\u00f8lge af forbrydelsen.<\/p>\n

Brugen af personer med ukrainske pas kan desuden give russiske akt\u00f8rer materiale til informationsp\u00e5virkning. Efter sabotage mod det polske jernbanenet i november 2025 afsl\u00f8rede Polens ministerium for digitalisering en kampagne, der fors\u00f8gte at placere skylden hos Ukraine. Kampagnen s\u00f8gte ogs\u00e5 at miskreditere de polske sikkerhedstjenester, mens prorussiske konti spredte p\u00e5stande om s\u00e5kaldt ukrainsk terrorisme.<\/p>\n

Den 6. november 2026 advarede Ukraines udenrigsefterretningstjeneste<\/a> specifikt om systematisk rekruttering af socialt udsatte personer til sabotage i Europa. Blandt de rekrutterede er ogs\u00e5 ukrainske statsborgere. For de russiske sikkerhedstjenester giver det b\u00e5de adgang til personer, der kan udf\u00f8re angrebene, og nye muligheder for informationsp\u00e5virkning. En anholdt persons statsborgerskab afsl\u00f8rer imidlertid ikke, hvilken stat der har bestilt sabotagen. En enkelt persons handlinger kan heller ikke bruges som grundlag for at rette anklager mod ukrainske flygtninge generelt.<\/p>\n

242 tilf\u00e6lde af sabotage i Rusland i 2026<\/h2>\n

Samtidig med at Rusland gennemf\u00f8rer sabotage i Europa, tager den skjulte sabotageaktivitet p\u00e5 russisk territorium til. Siden fuldskalainvasionen har InformNapalm f\u00f8rt OSINT-databasen Fire<\/a>, der samler offentligt kendte h\u00e6ndelser i Rusland. Det er muligt at s\u00f8ge efter \u00e5r, m\u00e5ned, dato, h\u00e6ndelsestype og kategori af m\u00e5l.<\/p>\n

En gennemgang af kategorien \u00bbSabotage\u00ab viser f\u00f8lgende udvikling.<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\u00c5r<\/th>\nAntal sabotagetilf\u00e6lde<\/th>\n<\/tr>\n<\/thead>\n
2022<\/td>\n35<\/td>\n<\/tr>\n
2023<\/td>\n53<\/td>\n<\/tr>\n
2024<\/td>\n110<\/td>\n<\/tr>\n
2025<\/td>\n129<\/td>\n<\/tr>\n
2026, frem til 6. november<\/td>\n242<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

If\u00f8lge InformNapalms beregninger er antallet af registrerede sabotagetilf\u00e6lde i 2026 allerede 87,6 procent h\u00f8jere end i hele 2025.<\/em><\/p>\n

\"Statistik<\/a><\/p>\n

De 242 h\u00e6ndelser i 2026 overstiger ogs\u00e5 de tilsammen 239 tilf\u00e6lde, der blev dokumenteret i 2024 og 2025. Fra invasionens begyndelse og frem til den 6. november 2026 omfatter databasen i alt 569 h\u00e6ndelser i denne kategori.<\/p>\n

Opg\u00f8relsen omfatter blandt andet p\u00e5satte brande i rel\u00e6skabe langs jernbanerne, p\u00e5 milit\u00e6re rekrutteringskontorer og ved telekommunikationsmaster. Den omfatter ogs\u00e5 \u00f8del\u00e6ggelser af infrastruktur og andre offentligt kendte handlinger udf\u00f8rt af undergrundsgrupper. H\u00e6ndelser p\u00e5 midlertidigt russiskbesat ukrainsk territorium er derimod udeladt. Droneangreb, missilangreb og andre h\u00e6ndelsestyper registreres s\u00e6rskilt. Statistikken omfatter s\u00e5ledes sabotage og ikke det samlede antal brande, eksplosioner eller milit\u00e6re angreb.<\/p>\n

At en h\u00e6ndelse er registreret, betyder, at den er dokumenteret gennem \u00e5bne kilder. Det beviser ikke, at ukrainske efterretningstjenester st\u00e5r bag. Nogle sabotageaktioner kan v\u00e6re udf\u00f8rt af ideologisk motiverede undergrundsgrupper p\u00e5 eget initiativ. Der kr\u00e6ves yderligere dokumentation for hver enkelt h\u00e6ndelse, hvis de ansvarlige skal identificeres. Databasen opdateres l\u00f8bende, og nye h\u00e6ndelser kan blive tilf\u00f8jet med forsinkelse, mens oplysningerne kontrolleres.<\/p>\n

Trods disse begr\u00e6nsninger viser statistikken en markant stigning i antallet af offentligt dokumenterede sabotagetilf\u00e6lde i Rusland. Stigningen siger ikke noget sikkert om, hvor omfattende den samlede skjulte aktivitet er. Den tyder derimod p\u00e5, at presset p\u00e5 Ruslands interne sikkerhedsapparat vokser.<\/p>\n

Fra passivt forsvar til aktiv afskr\u00e6kkelse<\/h2>\n

Rusland fors\u00f8ger at g\u00f8re det dyrere for Europa at st\u00f8tte Ukraine. Samtidig bliver den russiske infrastruktur i landets egne bagomr\u00e5der stadig mere s\u00e5rbar. Det stiller de europ\u00e6iske regeringer over for et strategisk sp\u00f8rgsm\u00e5l. Kan den fortsatte aggression ogs\u00e5 g\u00f8res mere omkostningsfuld for Moskva?<\/p>\n

I marts 2026 offentliggjorde European Council on Foreign Relations analysen From Shield to Sword \u2013 Europe\u2019s Offensive Strategy for the Hybrid Age<\/a>. Forfatterne foresl\u00e5r, at Europas traditionelle forsvar suppleres med mere aktive tiltag mod hybride trusler. Det g\u00e6lder blandt andet \u00f8konomiske foranstaltninger, informationsindsatser og tiltag p\u00e5 cyberomr\u00e5det. Beskyttelse af enkelte anl\u00e6g forhindrer nemlig ikke modstanderen i at organisere nye angreb.<\/p>\n

En RUSI-analyse fra januar<\/a> unders\u00f8ger, hvordan de russiske sabotagenetv\u00e6rk finansieres. Forskerne peger p\u00e5 finansielle mellemm\u00e6nd og betalingskanaler, der bruges til at overf\u00f8re penge til gerningsm\u00e6ndene. Disse kan identificeres som led i en forebyggende indsats og g\u00f8res til genstand for sanktioner og retlige skridt.<\/p>\n

At standse enkelte netv\u00e6rk betyder dog ikke, at hele sabotagekampagnen oph\u00f8rer. SCEEUS-forskeren Minna \u00c5lander advarede i oktober om, at traditionel milit\u00e6r afskr\u00e6kkelse fungerer d\u00e5rligt mod sabotage, der holder sig under t\u00e6rsklen for v\u00e6bnet konflikt. If\u00f8lge hende er der behov for gentagne og konsekvente tiltag, som begr\u00e6nser de russiske agenters handlemuligheder og gradvist \u00f8ger Moskvas omkostninger.<\/p>\n

Ukraines erfaringer f\u00f8jer endnu en dimension til diskussionen. St\u00f8tte til landets forsvars- og efterretningskapacitet kan ogs\u00e5 g\u00f8re den russiske aggression mere omkostningsfuld. Det g\u00e6lder ligeledes operationer mod lovlige milit\u00e6re m\u00e5l p\u00e5 russisk territorium.<\/p>\n

Sabotagekrigen udvikler sig i begge retninger<\/h2>\n

To parallelle udviklinger bliver stadig tydeligere i 2026. Rusland forts\u00e6tter sabotagen i Europa for at skabe frygt, forstyrre infrastrukturen og sv\u00e6kke st\u00f8tten til Ukraine. Samtidig stiger antallet af offentligt dokumenterede sabotageaktioner p\u00e5 russisk territorium. Parallelt hermed gennemf\u00f8rer Ukraine en s\u00e6rskilt angrebskampagne mod anl\u00e6g, der bidrager til Ruslands evne til at f\u00f8re krig, b\u00e5de milit\u00e6rt og \u00f8konomisk. Indtil videre har InformNapalm i 2026 dokumenteret flere sabotagetilf\u00e6lde i Rusland end i de to foreg\u00e5ende \u00e5r tilsammen.<\/p>\n

Der er tale om en tydelig statistisk udvikling, men ikke et bevis for, at ukrainske efterretningstjenester st\u00e5r bag enhver vellykket sabotageaktion. Udviklingen viser derimod, at sikkerheden omkring infrastrukturen i Ruslands bagomr\u00e5der bliver stadig vigtigere, ogs\u00e5 for Moskva.<\/p>\n

Det var Moskva, der indledte fuldskalakrigen mod Ukraine, og Rusland forts\u00e6tter med at bruge sabotage til at l\u00e6gge pres p\u00e5 europ\u00e6iske stater. Samtidig f\u00e5r Rusland stadig st\u00f8rre problemer med omkostningerne, forstyrrelserne og behovet for at beskytte de mange potentielle m\u00e5l p\u00e5 eget territorium.<\/p>\n

For Europa handler det ikke om at kopiere Ruslands metoder. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, hvordan kontraspionage, indsatser mod agentnetv\u00e6rk og deres finansiering, sanktioner og st\u00f8tte til Ukraines lovlige forsvarskapacitet kan kombineres. Den voksende s\u00e5rbarhed i Ruslands bagomr\u00e5der \u00e6ndrer samtidig Moskvas strategiske beregninger. Rusland m\u00e5 nu tage h\u00f8jde for b\u00e5de omkostningerne ved angreb p\u00e5 andre landes infrastruktur og udgifterne til at beskytte sin egen.<\/p>\n

Materialet er udarbejdet af Andrij Lisitsyn for InformNapalm<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

Andre artikler fra InformNapalm<\/h2>\n