Indsatsen fandt sted mindre end en måned efter beslutningen om at styrke overvågningen og beskyttelsen af Finlands territorium. Forstyrrelser af satellitnavigation fra russisk territorium påvirker fortsat Finland og Østersøen. Luftforsvar, beskyttelse mod droner, overvågning til søs og nordisk beredskab indgår dermed i den samme regionale sikkerhedssammenhæng.

Første fælles identifikation over Den Finske Bugt

Den 24. september blev finske og svenske kampfly fra afvisningsberedskabet sendt på vingerne over Den Finske Bugt. Det svenske forsvar oplyser, at de russiske militærfly befandt sig i internationalt luftrum. Der er ikke rapporteret om nogen krænkelse af svensk eller finsk luftrum.

Finland deltog med F/A-18 Hornet og Sverige med JAS 39 Gripen. Opgaven blev ledet af det finske flyvevåbens operationscenter. Den russiske formation bestod af et transportfly af typen Tu-134 samt kampfly af typerne MiG-31 og Su-30.

Svenske og finske kampfly fra afvisningsberedskabet har tidligere trænet sammen på tværs af landegrænsen. Det nye var, at samarbejdet blev anvendt i en fælles beredskabsopgave. Fly fra begge lande kan også benytte det andet lands flybaser, når situationen kræver det.

Sverige skal støtte Finlands territoriale forsvar

Den 28. august meddelte det svenske forsvar, at svenske enheder i løbet af efteråret skal styrke Finlands forsvar mod droner. Støtten kan omfatte JAS 39 Gripen, korvetter af Visby-klassen samt radar- og luftværnssystemer.

Svenske enheder kan om nødvendigt stilles under finsk kommando. De opererer normalt fra Sverige, men kan stationeres i Finland. Opgaven er at bidrage til at opdage og afvise trusler mod finsk suverænitet og supplere Finlands egne ressourcer.

Samarbejdet bygger videre på en beslutning om øget territorial overvågning og beskyttelse af Finlands territorium. Den svenske regering knytter samarbejdet til NATO’s afskrækkelse og forsvar på den østlige flanke. Identifikationen den 24. september blev den første fælles flyopgave inden for det udvidede samarbejde.

GNSS-forstyrrelser fra russisk territorium

Forstyrrelser af satellitnavigation er blevet tilbagevendende i Finland og over Den Finske Bugt. I april rapporterede Traficom, at GNSS-forstyrrelser i flytrafikken blev registreret døgnet rundt i det sydlige og centrale Finland. Der forekom også lokale forstyrrelser af mobilnettene tæt på den russiske grænse.

Traficoms målinger viser, at forstyrrelser af både GNSS og mobilnet kommer fra russisk territorium. Myndigheden forbinder dem med russisk elektronisk forstyrrelse, der bruges til at beskytte kritiske mål. Målingerne viser derimod ikke hensigten bag den enkelte forstyrrelse.

Skibsfarten er også berørt. Ifølge Traficoms statistik var 392 fartøjer frem til udgangen af august 2026 registreret som berørt af GNSS-forstyrrelser i finske farvande. Statistikmetoden blev ændret ved årsskiftet, hvilket gør direkte sammenligninger med tidligere år usikre. Alle rapporterede forstyrrelser i skibsfarten er registreret i Den Finske Bugt.

Ukraines erfaringer er direkte relevante for Norden

Krigen i Ukraine viser, hvor hurtigt russiske dronesystemer og modforanstaltninger ændrer sig. InformNapalm har tidligere beskrevet, hvordan Rusland tilpasser angrebsdronernes hastighed, navigation og modstandsdygtighed, efterhånden som de ukrainske forsvarsforanstaltninger bliver mere effektive. Denne udvikling er relevant for de nordiske landes forsvar, når beskyttelsen mod droner udbygges.

Forbindelsen kan allerede ses i Sverige. Da sensorerne på korvetter af Visby-klassen blev opgraderet for at opdage og bekæmpe små droner, henviste det svenske forsvar udtrykkeligt til erfaringerne fra Ukraine. Den svenske støtte til Finland retter sig mod samme type trussel, men er tilpasset nordiske forhold.

Forstyrrelserne påvirker også svenske farvande

Svenske myndigheder har advaret om de samme problemer. I april 2026 offentliggjorde Sjöfartsverket en advarsel om tilbagevendende forstyrrelser af satellitbaserede positioneringssystemer i Østersøen. Der er også observeret forstyrrelser i radar og AIS.

Konsekvenserne kan være konkrete. Et fartøj kan blive vist på en forkert position på et elektronisk søkort, mens fejlagtige AIS-oplysninger kan give et misvisende billede af andre fartøjers position og bevægelser. Selv små positionsfejl kan få stor betydning i snævre farvande.

Ved manipulation af positionsbestemmelsen modtager udstyret falske signaler, som giver en forkert position. Ved signalforstyrrelse svækkes eller blokeres det korrekte satellitsignal. Både svensk og finsk skibsfart skal derfor kunne fortsætte navigationen, når satellitpositioneringen ikke er til at stole på.

Skyggeflåden sejler i de samme farvande

EU fortsætter med at rette sanktioner mod den russiske skyggeflåde. I den 21. sanktionspakke fra den 23. juli 2026 blev yderligere 41 fartøjer føjet til sanktionslisten. I forvejen var 632 fartøjer omfattet.

Tiltagene er rettet mod tankskibe, der omgår prisloftet på russisk olie eller på anden måde støtter Ruslands energisektor. Reglerne er også blevet udvidet til fartøjer, der leverer bunkerbrændstof eller andre tjenester til skyggeflåden.

Skyggeflåden og GNSS-forstyrrelserne er to forskellige spørgsmål. Der er ikke grundlag for at knytte en enkelt navigationsforstyrrelse til et bestemt fartøj. Begge dele berører imidlertid det samme havområde, hvor tæt skibstrafik deler pladsen med elkabler, datakabler og anden vigtig infrastruktur på havbunden.

NATO styrker beskyttelsen af infrastrukturen i Østersøen

Efter flere skader på undersøisk infrastruktur iværksatte NATO Baltic Sentry i januar 2025. Indsatsen omfatter blandt andet fregatter, maritime patruljefly og ubemandede maritime systemer. Nationale overvågningsressourcer samordnes også som led i indsatsen.

Formålet er at forbedre evnen til at opdage og imødegå trusler mod kabler, rørledninger og anden vigtig infrastruktur. Baltic Sentry betyder ikke, at enhver kabelskade betragtes som sabotage eller tilskrives Rusland. Årsag og ansvar skal fastslås i hvert enkelt tilfælde.

Sverige leder NATO’s landstyrke i Finland

Den 6. juni 2026 blev Forward Land Forces Finland etableret. Sverige er rammenation og leder den multinationale styrke. En svensk bataljonskampgruppe udgør kernen og blev i forbindelse med etableringen stillet under NATO’s kommando.

Den svenske bataljonskampgruppe har base i Boden og samarbejder med et multinationalt stabselement i Rovaniemi. Sveriges bidrag omfatter omkring 600 personer i 2026 og kan om nødvendigt udvides til cirka 1.200.

Danmark, Frankrig, Island, Italien, Norge og Storbritannien bidrager også til styrken. Ifølge NATO er FLF Finland den niende multinationale landstyrke langs alliancens østlige flanke. Sverige har dermed en direkte rolle i styrkelsen af det nordlige Finland og Nordkalotten.

De nordiske flyvevåben styrker samarbejdet

Sverige, Finland, Norge og Danmark har gennem længere tid udviklet samarbejdet mellem deres flyvevåben inden for Nordic Air Power. Svenske og finske piloter har trænet sammen på tværs af landegrænsen næsten hver uge i flere år. Opgaven den 24. september viser, at samarbejdet nu også anvendes i det almindelige afvisningsberedskab.

I juni blev samarbejdet afprøvet i større skala under Ramstein Flag 26. Sverige, Finland, Norge og Danmark var i fællesskab værter for øvelsens nordlige del. I alt deltog 19 NATO-lande og mere end 150 fly fra 15 flybaser.

Luftoperationerne i nord blev ledet fra NATO’s Combined Air Operations Centre i Bodø. NATO oplyser, at centret har ansvaret for luftoperationer over Norden, Østersøen, Nordatlanten og Barentshavet. Det geografiske ansvarsområde viser, hvorfor samarbejdet mellem de nordiske flyvevåben har fået større betydning.

De nordiske lande samordner forsyningsberedskabet

Den 2. september blev en fælles nordisk erklæring om forsyningsberedskab underskrevet. Sverige, Finland, Norge, Danmark og Island deltager sammen med Åland, Færøerne og Grønland.

Samarbejdet skal sikre adgangen til vigtige varer og tjenester under kriser og krig. Produktion, transport, distribution og handel er centrale områder. I en region, hvor militære forstærkninger og den civile forsyning benytter de samme havne, veje og kommunikationssystemer, er det civile beredskab en del af den praktiske forsvarsevne.

Fra Østersøen til Arktis

Den nordiske forsvarsplanlægning omfatter nu et større sammenhængende område. NATO har i 2026 etableret Arctic Sentry og Forward Land Forces Finland, mens luftoperationerne i nord ledes fra Bodø.

Sammenhængen blev også tydeligt fremhævet på mødet mellem Canada og de nordisk-baltiske lande den 22. september. I den fælles erklæring beskrives sikkerheden i Østersøen, Nordatlanten og Arktis som indbyrdes forbundet.

For Sverige og Finland får det konkrete følger. Flybaser, havne, veje og forsyningslinjer skal kunne anvendes på tværs af landegrænserne. Forsvaret af Den Finske Bugt kan derfor ikke adskilles fuldstændigt fra udviklingen på Nordkalotten eller i resten af Østersøområdet.

Risikoen for et væbnet angreb vurderes fortsat som lav

Den øgede aktivitet i nærområdet betyder ikke, at et militært angreb mod Norden vurderes at være nært forestående. Det svenske forsvar vurderer fortsat risikoen for et væbnet angreb mod Sverige som lav, men peger også på en øget risiko for påvirkningsoperationer og andre fjendtlige handlinger.

Den 30. september sagde NATO’s generalsekretær Mark Rutte, at alliancen ikke ser nogen umiddelbar russisk militær trussel mod NATO’s territorium. Reuters rapporterede om udtalelsen i forbindelse med øgede spændinger omkring Kaliningrad.

Flere forhold skal holdes adskilt. GNSS-forstyrrelser fra russisk territorium er dokumenteret. Russiske militærfly bevæger sig fortsat over Østersøområdet. Sverige og Finland gennemfører nu også fælles beredskabsopgaver. Intet af dette er i sig selv bevis for, at en krig mod Norden er nært forestående.

Samarbejdet bruges nu også i afvisningsberedskabet

Den tydeligste ændring i 2026 er, at det svensk-finske forsvarssamarbejde nu anvendes i flere praktiske opgaver. Finland kan få støtte fra svenske kampfly, orlogsfartøjer og luftværnsressourcer. Desuden indgår svenske landstyrker i den NATO-styrke, der skal forstærke det nordlige Finland.

Kampfly fra det svenske og finske afvisningsberedskab kan benytte flybaser i begge lande. I Østersøen møder landene de samme forstyrrelser af satellitnavigation og det samme behov for at beskytte skibsfarten og kritisk infrastruktur. Ukraines erfaringer med droner og elektronisk krigsførelse er blevet endnu en del af dette beredskab.

Den fælles opgave over Den Finske Bugt viser, hvad der har ændret sig. Den 24. september 2026 identificerede finske F/A-18 Hornet og svenske JAS 39 Gripen i fællesskab russiske militærfly i internationalt luftrum. Sverige og Finland har trænet sammen i mange år. Nu anvendes samarbejdet også, når afvisningsberedskabet aktiveres.

Materialet er udarbejdet af Andrij Lisitsyn for InformNapalm.