InformNapalm præsenterer en artikel om refleksiv kontrol. Artiklen udviklet af Ljubov Tsybulska, leder af den ukrainske hybridkrigsanalysegruppe Crisis Media Center, blev tidligere offentliggjort på websiden uchoose.info.

I 1970’erne i USA lancerede FBI en enhed til kriminel profilering. Ideen var at undersøge forskellige mønstre blandt seriemordere og sexforbrydere baseret på deres profiler for at løse forbrydelser.

Funktioner i adfærdsmønstre

På det tidspunkt tegnede seriemord 1% af alle drab i USA, og gerningsmændene havde meget til fælles. Adfærdsmønstre for seriemordere og sexforbrydere har meget til fælles. Seriemordere er normalt drevet af seksuel motivation, de fokuserer normalt på deres egen race, har tendens til at beholde nogle af ofrets ejendele og vende tilbage til stedet for at genopleve “lysten” fra mordet. Af den grund besluttede FBI at bruge alle disse mønstre til at lokke mordere og arrestere dem. Derefter kom ideen op til at samarbejde med medierne om at offentliggøre falske oplysninger til manipulationsformål. Mere om dette i tv-serien Mindhunter af John Douglas og Mark Olshaker.

En af ideerne bag profilering er en grundig undersøgelse af modstanderen og forståelse af hans logik til at påvirke hans opførsel. Metoderne anvendt af FBI er et glimrende eksempel på refleksiv kontrol. Et årti tidligere, før FBI, havde sovjetiske forskere begyndt deres konsekvente undersøgelse af refleksivitet.

En proces, hvor en fjende overfører grundene eller begrundelsen for at tage en beslutning til en anden.

Dette var den definition, der blev foreslået i 1960’erne af den sovjetiske, senere amerikanske psykolog og grundlægger af teorien om “refleksivt spil” Vladimir Lefebvre.

Det hele skete midt i den kolde krig. Information var en stor slagmark, hvor modstandere pralede om deres tekniske bedrifter. Sikkerhedstjenester og medier fungerede som vigtige værktøjer. Både Sovjetunionen og USA forsøgte at demonstrere deres magt ved at true og underminere modstanderens økonomi med stadigt stigende forsvarsomkostninger. Sovjetunionen afholdt teatralske militærparader for vestlig efterretning med falske ballistiske missiler. Målet var at overbevise Vesten om, at den sovjetiske missilkapacitet var meget større, end den faktisk var. Sovjetunionen gennemførte demonstrationer med missilstridshoved, der virkede enorme.

Ideen bag refleksivitet

Det var på det tidspunkt, at forståelsen opstod, hvor mange muligheder der er for at manipulere en modstander. Målet bag “refleksivitet” er at ændre modstanderens adfærd, så han ikke indser, at hans beslutning ikke er frivillig. Derudover er der altid nogle ulemper for offeret, der indser dette for sent. Først var sovjetterne og senere russerne meget involverede i refleksiv kontrol.

Der er mange publikationer skrevet af sovjetiske og moderne russiske militærstrateger. Udtrykket refleksiv kontrol findes i strategiske dokumenter fra den russiske generalstab. Strategernes forståelse af fænomenet går så langt som selektive, specifikt modellerede situationer.

Begrebet refleksiv kontrol

Oktoberutgaven af tidsskriftet “Military Thought”, udgivet af det russiske forsvarsministerium for overkommando og lærere ved militære uddannelsesinstitutioner, diskuterer blandt andet refleksiv kontrol som en del af en marine operation.

Sociolog Irina Sitnova skriver: “Mulige psykologiske mangler ved en militær flådeoperation kan omfatte koncentrationsbesvær og midlertidigt hukommelsestab. For eksempel når en soldat glemmer hvad han skal gøre og i hvilken rækkefølge. Det kan også være en “falsk idioti”. Det betyder, at en soldat ikke kan foretage enkle beregninger eller logiske forbindelser. En hel besætning kan blive påvirket af den mentale svaghed. Disse omstændigheder giver os mulighed for at påvirke modstanderen. Vi får mulighed for at skabe en illusion af opfattelse og bevidsthed gennem vores handlinger”.

Hun fortsætter: “Derudover kan vi også fordreje opfattelsen af ​​en kampsituation, underminere beslutninger eller hele beslutningsprocessen. Vi kan hjælpe modstanderen med at komme til de forkerte konklusioner, tilskynde til ugunstige handlinger og øge bevidstheden om problemer, der ikke er relateret til missionens mål. Refleksiv kontrol er altid forbundet med folks ubevidste funktion”.

Snedighed og maskering, demonstration af styrke, øget beredskab eller bevægelse til kritisk følsomme områder. Misinformation, der spreder rygter for at skabe panik og negative følelser. Udførelse af det uacceptable, som ikke tolereres af samfundet, militæret, politiet og sikkerhedstjenesterne.

Perception management

Den vestlige ækvivalent med den “refleksive” metode er en velkendt teori om perception management. Dokumenter fra det amerikanske forsvarsministerium definerer “perception management” som en foranstaltning mod “udenlandsk publikum”. Dette betyder, at der er en betydelig forskel mellem de amerikanske synspunkter og de russiske synspunkter. Kreml bruger aktiv refleksiv kontrol både geopolitisk og internt for at påvirke sin egen befolkning. Den amerikanske metode betyder også, at den modsatte side også er et “subjekt”, mens det russiske militær taler om et “objekt”. Rusland implementerer teknologien af refleksiv kontrol uanset forholdet til et land. Det betyder, at de, der anser sig for at have et godt forhold til Rusland, også er mål for operationer med refleksiv kontrol.

Ved at gennemgå værker af amerikanske forfattere kan man se, at “perception management” ofte diskuteres i sammenhæng med “strategisk kommunikation” og “offentligt diplomati”. Derfor er den amerikanske metode meget mere fokuseret på “soft resources” og mindre aggressiv undergravning. I flere år har FBI medtaget “perception management” på sin liste over otte vigtige trusler mod national sikkerhed sammen med terrorisme, kritiske infrastrukturangreb og spionage.

Lederen af ​​den amerikanske efterretningstjenestes cyber-kommando, brigadegeneral Matteo Martemucci, siger følgende: “På det taktiske niveau kan Perception Management være så simpelt som en soldat, der forstår skikke og politisk klima, så han tager solbrillerne af, når han interagerer med lokalbefolkningen. Dette er for at modvirke forestillingen om, at amerikanske soldater er sjælløse robotter, der skal holdes på afstand”.

Brug af medier til refleksiv kontrol

Martemucci giver følgende eksempel på brugen af ​​medier til refleksiv kontrol: Den libanesiske organisation Hizbollah var i stand til at opnå dybe psykologiske effekter ved at demonstrere “dræbte kvinder og børn” på et sted, hvor et militært mål tidligere var blevet angrebet af israelske krigsfly. De hævdede, at israelerne bevidst havde affyret på uskyldige civile. “Ved at sende billeder og manipulere medierne blev det muligt for Hizbollah at bruge de globale medier som en kampmultiplikator, hvilket resulterede i, at verden satte spørgsmålstegn og i princippet fordømte de israelske luftangreb”.

Begrebet propaganda

Den britiske forsker Phillip Taylor sidestiller stort set “perception management” med propaganda i sin bog “Munitions of the Mind”. Selv i dag er propaganda et ord med dramatiske negative konnotationer for mange mennesker, hvorfor det ofte undgås. Taylor (og Martemucci) hævder, at propaganda er et værdineutralt begreb defineret som en “overtalelsesproces, rettet til fordel for en initiativtager”.

Det amerikanske forsvarsministerium støtter påstanden om neutralitet og definerer propaganda som “enhver form for kommunikation til støtte for nationale mål afset til at påvirke opfattelsen, følelsen, holdningen eller opførslen hos enhver gruppe til fordel for initiativtager”.

Mulighederne for refleksiv kontrol er steget sammen med teknologisk udvikling, især sociale medier. Den ukrainske analysegruppe for hybrid krigsførelse Crisis Media Center har haft mulighed for at observere, når den ukrainske politiske ledelse vedtager beslutninger baseret på forkerte oplysninger, der formidles via Telegram-kanaler. Noget der var særlig vigtigt før og efter det ukrainske valg.

Psykologiske virkninger af refleksiv kontrol i Ukraine

I Ukraine er oprettelsen af ​​mulig udmattelse og demoralisering fortsat den mest relevante og farlige form for refleksiv kontrol rettet mod civilbefolkningen.

Betydningen af ​​”psykologiske spil” diskuteres i denne forbindelse i den ovennævnte russiske avis “Military Thought”. Definitionen er, at “psykologiske spil” er en form for interaktion mellem subjekt og kontrolobjekt (angriber og offer) inden for rammerne af etablerede og anerkendte regler. Blandt de mange “spilformer”, der er anført, er to af særlig interesse: “The Game of Disorder” og “The Game of Absurdity”. Begge sigter mod at skabe kaos og en konstant følelse af uretfærdighed. Her er det værd at bemærke, at disse citater ikke kommer fra Eric Bernes berømte bog “Games People Play”. Citaterne kommer fra, hvad der praktisk talt er en lærebog for Ruslands førende militære ledelse.

Byen Ilovaisk

Mange eksempler på en sådan indflydelse kan let findes i Ukraines moderne historie. Et eksempel på, hvor dette russiske scenario fungerede perfekt, var i 2014 i den ukrainske by Ilovaisk. Russiske medier rapporterer, at “mange” ukrainske enheder er omringet. Udtrykket “omringning” spredes fra russiske medier til ukrainske. Så kommer det til udtryk for ukrainske politikere. Familier og venner af de ukrainske soldater kalder på soldaterne og opfordrer dem til at forlade deres positioner og ignorere givne ordrer. Dette kaos i informationssfæren svækker den ukrainske side. Situationen kommer ud af kontrol. Efter åbning af en evakueringskorridor for ukrainske tropper til at forlade området massakrer russiske tropper tæt på 300 ukrainske soldater.

Byen Novy Sandzjary

I den lille by Novy Sandzjary modtager lokalbefolkningen breve fra postbud, tilsyneladende fra centralregeringen. Den lokale befolkning informeres om, at landsmænd inficeret med COVID-19 vil blive evakueret fra Kina til byen. Frygten for den ukendte dødelige sygdom fører folk ud på gaden. Der angriber de busser og passagerer ved at kaste sten. Hele verden formidler billeder af ukrainernes voldelige, uciviliserede angreb på uskyldige mennesker. Russiske aktører spreder disse nyheder massivt og gentager tidligere russiske udsagn om Ukraine som en svag, uudviklet og institutionelt inkompetent stat.

Resumé

I begge tilfælde var aggressionen og følelsen af ​​ultimativ uretfærdighed rettet mod “ukrainerne selv”, ikke mod fjenden. Hensigten med disse operationer diskuteres også ofte af russerne. Ved begge lejligheder var det ukrainske samfund overbevist om, at statens politiske og militære ledelse var kilden til problemet. Faktisk var staten et offer for refleksiv kontrol.

Kaos opnås med konstant informationsindflydelse, dominans af negative nyheder og politisering af hverdagen. Dette underminerer institutionernes tillid, fremkalder konflikter og polarisering. Jo mere fragmenteret denne kamp bliver, jo bedre for modstanderen. Dette er især let at opnå under de nuværende forhold i Ukraine, hvor ekstern russisk aggression kombineres med spændinger mellem pro-russiske og pro-ukrainske grupper.

Konstant kamp for “retfærdighed på alle fronter” fører til en følelse af nederlag og fortvivlelse, der lammer evnen til modstand. Vinderne her er dem, der formår at “afbalancere deres styrke” på en god måde. Derfor er det vigtigt altid at huske, hvem der kan stå bag, når alt virker destruktivt. På statsniveau er det lige så vigtigt at analysere fjenden så konsekvent som fjenden analyserer os. Ukraine mangler ressourcer til offensive operationer. Men ved hjælp af refleksiv kontrolteknologi bliver det meget lettere at holde en angriber tilbage.

Læs også

• USA beskylder seks russiske efterretningsofficerer for global hacking
• Rosgvardija gennemfører træning og kampøvelser i Hviderusland
• InformNapalms frivillige offentliggør en interaktiv database over russisk aggression

Distribution og genoptryk med henvisning til kilden er velkommen! Creative Commons – Attribution 4.0 International – CC BY 4.0. Følg os på Facebook og Twitter. Læs mere om hvordan Du støtter InformNapalm.