Russisk desinformation spredes gennem falske nyheder og gengives af AI-tjenester

Russiske påvirkningsnetværk bruger forfalskede nyhedsrapporter til at sprede vildledende oplysninger om Ukraine og landets internationale samarbejdspartnere. En opdigtet journalistisk undersøgelse, som fejlagtigt er blevet tilskrevet det franske magasin Le Point, er blevet spredt gennem russiske Telegram-kanaler og et omfattende netværk af hjemmesider. Efterfølgende har AI-tjenesten Claude gengivet oplysningerne som sande og henvist til en af netværkets hjemmesider. Sagen viser, hvordan falske nyheder kan opnå yderligere udbredelse gennem digitale informationstjenester. Samtidig giver nye myndighedsrapporter og forskningsresultater et klarere billede af den organisatoriske infrastruktur bag russisk informationspåvirkning.

Forfalskning af medieindhold som påvirkningsmetode

Russisk informationspåvirkning foregår ikke kun gennem statslige medier og åbent Kremlvenlige informationskanaler. En dokumenteret metode består i at udnytte etablerede nyhedsorganisationers identitet for at få opdigtede oplysninger til at fremstå som troværdig journalistik. Forfalskede artikler og videoer forsynes med velkendte logoer, grafiske kendetegn og undertiden opdigtede udtalelser fra virkelige personer. Den egentlige afsender skjules bag en tilsyneladende uafhængig nyhedskilde. Når historien spredes videre, kan henvisningen til det etablerede medie følge med og skabe indtryk af, at oplysningerne allerede er blevet efterprøvet.

I en kortlægning fra september 2026 dokumenterer analysevirksomheden NewsGuard 906 identificerede medieforfalskninger med forbindelser til tre russiske påvirkningsoperationer. Materialet har udgivet sig for at stamme fra 163 etablerede medier i 21 lande. Blandt de berørte nyhedsorganisationer er BBC, Euronews, Politico og Deutsche Welle. Forfalskningerne er blandt andet blevet brugt til at sprede korruptionsanklager mod ukrainske repræsentanter og vildledende oplysninger om europæiske politikere. På den måde udnyttes virkelige medieorganisationers omdømme til at give opdigtede historier større troværdighed.

NewsGuard har samtidig rettet en tidligere oplysning om aktivitetens vækstrate. Virksomheden angav oprindeligt en stigning på 850 procent fra første halvår af 2025 til samme periode i 2026. Efter indvendinger fra en uafhængig forskergruppe konstaterer NewsGuard, at kortlægningen for 2025 ikke havde været lige så omfattende. Den oprindelige sammenligning kan derfor have overdrevet stigningen. Rettelsen ændrer ikke ved, at de dokumenterede forfalskninger findes, men begrænser mulighederne for at fastslå, hvor hurtigt aktiviteten er vokset.

Det centrale ved metoden er, hvordan falske oplysninger kan tillægges troværdighed gennem flere led. En opdigtet nyhedsrapport får først en kendt afsender. Derefter gengives indholdet af andre hjemmesider og konti, som henviser til den påståede oprindelige kilde. Hvis oplysningerne fortsætter med at sprede sig, kan flere offentliggørelser skabe indtryk af uafhængig bekræftelse, selv om de bygger på den samme forfalskning.

Den forfalskede franske undersøgelse

Den 10. april 2026 begynder prorussiske Telegram-kanaler at sprede påstande om, at mere end 20.000 ukrainske soldater er deserteret efter at have modtaget lægebehandling i Frankrig. Ifølge historien skulle hver tredje ukrainske soldat, der blev behandlet i landet i 2025, være blevet i Frankrig i stedet for at vende tilbage til Ukraine. Materialet indeholder også beskyldninger om, at ukrainske soldater har sluttet sig til kriminelle grupper i Frankrig. Som kilde angives det franske magasin Le Point. Påstandene præsenteres sammen med en video, der benytter magasinets logo og efterligner dets journalistiske udtryk.

Le Point har imidlertid aldrig offentliggjort en sådan undersøgelse. Den 14. april offentliggør Ukraines center for bekæmpelse af desinformation en gennemgang af materialet. Myndigheden konstaterer, at Le Point ikke har offentliggjort oplysningerne, og at tilsvarende statistik hverken findes hos etablerede internationale medier eller i officielle kilder. Ifølge myndighedens kortlægning blev forfalskningen først spredt gennem russiske Telegram-kanaler og derefter gengivet af propagandaprægede hjemmesider som en virkelig nyhed fra Frankrig.

En identificerbar del af spredningen kan spores til den russiske Telegram-kanal Военный обозреватель, hvis navn betyder Militær observatør. I et opslag den 10. april gengiver kanalen påstanden om de ukrainske soldater med udtrykkelig henvisning til Le Point. Historien optræder også i russiske nyhedsudgivelser, hvor den præsenteres som en journalistisk afsløring. De identificerede offentliggørelser viser, hvordan den forfalskede kildeangivelse følger historien, når den spredes videre.

Den oprindelige producent af videoen har derimod ikke kunnet identificeres ud fra de offentligt tilgængelige oplysninger. Det er heller ikke fastslået, hvilken kanal der først offentliggjorde materialet. Den dokumenterede spredning viser, at forfalskningen optrådte i flere prorussiske informationsmiljøer, men giver ikke grundlag for at fastslå den interne ansvarsfordeling bag hele operationen.

Officielle behandlingsstatistikker understøtter ikke påstandens omfang

Det angivne omfang af deserteringerne kan sammenholdes med Ukraines officielle statistik over medicinske evakueringer. Ifølge oplysninger fra en ukrainsk sundhedsmyndighed havde 6.445 ukrainere modtaget behandling i 33 lande gennem det internationale program Medevac Ukraine frem til den 20. februar 2026. Programmet omfatter soldater, veteraner, børn og andre civile, som er blevet berørt af krigen. Af patienterne var 231 blevet modtaget til behandling i Frankrig. Også Verdenssundhedsorganisationen, WHO, bekræfter i marts 2026, at mere end 6.400 ukrainere har modtaget behandling i udlandet gennem programmet.

Statistikken vedrører et særligt koordineret behandlingsprogram og omfatter ikke nødvendigvis alle ukrainere, som har modtaget lægebehandling i udlandet. Den kan derfor ikke bruges som en fuldstændig oversigt over ukrainske soldater, der er blevet behandlet i Frankrig. Den viser derimod, at påstanden om mere end 20.000 desertører ikke har støtte i det offentliggjorte datagrundlag fra programmet. Der er heller ikke fremlagt uafhængig dokumentation for deserteringerne. Den franske journalistiske undersøgelse, der skulle underbygge historien, eksisterer heller ikke.

Spredningen gennem det russiske Pravda-netværk

Den falske Le Point-rapport bliver ikke kun spredt på Telegram og russiske nyhedssider. Ifølge NewsGuards kortlægning genudgives materialet på tolv sprog gennem Pravda-netværket, et omfattende system af hjemmesider, som spreder Kremlvenligt indhold. Netværket henvender sig til forskellige lande og sproggrupper og gengiver store mængder materiale fra prorussiske informationskanaler.

Ifølge NewsGuard omfatter netværket omkring 280 hjemmesider. I løbet af 2025 offentliggør det anslået 6,3 millioner artikler, herunder gentagelser af 115 identificerede falske påstande. Tallene beskriver omfanget af udgivelsesaktiviteten, men må ikke sidestilles med antallet af personer, der er blevet nået eller påvirket. Flere offentliggørelser kan indeholde de samme grundlæggende oplysninger og blive spredt uden at have nogen nævneværdig faktisk læserskare.

Den store mængde genpubliceret materiale har alligevel betydning for, hvordan oplysninger bliver tilgængelige. En historie, der først optræder i et afgrænset russisk informationsmiljø, kan senere findes på mange hjemmesider og i flere sprogversioner. Ved en almindelig informationssøgning kan disse offentliggørelser fremstå som separate kilder, selv om de gengiver det samme oprindelige indhold. Gentagelserne risikerer dermed at give en opdigtet historie et skær af uafhængig bekræftelse.

Le Point-sagen viser, hvordan en forfalsket nyhedsrapport kan spredes fra prorussiske Telegram-kanaler til russiske nyhedssider og et internationalt netværk af hjemmesider. Det dokumenterede forløb betyder derimod ikke, at hver enkelt genpublicering er blevet styret af den samme aktør. Det viser heller ikke, at alle involverede har kendt til forfalskningens oprindelse. Forbindelserne mellem offentliggørelserne må derfor holdes adskilt fra spørgsmålet om en fælles operativ ledelse.

Tidligere kortlægning af prorussiske medienetværk i Europa

I marts 2024 offentliggjorde InformNapalm sammen med journalister fra Insight News en undersøgelse af europæiske medienetværk, som spreder prorussiske budskaber. Metoden omfattede webanalyse og søgeordsanalyse ved hjælp af værktøjerne SimilarWeb og SE Ranking efter rådgivning fra virksomheder med speciale i webanalyse og søgemaskinemarkedsføring. Analytikerne identificerede hjemmesider med lignende indhold, indbyrdes henvisninger og henvisningstrafik.

Ifølge undersøgelsen tyder lignende indhold, fælles søgetermer og gensidige links og henvisninger på, at hjemmesiderne har fælles mål. Disse forbindelser er dog ikke i sig selv tilstrækkelige til at fastslå en fælles operativ ledelse. Ifølge undersøgelsen bekræftede henvisningstrafikken, at hjemmesiderne havde en fælles læserskare, fordi brugerne klikkede på links fra den ene hjemmeside til den anden. Resultaterne blev visualiseret i en interaktiv infografik, hvor størrelsen på hver hjemmeside svarede til dens månedlige trafik, og linjernes tykkelse angav antallet af omtaler og links. Ifølge undersøgelsen var disse medier mest aktive i Tyskland og Frankrig.

Undersøgelsen viste også, at der blandt skribenterne var personer med direkte forbindelser til Rusland, og at nogle af dem var flyttet dertil. Hjemmesiderne beskrev ofte sig selv som frie og uafhængige og betegnede deres indhold som alternativ information. InformNapalm vurderede, at hjemmesider, der har eksisteret i mange år, henvender sig til en bestemt målgruppe og ligner andre vestlige medier, kan overbevise flere læsere end prorussiske hjemmesider med ordet Pravda i domænenavnet.

Vurderingen blev foretaget før NewsGuard offentliggjorde oplysningerne om Pravda-netværkets omfang i 2025. Undersøgelsen blev desuden offentliggjort længe før Le Point-forfalskningen og behandler ikke denne sag. Den beskriver derimod et lignende mønster, hvor hjemmesider, der citerer og linker til hinanden, fremstiller sig selv som uafhængige.

Forfalskningen gengives af en AI-tjeneste

En særlig væsentlig del af Le Point-sagen handler om, hvad der sker efter genpubliceringen. I en undersøgelse fra den 4. maj 2026 gennemgår NewsGuard, hvordan AI-tjenesten Claude håndterer falske påstande fra russiske og iranske informationsmiljøer. Undersøgelsen omfatter forskellige typer spørgsmål. Nogle er neutralt formuleret, mens andre tager udgangspunkt i, at den pågældende påstand er korrekt. Forskerne undersøger også, hvordan tjenesten besvarer spørgsmål, der efterspørger materiale til yderligere informationspåvirkning.

Når Claude bliver stillet spørgsmål om den påståede Le Point-undersøgelse, gengiver tjenesten den opdigtede påstand som sand ved to testlejligheder. Det drejer sig om et spørgsmål, der forudsætter, at historien er sand, og et spørgsmål, som er udformet til at fremkalde yderligere vildledende indhold. I begge tilfælde henviser Claude til en fransksproget hjemmeside i Pravda-netværket. Hjemmesiden har tidligere genpubliceret forfalskningen, og Claude bruger den dermed som kilde til sit fejlagtige svar.

Der findes dermed et dokumenteret eksempel på, hvordan vildledende oplysninger fra et prorussisk netværk kan anvendes som grundlag for et AI-genereret svar. Oplysningerne får endnu en spredningskanal, når en automatiseret tjeneste gengiver dem uden tydeligt at redegøre for manglerne ved kildematerialet. For modtageren kan påstanden fremstå som kontrolleret, selv om den angivne hjemmeside blot gentager en opdigtet historie.

Googles AI-svar og forskelle i dokumentationsgrundlaget

NewsGuard beskriver i september 2026 også en sag, hvor Googles automatisk sammenfattede søgeresultat, AI Overview, ifølge virksomheden har bekræftet den samme historie. Det skulle være sket tre dage efter, at forfalskningen først begyndte at sprede sig. Google gør indsigelse mod dokumentationen og oplyser, at det fremlagte skærmbillede ikke viser det oprindelige spørgsmål. Virksomhedens egen undersøgelse har heller ikke kunnet genskabe svaret. Dokumentationsgrundlaget er derfor forskelligt for de to observationer. NewsGuards Claude-undersøgelse indeholder dokumenterede svar og kildehenvisninger, mens oplysningen om Google bygger på et resultat, som Google ikke har kunnet bekræfte.

Undersøgelserne viser ikke, at AI-modellernes træningsdata er blevet ændret permanent. Den dokumenterede sårbarhed vedrører derimod først og fremmest informationssøgningen. Når en AI-tjeneste benytter søgeresultater og andre webkilder, kan upålideligt materiale blive gengivet som faktuelt grundlag. Dermed kan den samme opdigtede påstand nå personer, som aldrig besøger de hjemmesider, hvor den oprindeligt blev spredt.

Forskningens begrænsninger og AI-systemernes sårbarhed

Det er dokumenteret, at AI-tjenester under visse omstændigheder gengiver desinformation. Der er dog usikkerhed om problemets omfang, og i hvilken grad det skyldes målrettet manipulation. I marts 2025 fremlægger NewsGuard en undersøgelse, hvor AI-tjenester gengiver falske påstande fra Pravda-netværket i omtrent en tredjedel af de undersøgte svar. Resultatet rejser spørgsmål om russiske aktørers muligheder for at påvirke AI-baserede informationstjenester gennem omfattende offentliggørelse af vildledende materiale.

Et fagfællebedømt studie fra oktober 2025 giver imidlertid et mere forbeholdent billede. Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Misinformation Review ved Harvard Kennedy School. Forskerne analyserer 416 svar fra fire AI-baserede informationstjenester. Spørgsmålene bygger på tidligere identificerede russiske desinformationspåstande. Kun 21 svar, svarende til fem procent, støtter de falske oplysninger. Henvisninger til hjemmesider med forbindelser til Kreml forekommer i otte procent af svarene, men bruges ofte til at anfægte påstandene eller beskrive dem som usikre.

Forskerne peger på en alternativ forklaring på visse fejlagtige AI-svar. Når der mangler pålidelige oplysninger om et meget specifikt emne, kan mindre troværdige hjemmesider få uforholdsmæssig stor betydning i søgeresultaterne. Sådanne informationshuller behøver ikke at være resultatet af en vellykket, koordineret operation rettet mod AI-systemet. Studiet giver derfor begrænset støtte til teorien om, at omfattende offentliggørelse af desinformation automatisk fører til systematisk påvirkning af AI-tjenester.

Undersøgelserne benytter forskellige metoder og udvalg af spørgsmål. Resultaterne kan derfor ikke sammenlignes, som om de målte de samme forhold på forskellige tidspunkter. Den tilgængelige forskning viser, at falske oplysninger kan forekomme i AI-genererede svar, men giver endnu ikke tilstrækkeligt grundlag for sikre konklusioner om omfanget af bevidst manipulation. Det er derfor nødvendigt at skelne mellem enkelte fejlagtige svar og en vellykket informationsoperation.

Organisationerne bag russisk informationspåvirkning

Den organisatoriske infrastruktur bag dele af den russiske informationspåvirkning er langt bedre dokumenteret end dens samlede virkning på AI-systemer. I en oversigt fra juli 2026 redegør den britiske regering for organisationer og personer, der er omfattet af sanktioner på grund af informationsoperationer til støtte for russiske statsinteresser.

En central aktør er den russiske organisation Social Design Agency, SDA. Storbritannien forbinder organisationen med en påvirkningsoperation, der anvender forfalskede nyhedshjemmesider og opdigtet journalistisk materiale. Operationen er internationalt kendt under det tyske navn Doppelgänger, som betyder dobbeltgænger. Betegnelsen henviser til metoden med at oprette hjemmesider, der efterligner etablerede nyhedsmedier, og bruge dem til at sprede vildledende oplysninger.

Ifølge de britiske myndigheder har SDA modtaget opgaver og finansiering fra den russiske stat. Organisationen har sammen med virksomheden Structura deltaget i operationer rettet mod Ukraine og europæiske samfund. Den 11. maj 2026 indfører Storbritannien sanktioner mod 56 aktører med tilknytning til russisk informationspåvirkning, herunder 49 ansatte hos SDA. Tiltagene viser, at de britiske myndigheder betragter aktiviteten som en del af en organiseret russisk strategi for informationspåvirkning.

Centre for Geopolitical Expertise og Rybar

Den Moskva-baserede organisation Centre for Geopolitical Expertise, et center for geopolitisk ekspertise, er også omfattet af de britiske tiltag. Ifølge den britiske regering har organisationen forbindelser til russiske efterretningstjenester og har koordineret støtte til et andet påvirkningsnetværk med betegnelsen Storm-1516. Dette netværk er blevet forbundet med opdigtede beskyldninger mod europæiske politikere, manipulerede videoer og hjemmesider, der efterligner etablerede nyhedsorganisationer. Indholdet spredes gennem sociale medier og andre digitale kanaler med henblik på at påvirke samfundsdebatten og svække den internationale støtte til Ukraine.

Den britiske kortlægning omfatter også den russiske medievirksomhed Rybar. Virksomheden har opbygget en aktivitet med fokus på militær information og analyser, men bedriver ifølge de britiske myndigheder også skjult informationspåvirkning til fordel for russiske statsinteresser. Storbritannien oplyser, at aktiviteten delvist koordineres gennem den russiske præsidentadministration, modtager finansiering fra den statslige virksomhed Rostec og har forbindelser til personer i de russiske efterretningstjenester.

Disse oplysninger understøtter konklusionen om, at dele af informationspåvirkningen udføres gennem identificerbare organisationer med økonomiske og organisatoriske forbindelser til den russiske stat. De betyder derimod ikke, at enhver prorussisk forfalskning kan tilskrives en af disse aktører. En sådan forbindelse kræver særskilt dokumentation i den enkelte sag, også når metoderne ligner dem, der tidligere er blevet dokumenteret.

Svensk forskning i russiske medieforfalskninger

De organisatoriske strukturer bag russiske medieforfalskninger er også blevet undersøgt i Sverige. I maj 2025 offentliggør den svenske Myndigheten för psykologiskt försvar en forskningsrapport om SDA’s aktiviteter og evne til at gennemføre informationsoperationer. Forskerne James Pamment og Darejan Tsurtsumia fra Institut for Psykologisk Forsvar ved Lunds Universitet har analyseret mere end 3.000 lækkede dokumenter. Materialet omfatter organisationens interne kommunikation, finansiering, arbejdsmetoder og organisatoriske kapacitet.

Rapporten beskriver SDA som en del af en langsigtet russisk informationskrig med statslig støtte. Samtidig konstaterer forskerne, at virkningen af operationen med de forfalskede nyhedssider tidligere er blevet overvurderet. Ifølge rapporten har visse modforanstaltninger også haft andre konsekvenser end tilsigtet. Det er en væsentlig forskel set fra et efterretningsanalytisk perspektiv. En aktør kan råde over betydelige ressourcer og have stor kapacitet til at producere og sprede vildledende oplysninger uden dermed at nå sine politiske mål. Antallet af offentliggørelser er ikke det samme som antallet af overbeviste modtagere.

InformNapalm har tidligere behandlet russisk informationspåvirkning og organiserede netværk i artiklen Sejrsdagen og den russiske erindringskultur i Sverige (Segerdagen och den ryska minneskulturen i Sverige), der blev offentliggjort den 15. maj 2026. Undersøgelsen belyser, hvordan ideologiske budskaber, organiserede aktiviteter og informationsoperationer kan bruges til at påvirke samfundsdebatten og forstærke modsætninger.

Informationspåvirkning rettet mod forholdet mellem EU og Ukraine

De forfalskede medier udgør kun en del af den russiske informationspåvirkning. Også reelle politiske beslutninger bruges som udgangspunkt for vildledende historier, hvor centrale oplysninger ændres eller udelades.

En overvågningsrapport fra oktober 2026 viser, hvordan spørgsmål om flygtningepolitik, militærtjeneste og korruption anvendes i prorussisk desinformation. Rapporten er udarbejdet som led i det EU-finansierede projekt DARE og omfatter vildledende oplysninger, der blev spredt fra juni til august 2026. Materialet bygger på undersøgelser fra et regionalt netværk af journalister og andre deltagende organisationer. Konklusionerne tilhører rapportens forfattere og udgør ikke i sig selv en officiel holdning fra EU’s institutioner.

Vildledende oplysninger om EU’s midlertidige beskyttelse

En tilbagevendende påstand er, at EU fra 2027 helt vil ophøre med at give midlertidig beskyttelse til ukrainere, der er omfattet af militærtjenestepligt. Historien får udbredelse efter en europæisk meddelelse om ændrede betingelser for visse grupper. Den 15. juli 2026 meddeler Rådet for Den Europæiske Union, at medlemslandene er blevet enige om at forlænge den midlertidige beskyttelse for mennesker, der er flygtet fra Ukraine, frem til den 4. marts 2028. Samtidig præsenteres nye betingelser for personer, der er omfattet af militære forpligtelser efter ukrainsk lovgivning, og som søger beskyttelse. Betingelserne fastlægges i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2026/1912 af 30. juli 2026. Bestemmelserne om militære forpligtelser begynder at finde anvendelse den 5. august 2026 og gælder nye ansøgere. De finder ikke anvendelse på personer, som allerede var omfattet af midlertidig beskyttelse i en medlemsstat senest den 4. august 2026, og som efterfølgende har bevaret denne status i samme medlemsstat.

I den manipulerede omtale bliver disse afgrænsede betingelser forvandlet til en påstand om, at EU generelt vil fratage de berørte ukrainere deres beskyttelse. Andre historier hævder, at ukrainske kvinder i EU skal oplyse deres militære status gennem den ukrainske app Rezerv+ for at bevare retten til beskyttelse. Ifølge overvågningsrapporten bruges oplysningerne til at skabe bekymring om mobilisering og fremstille EU som upålidelig over for ukrainere, der er flygtet fra krigen. Her findes et reelt politisk beslutningsgrundlag, men dets betydning fordrejes ved at udelade centrale betingelser og begrænsninger.

Forfalskede korruptionsanklager med et polsk medie som påstået afsender

Den samme overvågningsrapport dokumenterer en forfalsket journalistisk undersøgelse, som tilskrives det polske magasin Do Rzeczy. Materialet spredes i sommeren 2026 gennem prorussiske Telegram-kanaler i Odesa-regionen. Det indeholder beskyldninger om, at en person, der udpeges som Ukraines forsvarsminister, har underslået mere end en million dollar og brugt pengene til private formål. Forfalskningen præsenteres med en forside, der efterligner magasinets grafiske udtryk.

Ifølge rapportforfatternes kontrol findes der ingen tilsvarende offentliggørelse på Do Rzeczys hjemmeside. Den pågældende udgave af magasinet behandler andre emner, og den forfalskede tekst indeholder sproglige fejl, som afviger fra naturligt polsk. Historien følger det samme grundlæggende mønster som Le Point-forfalskningen. En etableret udenlandsk nyhedsorganisation bruges som falsk afsender for at give opdigtede oplysninger større troværdighed. At metoden går igen, er dog ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at begge forfalskninger er produceret af den samme organisation.

Informationspåvirkning som led i Ruslands bredere hybridaktivitet

Den digitale informationspåvirkning finder sted samtidig med en forværret sikkerhedssituation i Europa. Flere europæiske sikkerhedsmyndigheder beskriver russiske aktiviteter, hvor efterretningsindhentning, cyberoperationer, sabotage og desinformation forekommer sideløbende. Den 12. oktober 2026 rapporterer Reuters fra en pressekonference i Berlin, hvor Tysklands indenrigsminister Alexander Dobrindt advarer om en omfattende skyggekrig. Chefen for efterretningstjenesten BfV, Sinan Selen, beskriver russisk hybridaktivitet som en trussel, der omfatter informationsmanipulation, sabotage og andre destabiliserende handlinger.

Udtalelserne kommer blandt andet efter et formodet sabotageforsøg ved Leipzig/Halle-lufthavnen i august 2026. Her er der fundet en drone med sprængstoffer. De tyske myndigheder har placeret ansvaret for den formodede operation hos russiske aktører, mens Rusland afviser beskyldningerne. Hændelsen illustrerer, hvordan europæiske sikkerhedsmyndigheder vurderer, at forskellige former for hybridaktivitet kan forekomme samtidig.

Der findes imidlertid ingen offentligt fremlagt dokumentation, som forbinder forfalskningerne af Le Point og Do Rzeczy med den formodede sabotageoperation. Sammenhængen vedrører det bredere sikkerhedspolitiske trusselsbillede og ikke en fastslået fælles operativ ledelse. Informationspåvirkning må derfor analyseres både som en selvstændig aktivitet og som en mulig del af større strategiske sammenhænge.

Efterretningsanalytisk vurdering

De gennemgåede kilder understøtter, at russisk informationspåvirkning både omfatter identificerede organisationer med statslige forbindelser og enkelte operationer, hvor de ansvarlige aktører endnu ikke har kunnet fastslås. Den britiske regerings sanktionsgrundlag og forskningen i SDA viser, hvordan dele af aktiviteten organiseres og finansieres. Samtidig kræver enhver konkret forbindelse til en bestemt organisation særskilt dokumentation. Ligheder i metoder og budskaber er ikke nok til at fastslå fælles styring.

Le Point-sagen viser en dokumenteret spredning fra prorussiske Telegram-kanaler og russiske nyhedsudgivelser til Pravda-netværket. NewsGuards efterfølgende undersøgelse viser desuden, hvordan AI-tjenesten Claude gengiver den falske historie med henvisning til en af netværkets hjemmesider. Det er et konkret eksempel på, at genpubliceret desinformation kan opnå yderligere spredning gennem AI-baseret informationsformidling. Den dokumenterede spredning betyder dog ikke, at alle led er blevet styret af den samme aktør. Undersøgelserne viser heller ikke, at AI-modellernes interne vidensgrundlag er blevet ændret permanent.

Flere af de undersøgte kampagner er rettet mod spørgsmål, som har betydning for Ukraines internationale relationer. Korruption, militærtjeneste, flygtningepolitik og europæisk sikkerhedssamarbejde er tilbagevendende emner. Disse emnevalg er forenelige med de strategiske formål, som europæiske myndigheder har tilskrevet russiske påvirkningsorganisationer. De viser dog ikke i sig selv, at operationerne har haft held til at påvirke den offentlige opinion eller ændre politiske beslutninger.

Det er derfor afgørende at skelne mellem dokumenteret aktivitet og påviste virkninger. Antallet af forfalskninger, genpubliceringer eller AI-genererede svar kan beskrive en operations omfang og spredning. Det er derimod ikke et direkte mål for modtagernes tillid til oplysningerne eller deres politiske gennemslagskraft. En velfunderet vurdering må skelne mellem identificerede aktører, dokumenterede metoder, vurderede formål og faktisk opnåede virkninger.

Konklusion

De dokumenterede russiske påvirkningsoperationer viser, hvordan etablerede mediers troværdighed udnyttes til at sprede opdigtede oplysninger. Forfalskede artikler og videoer kan præsenteres som uafhængig journalistik, mens reelle myndighedsbeslutninger tillægges en misvisende betydning. Gennem organiseret genpublicering kan den samme historie optræde på mange hjemmesider og fremstå som bekræftet af flere kilder.

Le Point-sagen viser, hvordan en påstået journalistisk undersøgelse, der aldrig har eksisteret, bliver spredt gennem prorussiske informationskanaler og Pravda-netværket. Oplysningerne dukker efterfølgende op i AI-genererede svar. Forløbet viser, hvordan vildledende information kan bevæge sig mellem forskellige informationsmiljøer og nå modtagere, der ikke kender dens oprindelse. Den oprindelige producent og den interne styring af hele spredningskæden er dog ikke blevet fastslået.

For efterretningsanalyse baseret på åbne kilder er det derfor nødvendigt at undersøge både indholdet og spredningsvejene. En påstået oprindelig kilde skal kontrolleres, offentliggørelsernes kronologi kortlægges, og eventuelle organisatoriske forbindelser skal dokumenteres. Samtidig kræves en tydelig skelnen mellem dokumenteret aktivitet, vurderede formål og faktisk opnåede virkninger. Uden denne skelnen risikerer man at overvurdere informationsoperationernes koordinering eller gennemslagskraft.

Den centrale sikkerhedsrisiko er, at organiseret informationspåvirkning kan nå nye modtagere uden at blive opfattet som propaganda. Når falske oplysninger optræder under etablerede mediers navne og derefter gengives af digitale informationstjenester, bliver deres oprindelse vanskeligere at gennemskue. Dermed bliver det også sværere at vurdere oplysningernes pålidelighed.

Artiklen er skrevet af Roman Burko for InformNapalm.

---

---