Aktiviteterne begrænser sig ikke til traditionel spionage. Strategisk beliggende ejendomme, civile netværk, digital rekruttering og informationspåvirkning indgår i en bredere gråzone, hvor også menneskers virkelighedsopfattelse og evne til at træffe beslutninger kan blive mål. Udviklingen er blevet særlig tydelig i 2026.

Norden som strategisk område

Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, vurderer, at Rusland i de kommende måneder vil optrappe sin hybridkrig mod Nato og Vesten yderligere. Risikoen for begrænsede militære angreb mod et Nato-land beskrives som lav, men stigende. En egentlig invasion af et Nato-land vurderes fortsat som usandsynlig, men kan ifølge FE ikke længere udelukkes. Samtidig får Norden større betydning for støtten til Ukraine. Den 6. oktober meddelte den svenske regering, at Sverige fra december vil bidrage med en Patriot-luftværnsenhed til beskyttelsen af Natos logistikknudepunkt i Polen. Her omlastes militære og civile leverancer til Ukraine.

Ruslands interesse i Norden kan ikke ses uafhængigt af krigen mod Ukraine. Regionen rummer forsvarsindustri, militære anlæg, energisystemer, havne og transportruter med betydning for både Nato og støtten til Ukraine. Norge har desuden en central position i Arktis og Nordatlanten, mens Finland deler en lang landegrænse med Rusland. Sverige og Danmark har stor betydning for Østersøområdet og forbindelserne mellem Natos nordlige og østlige dele.

De nordiske myndigheders vurderinger varierer i detaljerne, men peger i samme retning. Den norske sikkerhedstjeneste PST forventer øget aktivitet fra russiske efterretningstjenester i 2026. Militær aktivitet, allierede øvelser, norsk støtte til Ukraine, kritisk infrastruktur, Arktis og de norske nordområder er blandt de prioriterede interesseområder. PST forventer også flere russiske cyberoperationer, påvirkningsoperationer og rekrutteringsforsøg gennem digitale kanaler. Den svenske sikkerhedstjeneste Säkerhetspolisen beskriver samtidig Rusland som den største sikkerhedstrussel mod Sverige og vurderer sabotagetruslen som reel, især mod aktiviteter med betydning for Vestens støtte til Ukraine.

Sabotage kan begynde med kortlægning

Det mest synlige ved sabotage er ofte selve skaden, mens forberedelserne kan være langt mindre dramatiske. Kortlægning af bygninger, lagre, køretøjer, personale, transportruter og sikkerhedsprocedurer kan danne grundlag for senere operationer. Den 5. september 2026 oplyste Politiets Efterretningstjeneste, PET, at tjenesten ser konkrete russiske planer og forberedelser til sabotage i Danmark. Aktiviteterne er især rettet mod forsvarsindustrien og virksomheder med tilknytning til den militære støtte til Ukraine.

PET beskriver samtidig, hvordan personer kan rekrutteres på nettet til begrænsede opgaver. Kontakten kan etableres gennem sociale medier, spilplatforme og beskedtjenester som Telegram. En første opgave kan eksempelvis bestå i at fotografere en virksomhed, et lager, et transportmiddel eller forskellige adgangsveje. Handlingen kan virke ubetydelig for den, der udfører den, men få en helt anden værdi sammen med andre oplysninger. Metoden skaber samtidig afstand mellem den russiske stat og den person, der i sidste ende udfører opgaven. Det gør det vanskeligere at placere ansvaret og mindsker behovet for at indsætte egne efterretningsofficerer i hvert led.

Nationalitet afgør ikke, hvem der kan rekrutteres

Den norske sikkerhedstjeneste PST har advaret om, at russiske efterretnings- og sikkerhedstjenester forsøger at rekruttere ukrainere i Norge. Ifølge PST kan personer tilbydes økonomiske fordele eller udsættes for pres. Familiemedlemmer og ejendom i Ukraine eller på russiskbesat territorium kan bruges som pressmiddel. I nogle tilfælde ved den rekrutterede ikke fuldt ud, hvem der i sidste ende står bag opgaven.

Det viser, hvorfor nationalitet er et dårligt grundlag for at vurdere efterretningsrisici. En ukrainer, der er flygtet fra Ruslands krig, kan selv blive udsat for russisk afpresning eller rekruttering. En nordisk statsborger uden russisk baggrund kan samtidig blive hyret til en praktisk opgave. Det afgørende er adgang til information, personer eller steder. En chauffør kan kende transportruter, mens en ansat kan have indsigt i sikkerhedsprocedurer. En person med lokalkendskab kan fotografere et område uden at vække opsigt. Sikkerhedsvurderinger skal derfor tage udgangspunkt i handlinger, kontakter og konkrete opgaver, ikke i etnisk oprindelse eller modersmål.

Illegalister bag tilsyneladende almindelige identiteter

Professionel efterretningsvirksomhed er samtidig ikke blevet erstattet af midlertidigt rekrutterede proxyaktører. Et tydeligt nyere eksempel fra Norge er Michail Valerijevitj Mikusjin. Han arbejdede som gæsteforsker ved UiT Norges arktiske universitet, inden PST anholdt ham i Tromsø den 24. oktober 2022. Mikusjin havde optrådt under brasiliansk identitet og var mistænkt for grov efterretningsvirksomhed. Senere indgik han i fangeudvekslingen mellem Rusland og vestlige lande i august 2024.

PST bruger betegnelsen illegalist om denne type efterretningsofficer. Begrebet er mere præcist end den populærkulturelle betegnelse ”sovende agent”. En illegalist behøver ikke være passiv i flere år for senere at blive aktiveret. Det afgørende er den konstruerede identitet og muligheden for at opbygge tillid og relationer uden diplomatisk dække. Universiteter, virksomheder og civile kontaktnet behøver ikke håndtere klassificerede oplysninger for at være interessante. Viden om forskning, teknologi, personlige netværk og beslutningsprocesser kan tilsammen have betydelig efterretningsværdi. Efter fangeudvekslingen beskrev PST udvekslingen som det tætteste på en russisk indrømmelse af Mikusjins rolle som efterretningsofficer i Norge.

Civile netværk kræver præcision

Russiske kulturforeninger, religiøse miljøer og andre civile netværk kræver en langt mere omhyggelig vurdering end mistanke alene på baggrund af oprindelse. Russisk baggrund, mange års bopæl i et nordisk land eller deltagelse i russisk kulturliv er ikke i sig selv belæg for efterretningsvirksomhed. Personer i den russiske diaspora kan tværtimod selv blive udsat for overvågning, påvirkning eller rekrutteringsforsøg fra russiske statslige strukturer.

Samtidig findes dokumenterede eksempler på, at civile organisationer har fået sikkerhedspolitisk betydning. Den svenske sikkerhedstjeneste Säkerhetspolisen oplyser, at den russiske stat gennem flere år har anvendt den russisk-ortodokse kirke under Moskva-patriarkatet som platform for efterretningsindhentning og anden sikkerhedstruende virksomhed. Aktiviteterne har ifølge Säpo været rettet både mod Sverige og mod personer i den russiske diaspora. På europæisk niveau indførte EU i april 2026 sanktioner mod Pravfond, fonden for støtte og beskyttelse af russiske landsmænd i udlandet. EU beskriver organisationen som et centralt redskab i Ruslands påvirkningsvirksomhed og propaganda i udlandet og fastslår, at den er grundlagt og finansieret af den russiske stat.

Strategiske ejendomme får større betydning

Ejerskab af fast ejendom er også blevet et tydeligere sikkerhedspolitisk spørgsmål i Norden. Strategisk beliggende ejendomme kan give mulighed for observation, placering af teknisk udstyr eller kontrol over områder tæt på militære anlæg og kritisk infrastruktur. Det betyder ikke, at enhver udenlandsk ejet ejendom bruges til spionage. Selve beliggenheden kan imidlertid udgøre en risiko, som myndighederne ønsker at håndtere, før skadelig aktivitet er blevet konstateret.

I Sverige ansøgte Fortifikationsverket i august 2026 efter anmodning fra Försvarsmakten om at ekspropriere en ejendom nær Musköbasen. Ejendommen ligger ved en af indsejlingerne til flådebasen og ejes af en person med russisk statsborgerskab. Försvarsmakten vurderer, at stedet har særlige forudsætninger for at styrke beskyttelsen af basen, især mod droner. Ansøgningen begrundes med sikkerhedssituationen, truslen fra russiske dronekapaciteter og ejerforholdene. Myndigheden har dog ikke dermed fastslået, at ejendommen er blevet anvendt til spionage eller sabotage.

Finland har skærpet kontrollen med fast ejendom

Finland er gået længere med særskilt lovgivning. Siden den 15. juli 2025 gælder regler, der i visse tilfælde helt forhindrer ejendomskøb med tilknytning til Rusland og Belarus. Baggrunden er den ændrede sikkerhedssituation og risikoen for, at ejendomme kan udnyttes på måder, der påvirker national sikkerhed, forsvar eller myndighedernes handlemuligheder.

Den finske kontrol omfatter samtidig andre end russiske købere. I marts 2026 afslog Finlands forsvarsministerium seks planlagte ejendomskøb i forskellige dele af landet. Ansøgerne var russiske, usbekiske, kinesiske og canadiske statsborgere eller selskaber ejet af statsborgere fra disse lande. Ministeriet fremhævede, at ejendomskøb kan bruges til at skabe et fodfæste i Finland eller begrænse myndighedernes handlemuligheder. Beslutningerne viser dermed, at den finske model bygger på sikkerhedsvurderinger og ikke alene på nationalitet.

Efterretningsindhentning kan bane vej for påvirkning

Efterretningsindhentning handler ikke kun om militære hemmeligheder eller tekniske data. Viden om, hvordan et samfund træffer beslutninger, kan bruges til at identificere konflikter, sårbarheder og personer med indflydelse. Efterretningsvirksomhed og informationspåvirkning kan dermed blive dele af samme operation.

Et konkret eksempel blev offentliggjort i Sverige den 10. august 2026. Säkerhetspolisen havde kortlagt og modvirket en operation, som ifølge myndigheden var planlagt og styret af Ruslands udenrigsefterretningstjeneste SVR. Operationen havde blandt andet indsamlet oplysninger om svenske beslutningsprocesser med henblik på påvirkning i polariserende spørgsmål. Målet var ifølge Säpo at undergrave beslutningsprocesserne og miskreditere Sverige, EU og Nato. Sagen er principielt relevant langt ud over Sverige. Viden om en regering, institution eller befolkning kan gøre senere påvirkning mere målrettet. Den kan vise, hvilke spørgsmål der skaber uro, hvilke modsætninger der kan forstærkes, og hvilke argumenter der påvirker menneskers risikovurderinger. Sådanne oplysninger kan være strategisk værdifulde, selv når de ikke er klassificerede.

Refleksiv kontrol retter sig mod beslutningerne

Begrebet refleksiv kontrol bliver relevant i den sammenhæng. Teorien har rødder i sovjetisk strategisk tænkning og handler om mere end traditionel propaganda. Kernen er at påvirke den information og de forestillinger, som modstanderen lægger til grund for sine beslutninger. Målet er, at modstanderen selv vælger en handlemulighed, der gavner den aktør, som står bag påvirkningen.

NATO Strategic Communications Centre of Excellence beskriver, hvordan refleksiv kontrol kan påvirke en modstanders informationskanaler og dermed ændre grundlaget for modstanderens beslutninger. Et nyere arbejde fra NATO Command and Control Centre of Excellence beskriver samme princip som et forsøg på at forstå modstanderens beslutningsstruktur og tilføre information, der fører til tilsyneladende logiske beslutninger til fordel for Moskva. Begrebet bør samtidig ikke bruges som betegnelse for enhver russisk informationsoperation. En sådan konklusion kræver viden om operationens faktiske planlægning og hensigt. Som analysemodel er teorien derimod relevant, når informationsindhentning kombineres med forsøg på at påvirke beslutningsprocesser.

Støtten til Ukraine er også et informationsspørgsmål

Rusland behøver ikke overbevise befolkningerne i Norden eller resten af Europa om, at Kreml har ret. En strategisk effekt kan opstå, hvis støtten til Ukraine svækkes af andre årsager. Frygt for eskalation kan forstærkes, omkostninger kan fremstilles som uholdbare, og allerede eksisterende samfundskonflikter kan udnyttes. Forskellige målgrupper kan desuden få indbyrdes modstridende budskaber, hvis det øger polariseringen.

Den svenske myndighed for psykologisk forsvar, Myndigheten för psykologiskt försvar, vurderer, at Rusland i 2025 var den største udenlandske trusselsaktør på informationsområdet i Sverige. Myndigheden beskriver påvirkningen som lavintensiv, men systematisk, med fokus på at svække den politiske, økonomiske og militære støtte til Ukraine. På europæisk plan forsøgte det russiske påvirkningsapparat ifølge myndigheden også at splitte samarbejdet i EU og påvirke støtten til Ukraine og sanktionerne mod Rusland. Vurderingen gælder Sverige og svenske interesser, men de beskrevne metoder indgår i et bredere europæisk mønster.

Kognitiv krigsførelse har et bredere mål

Kognitiv krigsførelse er et bredere begreb end refleksiv kontrol. NATO Allied Command Transformation beskriver området som koordinerede militære og ikke-militære aktiviteter, der har til formål at påvirke menneskers kognition. Holdninger og adfærd kan ændres ved at påvirke eller forstyrre perception, rationalitet og beslutningsevne. Den menneskelige tankeevne bliver dermed en del af konfliktmiljøet.

NATO bruger selv russiske informationsoperationer i forbindelse med krigen mod Ukraine som eksempel. Kommunikationsteknologi, falske fortællinger og manipulation af perception kan kombineres for at påvirke opinionen og svække tilliden til åbne informationskilder. Kognitiv krigsførelse behøver derfor ikke føre til, at målgruppen begynder at støtte angriberen. Polarisering, mistillid, informationsoverbelastning og usikkerhed kan være tilstrækkelige effekter. Refleksiv kontrol og kognitiv krigsførelse overlapper dermed, men er ikke identiske. Den første retter sig især mod at forme modstanderens beslutninger, mens den anden omfatter et bredere forsøg på at påvirke, hvordan individer og grupper opfatter, vurderer og reagerer på information.

Modstandskraft kræver mere end mistænksomhed

Den nordiske sikkerhedssituation rummer to risici, som skal håndteres samtidig. Reel russisk efterretningsvirksomhed, sabotageplanlægning og påvirkning kan blive undervurderet, mens usikkerheden omvendt kan føre til overreaktioner, hvor enhver hændelse eller person med russisk tilknytning betragtes som en sikkerhedstrussel.

Myndigheten för psykologiskt försvar har udtrykkeligt advaret om, at hændelser undertiden hurtigt tilskrives Rusland, selv om forbindelsen er usikker eller vanskelig at bevise. Hvis enhver afvigelse straks beskrives som et hybridangreb, kan trusselsbilledet forstørres på en måde, der i sig selv gavner en fremmed magt. Det princip er også centralt uden for Sverige. Et samfund, der mister evnen til at skelne verificerede oplysninger fra mistanker, bliver samtidig mere sårbart over for manipulation.

Der findes allerede tilstrækkeligt mange dokumenterede tilfælde til, at spekulationer er unødvendige. Russiske illegalister har været aktive i Norge, mens PET ser konkrete russiske sabotageforberedelser i Danmark og PST advarer om rekrutteringsforsøg i Norge. Sverige har modvirket en SVR-styret operation, og Finland og Sverige behandler ejerskab af strategisk beliggende ejendomme som et sikkerhedsspørgsmål. Det afgørende spørgsmål er derfor ikke, hvilken nationalitet en person har, eller hvilket sprog der tales i hjemmet. Det relevante er, hvilke handlinger, kontakter, finansieringsstrømme og opgaver der faktisk kan dokumenteres. Når selve beslutningsprocessen kan være et mål, bliver evnen til at skelne fakta fra antagelser en del af samfundets forsvar.

Materialet er udarbejdet af Andrij Lisitsyn.