Jevhen Magda, politolog, historiker, journalist, præsenterer et overblik over internationale begivenheder mellem 31. marts og 7. april 2024.
NATO fejrede sit 75-års jubilæum, Slovakiet fik en ny præsident, og Kreml fortsatte processen med at udbasunere sine dårskaber til verden.
NATO
Den Nordatlantiske Traktatorganisation fejrede sit 75-års jubilæum. NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg foreslog oprettelsen af en fond på 100 milliarder dollars, som kan bruges over de næste fem år til at styrke Ukraines forsvarskapacitet. På denne måde ser Stoltenberg ud til at have defineret grænserne for alliancens velkomst af Ukraine. Forslaget er dog oprigtigt og konkret.
Stoltenberg foreslog også at åbne en særlig NATO-mission i Ukraine for at håndtere logistik og samarbejde. Dette vil gøre Ukraines euro-atlantiske integration mere målrettet og effektiv.
EU
Peter Pellegrini, der tidligere stillede op til formandsposten i det slovakiske nationalråd og har erfaring som premierminister, blev den 6. april valgt til landets nye præsident. Han slog tidligere udenrigsminister Ivan Korčok og styrkede dermed formentlig premierminister Robert Ficos position. Da Slovakiet er en parlamentarisk republik, har statsoverhovedet ikke meget spillerum. Samtidig ville det være forkert at sætte lighedstegn mellem Fico og Pellegrini.
Lokalvalg i Polen viste, at status quo for de førende politiske kræfter stort set forblev intakt sammenlignet med parlamentsvalgkampen. Borgerkoalitionen beholdt borgmesterembedet i landets største byer, mens Lov og Retfærdighed bevarede indflydelsen i sine traditionelle regioner. Den politiske krise ser ikke ud til at slutte med det første, for i begyndelsen af juni er der valg til Europa-Parlamentet. Det vil betyde ændringer både i regeringen og i Jaroslaw Kaczynskis nærmeste kreds. Samtidig har præsident Andrzej Duda offentligt opfordret NATO-partnerne til at øge deres forsvarsbudgetter.
På baggrund af masseprotesterne i Budapest mod Viktor Orbans styre besøgte den ungarske premierminister Bosnien-Hercegovina. På den måde demonstrerede Viktor Orban, at han ikke er modstander af EU-udvidelsen som en proces, men at han også har sluttet sig til en magtfuld gruppe tilhængere, der ønsker at flytte udvidelsesvektoren fra det postsovjetiske område til det vestlige Balkan. I denne sammenhæng er det vigtigt at huske, at Viktor Orban er en erfaren politiker, der forstår at manøvrere effektivt.
USA og UK
Joseph Biden holdt en telefonsamtale med Xi Jinping og diskuterede en række aktuelle spørgsmål vedrørende internationale relationer. USA og Kina er fortsat rivaler i kampen om økonomisk lederskab. Deres ideologiske orientering tillader dem ikke at tale med en samlet stemme om en række spørgsmål uden væsentligt at miste politisk ansigt. Observatører har allerede beskrevet denne dialog som “kontrollerende”.
USA’s udenrigsminister Anthony Blinken besøgte Paris for at sikre, at Frankrig var seriøs omkring sit krav om lederskab i Vesten for at støtte Ukraine. Den amerikanske udenrigsminister opfordrede også kongressens medlemmer til at tage konstruktive skridt for at støtte Ukraine. Men denne rituelle gestus kan næppe betragtes som effektiv.
Rusland og dets satellitstater
Kreml fortsætter med at fortælle fabler om terrorangrebet i Crocus koncertsal i Moskva og peger på Ukraine. Det russiske udenrigsministerium afleverede en diplomatisk note via Minsk med krav om udlevering af den ukrainske SBU-chef Vasyl Maljuk, der er mistænkt for terrorisme. Putins teater for det absurde fortsætter sin store turné.
Dmitrij Medvedev, Kremls politiske hofnar, foreslog at oprette en “NATO-mission i Ukraine” ved at kræve, at NATO-soldater blev dræbt i stedet for at blive taget til fange. Dette er for at deres lig ikke skal overleveres til deres familier til begravelse.
Det postsovjetiske område
Den amerikanske kommissær for genopbygning af Ukraine, Penny Pritzker, besøgte Moldova og holdt samtaler med præsident Maja Sandu. Dette kan ses som asymmetrisk støtte til den moldoviske regering.
Besøget finder sted på baggrund af en række begivenheder i Transnistrien og det politiske forhold mellem Evgenia Gutsul, leder af den autonome moldoviske provins Gagausien, og Kreml.
Internationale hændelser
Konferencen Genoprettelse af retfærdighed for Ukraine fandt sted i Haag. Deltagerne søgte endnu en gang at finde en formel for retfærdighed, der ville tillade Rusland at blive dømt for sine krigshandlinger. Indtil videre er efterforskningsprocesserne stadig vigtigere og tungere end selve den juridiske proces.
Israel lancerede et raketangreb på et diplomatisk bygningskompleks i Damaskus og dræbte flere højtstående iranske militærpersoner. Det ser ud til, at Benjamin Netanyahu har besluttet at håndtere protesterne mod ham på en ikke-lineær måde. Der har ikke været nogen gengældelse, men det betyder ikke, at situationen i Mellemøsten har stabiliseret sig.
Politolog Jevhen Magda
Jevhen Magda er en ukrainsk politolog, historiker, journalist og direktør for Institut for Verdenspolitik. Han er også taler på forummet Frie nationer i post-Rusland.
Yderligere artikler af InformNapalm
- Hacking af en russisk krigsforbryder fra 960. jagerflyregiment
- Databrud hos næstkommanderende for uropolitiet OMON i Krasnojarsk
- Kronologi af russiske luftskibstab i Brjansk-regionen
Distribution og genoptryk med henvisning til kilden er velkommen! Creative Commons – Attribution 4.0 International – CC BY 4.0. Følg os på Facebook og Twitter.
InformNapalm har ingen økonomisk støtte fra nogen regering eller sponsor. Vores eneste sponsorer er individuelle frivillige og læsere. Du kan også støtte InformNapalm ved at give månedlige minidonationer via Buymeacoffee.
