Den 12. juni præsenterede Ukraines forsvarsministerium første fase af den største reform af systemet for militærtjeneste siden landets uafhængighed. Beslutningerne blev truffet af regeringen og præsenteret af forsvarsminister Mykhailo Fedorov. Reformens indhold blev offentliggjort på en særlig portal under forsvarsministeriet og i ministerens officielle udtalelse.

Ved første øjekast handler ændringerne om nye kontrakter, lønniveauer og muligheder for at skifte enhed. I et bredere perspektiv markerer reformen imidlertid begyndelsen på overgangen fra en mobiliseringsbaseret krigsorganisation til et mere forudsigeligt system for militærtjeneste, hvor teknologi, professionalisering og en mere effektiv personelforsyning er de bærende elementer.

Ny vurdering af situationen ved fronten

Det er især indledningen af udtalelsen, der fortjener særlig opmærksomhed. For første gang vurderer forsvarsledelsen, at Ukraine gradvist overtager initiativet på slagmarken. Samtidig stiger omkostningerne ved Ruslands fortsatte offensiv. Ifølge forsvarsministeriet har Ukraine opnået ildkontrol over de russiske styrkers vigtigste forsyningslinjer i den sydlige del af landet. Det er sket gennem en omfattende udbygning af ubemandede angrebssystemer med mellemlang rækkevidde.

Denne vurdering stemmer overens med det billede, som InformNapalms analyser af åbne kilder og geospatiale data har tegnet gennem de seneste måneder. På den baggrund fremstår reformens overordnede retning som logisk. Den ukrainske ledelse lægger til grund, at krigen bevæger sig ind i en langvarig udmattelsesfase, hvor det ikke alene er mobiliseringens omfang, der bliver afgørende, men også hvor effektivt personelressourcerne udnyttes.

Den vigtigste ændring er faste og forudsigelige tjenesteperioder

Reformens kerne er ikke de økonomiske incitamenter, men indførelsen af faste og forudsigelige tjenesteperioder.

Der indføres tre hovedtyper af kontrakter:

• Kontrakter til infanteri- og stormenheder
• Kampkontrakter til mangelspecialer
• Basiskontrakter til øvrige funktioner

For første gang får den, der indgår en kontrakt, på forhånd et klart overblik over tjenestevilkår, aflønning, den forventede tjenesteperiode samt mulighederne for orlov eller hjemsendelse efter endt tjeneste.

Netop manglen på forudsigelige tjenesteperioder er gennem flere år blevet fremhævet af både militært personel og forsvarseksperter som en af de største svagheder ved Ukraines system for personelforsyning.

Infanteriet prioriteres højest i reformen

En af reformens mest markante ændringer er den betydelige forhøjelse af aflønningen til infanteriet. Ifølge forsvarsministeriet vil den gennemsnitlige månedlige aflønning for infanterister udgøre omkring 300.000 hryvnia, mens den højeste aflønning kan nå op på 460.000 hryvnia.

Det er en tydelig anerkendelse af, at infanteriet bærer den største risiko og den tungeste belastning under kamp. På den baggrund ønsker den ukrainske stat at skabe stærkere økonomiske incitamenter til at besætte de mest udsatte og personelkrævende stillinger. Tilsvarende modeller anvendes også i andre lande til stillinger med særlig høj risiko eller ved betydelig mangel på kvalificeret personel.

Kamptjeneste udløser en længere hvileperiode

Et andet centralt element i reformen er indførelsen af en ordning, hvor omfanget af den gennemførte kamptjeneste afgør længden af den garanterede hvileperiode efter kontraktens udløb.

Dermed anerkender staten for første gang, at langvarig kamptjeneste kræver mere end økonomisk kompensation. Ordningen bygger på, at både den fysiske og den psykiske belastning skal kompenseres med en længere periode med hvile og restitution, særligt for soldater, der har været indsat ved fronten gennem længere tid.

Digitalisering af personelforvaltningen

En af reformens mindst omtalte, men samtidig potentielt mest vidtrækkende, ændringer er indførelsen af systemet Mission Control. Ifølge forsvarsministeriet skal systemet i realtid kunne overvåge den enkelte soldats belastning, tiden i kampstillinger og sikre, at kamptillæg beregnes korrekt. I praksis betyder det, at digitale ledelsessystemer ikke længere alene skal understøtte styringen af materiel og våbensystemer, men også planlægning og forvaltning af personel.

Hvis systemet bliver fuldt implementeret, kan det bidrage til en mere jævn fordeling af arbejdsbelastningen mellem enhederne og samtidig skabe større gennemsigtighed i beregningen af kamptillæg.

I et bredere perspektiv markerer reformen endnu et skridt i forsvarsministeriets langsigtede digitalisering af ledelses- og forvaltningsprocesserne i forsvarsstyrkerne.

Større fleksibilitet i forsvarsstyrkerne

Et centralt element i reformen er indførelsen af automatiserede overførsler mellem enheder inden for samme armékorps via appen Armija+. Ifølge forsvarsministeriet skyldes en del af personelafgangen ikke manglende vilje til at fortsætte tjenesten, men forholdene i de enkelte enheder og begrænsede muligheder for at skifte tjenestested.

Den nye ordning giver militært personel mulighed for at skifte til en anden enhed med bedre tjenesteforhold uden at forlade forsvarsstyrkerne.

Et nyt syn på ulovlig udeblivelse

En anden væsentlig ændring er indførelsen af en enklere ordning, der gør det muligt at føre soldater, som ulovligt har forladt deres enheder, tilbage til de mest slagkraftige enheder.

Det viser, at forsvarsministeriet ikke alene betragter ulovlig udeblivelse som et disciplinært problem, men også som et spørgsmål om personelforsyning og bevarelsen af hærens samlede kampkraft.

International rekruttering som strategisk ressource

Et af reformens mest omdiskuterede elementer er planerne om at rekruttere udenlandske statsborgere til Ukraines kampenheder. Målet er, at mellem 30 og 50 procent af stillingerne som stormsoldater og infanterister på sigt skal kunne besættes af udenlandske frivillige.

Det er fortsat for tidligt at vurdere, hvor realistisk målet er. Samtidig viser initiativet, at den ukrainske statsledelse ser international rekruttering som et af flere redskaber til på lang sigt at styrke landets forsvarsevne.

I den sammenhæng vil det være naturligt at indføre klare regler og mindre bureaukratiske procedurer for udenlandske soldater og deres familier, blandt andet ved at give dem mulighed for at søge ukrainsk statsborgerskab. Emnet er behandlet mere indgående i en særskilt artikel fra InformNapalm.

Det længe ventede budskab til krigsveteranerne

Den del af reformen, der forventes at få størst betydning for både forsvarsstyrkerne og samfundet som helhed, er beslutningen om gradvist at hjemsende de soldater, der har været længst i tjeneste og har den største kamperfaring.

Spørgsmålet om demobilisering har i flere år været et af de mest omdiskuterede blandt ukrainske soldater. Nu har forsvarsledelsen for første gang officielt meddelt, at arbejdet med en løsning er sat i gang.

Konklusion

Den reformpakke, der nu er blevet præsenteret, rækker langt videre end en ændring af systemet for kontraktbaseret militærtjeneste.

Reformen er i praksis et forsøg på at håndtere en af de største udfordringer i det fjerde år af Ruslands fuldskalainvasion. Det handler om at sikre forsvarsstyrkernes udholdenhed uden at udsætte personellet for en langvarig og uholdbar belastning.

Den foreslåede model bygger på en række grundlæggende principper:

• Øget anvendelse af teknologi frem for alene at kompensere for mangler gennem mobilisering
• Større forudsigelighed for den enkelte soldat
• Højere aflønning af de mest risikofyldte funktioner
• Digital opfølgning og større gennemsigtighed frem for administrativt bureaukrati
• En mere fleksibel personelpolitik
• En gradvis løsning på spørgsmålet om demobilisering af de mest belastede personelgrupper

Samtidig understreger forsvarsministeriet, at de beslutninger, der nu er truffet, kun udgør første fase af reformen. Næste skridt bliver en reform af rekrutterings- og mobiliseringssystemet.

Først derefter vil det stå klart, om reformen blot videreudvikler den nuværende model eller markerer en grundlæggende omlægning af Ukraines system for personelforsyning til forsvarsstyrkerne.

Analysen er udarbejdet af Roman Burko, grundlægger af InformNapalm.