
Ukrainske missiler og droner har ødelagt Kertjbroens centrale vejbue og brofaget under den. Også jernbanedelen blev beskadiget under angrebet den 17. november 2026. Ifølge Ukraines sikkerhedstjeneste (SBU) blev angrebet gennemført efter en månedlang operation i syv faser, hvor ukrainske styrker først angreb det russiske luftforsvar. Broen, som Rusland byggede efter den ulovlige annektering af Krim, har længe været genstand for undersøgelser fra ukrainsk efterretningsside. Allerede i 2022 fik Ukraines militære efterretningstjeneste adgang til omfattende russisk teknisk dokumentation om broanlægget.
Billeder og videooptagelser offentliggjort af Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj viser en metalbue, der er styrtet ned i Kertjstrædet, og et stort brud på vejforbindelsen. Ukraines generalstab oplyser, at vejtrafikken er fuldstændig indstillet, og at jernbanebuen er blevet beskadiget. De russiske besættelsesmyndigheder har standset vejtrafikken, mens en del af togtrafikken ifølge russiske oplysninger er genoptaget. Det er endnu uklart, hvor omfattende skaderne på jernbanen er, og hvilken transportkapacitet den har.
En månedlang operation mod det russiske forsvar
Ifølge SBU’s redegørelse for angrebet varede operationen omkring en måned og omfattede syv faser. I de første uger angreb SBU og andre ukrainske enheder systematisk det russiske luftforsvar omkring broen. Derefter blev angrebene rettet mod selve broen, først af sikkerhedstjenesten og senere i samarbejde med andre dele af Ukraines forsvarsstyrker.
Præsident Volodymyr Zelenskyj oplyser, at ukrainske styrker også angreb russiske radarstationer og systemer til elektronisk krigsførelse. Rusland har gennem flere år opbygget et omfattende forsvar omkring broen, som er blandt de bedst bevogtede infrastrukturanlæg på den besatte halvø.
I operationens afsluttende fase angreb SBU’s specialenhed Alfa vejbuen med ukrainskudviklede missildroner af typen Paljanytsia. Sikkerhedstjenesten oplyser, at buen og brofaget under den styrtede sammen efter at være blevet ramt. Ifølge Zelenskyj blev jernbanedelen angrebet med krydsermissiler af typen R-360 Neptun samt våbensystemerne Ruta og FP-5 Flamingo.
SBU oplyser, at der under operationen blev anvendt i alt elleve ukrainskudviklede våbensystemer. Ud over Paljanytsia, Neptun, Ruta og Flamingo nævnes Dovbush, Vendetta, Da Vinci, Sichen, Mich-2000, An-197 og FP-1. Myndigheden har ikke oplyst, hvilke mål de enkelte våbensystemer blev anvendt mod i de tidligere faser.
Ukraines styrker for ubemandede systemer deltog også. Ifølge generalstaben medvirkede operatører fra det 1. selvstændige center for ubemandede systemer og det 7. center for langdistanceangreb under den 414. selvstændige brigade, kendt som Madjars Fugle. Enhederne angreb udvalgte mål, overbelastede det russiske luftforsvar og sørgede for forbindelsen forud for det afsluttende missilangreb.
Vejbuen er styrtet ned i Kertjstrædet
Allerede den 16. november blev Kertjbroens vejbue beskadiget ved et ukrainsk angreb. Ifølge den ukrainske overvågningskanal Krymskyj Veter var buen blevet deformeret, og vejbanen var delvist sunket og vredet ud af sin oprindelige position. De russiske myndigheder standsede først trafikken, men genoptog den senere samme aften med skiftevis trafik i begge retninger. Natten til den 17. november fulgte nye eksplosioner, hvorefter vejbuen og brofaget under den styrtede ned i Kertjstrædet. Ukraines generalstab bekræfter, at vejforbindelsen derefter ikke længere kunne benyttes af køretøjer.
Jernbanedelen står derimod stadig. SBU har foreløbigt rapporteret om skader, og generalstaben oplyser, at jernbanebuen er blevet ramt. Samtidig har russiske jernbaneoperatører meddelt, at en del af togtrafikken er genoptaget. Det er fortsat uklart, hvilken transportkapacitet jernbanen har efter angrebet.
Den sammenstyrtede vejbue skal have blokeret Kertj-Jenikale-kanalen, den uddybede dybvandssejlrende mellem Sortehavet og Det Azovske Hav. Kanalen er omkring 120 meter bred og løber under broens centrale buer. Da de øvrige dele af Kertjstrædet er for lavvandede til større skibe, forhindrer de nedstyrtede stålkonstruktioner disse skibe i at passere. For at genåbne sejlrenden skal vragdelene fjernes. Det er et omfattende bjærgningsarbejde, som kan kræve, at dele af konstruktionen skæres i stykker under vandet.
Ifølge den russiskudnævnte besættelsesleder Sergej Aksionov blev to personer dræbt ved et droneangreb i Lenindistriktet på Krim, nær Kertj. Ruslands Efterforskningskomité har bekræftet, at angrebene den 16. og 17. november forårsagede konstruktionsskader på broen, men har ikke præciseret skadernes omfang. Kremls talsmand Dmitrij Peskov har meddelt, at broen skal genopbygges, men der er ikke offentliggjort nogen pålidelig tidsplan for genopbygningen af vejbuen.
Russiske konstruktionsdokumenter hos den ukrainske efterretningstjeneste
Den 16. juni 2022 meddelte Ukraines militære efterretningstjeneste HUR, at den havde fået adgang til detaljeret russisk teknisk dokumentation om transportforbindelsen over Kertjstrædet. Ifølge HUR indeholder dokumenterne oplysninger om terrænforhold, vejbelægning, bropiller, konstruktioner til forebyggelse af jordskred samt til- og frakørsler. InformNapalm har også adgang til russisk dokumentation om drift og vedligeholdelse af Kertjbroens vejforbindelse.
Da HUR offentliggjorde materialet i 2022, satte efterretningstjenesten spørgsmålstegn ved de russiske forsikringer om, at broen var fuldstændig beskyttet. Kreml hævdede dengang, at det russiske militær havde situationen under kontrol, selv om tekniske dokumenter om anlægget allerede var kommet i ukrainske hænder. Ifølge InformNapalm har ukrainske eksperter længe haft kendskab til broens konstruktion og mulige svagheder. Der foreligger ingen offentliggjorte oplysninger om, hvorvidt dokumenterne blev anvendt under planlægningen af angrebet den 17. november.
InformNapalms tidligere afsløring af jordbevægelser ved broen
Allerede den 30. januar 2019 offentliggjorde InformNapalm interne russiske myndighedsdokumenter og fotografier, som afslørede jordbevægelser ved en af Kertjbroens tilkørselsveje. Materialet stammede fra besættelsesmyndighedernes transportforvaltning på Krim og var blevet overdraget til InformNapalm af hacktivister fra Ukrainian Cyber Alliance. Dokumenterne viste, at jorden var begyndt at skride på en vejstrækning, der fører frem til broen. Ifølge dokumenterne var problemerne opstået som følge af arbejde udført af den russiske entreprenør Strojgazmontazj.
Jordbevægelser på en tilkørselsvej til Kertjbroen.
I en skrivelse dateret den 30. januar 2019 advarede besættelsesmyndighederne om, at fortsatte jordbevægelser kunne påvirke hele vejbanen og i værste fald standse trafikken på den eneste tilkørselsvej. InformNapalm offentliggjorde også oplysninger fra en byggetilsynsrapport af 23. januar samt fotografier, der dokumenterede skaderne. Undersøgelsen vedrørte tilkørselsvejen og ikke den metalbue, der nu er blevet ødelagt. Dokumenterne viser dog, at de russiske myndigheder allerede i broens første driftsår havde kendskab til alvorlige problemer med dele af den tilknyttede infrastruktur.
Russiske transporter til Krim påvirkes
Den cirka 19 kilometer lange Kertjbro forbinder Ruslands Krasnodar-region med den besatte Krimhalvø. Vejforbindelsen blev indviet i 2018, mens jernbaneforbindelsen åbnede senere. Byggeriet blev påbegyndt efter Ruslands ulovlige annektering af halvøen i 2014 og har siden haft stor symbolsk betydning for Kreml. Broen er også blevet brugt til at transportere militært personel, ammunition, brændstof og andet materiel til Krim og videre til de russiske besættelsesstyrker i det sydlige Ukraine. Dens betydning for de militære forsyninger har dog ændret sig i løbet af krigen. Rusland benytter nu også landkorridoren gennem besatte dele af det sydlige Ukraine til omfattende militære transporter.
En vigtig vejforbindelse er sat ud af drift, og belastningen på jernbanen og de resterende landforbindelser øges. Hvor hårdt de russiske transporter bliver påvirket, afhænger blandt andet af jernbanens tilstand, mulighederne for at omlægge trafikken og hvor lang tid genopbygningen tager. Ukraines generalstab fremhæver, at ukrainske styrker i løbet af efteråret også har angrebet broforbindelserne ved Tjonhar og Henitjesk. Ved at angribe disse forbindelser og Kertjbroen forsøger Ukraine at begrænse de russiske besættelsesstyrkers muligheder for at forsyne deres enheder på Krimhalvøen og i det sydlige Ukraine.
Fjerde større angreb på Kertjbroen
Ifølge SBU er angrebet den 17. november den fjerde større operation, som sikkerhedstjenesten har gennemført mod Kertjbroen. Den første fandt sted i oktober 2022, da en sprængladning i en lastbil eksploderede på broen. I juli 2023 angreb SBU’s maritime droner af typen Sea Baby bropillerne. I juni 2025 gennemførte sikkerhedstjenesten endnu en operation, hvor sprængladninger blev placeret ved bropillerne og detoneret under vandet.
Chefen for Ukraines styrker for ubemandede systemer, Robert Brovdi, kendt som Madjar, har gentagne gange advaret de russiske besættelsesstyrker om, at transportforbindelserne til Krim kan blive sat ud af drift, og opfordret dem til at forlade halvøen, mens det stadig er muligt at komme derfra i bil. Angrebet finder sted, samtidig med at Rusland fortsætter sine angreb på ukrainsk infrastruktur. Natten til den 17. november blev blandt andet to broer over Dnipro i Kyiv ramt. Præsident Zelenskyj har beskrevet den ukrainske operation mod Kertjbroen som et svar på Ruslands angreb på ukrainske transportforbindelser.
Ødelæggelsen af vejbuen standser vejtrafikken mellem Rusland og det besatte Krim. Broen, som den russiske ledelse har brugt som symbol på annekteringen af Krim, har endnu en gang vist sig sårbar trods det omfattende russiske forsvar.
Læs også: Krim bag kulisserne – en guide til besættelseszonen (PDF), udgivet af centret Prometheus.
Andre artikler fra InformNapalm
Materialet kan frit deles og genpubliceres med kildeangivelse. Det er licenseret under Creative Commons Navngivelse 4.0 International (CC BY 4.0). Følg os på Facebook, X, Telegram og Slate (Sl8).
InformNapalm modtager ikke økonomisk støtte fra nogen stat eller institutionel sponsor. Arbejdet finansieres udelukkende gennem frivillige bidrag fra enkeltpersoner og læsere. De, der ønsker at støtte arbejdet, kan bidrage med månedlige små donationer via platformen BuyMeACoffee.









