Spørgsmålet er, om Bruxelles bør arbejde for et generelt indrejseforbud for russiske kombattanter eller vælge en mere målrettet model. En sådan model vil indebære en juridisk holdbar forbudsliste over identificerede russiske droneoperatører.

Dronetruslen bevæger sig fra Ukraine til Europa

Tysklands anklage om, at Rusland stod bag en operation med en drone med sprængladning ved Leipzig/Halle Lufthavn, har flyttet dronetruslen i Europa fra slagmarken til den interne sikkerhed. Leipzig er et vigtigt fragtknudepunkt med forbindelser til logistikken til Ukraine. Hændelsen er desuden betydningsfuld, fordi den forbinder to spørgsmål, som hidtil er blevet behandlet hver for sig. Det ene handler om russisk sabotage i Europa. Det andet handler om Den Europæiske Unions endnu uafklarede arbejde med at begrænse indrejsen for russiske kombattanter og tidligere kombattanter.

Der er ingen enighed om et forbud, der omfatter alt russisk militært personel. EU bør derfor især rette opmærksomheden mod bestemte russiske droneoperatører. Det gælder først og fremmest personer, som retslige myndigheder eller troværdige organisationer har kædet sammen med angreb på civile i Ukraine. Disse personer bør omfattes af målrettede sanktioner og indrejserestriktioner.

Russisk soldat med en FPV-drone. Illustrationsbillede.

Dronesabotagen i Leipzig

Den 1. september anklagede Tyskland formelt Rusland for forsøget på et droneangreb ved Leipzig/Halle Lufthavn den 4. august. Ifølge Tyskland pegede politiets efterforskning, efterretningsoplysninger og operationens fremgangsmåde på personer, der handlede på vegne af russiske statsstrukturer. Berlin reagerede med en pakke af modforanstaltninger. Blandt tiltagene er den planlagte lukning af Ruslands konsulat i Bonn. Moskva afviser som sædvanlig ethvert ansvar.

Hændelsen omfattede en drone med sprængladning, som blev fundet i nærheden af ukrainske Antonov-fragtfly ved et af Europas største fragtknudepunkter. Bomberyddere fjernede detonatoren og sikrede sprængladningen, inden den kunne eksplodere. Derefter blev der foretaget kriminaltekniske undersøgelser, som NDR, WDR og Süddeutsche Zeitung rapporterede om. Undersøgelserne viste, at sprængstoffet sandsynligvis var Semtex. Den tyske forbundsanklagemyndighed overtog efterforskningen og beskrev sagen som et alvorligt forsøg på et angreb mod landets transport- og logistikinfrastruktur.

Teknisk ekspertise og statslig styring

Operationens tekniske karakteristika er særligt betydningsfulde. Indenrigsminister Alexander Dobrindt oplyste, at dronens konstruktion, komponenterne, sprængstoffet og detonatoren lignede elementer, der tidligere er set i russiske hybridoperationer. Lignende elementer er også blevet anvendt i Ruslands krig mod Ukraine.

Myndighederne vurderede, at anordningen krævede en høj grad af teknisk ekspertise og omhyggelig forberedelse. Selve udførelsen af planen synes derimod at være blevet overladt til operatører på et lavere niveau. Tyske embedsmænd oplyste senere, at de foreliggende beviser tydede på, at den russiske stat havde stillet teknisk viden og udstyr til rådighed. De rekrutterede operatører gennemførte derefter angrebet.

Denne forskel ændrer den sikkerhedsmæssige vurdering af Leipzig-sagen. Truslen er ikke længere begrænset til uautoriserede droner, der forstyrrer luftrummet omkring lufthavne. Den omfatter nu også muligheden for statsstyret sabotage med droner med sprængladninger. Specialiseret viden og udstyr kan i sådanne tilfælde leveres af russiske strukturer, mens den praktiske gennemførelse overlades til rekrutterede operatører i Europa. Som indenrigsminister Alexander Dobrindt udtrykte det, befinder vi os ikke i krig, men vi er hver dag mål for hybrid krigsførelse.

EU har allerede en juridisk ramme for indrejseforbud mod kombattanter

Leipzig-sagen fandt sted på et tidspunkt, hvor EU allerede var i gang med at udvikle en juridisk ramme for at begrænse russiske kombattanters indrejse. Europa-Kommissionen oplyser, at EU’s medlemsstater blev enige om det politiske og juridiske grundlag for et sådant forbud. Det skete som led i den 21. sanktionspakke. Forbuddet gælder kombattanter og tidligere kombattanter i de russiske væbnede styrker, som har deltaget i krigen mod Ukraine.

Rådet for Den Europæiske Union beskrev den 21. sanktionspakke, som blev vedtaget den 23. juli 2026, som grundlaget for et omfattende visumforbud. Det omfatter aktive medlemmer af det russiske militær samt tidligere kombattanter fra russiske styrker og tilknyttede grupper, som deltager i Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

Europa-Kommissionens juridiske tekst afgrænser kredsen af berørte personer yderligere. Den omfatter afslag på ansøgninger om korttidsvisum fra personer, som siden den 24. februar 2022 har gjort tjeneste i de russiske væbnede styrker eller tilknyttede militære formationer. Et yderligere kriterium er, at de pågældende personer gennem kamphandlinger direkte har bidraget til krigen.

EU har dermed bevæget sig fra den bredeste politiske formulering til en mere individuel vurdering. Den tidligere formulering ville have omfattet alle, der havde gjort tjeneste i de russiske væbnede styrker siden begyndelsen på fuldskalainvasionen. Den nye vurdering er i stedet knyttet til direkte deltagelse i krigen gennem kamphandlinger.

Identificerede droneoperatører

Det politiske argument for at nægte russiske kombattanter indrejse er klart. Ruslands krig har skabt sikkerhedsrisici, der rækker langt ud over Ukraines grænser. Droneoperatører bør imidlertid behandles som en særskilt kategori af to grunde. For det første dokumenteres angreb med droner med kort rækkevidde mod civile i Ukraine i stigende grad som et systematisk mønster. For det andet kan de operative færdigheder, der kræves til præcis måludpegning med droner, også bruges i forbindelse med sabotage i Europa.

Russisk droneoperatør i felten. Illustrationsbillede.

Russiske droneangreb mod ukrainske civile som led i såkaldte ”menneskesafarier” er ikke enkeltstående hændelser. Tværtimod er de blevet en dødelig rutine for russiske droneoperatører langs frontlinjen.

I maj 2025 fastslog FN’s Uafhængige Internationale Undersøgelseskommission vedrørende Ukraine, at de russiske væbnede styrkers droneangreb mod civile i Kherson-regionen udgjorde forbrydelser mod menneskeheden, herunder drab. I FN’s pressemeddelelse blev angrebene beskrevet som omfattende og systematiske.

Derudover rapporterede FN’s menneskerettighedsovervågningsmission i Ukraine, at angreb med droner med kort rækkevidde dræbte mindst 395 civile mellem februar 2022 og april 2025. Yderligere 2.635 personer blev såret. Ifølge missionen skyldtes langt størstedelen af de dræbte og sårede russiske angreb i områder under ukrainsk kontrol.

Den samme FN-mission rapporterede i 2026, at droner med kort rækkevidde alene i maj dræbte mindst 64 civile og sårede 539 personer. Det var det højeste månedlige antal dræbte og sårede med denne våbentype siden begyndelsen på Ruslands fuldskalainvasion. I byen Kherson var droner med kort rækkevidde samme måned ansvarlige for seks af 14 civile dødsfald. De stod desuden bag 132 af 221 tilfælde, hvor civile blev såret.

Tallene viser, at droneangreb mod civile ikke er enkeltstående hændelser. De indgår i et dokumenteret mønster af civile dræbte og sårede i områder tæt på fronten, især i Kherson.

Strukturer til ansvarliggørelse er allerede ved at tage form

Flere aktører indsamler beviser om droneangreb og mulige gerningspersoner. Blandt dem er FN’s undersøgelseskommission, ukrainske anklagere, Truth Hounds og Ukraines platform til indberetning af krigsforbrydelser. Hertil kommer militære efterretningsprojekter og registre baseret på efterretninger fra åbne kilder.

Ukraines platform warcrimes.gov.ua beskriver sig selv som statens centrale platform til indsamling af beviser om krigsforbrydelser. Platformen blev oprettet af den ukrainske rigsanklagemyndighed i samarbejde med ukrainske og internationale partnere. På platformens side om privatliv fremgår det, at indsendte oplysninger kan deles med internationale organisationer og retshåndhævende myndigheder. Formålet er at bidrage til, at der indledes retlige procedurer mod personer, som begår krigsforbrydelser.

Projektet Truth Hounds oplyser, at det i 2025 identificerede mere end 120 personer, der angiveligt havde begået krigsforbrydelser. Samme år gennemførte projektet 15 feltmissioner i flere ukrainske regioner. Det registrerede mere end 43.900 påståede hændelser i sin overvågningsdatabase og indgav syv sager med henvisning til princippet om universel jurisdiktion.

Illustrativ fremstilling af indsamling af beviser og identifikation af ansvarlige i forbindelse med russiske droneangreb mod civile.

Registre over russiske droneoperatører

Projektet ruskimviz.net, der bygger på efterretninger fra åbne kilder, identificerer russiske droneoperatører, som har kæmpet i Ukraine, og registrerer dem i en database. Initiativet sporer og identificerer russiske militære droneoperatører, som gennemfører såkaldte ”safarier”. Betegnelsen dækker over bevidste angreb på civile i ukrainske byer tæt på frontlinjen. Projektet argumenterer for, at disse personer bør forhindres i at rejse frit i Europa. Samtidig understreges det, at spørgsmålet ikke kun handler om moralsk ansvar for krigsforbrydelser. Det handler også om en direkte sikkerhedsrisiko for Den Europæiske Union. Personer med kamperfaring inden for dronekrigsførelse vil kunne bruge disse færdigheder til sabotage på europæisk territorium. Hovedbudskabet er klart. ”De jager levende mennesker. Derefter tager de på ferie i Europa.”

Samlet viser alle disse kilder, at grundlaget for en individualiseret liste over droneoperatører allerede findes. Det uafklarede spørgsmål er derimod, om EU har en formel mekanisme til at modtage og verificere materialet. En sådan mekanisme skal desuden kunne omsætte materialet til beslutninger om sanktioner eller visa.

Leipzig gør de ukrainske beviser relevante for Europas sikkerhed

I Ukraine har FN-organer og ikke-statslige organisationer dokumenteret brugen af droner med kort rækkevidde mod civile. Samtidig oplyser de tyske myndigheder, at en drone med sprængladning blev anvendt i en operation ved en større lufthavn, som mistænkes for at være styret af den russiske stat. I Bruxelles diskuterer beslutningstagere, hvordan almindelig militærtjeneste skal adskilles fra direkte deltagelse i Ruslands krig.

Samlet rejser dette et mere afgrænset politisk spørgsmål. Det handler om, hvorvidt kendte eller på et troværdigt grundlag identificerede russiske droneoperatører bør betragtes som en kategori med en højere risiko end russiske veteraner generelt. Droneoperatører er ikke blot tidligere soldater. De er uddannet i fjernovervågning, måludvælgelse, navigation med begrænset visuel billedoverførsel og præcisionsangreb.

I civile omgivelser er disse færdigheder relevante i forhold til lufthavne, energianlæg, logistiske knudepunkter og anlæg inden for forsvarsindustrien. Der er tale om en vurdering og ikke om en dokumenteret hændelseskæde. Vurderingen følger imidlertid af de tekniske forhold i Leipzig-sagen og droners dokumenterede rolle i russiske operationer. Da tjeneste i det russiske militær alene tilsyneladende ikke kan anvendes som afgørende kriterium, kunne EU begynde med de militærpersoner, der vurderes at udgøre den største trussel.

Russiske droneoperatører hører tydeligere til denne kategori end de fleste andre. FN-undersøgere og menneskerettighedsobservatører har dokumenteret angreb med droner med kort rækkevidde mod civile som et væsentligt element i krigen. I Kherson er angrebene desuden dokumenteret som systematiske. Truth Hounds og ukrainske statsrelaterede platforme opbygger samtidig registre over gerningspersoner og hændelser. Leipzig-sagen i Tyskland har nu vist, at droner med sprængladninger også indgår i det hybride trusselsbillede i Europa.

Af Alex Petrenko for InformNapalm.

Læs også: OSINT-identifikation af russiske militærpersoner fra den 72. separate motoriserede riffelbrigade i retning af Kostjantynivka.