• Forside
  • Kontakt os
  • Om InformNapalm
  • Privatlivspolitik
  • Sprogversioner
Language (dansk)
  • Українська (UA)
  • Русский (RU)
  • English (EN)
  • Deutsch (DE)
  • Français (FR)
  • Español (ES)
  • Беларуская (BY)
  • Български (BG)
  • Polska (PL)
  • Čeština (CZ)
  • Slovenský (SK)
  • Lietuvių (LT)
  • Latvijas (LV)
  • Nederlands (NL)
  • Português (PT)
  • Italiano (IT)
  • Svenska (SV)
  • Norsk (NO)
  • Dansk (DK)
  • ქართული (GE)
  • Română (RO)
  • Magyar (HU)
  • Ελληνικά (EL)
  • Deutsch (AT)
  • العربية (AR)
  • Türkçe (TR)
  • Azərbaycan (AZ)
  • Татарча (TAT)
  • 日本語 (JP)
  • 中文 (CN)
  • 한국어 (KR)

    Logo

    InformNapalm på dansk
    Navigation
    • Forsiden
    • Nyheder
      • Østlige Ukraine
      • Krim
      • Syrien
      • Verden
      • Analyser
      • Ekstra
    • Om InformNapalm
    • Kontakt
    • FAQ

    Ruslands krigsindustri presses af svindende våbenreserver og økonomiske problemer

    on 2026-11-16 | 0 Comment | Nyheder | Rusland | Verden
    • sv
    • kr
    • no
    • dk
    • at
    • fi
    Ruslands krigsindustri presses af svindende våbenreserver

    Rusland har øget sin våbenproduktion markant siden invasionen af Ukraine i 2022. Bag de store leverancer ligger der imidlertid voksende industrielle og økonomiske problemer. Væksten er ved at aftage, samtidig med at lagrene af ældre sovjetiske pansrede kampkøretøjer tømmes. Den russiske forsvarsindustri kan fortsat levere betydelige mængder våben, men manglen på investeringer, kvalificeret arbejdskraft og avanceret produktionsudstyr gør det vanskeligere at udvide produktionen yderligere.

    Den 15. juli 2026 fremlagde Rostecs direktør Sergej Tjemezov industrikoncernens økonomiske resultater på et møde med Ruslands premierminister Mikhail Misjustin. Omsætningen var steget med 25 procent i 2025, mens nettooverskuddet samtidig var faldet med 42 procent til 76,4 milliarder rubler. Tjemezov erkendte også, at den statslige koncern ikke havde tilstrækkelige egne midler til at finansiere nye investeringsprojekter. Det ukrainske forsvarsorienterede nyhedsmedie Militarnyi rapporterede om resultaterne den 2. august 2026.

    Bag Ruslands øgede våbenleverancer

    Rostec er en af de vigtigste koncerner i Ruslands forsvarsindustri. Koncernen omfatter blandt andet producenter af pansrede kampkøretøjer, flymotorer, elektronik og avancerede våbensystemer. Dens økonomiske resultater er derfor vigtige for forståelsen af vilkårene for landets militære produktion. En højere omsætning betyder dog ikke nødvendigvis, at der er blevet fremstillet flere nye våben. Stigende omkostninger samt reparation og modernisering af eksisterende materiel påvirker også virksomhedernes resultater.

    I en rapport fra Center for European Policy Analysis (CEPA), offentliggjort den 10. november 2026, skelner forskerne Mathieu Boulègue, Federico Borsari og Pavel Luzin mellem nyproduktion og istandsættelse af ældre materiel. Under krigen har Rusland kunnet opretholde leverancerne ved at kombinere fremstilling af nye våben med omfattende reparationer og moderniseringer. Samtidig har det gjort forsvarsindustrien stadig mere afhængig af ældre materiel, som ikke kan erstattes, når lagrene først er tømt.

    Sovjetiske våbenreserver har holdt produktionen oppe

    Ved den russiske fuldskalainvasion af Ukraine i februar 2022 rådede Rusland over store lagre af kampvogne, infanterikampkøretøjer og andre militære køretøjer fra sovjettiden. Nogle af køretøjerne kunne tages i brug efter forholdsvis begrænsede reparationer. Andre krævede omfattende istandsættelse eller modernisering. Ved at sætte ældre materiel i stand kunne Rusland erstatte en del af sine tab i Ukraine uden at skulle fremstille lige så mange helt nye køretøjer.

    Ifølge CEPA har Rusland hentet næsten 15.000 ældre pansrede køretøjer ud af lagrene. Skønnet bygger på offentligt tilgængelige oplysninger og tidligere OSINT-undersøgelser og omfatter kampvogne, infanterikampkøretøjer og pansrede mandskabsvogne. Forskerne vurderer, at der er mellem 7.500 og 8.200 køretøjer tilbage, men at kun omkring 4.790 af dem muligvis kan sættes i stand. Tallene er skøn, da der ikke findes fuldstændige oplysninger om lagrenes indhold.

    I 2025 blev der ifølge skøn samlet nyproduceret og istandsat omkring 3.700 pansrede kampkøretøjer i Rusland. Ifølge CEPA var kun omkring en tredjedel helt nyproducerede. Størstedelen bestod i stedet af ældre køretøjer, som var blevet repareret eller moderniseret, inden de igen blev taget i tjeneste.

    Begrænsningerne i materielreserverne

    Analytikeren Aleksandr Golts beskriver også, hvordan Ruslands sovjetiske våbenreserver er svundet kraftigt ind gennem de seneste fire års krigsførelse. I en rapport fra Stockholms centrum för Östeuropastudier (SCEEUS), offentliggjort den 7. juli 2026, konstaterer han, at landets eksisterende produktionssystem nærmer sig grænsen for, hvor meget det kan levere. For at øge kapaciteten yderligere ville Rusland være nødt til at opføre nye produktionsanlæg, forbedre adgangen til komponenter og reservedele samt gennemføre omfattende organisatoriske ændringer i industrien.

    De svindende lagre betyder ikke, at den russiske hærs operative kapacitet automatisk forringes i samme tempo. CEPA fremhæver, at istandsættelse, nyproduktion og ændret taktik har gjort det muligt at genopbygge en betydelig del af køretøjsparken. Kvaliteten af det istandsatte materiel varierer dog, og lagrene af ældre køretøjer kan ikke bruges som erstatning for nyproduktion i det uendelige.

    Rostecs økonomiske udvikling viser voksende begrænsninger

    Siden 2022 har den russiske stat afsat meget store ressourcer til krigsøkonomien. Forsvarsindustrien har fået flere ordrer, fabrikkerne har forlænget arbejdstiden, og tidligere uudnyttet produktionskapacitet er blevet taget i brug. Det har bidraget til at øge våbenleverancerne til de væbnede styrker. Samtidig har virksomhederne fået stadig sværere ved at finansiere de investeringer, der er nødvendige for at udvide produktionen.

    Den 11. november 2026 offentliggjorde økonomen Vladimir Milov rapporten Running on Fumes: Russian Military Industry Under Pressure for Free Russia Foundation. Han har gennemgået offentlig statistik fra det russiske statistikbureau Rosstat, økonomiske oplysninger fra industrivirksomheder og statslige banker samt udtalelser fra repræsentanter for forsvarsindustrien.

    Ifølge Milov var Rostecs omsætning mere end fordoblet mellem 2021 og 2025, mens nettooverskudsgraden var faldet til under to procent. Den lave indtjening gør det vanskeligt for koncernen at finansiere nye fabrikker, maskiner og produktionslinjer med egne midler. Statslige forsvarsordrer giver virksomhederne store indtægter, men er ingen garanti for, at der er penge til langsigtede investeringer.

    Rosstats tal viser desuden, at investeringerne er faldet kraftigt i flere industrigrene. Ifølge Milovs gennemgang faldt investeringerne i den russiske elektronik- og optikindustri med 42,5 procent i andet kvartal 2026 sammenlignet med samme periode i 2025. Inden for kategorien færdige metalprodukter, som blandt andet omfatter våben og ammunition, var faldet på 26,9 procent.

    Statistikken omfatter også en del civil produktion og viser derfor ikke præcist, hvordan investeringerne i den militære industri har udviklet sig. Tilbagegangen rammer dog industrigrene, som er vigtige for fremstillingen af militært materiel. Hvis investeringerne fortsætter med at falde, bliver det vanskeligere både at udskifte nedslidte maskiner og at udvide produktionen.

    Finansiering og angreb på olieindustrien

    Høje finansieringsomkostninger og mangel på kvalificeret arbejdskraft gør det også vanskeligere for virksomhederne at drive deres produktion. Ifølge Vladimir Milovs gennemgang var de nominelle lønninger i den russiske forsvarsindustri mere end fordoblet mellem 2021 og midten af 2026. De stigende personaleomkostninger lægger yderligere pres på virksomheder, som samtidig har behov for at investere i ny produktionskapacitet. Producenter med store statslige forsvarsordrer skal fortsat kunne betale for råvarer, elektronik, forarbejdede komponenter og reservedele. Hvis underleverandørerne får vanskeligt ved at finansiere deres indkøb, kan hele produktionskæden blive påvirket, selv når slutproducenten har rigeligt med ordrer.

    Samtidig fortsætter Ukraine sine angreb på russisk olieinfrastruktur. Den 5. november 2026 blev der offentliggjort oplysninger fra Ukraines militære efterretningstjeneste om konsekvenserne for landets olieraffinaderier. Ifølge efterretningstjenesten havde 15 af Ruslands 38 større raffinaderier indstillet driften ved udgangen af september, mens yderligere 12 havde reduceret produktionen. På de berørte anlæg var raffineringsmængderne faldet med 55,4 procent sammenlignet med begyndelsen af året.

    Reuters rapporterede den 10. november, at den seneste bølge af ukrainske angreb havde ramt raffinaderier, som tilsammen stod for omkring 30 procent af Ruslands nominelle raffineringskapacitet. Forstyrrelserne begrænser adgangen til brændstof, vanskeliggør eksporten af olieprodukter og øger udgifterne til reparationer og andre forsyningsforanstaltninger.

    Ifølge foreløbige oplysninger fra Ruslands finansministerium faldt statens olie- og gasindtægter med 14,1 procent i perioden januar–oktober 2026 sammenlignet med samme periode i 2025. Faldet var også påvirket af rublens valutakurs og øgede statslige kompensationsudbetalinger til raffinaderierne og kan derfor ikke alene forklares med Ukraines angreb på raffinaderierne. Angrebene lægger yderligere pres på en sektor, som har stor betydning for statsfinanserne, samtidig med at det russiske statsbudget allerede er under pres.

    Afhængigheden af udenlandske værktøjsmaskiner består

    Avancerede værktøjsmaskiner er afgørende for fremstillingen af pansrede kampkøretøjer, missilmotorer og andre militære systemer. Computerstyrede fræsemaskiner, drejebænke og lignende udstyr er nødvendige for at bearbejde metal og fremstille komponenter med høj præcision. Ruslands begrænsede adgang til den slags udstyr udgør derfor et betydeligt problem for forsvarsindustrien.

    Landet har længe været afhængigt af importerede værktøjsmaskiner. Ifølge CEPA blev op mod 90 procent af de værktøjsmaskiner og tilhørende reservedele, der blev anvendt i Rusland, importeret frem til slutningen af 2010’erne. Blandt leverandørlandene var Tyskland, Schweiz, Italien, Japan, Taiwan og USA.

    Importafhængigheden består trods forsøgene på at erstatte vestligt udstyr efter invasionen af Ukraine. I et interview med det russiske tidsskrift Expert i marts 2025 oplyste Rostecs direktør Sergej Tjemezov, at importen tegnede sig for op mod 70 procent af det russiske marked for værktøjsmaskiner. Oplysningen gengives i Free Russia Foundations undersøgelse, som også beskriver problemerne med at erstatte vestlige maskiner med russiske eller kinesiske alternativer.

    InformNapalms undersøgelser af importafhængigheden

    InformNapalm har tidligere undersøgt russiske forsvarsvirksomheders afhængighed af udenlandsk produktionsudstyr. I MikropriborLeaks fra november 2024 blev der offentliggjort interne oplysninger om maskinparken på fabrikken Mikropribor, som fremstiller komponenter til kampflyet Su-57. Af 29 typer produktionsudstyr, der højst var fem år gamle, var 18 af udenlandsk oprindelse.

    I OKBMLeaks fra november 2025 offentliggjorde InformNapalm interne dokumenter fra komponentproducenten OKBM. Virksomheden har forbindelser til både Su-57 og det planlagte strategiske bombefly PAK DA Poslannik. Dokumenterne beskriver blandt andet produktionsbegrænsninger, der skyldes adgangen til importerede præcisionsmaskiner. Undersøgelserne viser, hvordan afhængigheden af udenlandsk teknologi påvirker fremstillingen af avancerede militære systemer.

    Det er heller ikke tilstrækkeligt blot at anskaffe nye maskiner. Fabrikker med flere skiftehold skal kunne vedligeholde udstyret og skaffe reservedele, når komponenterne bliver slidt. Hvis en ældre maskine erstattes med en anden model, kan det blive nødvendigt at ændre fremstillingsprocessen. Det kan igen kræve oplæring af medarbejderne og nye kvalitetskontroller.

    Kinesiske leverancer har delvist erstattet det vestlige udstyr, som er blevet vanskeligere at skaffe. Ifølge CEPA steg Kinas andel af leverancerne af værktøjsmaskiner til Rusland fra omkring 13 procent i 2017 til mellem 80 og 90 procent efter 2022. Importafhængigheden er dermed i vid udstrækning flyttet fra vestlige leverandører til Kina. Det har dog ikke løst alle problemer med avanceret præcisionsbearbejdning. De vestlige eksportrestriktioner er desuden kun en del af forklaringen på industriens vanskeligheder. Rusland var afhængigt af importeret teknologi allerede før invasionen, mens høje omkostninger og begrænset indenlandsk produktionskapacitet fortsat har hæmmet udviklingen. Hele faldet i investeringer eller produktion kan derfor ikke tilskrives sanktionerne.

    Forskellen mellem produktionsplaner og reel kapacitet

    Russiske myndigheder oplyser ofte, hvor mange våben og køretøjer der er blevet leveret til de væbnede styrker. Det fremgår derimod ikke altid, hvor stor en del der er helt nyproduceret, og hvor meget der består af moderniseret eller istandsat materiel. Et stort antal leverede kampvogne betyder derfor ikke nødvendigvis, at lige så mange nye kampvogne har forladt fabrikkerne.

    I en videnskabelig undersøgelse i European Journal of International Security, offentliggjort den 16. februar 2026, undersøger forskerne Oldřich Krpec, Martin Chovančík og Adriana Ilavská, hvordan russiske produktionstal kan sammenholdes med ekspertvurderinger og visuelt dokumenterede materieltab. På baggrund af deres model anslår de nyproduktionen af kampvogne til omkring 150 i 2022 og 300 i 2024. Der er tale om modelbaserede skøn og ikke direkte målte produktionstal. Undersøgelsen viser, hvorfor oplysninger fra åbne kilder må vurderes samlet, når industriens faktiske produktion skal bedømmes. Officielle påstande om øgede leverancer kan ikke uden videre bruges som mål for nyproduktionen.

    Kampvognen T-90M er et eksempel. CEPA anslår, at producenten Uralvagonzavod omkring 2024 byggede mellem 250 og 300 nye T-90M om året. Rapporten henviser også til dokumenter, som den ukrainske analysegruppe Frontelligence har gennemgået. Ifølge disse planlægger Rusland at bygge 765 nye T-90M-varianter og fremstille yderligere 347 T-90M gennem istandsættelse og modernisering i perioden 2027–2029. Det drejer sig samlet om godt 1.100 køretøjer, men dokumenterne viser ikke, om planerne kan gennemføres.

    Produktionsmål og faktiske leverancer

    En planlagt produktionsstigning er ikke det samme som en faktisk stigning. Statslige ordrer viser, hvor mange køretøjer eller våbensystemer den russiske ledelse ønsker leveret, men ikke om fabrikkerne er i stand til at opfylde kravene. Det kræver tilstrækkeligt med medarbejdere, maskiner, komponenter og finansiering.

    Ruslands forsvarsindustri har ikke desto mindre fortsat med at producere store mængder våben trods de økonomiske og tekniske problemer. I en rapport fra Center for Strategic and International Studies (CSIS), offentliggjort den 14. juli 2026, undersøges blandt andet Uralvagonzavod, Almaz-Antey, KRET, Kalashnikov og droneproducenten Ushkuynik. Forskerne vurderer, at Rusland sandsynligvis kan fastholde et højt produktionstempo inden for visse våbenkategorier.

    Vilkårene er dog forskellige på tværs af forsvarsindustrien. Produktionen af droner og visse missilvåben kan fortsat stige, mens andre avancerede systemer begrænses af dyre komponenter, utilstrækkelige investeringer og vanskeligheder med at udskifte ældre produktionsudstyr. Problemerne er således betydelige, uden at hele industrien dermed har mistet evnen til at levere våben.

    Krigsindustriens udholdenhed bliver stadig vigtigere

    Rusland har kunnet øge sin våbenproduktion og erstatte store materieltab under krigen i Ukraine. Det er sket gennem omfattende statslige ordrer, længere arbejdstid på fabrikkerne og istandsættelse af ældre sovjetisk materiel. Men de øgede leverancer har også en pris. Våbenreserverne svinder ind, investeringerne er faldet i flere vigtige industrigrene, og afhængigheden af avanceret udenlandsk produktionsudstyr består.

    At industrien fortsat kan levere store mængder våben, betyder ikke, at produktionskapaciteten kan blive ved med at vokse uden begrænsninger. Reparationer og moderniseringer kan erstatte en del af tabene, men lagrene af ældre materiel er begrænsede. Længere arbejdstid kan øge produktionen uden flere fabrikker eller maskiner. Før eller siden får manglen på investeringer og ny produktionskapacitet derfor større betydning.

    De officielle leveringstal er ikke tilstrækkelige til at vurdere Ruslands fremtidige militære kapacitet. Virksomhedernes økonomiske resultater, adgangen til komponenter, fabrikkernes produktionskapacitet og omfanget af de resterende materielreserver er også afgørende. Et stort antal leverede våben kan skjule en voksende afhængighed af reparationer og ældre udstyr.

    Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at hævde, at Ruslands forsvarsindustri står over for et umiddelbart sammenbrud. Undersøgelserne tyder derimod på, at det bliver stadig vanskeligere og dyrere at opretholde den produktion, som er blevet opbygget siden 2022. Hvor store konsekvenserne bliver for krigen i Ukraine, afhænger blandt andet af de fortsatte materieltab, ændringer i krigsførelsen og Ukraines evne til at bekæmpe russiske våbensystemer.


    Andre artikler fra InformNapalm

    • Ruslands skyggeflåde skifter flag og forfalsker positionsdata
    • Russisk desinformation spredes gennem falske nyheder og gengives af AI-tjenester
    • Sydkorea i konflikt med Ukraine, mens Nordkorea lærer af moderne krigsførelse

    InformNapalm på danskMaterialet kan frit deles og genpubliceres med kildeangivelse. Det er licenseret under Creative Commons Navngivelse 4.0 International (CC BY 4.0). Følg os på Facebook, X, Telegram og Slate (Sl8).

    InformNapalm modtager ikke økonomisk støtte fra nogen stat eller institutionel sponsor. Arbejdet finansieres udelukkende gennem frivillige bidrag fra enkeltpersoner og læsere. De, der ønsker at støtte arbejdet, kan bidrage med månedlige små donationer via platformen BuyMeACoffee.

    Tags: CEPACSISimportafhængighedInformNapalmKampvognekrigsøkonomimilitær produktionRostecRuslandRuslands krigsindustriRussisk forsvarsindustriSCEEUSsovjetiske våbenlagreT-90MUkraineUralvagonzavodVåbenproduktionvåbenreserverværktøjsmaskiner

    Recent Posts

    • GRU-mails afslører russiske forsøg på at radikalisere protester blandt studerende i Frankrig

      2026-11-14 - 0 Comment
    • Tyskland leverer Taurus-krydsermissiler til Sverige

      2026-11-09 - 0 Comment
    • Rusland spreder kaos i Europa, men bliver stadig mere sårbart over for sabotage på hjemmebane

      2026-11-07 - 0 Comment

    Related Posts

    • GRU-mails afslører russiske forsøg på at radikalisere protester blandt studerende i Frankrig

      2026-11-14 - 0 Comment
    • Tyskland leverer Taurus-krydsermissiler til Sverige

      2026-11-09 - 0 Comment
    • Rusland spreder kaos i Europa, men bliver stadig mere sårbart over for sabotage på hjemmebane

      2026-11-07 - 0 Comment
    Comments are closed.

    Køb InformNapalm en kaffe
    Denys Ivashyn
    Database over russiske militærenheder, der deltager i invasionen i fuld skala

    Læs bogen Donbas i flammer

    Udforsk bogen “Donbas i flammer – Guide til konfliktområdet”, udgivet af Prometheus Center. Denne værdifulde ressource henvender sig til forskere, forsvarseksperter, journalister, diplomater og alle, der ønsker en dybere forståelse af krigen i det østlige Ukraine.

    Hent gratis PDF

    Nyheder fra Ukraine på dansk

    InformNapalm er en etableret online-ressource, der udgiver samlede fakta om Ruslands krig mod Ukraine, detaljer om de russiske besættere og nyheder om russisk hybridkrigsførelse. Ud over de indsamlede data behandles også videoer, fotos, satellitbilleder og sociale medier. Vores insiderkilder bag fjendens linjer spiller en vigtig rolle i vores arbejde. InformNapalms frivillige har udviklet en unik interaktiv database over russiske våbentyper og militære enheder, der er involveret i kampene i Ukraine. Faktatjek, verifikation, medieovervågning og bekæmpelse af russisk misinformation. Derudover informerer InformNapalm verden om det russiske regimes reelle rolle i de igangværende hybride konflikter i Georgien, Syrien og andre lande i Øst- og Centraleuropa og Mellemøsten. Find ud af mere om, hvordan Du kan støtte InformNapalm.

    CC BY 4.0 - Alt indhold er licenseret under Creative Commons 4.0 International License, hvis ikke andet er angivet i artiklen.

    Tags

    Donbas Donbass InformNapalm Krim NATO Nyheder fra Ukraine OSINT Rusland Syrien Ukraine
    • Forsiden
    • Privatlivspolitik
    • Kontakt os
    • Sprog
    © 2014–2026. InformNapalm. Alle rettigheder forbeholdes.