E-mailkorrespondance med forbindelse til GRU-officeren Stanislav Nemitj afslører forsøg på skjult indblanding. Det drejer sig om at skærpe demonstranternes krav, mobilisere flere deltagere og modarbejde kompromiser mellem demonstranterne og myndighederne. Undersøgelsen viser, hvordan de russiske efterretningstjenester forsøger at udnytte reelle modsætninger i det franske samfund til at øge spændingerne og destabilisere landet.

Radikaliseringen og organiseringen af gadeprotesterne i Frankrig

Det franske samfund er i dag præget af vedvarende sociale spændinger. Billeder af omfattende protester på uddannelsesområdet, sammenstød med politiet, ødelagte bygninger, udbrændte biler og plyndrede butikker er blevet et almindeligt indslag i nyhedsudsendelserne. Bag disse og tidligere protester står som regel venstreorienterede og yderligtgående venstrefløjsorganisationer, heriblandt bevægelsen Révolution Permanente og partiet Det ukuelige Frankrig (La France insoumise, LFI) med dets medieplatform L’insoumission. Fagforeninger, studerende og skoleelever samler sig omkring disse bevægelser.

På det seneste har gadeprotesterne i Frankrig imidlertid udviklet sig i en farlig retning. Protesterne bliver hurtigt mere radikale, og krav om sociale rettigheder eller bedre uddannelsesvilkår bliver i stigende grad afløst af skarpe regeringsfjendtlige paroler. Samtidig virker visse gruppers handlinger under sammenstød med politiet velorganiserede og koordinerede.

Ifølge Frankrigs indenrigsminister Laurent Nuñez og rapporter fra politipræfekturet er fredelige demonstrationstog med skoleelever, studerende og fagforeninger bevidst blevet infiltreret af organiserede grupper af maskerede provokatører (casseurs) og sortklædte radikale, som er parate til voldelige konfrontationer med politiet. Alene under de to landsdækkende protestaktioner den 17. og 24. oktober anholdt politiet omkring 3.400 personer. På en enkelt dag blev mere end 100 personer anholdt med nærkampsvåben og genstande, der på forhånd var gjort klar til angreb.

De velforberedte grupper af provokatører handlede efter et tydeligt mønster. De smadrede bevidst butiksvinduer og biler, plyndrede og satte ild til civile bygninger og andre anlæg og provokerede politiet til at gribe hårdt ind med blandt andet chokgranater og vandkanoner. Alene den 17. oktober kom omkring 1.000 politibetjente og gendarmer til skade. For at begrænse urolighederne blev regeringen nødt til at indsætte mere end 70.000 personer fra politi- og sikkerhedsstyrkerne samt pansrede køretøjer, helikoptere og droner.

Russiske desinformationsnetværk udnytter urolighederne

Samtidig blev kaosset i gaderne straks udnyttet af russiske desinformationsnetværk. Iscenesatte videoer og optagelser af sammenstød, der var taget ud af deres sammenhæng, blev spredt via tusindvis af botkonti. Formålet var at give den europæiske offentlighed et forvrænget indtryk af, at »en borgerkrig er ved at bryde ud i Frankrig«, og fuldstændig overskygge demonstranternes oprindelige sociale krav.

Alt dette får journalister og eksperter til at undersøge, i hvilket omfang eksterne aktører, der ønsker at destabilisere Frankrig, påvirker voldens omfang og protesternes udvikling. Rusland har længe været netop en sådan aktør. Det er derfor vigtigt for Frankrig og andre vestlige demokratier at undersøge landets destruktive metoder, både i gaderne og i det digitale rum. Kreml benytter sig af flere enkle og udbredte metoder til at påvirke lignende samfundspolitiske situationer.

Påvirkning af gadeprotester

En metode er at hyre midlertidige medhjælpere eller personer fra kriminelle miljøer, som mod mindre betaling udfører provokationer under falsk flag. Det kan dreje sig om demonstrative ulydighedsaktioner, afbrænding af flag, ødelæggelse af historiske steder eller betydningsfulde symboler og graffiti, der har til formål at opildne til religiøst eller etnisk fjendskab.

En anden metode er at lade agenter infiltrere radikale grupper i gadebilledet for indefra at påvirke arrangører og enkelte deltagere. Formålet kan blandt andet være at provokere politiet til hårdhændede modforanstaltninger og forvandle fredelige protester til voldelige optøjer.

Påvirkning på informationsområdet

På informationsområdet benyttes blandt andet anonyme protestgrupper på populære beskedtjenester. Agenter kan også infiltrere lukkede grupper ved at udgive sig for at være ligesindede. Andre metoder omfatter omfattende spredning af instruktioner om, hvordan man kan bekæmpe politiet eller skade politibetjente, og hvordan tåregas kan neutraliseres.

Der gennemføres også operationer, der skal miskreditere ledende repræsentanter for statsmagten eller dens institutioner. Her skjules instruktioner udefra bag handlinger, der fremstilles som »spontane reaktioner fra utilfredse borgere«.

Hovedformålet er ikke at opfinde nye problemer, men at forværre allerede eksisterende konflikter i Frankrig mest muligt og undergrave tilliden til de statslige institutioner. Radikalisering og voldelige aktioner fremstilles og retfærdiggøres samtidig som reaktioner på ulovlige eller angiveligt illegitime handlinger fra myndighedernes eller politiets side. Initiativtagerne til optøjerne fremhæver, at myndighedernes handlinger strider mod samfundets interesser.

De russiske efterretningstjenesters strategi – fra falske nyhedssider til overbelastning med desinformation

Ifølge EU’s Udenrigstjeneste (EEAS) er Frankrig det næsthyppigste mål for russiske desinformationsangreb i Europa, kun overgået af Ukraine.

I 2024 knyttede den franske myndighed for beskyttelse mod udenlandsk digital påvirkning, VIGINUM, i en rapport officielt en række omfattende angreb mod franske medier og statslige myndigheder til den russiske militære efterretningstjeneste GRU. Formålet var at splitte samfundet, miskreditere valg og navnlig politiske midterkandidater samt skabe kaos og mistillid.

De vigtigste russiske påvirkningsnetværk i Frankrig

Ifølge analytikere udgør militærenhed 54777 GRU’s vigtigste center for psykologiske operationer og strategisk desinformation og har blandt andet ansvar for Frankrig. På informationsområdet har enheden specialiseret sig i at opbygge skjulte propagandanetværk i udlandet ved at oprette frontorganisationer, tænketanke og medier. Undersøgelser viser, at militærenhed 54777 kontrollerer aktiviteterne i organisationer som mediebureauet Inforos, Fonden til Støtte og Beskyttelse af Landsmænds Rettigheder (Pravfond) samt informationsnetværket GOLOS, der senere blev omdannet til projektet Europe Speaks.

Disse projekter ledes gennem tidligere og nuværende efterretningsofficerer, heriblandt Aleksandr Starunskij. Netværket spreder regelmæssigt manipulerende materiale på fransk for at uddybe modsætningerne i samfundet, miskreditere europæiske institutioner og kritisere Frankrigs udenrigspolitiske kurs.

Analyse af GRU-operationen og påvirkningen af protesterne i Frankrig

Et af beviserne på de russiske efterretningstjenesters forsøg på at få kontrol over den franske protestbevægelse er den e-mailkorrespondance, som ukrainske hacktivister har afsløret. Korrespondancen er knyttet til oberstløjtnant Stanislav Nemitj, karriereofficer i den russiske militære efterretningstjeneste. Han bruger pseudonymet »Nikolaj Nemov« i tjenestedokumenter og operativ korrespondance.

Gennem hele sin militære karriere har han været tilknyttet Hoveddirektoratet under den russiske forsvarsmagts generalstab og nærtstående organisationer, både i Rusland og i udlandet. Han har blandt andet gjort tjeneste ved et russisk efterretningsanlæg i Dusjanbe (militærenhed 48216) og på Ruslands ambassade i Nicaragua. Som bekendt har de russiske efterretningstjenesters aktiviteter i Nicaragua og Latinamerika generelt i vid udstrækning bygget på samarbejde med venstreorienterede politiske bevægelser helt tilbage fra sovjettiden.

Selv om Nemitj er stationeret i Novosibirsk, langt fra militærenhed 54777’s hovedkvarter i Moskva, er han et tydeligt eksempel på, hvor omfattende Ruslands system af propagandaoperationer rettet mod vestlige lande er. Systemet gør det muligt at opbygge informationscentre langt fra hovedorganisationen og samtidig mindske risikoen for afsløring. Hans karriere illustrerer en udvikling, der er karakteristisk for nutidens russiske efterretningstjenester – overgangen fra traditionel indhentning af efterretninger til hybridkrigsførelse i Europas digitale rum.

Oberstløjtnantens agentnetværk og arbejdsmetoder

Oberstløjtnant Nemitj benytter særligt oprettede e-mailkonti på domæner, der kontrolleres af de russiske efterretningstjenester. Med disse konti opbygger han et netværk af falske konti, anonyme moderatorer og personer, der har infiltreret protesterne.

Under CYBINT-undersøgelsen fik InformNapalm adgang til dele af Nemitjs korrespondance med en af hans agenter. E-mailene giver indblik i, hvordan systemet fungerer netop i forbindelse med de igangværende protester i Frankrig.

Oberstløjtnant Nemitjs sædvanlige arbejdsmetode bestod i at modtage opgaver fra overordnede, udarbejde færdige budskaber og instruktioner til underordnede agenter, der opererer både på stedet og i informationsmiljøet, og kontrollere udbredelsen af disse budskaber i franske protestgrupper og medier.

Kommunikationen mellem Nemitj og den franske agent, hvis identitet undersøgerne endnu ikke har kunnet fastslå, foregår via e-mail. En sammenligning af instruktionerne i korrespondancen med de efterfølgende begivenheder bekræfter, at agentkontoen blev brugt til at fremme radikaliseringen og kanalisere folks reelle vrede over i en hårdere konfrontation.

Direkte instruktioner og udbredelse af de ønskede budskaber

Den russiske kontaktperson sender korte, færdigformulerede anbefalinger til agenten, som diskret skal bringe dem ind i franske protestgrupper. I sine svar bekræfter agenten blot at have modtaget instruktionerne uden at kommentere indholdet eller opgavernes udførelse. Det fremgår ikke af Nemitjs CV, at han kan fransk. Han har derfor sandsynligvis benyttet sig af en oversætter.

Eksempel 1

Et tydeligt eksempel på, hvordan de russiske koordinatorer forsøger at påvirke demonstranternes krav, er en e-mail fra den 11. oktober 2026. I e-mailen instruerer oberstløjtnant Nemitj (»Nemov«) sin agent i at fremme kravet blandt unge om at afskaffe Parcoursup, den franske statslige platform for optagelse på videregående uddannelser. Agenten skal også sørge for, at venstrefløjsledere, heriblandt Jean-Luc Mélenchon, tager kravet op.

Den fransksprogede e-mail indeholder følgende instruktion:

I jeres krav skal I først og fremmest koncentrere jer om at få afskaffet Parcoursup. Vi forventer, at Jean-Luc Mélenchon officielt støtter dette punkt i sin tale. Det er meget vigtigt. I kan regne med al tænkelig støtte.

En gennemgang af begivenhedsforløbet og omtalen i franske medier viser, at Jean-Luc Mélenchon faktisk gjorde afskaffelsen af Parcoursup til et af hovedemnerne under et offentligt møde med unge vælgere i Clermont-Ferrand den 11. oktober 2026. Det var samme dag, som e-mailen blev sendt. Talen blev imidlertid holdt i løbet af dagen, mens e-mailen blev sendt om aftenen. Der er derfor snarere tale om, at den russiske kontaktpersons krav faldt sammen med et standpunkt, som politikeren allerede havde givet offentligt udtryk for.

Samme dag blev kravet fremhævet som et centralt programpunkt på bevægelsens officielle platform L’insoumission. I de følgende dage fik det stor opmærksomhed i medier, der dækker uddannelsesområdet, heriblandt Le Café pédagogique, og i protestgrupper på sociale medier. Dermed blev afskaffelsen af systemet et af de vigtigste officielle krav under skoleelevernes strejker.

Kilder og materiale fra mediedækningen:

• Actu.fr’s omtale af Jean-Luc Mélenchons optræden i Clermont-Ferrand
• Officiel offentliggørelse på L’insoumission om ungdomsprogrammet og talen
• Analyseartiklen »Parcoursup: un archaïsme des années Macron« i Le Café pédagogique
• Diskussion på Ohmymags Facebookside om debatten om Parcoursup og gymnasieelevernes vrede

Eksempel 2

En anden episode i oberstløjtnant »Nemovs« afslørede korrespondance drejer sig om en instruktion, der blev givet umiddelbart efter de første voldelige sammenstød mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker. Den russiske kontaktperson reagerede, så snart de første unge var kommet til skade, og beordrede agenten til at tilføje et nyt, radikalt krav til protesternes dagsorden. Politibetjente skulle stilles til strafferetligt ansvar.

I e-mailen med instruktionerne står der følgende:

På grund af sammenstødene skal der tilføjes et nyt hovedkrav. Retsvæsenet skal straffe de politibetjente, der har anvendt uberettiget vold mod gymnasieelever eller påført disse unge alvorlige legemsskader. Formulér et krav om, at politibetjentene skal straffes.

Efter at have modtaget instruksen begyndte det infiltrerede agentnetværk aktivt at sprede påstande om »systematisk polititerror mod børn« i centrale mediekanaler med tilknytning til protesterne og på sociale medier.

Også i dette tilfælde benyttede de russiske efterretningsofficerer en metode, der går ud på at forstærke en naturligt opstået harme i samfundet. Billeder af politiets brug af særlige magtmidler mod unge vækker straks stærke følelser blandt franskmændene. Den russiske instruktion havde til formål at omsætte denne spontane vrede til et samlet krav om, at politibetjente skulle straffes. Målet var definitivt at blokere enhver mulighed for kompromis mellem regeringen og demonstranterne, miskreditere retsvæsenet og fremprovokere nye og endnu mere voldelige sammenstød.

Følgende materiale fra mediedækningen viser, hvordan disse budskaber har fået stor udbredelse:

• BFMTV’s direkte dækning af mobiliseringen og blokaderne af gymnasier
• Le Reporter Indépendants offentliggørelse om vold mod gymnasieelever
• Mesinfos’ analyse af situationen i Salon-de-Provence
• Videoerklæring fra La France insoumise i Bron om politiets handlinger
• Journal Fakirs videomateriale om mobiliseringen af unge
• Brut Officiels reportage fra protesterne
• Dailymotions reportage om sammenstødene
• Videomateriale på Instagram om gymnasieprotesterne

Eksempel 3

En anden vigtig episode i den opsnappede korrespondance vedrører en instruktion om at udvide protesterne ved at samle forskellige samfundsgrupper. På fransk kaldes det convergence des luttes, altså en samordning af forskellige protestbevægelser. Den russiske kontaktperson gav agenten til opgave at brede protesterne ud over de studerendes og skoleelevernes utilfredshed og få indflydelsesrige faglige organisationer og erfarne aktivister fra De Gule Veste til at deltage i gadeprotesterne.

I den afslørede instruks står der følgende:

I skal udvide protestbevægelsen og inddrage andre kræfter for at samordne kravene. Forud for den næste bølge af blokader skal I i højere grad inddrage fagforeningerne, navnlig CGT, samt aktivister fra De Gule Veste.

Agentens svar på denne instruktion er af særlig interesse for undersøgelsen. Svaret indeholder det spansksprogede slogan »¡Siempre más allá!« (»Altid videre«). Det har ikke været muligt at bekræfte, at dette er et officielt motto for nogen bestemt organisation. Titlen er først og fremmest kendt fra et akademisk studie af sandinistbevægelsen. Sandinistbevægelsen er en yderligtgående venstrefløjsbevægelse, der historisk har haft tætte forbindelser til de sovjetiske og senere de russiske efterretningstjenester i Latinamerika.

At netop denne formulering optræder i korrespondancen, kan tyde på, at den infiltrerede agent har forbindelser til prokommunistiske og antivestlige netværk i Latinamerika. Det er sandsynligvis også i denne region, at agenten er blevet rekrutteret eller knyttet til samarbejdet.

De efterfølgende begivenheder viste, at kontaktpersonens instruktion om at udvide protesterne faldt sammen med det, der skete i gaderne. Allerede få dage senere begyndte førende franske medier og faglige organisationer samtidig at tale om at samle kræfterne forud for den landsdækkende aktionsdag den 17. oktober.

Kilder og materiale fra mediedækningen:

• Unité CGT’s Facebookopslag om mobiliseringen den 17. oktober
• Mesinfos’ artikel om, hvordan De Gule Veste, gymnasieeleverne og CGT går sammen i Marseille
• RTL’s analyse af samordningen af protesterne og opfordringerne til fælles handling
• Opfordring fra ledere i De Gule Veste på hjemmesiden Contre-Attaque
• TF1 Infos omtale af CGT’s deltagelse i protesterne den 17. oktober

Eksempel 4

Endnu et tydeligt eksempel på destruktiv påvirkning er en instruktion fra den 15. oktober 2026, som blev fundet i den russiske kontaktpersons korrespondance. På et tidspunkt, hvor den franske regering forsøgte at dæmpe spændingerne og tilbød protestlederne en videokonference for at drøfte indrømmelser, udsendte den russiske efterretningstjeneste en klar instruks om at forpurre ethvert forsøg på dialog.

I e-mailen står der følgende:

Ministeren har planlagt en videokonference med jer og gymnasieelevernes organisationer med det formål at svække bevægelsen ved at annoncere mindre indrømmelser. Lad jer ikke narre. Bevægelsens ledere skal stå fast på deres krav. Alle krav skal opfyldes, uden at der gives indrømmelser eller accepteres yderligere betingelser.

Dækningen i franske medier viste, at repræsentanter for elevbevægelserne indtog en klart kompromisløs holdning og afviste myndighedernes forsøg på kompromis, blandt andet efter drøftelser med regeringsrepræsentanter. De krævede, at samtlige ultimative krav blev opfyldt straks og fuldt ud, uden betingelser for forhandling.

For den eksterne kontaktperson er det uacceptabelt, hvis det lykkes at finde et kompromis, eller hvis myndighederne imødekommer nogle af de sociale krav. Begge dele ville kunne standse protestbølgen. Gennem infiltrerede agenter forsøger man derfor at gennemtvinge en linje, hvor ingen kompromiser accepteres, og alle krav skal opfyldes. Det holder konflikten i live og fører uundgåeligt til nye optøjer og sammenstød.

Mulig indirekte påvirkning i Mélenchons nærmeste kreds

At disse og lignende instruktioner til agentnetværket optræder i den russiske efterretningsofficers korrespondance, betyder naturligvis ikke, at Mélenchon selv eller hans nærmeste kreds modtager direkte instruktioner fra Rusland. Der er sandsynligvis tale om en mere sofistikeret form for manipulation, hvor personer i politikerens omgangskreds, typisk personer med sympati for Rusland, bliver påvirket og udnyttet uden selv at være klar over det.

Sophia Chikirou ved en demonstration med »Det Udødelige Regiment«. Kilde: https://youtu.be/fb9kUVs1eIQ.

Et tydeligt eksempel er Sophia Chikirou, parlamentsmedlem for LFI, næstformand i partiet og en nær medarbejder til Mélenchon. Hun har blandt andet ansvaret for den offentlige kommunikation og kan derigennem påvirke, hvilke budskaber der bliver fremført under protesterne.

Ifølge oplysninger i den franske avis Le Canard enchaîné deltog Chikirou i demonstrationen med »Det Udødelige Regiment« i Paris i maj 2025. Parlamentsmedlemmet har selv offentligt benægtet dette og fastholdt, at hun deltog i et særskilt arrangement organiseret af »Fredbevægelsen«. Den video, som artiklen henviser til, modsiger imidlertid hendes benægtelse. Hun tilskrives desuden offentlige udtalelser imod ukrainsk medlemskab af NATO og EU, hvilket betragtes som en prorussisk holdning.

Fremtidens udfordringer

Fjendtlige efterretningstjenester spiller dygtigt på samfundets mest følsomme strenge og forvandler borgernes oprigtige ønske om at forsvare deres sociale rettigheder eller forbedre uddannelsesvilkårene til et styret redskab til destabilisering.

Når visse aktørers politiske ambitioner eller manglende evne til at se, hvad der foregår, falder sammen med en ydre fjendes interesser, samtidig med at almindelige demonstranter eller aktive debattører på sociale medier viser sig at indgå i GRU’s skjulte koordineringsnetværk, bliver det næsten umuligt at skelne mellem indenlandske protester og sabotageaktioner styret udefra.

Det har længe været utilstrækkeligt at imødegå sådanne udfordringer alene med opfordringer til kritisk tænkning. Moderne demokratier må arbejde systematisk og forebyggende for at afsløre netværk, der udøver udenlandsk påvirkning. Det kræver følgende tiltag:

• Styrkelse af efterretningskapaciteten for at opdage og afværge skjulte operationer allerede i planlægningsfasen
• Tæt samarbejde med førende tænketanke og uafhængige undersøgere om hurtig analyse og verificering af desinformationsnetværk
• Internationalt samarbejde med partnere, der har særlig erfaring på området, først og fremmest Ukraine

Læs også: Rusland spreder kaos i Europa, men bliver stadig mere sårbart over for sabotage på hjemmebane.

Artiklen er skrevet af Louis Martin for InformNapalm.