Europæiske sikkerhedstjenester afslører russiske sabotagenetværk, samtidig med at antallet af påsatte brande og andre hændelser stiger kraftigt i Rusland. Ifølge InformNapalms OSINT-database Fire er der frem til den 6. november 2026 dokumenteret 242 tilfælde af sabotage i Rusland. Det er flere end i 2024 og 2025 tilsammen.
Udviklingen rejser et nyt spørgsmål i den europæiske debat. Er det tilstrækkeligt at beskytte Europa mod sabotage organiseret af Rusland, eller er det også muligt at øge omkostningerne ved Moskvas aggression?
Europæisk infrastruktur i skudlinjen
I august 2026 opstod der brand på et anlæg tilhørende den estiske forsvarsvirksomhed Milrem Robotics. Virksomheden fremstiller ubemandede landkøretøjer, blandt andet til Ukraine. Den 29. september meddelte Estlands udenrigsministerium, at landets interne sikkerhedstjeneste havde fastslået, at branden var bestilt af Rusland. Estland indkaldte efterfølgende en russisk diplomat og protesterede over hændelsen.
Den 14. september udbrød der brand i et industriområde i den rumænske by Brașov tæt på forsvarsvirksomheden CARFIL SA, som er en del af forsvarskoncernen ROMARM. Den 26. oktober meddelte Rumæniens efterretningstjeneste (SRI), at den havde afsløret et sabotagenetværk, som blev koordineret fra Rusland. Ifølge SRI omfattede netværkets opgaver også mulige angreb på forsvarsvirksomheder og andre industrianlæg i flere europæiske lande.
Der er ikke tale om enkeltstående hændelser. I februar 2026 havde forskere fra International Centre for Counter-Terrorism (ICCT) og GLOBSEC dokumenteret 151 russiske sabotageoperationer i Europa siden Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine. Ved udgangen af september omfattede databasen mere end 180 hændelser, herunder gennemførte, mislykkede og afværgede angreb. De fleste hændelser involverede brandstiftelse eller sprængladninger.
At databasen vokser, betyder ikke nødvendigvis, at der er gennemført flere angreb netop i 2026. Forskerne har også efterfølgende identificeret hændelser fra tidligere år. De nye tilfælde i Estland og Rumænien viser dog, at kampagnen fortsætter, og at forsvarsindustrien stadig er et mål.
I en analyse fra oktober beskriver det svenske center for østeuropæiske studier (SCEEUS) en stadig tydeligere sammenhæng mellem russisk sabotage og krigen i Ukraine. Ifølge analysen bruges sabotage til at vanskeliggøre den militære støtte til Ukraine og forstyrre produktionen i forsvarsindustrien.
Brandstiftelse som middel til ødelæggelse og informationspåvirkning
Russiske sabotageaktioner kan være forholdsvis billige at gennemføre og alligevel få stor gennemslagskraft i informationslandskabet. Efterforskningen af påsatte brande i butikker og andre erhvervsejendomme i Polen og Litauen viser, hvordan angrebene også kan udnyttes til propaganda.
I april 2026 rejste den polske anklagemyndighed tiltale mod fem personer i en sag om et sabotagenetværk. Ifølge efterforskningen havde netværket handlet på vegne af russiske efterretningstjenester. Da en OBI-butik i Warszawa blev sat i brand i april 2024, filmede gerningsmanden sine handlinger. Dele af optagelserne blev senere offentliggjort på russiske propagandakanaler. Ved brandstiftelsen mod en IKEA-butik i Vilnius filmede medlemmer af gruppen både branden og brandvæsenets indsats med henblik på senere brug i propaganda.
Et andet medlem af netværket fik til opgave at filme en brand i indkøbscentret Marywilska 44 i Warszawa den 12. maj 2024. Optagelserne blev sendt til opdragsgiveren i Rusland. I disse efterforskede sager indgik filmoptagelserne i selve opgaven og var ikke blot en tilfældig følge af forbrydelsen.
Brugen af personer med ukrainske pas kan desuden give russiske aktører materiale til informationspåvirkning. Efter sabotage mod det polske jernbanenet i november 2025 afslørede Polens ministerium for digitalisering en kampagne, der forsøgte at placere skylden hos Ukraine. Kampagnen søgte også at miskreditere de polske sikkerhedstjenester, mens prorussiske konti spredte påstande om såkaldt ukrainsk terrorisme.
Den 6. november 2026 advarede Ukraines udenrigsefterretningstjeneste specifikt om systematisk rekruttering af socialt udsatte personer til sabotage i Europa. Blandt de rekrutterede er også ukrainske statsborgere. For de russiske sikkerhedstjenester giver det både adgang til personer, der kan udføre angrebene, og nye muligheder for informationspåvirkning. En anholdt persons statsborgerskab afslører imidlertid ikke, hvilken stat der har bestilt sabotagen. En enkelt persons handlinger kan heller ikke bruges som grundlag for at rette anklager mod ukrainske flygtninge generelt.
242 tilfælde af sabotage i Rusland i 2026
Samtidig med at Rusland gennemfører sabotage i Europa, tager den skjulte sabotageaktivitet på russisk territorium til. Siden fuldskalainvasionen har InformNapalm ført OSINT-databasen Fire, der samler offentligt kendte hændelser i Rusland. Det er muligt at søge efter år, måned, dato, hændelsestype og kategori af mål.
En gennemgang af kategorien »Sabotage« viser følgende udvikling.
| År | Antal sabotagetilfælde |
|---|---|
| 2022 | 35 |
| 2023 | 53 |
| 2024 | 110 |
| 2025 | 129 |
| 2026, frem til 6. november | 242 |
Ifølge InformNapalms beregninger er antallet af registrerede sabotagetilfælde i 2026 allerede 87,6 procent højere end i hele 2025.
De 242 hændelser i 2026 overstiger også de tilsammen 239 tilfælde, der blev dokumenteret i 2024 og 2025. Fra invasionens begyndelse og frem til den 6. november 2026 omfatter databasen i alt 569 hændelser i denne kategori.
Opgørelsen omfatter blandt andet påsatte brande i relæskabe langs jernbanerne, på militære rekrutteringskontorer og ved telekommunikationsmaster. Den omfatter også ødelæggelser af infrastruktur og andre offentligt kendte handlinger udført af undergrundsgrupper. Hændelser på midlertidigt russiskbesat ukrainsk territorium er derimod udeladt. Droneangreb, missilangreb og andre hændelsestyper registreres særskilt. Statistikken omfatter således sabotage og ikke det samlede antal brande, eksplosioner eller militære angreb.
At en hændelse er registreret, betyder, at den er dokumenteret gennem åbne kilder. Det beviser ikke, at ukrainske efterretningstjenester står bag. Nogle sabotageaktioner kan være udført af ideologisk motiverede undergrundsgrupper på eget initiativ. Der kræves yderligere dokumentation for hver enkelt hændelse, hvis de ansvarlige skal identificeres. Databasen opdateres løbende, og nye hændelser kan blive tilføjet med forsinkelse, mens oplysningerne kontrolleres.
Trods disse begrænsninger viser statistikken en markant stigning i antallet af offentligt dokumenterede sabotagetilfælde i Rusland. Stigningen siger ikke noget sikkert om, hvor omfattende den samlede skjulte aktivitet er. Den tyder derimod på, at presset på Ruslands interne sikkerhedsapparat vokser.
Fra passivt forsvar til aktiv afskrækkelse
Rusland forsøger at gøre det dyrere for Europa at støtte Ukraine. Samtidig bliver den russiske infrastruktur i landets egne bagområder stadig mere sårbar. Det stiller de europæiske regeringer over for et strategisk spørgsmål. Kan den fortsatte aggression også gøres mere omkostningsfuld for Moskva?
I marts 2026 offentliggjorde European Council on Foreign Relations analysen From Shield to Sword – Europe’s Offensive Strategy for the Hybrid Age. Forfatterne foreslår, at Europas traditionelle forsvar suppleres med mere aktive tiltag mod hybride trusler. Det gælder blandt andet økonomiske foranstaltninger, informationsindsatser og tiltag på cyberområdet. Beskyttelse af enkelte anlæg forhindrer nemlig ikke modstanderen i at organisere nye angreb.
En RUSI-analyse fra januar undersøger, hvordan de russiske sabotagenetværk finansieres. Forskerne peger på finansielle mellemmænd og betalingskanaler, der bruges til at overføre penge til gerningsmændene. Disse kan identificeres som led i en forebyggende indsats og gøres til genstand for sanktioner og retlige skridt.
At standse enkelte netværk betyder dog ikke, at hele sabotagekampagnen ophører. SCEEUS-forskeren Minna Ålander advarede i oktober om, at traditionel militær afskrækkelse fungerer dårligt mod sabotage, der holder sig under tærsklen for væbnet konflikt. Ifølge hende er der behov for gentagne og konsekvente tiltag, som begrænser de russiske agenters handlemuligheder og gradvist øger Moskvas omkostninger.
Ukraines erfaringer føjer endnu en dimension til diskussionen. Støtte til landets forsvars- og efterretningskapacitet kan også gøre den russiske aggression mere omkostningsfuld. Det gælder ligeledes operationer mod lovlige militære mål på russisk territorium.
Sabotagekrigen udvikler sig i begge retninger
To parallelle udviklinger bliver stadig tydeligere i 2026. Rusland fortsætter sabotagen i Europa for at skabe frygt, forstyrre infrastrukturen og svække støtten til Ukraine. Samtidig stiger antallet af offentligt dokumenterede sabotageaktioner på russisk territorium. Parallelt hermed gennemfører Ukraine en særskilt angrebskampagne mod anlæg, der bidrager til Ruslands evne til at føre krig, både militært og økonomisk. Indtil videre har InformNapalm i 2026 dokumenteret flere sabotagetilfælde i Rusland end i de to foregående år tilsammen.
Der er tale om en tydelig statistisk udvikling, men ikke et bevis for, at ukrainske efterretningstjenester står bag enhver vellykket sabotageaktion. Udviklingen viser derimod, at sikkerheden omkring infrastrukturen i Ruslands bagområder bliver stadig vigtigere, også for Moskva.
Det var Moskva, der indledte fuldskalakrigen mod Ukraine, og Rusland fortsætter med at bruge sabotage til at lægge pres på europæiske stater. Samtidig får Rusland stadig større problemer med omkostningerne, forstyrrelserne og behovet for at beskytte de mange potentielle mål på eget territorium.
For Europa handler det ikke om at kopiere Ruslands metoder. Spørgsmålet er, hvordan kontraspionage, indsatser mod agentnetværk og deres finansiering, sanktioner og støtte til Ukraines lovlige forsvarskapacitet kan kombineres. Den voksende sårbarhed i Ruslands bagområder ændrer samtidig Moskvas strategiske beregninger. Rusland må nu tage højde for både omkostningerne ved angreb på andre landes infrastruktur og udgifterne til at beskytte sin egen.
Materialet er udarbejdet af Andrij Lisitsyn for InformNapalm.
Andre artikler fra InformNapalm
Materialet kan frit deles og genpubliceres med kildeangivelse. Det er licenseret under Creative Commons Navngivelse 4.0 International (CC BY 4.0). Følg os på Facebook, X, Telegram og Slate (Sl8).
InformNapalm modtager ikke økonomisk støtte fra nogen stat eller institutionel sponsor. Arbejdet finansieres udelukkende gennem frivillige bidrag fra enkeltpersoner og læsere. De, der ønsker at støtte arbejdet, kan bidrage med månedlige små donationer via platformen BuyMeACoffee.
