En eventuel optrapning kan være drevet af et ønske om hurtigt at opnå et udenrigspolitisk resultat, som Republikanerne kan bruge i valgkampens sidste dage. Samtidig giver flere udtalelser og andre signaler fra amerikanske myndigheder anledning til at se nærmere på udviklingen, selv om der ikke foreligger offentligt tilgængelige beviser for, at der er truffet beslutning om en militær intervention.

Om forfatteren og analysen

Den uafhængige undersøgende journalist Andrij Lutjkov har specialiseret sig i amerikansk politik, geopolitik og USA’s militærpolitiske strategier. I sit arbejde lægger han særlig vægt på oplysninger fra åbne kilder (OSINT), som kan give tidlige indikationer på væsentlige udenrigspolitiske beslutninger.

Andrij Lutjkov har tidligere analyseret udviklingen omkring Iran og Venezuela, herunder muligheden for direkte amerikanske militære operationer. I en artikel fra september 2025 diskuterede han scenarier, som senere fik fornyet aktualitet med USA’s militære operation i Venezuela den 3. januar 2026.

Den følgende analyse gennemgår signalerne omkring Cuba og de tiltag, Trump-administrationen kunne overveje forud for midtvejsvalget.

Cuba og risikoen for en amerikansk militæroperation

En optrapning over for Cuba vil kunne give Trump-administrationen mulighed for hurtigt at ændre den udenrigspolitiske dagsorden. For udenrigsminister Marco Rubio, der har cubanske rødder, vil en ændring af den politiske situation i Havana desuden kunne fremstå som en historisk succes og en mulighed for at styrke sin egen politiske position med henblik på eventuelle fremtidige præsidentambitioner. Trump vil samtidig fortsat være den centrale politiske aktør og dermed både kunne tage æren for en succes og skulle bære hovedansvaret for et nederlag.

USA har længe ført en konfrontatorisk politik over for den kommunistiske regering i Cuba. Spørgsmålet er, om de seneste begivenheder peger på andet og mere end den tilbagevendende amerikanske retorik. Udtalelser, militær planlægning og diplomatiske kontakter må derfor ses i deres kronologiske sammenhæng.

September: SOUTHCOM’s militære planlægning

Den 25. og 26. september rapporterede CBS News om en intern forespørgsel fra den amerikanske hærs reservekommando. Forespørgslen drejede sig om en vurdering af beredskabet hos seks typer militære enheder, som eventuelt ville kunne støtte USA’s sydkommando, SOUTHCOM. Det drejede sig blandt andet om militærpoliti, sundhedspersonale, militærkirurger, ingeniørtropper og logistikenheder. Der blev angivet en mulig beredskabstid på 90–120 dage.

En væsentlig omstændighed er, at Cuba ikke blev nævnt udtrykkeligt i dokumentet. Flere amerikanske embedsmænd oplyste imidlertid til CBS News, at forespørgslen havde forbindelse til den fortsatte militære planlægning vedrørende Cuba. På daværende tidspunkt var der ikke udstedt ordrer om at indsætte de pågældende enheder. Dokumentet angav heller ikke, hvor mange soldater der ville være behov for, hvor enhederne skulle placeres, eller hvilken operation de eventuelt skulle støtte.

Sammensætningen af de efterspurgte ressourcer er ikke desto mindre værd at bemærke. Militærpoliti, logistik, ingeniørtropper og fremskudte kirurgiske enheder er ikke kun ressourcer, der bruges til at demonstrere militær styrke. De kan også være nødvendige for at understøtte længerevarende militære operationer, opretholde sikkerheden, gennemføre evakueringer og behandle sårede.

Militær planlægning betyder naturligvis ikke, at der er truffet en politisk beslutning om at anvende militær magt. USA’s væbnede styrker udarbejder regelmæssigt planer for forskellige krisesituationer, og mange af disse bliver aldrig ført ud i livet. Oplysningerne fra CBS News er derfor ikke bevis for et forestående angreb, men de er et signal, som bør tages alvorligt.

20.–23. oktober: Cubas anklager og udtalelser fra Trump og Rubio

Den 20. oktober rapporterede de cubanske myndigheder om mistænkte forberedelser til væbnede angreb mod statslige anlæg. Ifølge Havana skulle sådanne angreb kunne fremprovokere et internt oprør og skabe et påskud for en amerikansk intervention. Anklagerne skal betragtes som den cubanske regerings udlægning og ikke som uafhængigt bekræftede oplysninger om en amerikansk operation.

Begivenhederne den 23. oktober er af større interesse for vurderingen af Washingtons hensigter. Under et valgmøde i Fort Myers i Florida erklærede Donald Trump, at USA ville tage sig af Cuba, når konfrontationen med Iran var afsluttet. Som svar på et spørgsmål fra publikum beskrev han et tænkeligt forløb, hvor amerikanske krigsskibe ville sejle tæt forbi Cubas kyst, og hvor et af skibene eventuelt ville blive liggende i nærheden af øen. Derefter skulle Marco Rubio ifølge Trumps beskrivelse afslutte forhandlingerne med den cubanske ledelse.

Udtalelsen kunne opfattes som endnu en improvisation fra den amerikanske præsident. Samme dag opfordrede Rubio imidlertid offentligt cubanere, der ønsker politiske forandringer, til at samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste CIA gennem fortrolige kontaktkanaler. CIA udsendte også en opfordring til samarbejde, blandt andet på spansk.

Dermed fremkom to signaler næsten samtidig. USA’s præsident beskrev offentligt et scenarie med militært pres mod Cuba, mens landets udenrigsminister opfordrede cubanske borgere til at samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste. Samlet giver det anledning til at undersøge, om udtalelserne indgår i en koordineret kampagne for at øge det politiske pres på Havana, snarere end at der blot er tale om et tilfældigt sammenfald.

Den 24. oktober: SOUTHCOM’s øverstbefalende tilslutter sig informationskampagnen

Dagen efter viderebragte general Francis Donovan, øverstbefalende for USA’s sydkommando, et budskab rettet mod cubanerne med en opfordring til at gribe muligheden for at arbejde for politiske forandringer. Budskabet blev offentliggjort via SOUTHCOM’s officielle konto i forlængelse af CIA’s tidligere opfordring. Dermed var der ikke længere kun tale om politiske udtalelser fra præsidenten og udenrigsministeren. Også den militære ledelse med ansvar for blandt andet Caribien deltog nu i den offentlige kommunikation rettet mod Cuba.

Den amerikanske militære ledelse fastlægger normalt ikke selvstændigt de politiske mål for landets udenrigspolitik. At SOUTHCOM’s øverstbefalende offentligt støttede kampagnen, tyder derfor som minimum på en vis koordinering af kommunikationen mellem forskellige dele af den amerikanske administration. Det er ikke bevis for, at et militært angreb er under forberedelse, men det tyder på, at flere dele af den amerikanske administration nu er involveret i presset mod Havana.

Den 26. oktober: Kontakter mellem diplomater og den militære ledelse

Endnu et signal kom den 26. oktober, da Mike Hammer, chef for USA’s diplomatiske repræsentation i Cuba, mødtes med general Francis Donovan. Den amerikanske ambassade kommenterede mødet med ordene: »Der er meget at drøfte, når det gælder Cuba.« Hvad samtalerne konkret handlede om, blev ikke offentliggjort.

Et møde mellem en diplomat og den øverstbefalende for en regional militærkommando er ikke i sig selv usædvanligt. Mødet fandt imidlertid sted efter en række udtalelser og initiativer fra Det Hvide Hus, Udenrigsministeriet, CIA og SOUTHCOM. Den amerikanske militære ledelse har undersøgt muligheden for at anvende specialiserede enheder ved eventuelle operationer, samtidig med at præsidenten offentligt har beskrevet muligheden for at demonstrere militær styrke tæt på Cuba.

Sideløbende har udenrigsminister Marco Rubio opfordret cubanere til at samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste, mens SOUTHCOM’s øverstbefalende har bakket op om en offentlig kampagne for politiske forandringer på øen. Hertil kommer samtalerne mellem den amerikanske diplomatiske og militære ledelse. Hvert af disse signaler kan isoleret set forklares som en del af myndighedernes normale arbejde. Tilsammen peger de imidlertid på et samlet amerikansk politisk, efterretningsmæssigt og militært pres mod Havana.

Havanas reaktion: Et svar i den officielle avis Granma

Den 26. oktober offentliggjorde Granma, det cubanske kommunistpartis centralkomités officielle avis, en artikel af Raúl Antonio Capote. Ifølge det ukrainske forlæg havde artiklen titlen »Hands up: only to declare, with conviction«. Artiklen behandlede Trumps udtalelser under valgmødet i Fort Myers. I underrubrikken beskrev Capote præsidentens optræden som en »geopolitisk vaudeville«.

Offentliggørelsen beskrives i forlægget som et offentligt svar fra den cubanske partipresse på Washingtons konfrontatoriske retorik. I så fald viser den, at Trumps udtalelser var blevet bemærket i Havana og fortolket som et politisk signal. En sådan reaktion bekræfter derimod hverken, at en invasion er under forberedelse, eller at der foreligger en konkret amerikansk operationsplan.

Reaktionen er ikke desto mindre relevant som endnu et element i den igangværende informationskonfrontation. Den cubanske ledelse kan gennem den statsnære presse forme sit offentlige modsvar, samtidig med at amerikanske repræsentanter udsender lignende signaler på politisk, efterretningsmæssigt og militært niveau.

Midtvejsvalget som mulig drivkraft

Den 3. november afholdes der midtvejsvalg til den amerikanske Kongres. Den 27. oktober er der kun en uge tilbage til valget, hvilket gør den resterende periode særlig vigtig for Republikanerne. Trump-administrationen står samtidig over for de politiske konsekvenser af krigen mod Iran, stigende energipriser og udbredt bekymring blandt amerikanerne over leveomkostningerne.

Det er i praksis meget vanskeligt at skabe væsentlige ændringer i benzin- eller fødevarepriserne på blot nogle få dage. Et udenrigspolitisk tiltag, som hurtigt giver et tydeligt resultat og tiltrækker stor opmærksomhed, vil derimod teoretisk kunne påvirke den politiske dagsorden i valgkampens slutfase, især hvis tiltaget er rettet mod Cuba.

Florida har en stor cubansk-amerikansk befolkning. For store dele af denne befolkningsgruppe er politikken over for Havana fortsat et vigtigt spørgsmål. Det var også i Florida, at Trump kom med sine opsigtsvækkende udtalelser. Det kan derfor ikke udelukkes, at administrationen betragter Cuba-spørgsmålet både som et spørgsmål om national sikkerhed og udenrigspolitik og ud fra dets mulige indenrigspolitiske konsekvenser.

En militæroperations mulige betydning for Republikanerne

Inden for statskundskaben bruges begrebet »rally around the flag« til at beskrive, hvordan befolkningens opbakning til landets ledelse midlertidigt kan stige under internationale kriser eller militære konflikter. En kortvarig og vellykket militæroperation vil i teorien kunne føre til øget opbakning til den siddende administration.

Sammenhængen mellem en militæroperation, styrket patriotisk sammenhold og valgsejr er imidlertid langt fra givet. Afgørende faktorer er blandt andet operationens karakter, hvordan offentligheden opfatter den, hvilke resultater der opnås, og hvilken pris der må betales.

Hvis Trump-administrationen gennemfører en begrænset operation, der hurtigt når klart definerede mål uden større tab, kan nogle vælgere opfatte det som en demonstration af amerikansk styrke. I så fald vil Republikanerne teoretisk kunne opnå en vis mobiliseringseffekt.

Udviklingen kan også gå i den modsatte retning. Dræbte amerikanske soldater, civile tab i Cuba, tilfangetagne militærfolk, en langvarig konflikt eller mangel på overbevisende resultater vil kunne gøre operationen til en politisk belastning. Risikoen vil være særlig stor, hvis vælgerne opfatter indsatsen som et forsøg på at aflede opmærksomheden fra landets økonomiske problemer.

Desuden har millioner af amerikanere allerede stemt på forhånd. Begivenheder i valgkampens sidste uge kan først og fremmest påvirke dem, der endnu ikke har stemt. Den mulige politiske effekt af en militæroperation er derfor meget usikker.

Venezuela som et vigtigt sammenligningsgrundlag

En lignende analytisk tilgang blev tidligere anvendt til at vurdere konfrontationen omkring Iran. Allerede inden kamphandlingerne diskuterede Lutjkov muligheden for en direkte militær optrapning. Der er tale om et tilbageblik på en tidligere prognose, som ikke skal betragtes som et argument for, at en ny operation er uundgåelig. Prognosers træfsikkerhed skal vurderes på baggrund af deres oprindelige formuleringer, offentliggørelsesdatoer og det faktiske hændelsesforløb.

Erfaringerne fra Venezuela er særligt relevante for vurderingen af udviklingen omkring Cuba. I september 2025 analyserede Lutjkov den voksende amerikanske militære tilstedeværelse i Caribien, sanktionspresset, indsatsen mod narkotikasmugling og signalerne om mulige angreb på venezuelansk territorium. Analysen behandlede muligheden for, at Washington ville gå fra militære magtdemonstrationer til direkte militære operationer.

Den 3. januar 2026 gennemførte USA en operation, hvor Nicolás Maduro blev taget til fange. Det betyder naturligvis ikke, at begivenhederne omkring Cuba vil følge samme mønster. De politiske, militære, geografiske og internationale forhold er forskellige i de to lande.

Venezuela viser imidlertid, at Trump-administrationen er villig til at overveje direkte militær magtanvendelse som et middel til at nå politiske mål på den vestlige halvkugle. På den baggrund bør de aktuelle udtalelser om Cuba ikke automatisk afvises som populistisk retorik forud for valget.

Tre mulige scenarier

På baggrund af de tilgængelige oplysninger tegner der sig tre mulige udviklingsforløb. Det første indebærer, at Washington fortsætter med at øge det økonomiske og militærpolitiske pres mod Havana, samtidig med at informationspåvirkning bruges til at få den cubanske ledelse til at give indrømmelser. I et sådant scenarie fungerer den militære aktivitet først og fremmest som et pressionsmiddel i forhandlingerne, uden at USA behøver at gribe til direkte militær magtanvendelse.

Et andet alternativ er en begrænset militær magtdemonstration eller operation. Amerikanske krigsskibe vil eksempelvis kunne nærme sig Cuba for at demonstrere militær styrke. Washington vil også kunne overveje en flådeblokade eller et andet afgrænset tiltag, som administrationen kan fremstille som et beslutsomt skridt mod den cubanske regering. Ifølge analysen kan en sådan udvikling ikke udelukkes i de kommende dage.

Det tredje scenarie er en mere omfattende militær kampagne. En sådan indsats vil indebære betydeligt større risici, kræve mere kompliceret planlægning og kunne få vanskeligt forudsigelige konsekvenser. De offentligt tilgængelige oplysninger giver på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at en sådan beslutning er truffet, eller at en større operation er nært forestående. CBS News’ rapportering om det amerikanske militærs beredskabsplanlægning viser derimod, at forskellige militære handlemuligheder er blevet undersøgt.

Konklusion: Risikoen for en ny amerikansk operation i Caribien

Den 27. oktober 2026 er der ikke tilstrækkeligt belæg for at hævde, at USA allerede har besluttet at gennemføre en militæroperation mod Cuba. Samtidig vil det være forhastet at afvise scenariet som en usandsynlig politisk fantasi. I løbet af kort tid er der kommet usædvanligt mange signaler fra forskellige dele af det amerikanske magtapparat, fra Det Hvide Hus og Udenrigsministeriet til CIA og SOUTHCOM.

En mulig forklaring er, at administrationen søger et hurtigt udenrigspolitisk resultat forud for midtvejsvalget. Det er en hypotese, som fortjener at blive undersøgt. Det er derimod for tidligt at konkludere, at Trump er parat til at indlede en ny militær konflikt alene for at opnå en mulig fordel ved valget.

Efter begivenhederne i Venezuela i januar 2026 fremstår muligheden for en pludselig amerikansk militæroperation i Caribien ikke længere som et rent teoretisk spørgsmål. Udviklingen i de kommende dage bliver derfor vigtig at følge. Washington kan komme til at forsøge at skabe en ny udenrigspolitisk situation omkring Cuba, selv om der endnu ikke foreligger beviser for, at en militæroperation er blevet besluttet.

Andrij Lutjkov, særligt for InformNapalm.