Trepartssamtalerne mellem Ukraine, Rusland og USA i Abu Dhabi er blevet sat på pause efter to dages forhandlinger. Samtidig har Rusland gennemført omfattende angreb mod ukrainske byer, hvilket har ført til betydelige ødelæggelser af infrastruktur og civile tab.
Forhandlingerne den 24. og 25. januar 2026 beskrives som det første trepartsmøde siden Ruslands invasion i 2014. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj karakteriserer samtalerne som konstruktive. Ifølge russiske statsejede medier blev forhandlingerne dog sat på pause uden konkrete resultater, men det fremgår, at konsultationerne fortsætter i de kommende dage. En ny samtalerunde er planlagt til den 1. februar i Abu Dhabi.
Forhandlingsformat og institutionelle begrænsninger
Valget af Abu Dhabi som mødested for trepartssamtalerne afspejler forhandlingernes begrænsede institutionelle ramme. Forhandlingerne føres uden for Europa og uden for etablerede europæiske og euroatlantiske strukturer, hvilket reducerer EU’s direkte institutionelle indflydelse.
De Forenede Arabiske Emirater har i de senere år etableret sig som diplomatisk mellemmand i internationale konflikter ved at opretholde fungerende relationer med både Vesten, Rusland og Ukraine. Landet opfattes som et neutralt mødested uden formelle sikkerhedspolitiske forpligtelser over for nogen af parterne.
Samtaleformatet indebærer samtidig, at EU ikke deltager som direkte part, selv om unionen er en central politisk, økonomisk og militær støttegiver til Ukraine. Dette begrænser muligheden for at integrere spørgsmål om langsigtede europæiske sikkerhedsordninger i den aktuelle forhandlingsproces.
Samtalerne i Abu Dhabi kan dermed ses som endnu et eksempel på, at centrale diplomatiske processer vedrørende krigen føres uden for europæiske institutioner, selv om konflikten grundlæggende vedrører Europas sikkerhedsorden.
Omfattende russiske angreb under forhandlingerne
Natten til den 24. januar blev Ukraine udsat for et omfattende angreb. Ifølge den ukrainske ledelse anvendte Rusland over 370 droner og 21 missiler rettet mod Kyiv og andre dele af landet. Angrebene ramte vigtig infrastruktur i flere regioner og forårsagede omfattende strømafbrydelser.
Ifølge præsidentens medarbejder Oleksij Kuleba blev cirka 1,2 millioner husstande strømløse som følge af angrebene. I Kyiv blev 800.000 abonnenter ramt, mens 400.000 husstande i Tjernihiv mistede elforsyningen. I Kharkiv blev det rapporteret, at en fødeafdeling var blevet ramt, og blandt de sårede befandt sig et barn.
Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha karakteriserede angrebene som kyniske i lyset af den igangværende forhandlingsproces. Han oplyste, at angrebene ikke blot ramte befolkningen, men også forhandlingsbordet, og argumenterede for, at Ruslands handlemåde viser, at landet ikke tilstræber fred.
Det territorielle spørgsmål forbliver centralt
Det territorielle spørgsmål udgør den centrale hindring i forhandlingerne. Rusland opretholder krav om kontrol over hele regionerne Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizjzja, herunder de områder, som Ukraine fortsat kontrollerer. Kremls talsmand Dmitrij Peskov bekræfter, at Rusland fastholder kravet om, at ukrainske styrker skal trækkes tilbage fra Donbas.
Putin oplyste over for den amerikanske delegation under møder forud for trepartssamtalerne, at det er meningsløst at håbe på en løsning uden en afklaring af det territorielle spørgsmål. Ifølge Putins rådgiver Jurij Usjakov er der ikke fundet nogen kompromisløsning vedrørende territorierne, selv om visse amerikanske forslag kunne drøftes.
Præsident Zelenskyj bekræftede under Verdensøkonomisk Forum i Davos, at det territorielle spørgsmål fortsat er uløst. Han oplyste, at Ukraine og USA har opnået enighed om sikkerhedsgarantier efter en eventuel afslutning på krigen, men at detaljerne om disse garantier ikke er blevet offentliggjort.
Magtbalance og militær udvikling
Rusland fortsætter med at lægge pres på flere frontafsnit. Ifølge analytikere fra Center for Østeuropastudier befinder russiske besættelsesstyrker sig tæt på Vovtjansk og Kupjansk i Kharkiv-regionen samt Pokrovsk i Donetsk-regionen. Der er rapporteret om mindre russiske fremrykninger i Zaporizjzja-regionen, hvor forsvarslinjer er blevet gennembrudt.
De begrænsede territorielle fremrykninger er opnået til en høj militær pris. Ifølge analyseprojektet, der drives under navnet DeepState, erobrede Rusland i løbet af 2025 yderligere 4.366 kvadratkilometer ukrainsk territorium, svarende til cirka 0,75 procent af Ukraines areal.
Fremrykningerne har fundet sted samtidig med, at der er rapporteret om omfattende russiske personeltab fra flere frontafsnit. Oplysninger om dræbte og sårede varierer mellem forskellige kilder, men samstemmende vurderinger baseret på åbne kilder viser, at tabene er uforholdsmæssige i forhold til den territorielle gevinst.
Ukraine har i samme periode opretholdt evnen til modangreb. Natten til den 24. januar angreb ukrainske styrker et oliedepot i den russiske region Penza. Ifølge den ukrainske generalstab opstod der brand som følge af angrebet. Ukraine har gennemført gentagne angreb mod russiske oliefaciliteter for at påvirke eksportindtægter og brændstofforsyningen til det russiske militær.
Energiinfrastruktur som strategisk mål
Angreb mod energiinfrastruktur, som rammer den ukrainske civilbefolkning, udgør en central del af den russiske strategi. Efter angrebet den 9. januar 2026, hvor Rusland ifølge rapporter anvendte hypersoniske Oresjnik-missiler, stod omkring halvdelen af Kyivs etageboliger uden varmeforsyning. I alt blev omkring 6.000 bygninger i hovedstaden ramt.
Ukraines havnemyndighed rapporterede, at Rusland gennemførte 96 angreb mod havneinfrastruktur i Odesa-regionen i løbet af 2025, hvilket er næsten tre gange så mange som i 2024. Et russisk ballistisk missil ramte den 23. januar 2026 kajen i havnen Tjornomorsk, hvor et maltesiskflaget fartøj lå fortøjet. Flere containere blev ødelagt, og olie lækkede ud.
EU’s udenrigschef Kaja Kallas karakteriserede anvendelsen af Oresjnik-missiler som en klar eskalation rettet mod Ukraine og som en advarsel til USA og Europa. EU-Kommissionen meddelte, at 447 nødgeneratorer ville blive leveret til Ukraine for at genoprette elforsyningen til hospitaler og andre kritiske funktioner.
De gentagne angreb mod civil infrastruktur har samlet set langsigtede civile konsekvenser. Belastningen af sundhedssystemet øges gennem tilbagevendende skader på sundhedsinstitutioner, strømafbrydelser og personalebortfald i krigsramte regioner.
I vinterperioden påvirkes den civile modstandskraft yderligere af kombinationen af strømafbrydelser, mangelfuld varmeforsyning og begrænset adgang til vand. Dette forstærker de humanitære konsekvenser også i områder langt fra den aktive frontlinje.
Angreb mod energiinfrastruktur bidrager samtidig til sekundære befolkningsbevægelser. Midlertidige evakueringer og øget intern migration er observeret i regioner, hvor grundlæggende samfundsfunktioner over længere perioder ikke kan opretholdes.
Diplomatisk momentum uden våbenhvile
Den nuværende udvikling bekræfter de konklusioner, der blev draget i InformNapalms artikel den 29. december, om at en våbenhvile uden en territorial og sikkerhedspolitisk løsning risikerer at cementere den russiske besættelse snarere end at afslutte konflikten.
Forhandlingsprocessen fremstår på nuværende tidspunkt primært rettet mod at håndtere strategiske positioner og sikkerhedskrav frem for at opnå en umiddelbar våbenhvile.
Trods diplomatiske kontakter er der ikke kommet nogen våbenhvile i stand. Forhandlingsprocessen fortsætter parallelt med igangværende militære operationer. En våbenhvile ville fastfryse den militære situation på et tidspunkt, som ikke vurderes som gunstigt for nogen af parterne.
Amerikanske embedsmænd oplyste ifølge Reuters, at cirka 90 procent af spørgsmålene mellem Ukraine og Rusland er afklaret, men at det territorielle spørgsmål og suverænitetsspørgsmålet fortsat mangler at blive løst af parterne selv. USA’s udenrigsminister Marco Rubio oplyste, at forhandlingerne har gjort fremskridt, men at meget arbejde fortsat mangler.
Sveriges statsminister Ulf Kristersson oplyste forud for samtalerne, at Sverige ikke har information, der tyder på, at Rusland har ændret sin grundlæggende holdning til fred med Ukraine. Han understregede vigtigheden af realistiske forventninger forud for samtalerne.
Langsigtet konfliktlogik
Udviklingen peger mod en fortsat konflikt, hvor militære operationer foregår samtidig med, at diplomatiske kontakter opretholdes. Forhandlingsprocessen mangler et tidsfastsat slutpunkt. Rusland har signaleret, at militære operationer fortsætter, indtil Moskvas krav er opfyldt.
Samlet set kan det konstateres, at de igangværende forhandlinger ikke har medført nogen reduktion i den russiske militære aktivitet. Diplomatiske kontakter føres parallelt med fortsatte angreb mod ukrainsk territorium og civil infrastruktur.
Forhandlingsprocessen foregår dermed uden en etableret våbenhvile og uden ændringer i de russiske territoriale krav. Den militære udvikling og den diplomatiske proces følger på nuværende tidspunkt separate spor.
Læs andre artikler fra InformNapalm
- Våbensmugling via Krim i det russiske 291. regiment og Vostok-Achmat
- Privat diplomati truer europæisk sikkerhed med underminering af transatlantisk orden
- Forhandlinger uden våbenhvile følger etableret stormagtslogik
Distribution og genoptryk med henvisning til kilden er velkommen! Creative Commons – Attribution 4.0 International – CC BY 4.0. Følg os på Facebook og Twitter.
InformNapalm modtager ingen økonomisk støtte fra nogen regering eller sponsor. Organisationens eneste støtter er individuelle frivillige og læsere. Man kan også støtte InformNapalm ved at give månedlige minidonationer via Buymeacoffee.
