Et hændelsesforløb som kan påvirke krigens udvikling i Ukraine og europæisk sikkerhed er blevet bemærket. Det drejer sig om nye og delvist uklare initiativer som konstateres at kunne forværre europæisk sikkerhed. Vurderingen udgår fra at foranstaltninger som præsenteres som fredsbestræbelser i stadig højere grad består af uordnede initiativer uden formelt statsligt ansvar. Disse initiativer risikerer at undergrave europæisk sikkerhed alvorligt gennem fravær af institutionel forankring og gennemsigtighed.
Det er blevet kendt at Donald Trump har sendt to privatpersoner, Steve Witkoff og svigersønnen Jared Kushner, til møder med russiske repræsentanter. Jared Kushner mangler diplomatisk erfaring og har tidligere haft uformelle kontakter af betydning for USA’s Mellemøstenpolitik uden institutionel forankring. Denne type parallelt diplomati forekommer nu i spørgsmål som vedrører europæisk sikkerhed og en igangværende krig med konsekvenser for Ukraines fortsatte eksistens og for stabiliteten i Europa. Dette svarer ikke til statslig udenrigspolitik men et privat initiativ af sikkerhedspolitisk karakter.
Møder uden mandat
Det er ligeledes blevet rapporteret at Witkoff og Kushner har holdt møder i Miami med Ukraines forsvarsminister Rustem Umerov og chefen for generalstaben Hnatov. Dette efter at Ruslands præsident har afvist den amerikanske fredsplan som var tiltænkt at blive præsenteret som en udenrigspolitisk fremgang. Forhandlingerne resulterede ikke i nogen overenskomst. Ruslands præsident fremførte krav om territoriale indrømmelser og gentog ultimative betingelser lignende dem som blev udtrykt i år 2022. Disse krav svarer ikke til forhandlinger men krav om kapitulation.
Der opstår spørgsmål om hvorfor europæisk sikkerhed behandles af privatpersoner uden formelle beføjelser, uden relevant erfaring og uden ansvar over for statslige institutioner. Fraværet af udenrigsforvaltningen, professionelle diplomater og indsigt fra kongressen vækker yderligere spørgsmål. Udenrigspolitik som føres gennem private initiativer, risikerer at svække etablerede institutionelle strukturer.
Mangelfuld kontrol
I USA reguleres diplomati gennem lovgivning og over for kongressen. Diplomatiet skal repræsentere nationens samlede interesser og ikke en begrænset gruppe privatpersoner med adgang til penge og politisk magt.
Den model som nu aktualiseres, har historisk været forbundet med mangelfuld kontrol, mangelfuld dokumentation og fravær af institutionelt ansvar. Sådanne fremgangsmåder har tidligere ført til uorden og utilfredsstillende resultater.
Afvist plan
Den amerikanske plan bestod indledningsvis af 28 punkter. Ukraine afviste planen. Derefter blev den reduceret til nitten punkter som igen blev afvist af Ukraine. Dokumentet blev senere delt op i fire dele som nu diskuteres med Rusland på trods af at Ukraine formelt har afvist indholdet. Dette betyder at fremtidsspørgsmål behandles uden Europas og Ukraines medvirken og uden medvirken fra de allierede som berøres. Samtaler er blevet ført af amerikanere uden mandat, uden tilstedeværelse af de væbnede styrker som påvirkes af krigens udvikling.
Denne udvikling vurderes ikke at svare til en sammenhængende strategi. Den giver udtryk for kaos og for forsøg på at opnå politiske resultater uden grundlag i et formelt forhandlingsgrundlag.
Fortsatte angreb
Samtidig fortsætter de militære angreb mod Ukraine. Angreb rettes mod energiinfrastruktur og samfundsvigtig virksomhed, og flere regioner rammes af afbrydelser i elforsyningen.
Det er ligeledes blevet fremført af Trump at Zelenskyj burde have indgået en aftale i februar. Ved flere lejligheder har Trump anklaget Ukraine for at have startet krigen. Dette kan opfattes som en påstand om at modstand mod væbnet aggression udgør en fejlvurdering og at territoriale indrømmelser ville udgøre en hurtig løsning uden hensyntagen til sikkerhedspolitiske konsekvenser eller international ret.
Uklar proces
Yderligere udtalelser vedrører Trumps påstand om at beslutninger allerede skulle være truffet sammen med Ukraine. Det er uklart hvilke beslutninger der menes, hvilke aktører der har deltaget og hvilken dokumentation der findes. Fraværet af indsigt, pressekonferencer og allierede aktører vækker spørgsmål.
Parallelt har Putin gentaget krav om territoriale indrømmelser gennem tvang eller ukrainsk tilbagetrækning. Nogle kompromiser er ikke blevet redegjort for. Udtalelsen må anses for at svare til et ultimatum.
Kapitulation eller fred
Et centralt spørgsmål vedrører hvilken fred der menes når disse processer benævnes som fredsindsatser samtidig med at modpartens krav svarer til kapitulation. En orden hvor Europas grænser ændres gennem tvang, hvor Rusland gives mulighed for fortsat oprustning og hvor Ukraine risikerer at blive omdannet til en ustabil zone svarer ikke til en holdbar fred men en udskudt konflikt.
Samtidig følger russiske beslutningstagere udviklingen i USA. Splittelse i kongressen, parallelle private initiativer og bestræbelse efter hurtige aftaler kan opfattes som mulighed for et autoritært system at udnytte uorden.
Ukrainsk modstandskraft
Der findes ligeledes en anden udvikling. Ukraine agerer ikke som et passivt objekt for ydre beslutninger. Landet fremfører tydelige stillingtagen, afviser krav om kapitulation og modsætter sig løsninger som formuleres uden landets medvirken. Dette vurderes at styrke Ukraines stilling og udgør et grundlag for en fremtidig fred.
Samlet set vurderes udviklingen ikke at svare til fredsforhandlinger. Den udgør et advarselssignal. Beslutninger inden for den vestlige verden i dette spørgsmål kan få langvarig påvirkning på Europas sikkerhedsorden. En fred som udformes af aktører uden professionel kompetence og uden formelt mandat risikerer at skabe ustabilitet.
Historiske eksempler på parallelt diplomati
Historiske eksempler viser hvordan privat eller parallelt diplomati har ført til alvorlige sikkerhedspolitiske konsekvenser. I år 1938 gennemførte Storbritanniens premierminister Neville Chamberlain flere personlige møder med Adolf Hitler uden tilstedeværelse af udenrigsministeriet eller professionelle diplomater. Kontakterne skete parallelt med den officielle britiske udenrigspolitik og manglede fuldt mandat fra parlamentet. Resultatet blev Münchenaftalen, hvor Tjekkoslovakiet blev tvunget til at afstå Sudetenland uden selv at få lov til at deltage i forhandlingerne. Denne privatinitierede aftale blev opfattet som en indrømmelsespolitik som svækkede Europas sikkerhedsorden og bidrog til Anden Verdenskrigs udbrud.
Henry Kissinger gennemførte i 1971 hemmelige rejser til Beijing via pakistanske og rumænske mellemmænd uden at informere hverken udenrigsministeriet eller kongressen på forhånd. Selv om resultatet langsigtet var positivt, skabte metoden en parallel udenrigspolitik som omgik institutionelle strukturer og svækkede udenrigsministeriets rolle i flere år.
Reagan-administrationens Iran-Contra-affære 1985–1986 betød at private aktører og embedsmænd uden for den officielle kanal organiserede våbensalg til Iran og finansiering af Contras-guerillaen i Nicaragua. Virksomheden manglede kongressens godkendelse og brød mod amerikansk lov. Affæren afslørede hvordan skyggelignende diplomati kan føre til retlige og institutionelle kriser og tillidsskader for hele den amerikanske udenrigspolitik.
Samtidige eksempler
Erik Prince arrangerede i januar 2017 et hemmeligt møde på Seychellerne mellem en russisk oligark tæt på Ruslands præsident og repræsentanter for den tiltrædende Trump-administration. Mødet manglede alt officielt mandat fra udenrigsministeriet og blev ikke rapporteret til ansvarlige myndigheder. Formålet var at oprette en parallel kommunikationskanal til Rusland. Hændelsen blev senere undersøgt af Mueller-undersøgelsen som et eksempel på ikke-autoriseret udenrigspolitisk virksomhed.
Jared Kushner opretholdt i 2017–2018 direkte og delvist udokumenterede kontakter med Saudi-Arabiens kronprins Mohammed bin Salman og De Forenede Arabiske Emiraters ledelse parallelt med den officielle amerikanske Mellemøstenpolitik. Kontakterne bidrog blandt andet til blokaden mod Qatar og til at USA’s officielle standpunkt i flere spørgsmål blev overrasket af beslutninger som allerede var truffet via den private kanal.
Under Tysklands genforeningsproces førte flere vesttyske industrileder og bankfolk direkte samtaler med sovjetiske repræsentanter om økonomiske garantier uden at koordinere med forbundskansler Kohls officielle forhandlinger. Disse parallelle kontakter skabte usikkerhed om hvilke forpligtelser der faktisk var blevet gjort og vanskeliggjorde den officielle diplomatiske proces.
Afsluttende vurdering
En holdbar fred kræver åben og professionel diplomatisk virksomhed, forståelse for den russiske stats ageren samt respekt for allierede staters interesser. Den kræver ligeledes statsligt ansvar og gennemsigtighed i håndteringen af internationale spørgsmål. Privat eller parallel diplomati som mangler formelt mandat og institutionel forankring har historisk vist sig at føre til svækkede sikkerhedsgarantier, utydelige forpligtelser og gensidig samt øget risiko for fremtidige konflikter.
Den nuværende udvikling med udokumenterede møder, fravær af allieret koordination og distancering fra Ukraine som hovedpart forstærker billedet af en proces som ikke bygger på fælles strategi men på enkelte initiativer. Sådanne fremgangsmåder risikerer at undergrave den europæiske sikkerhedsorden på lang sigt og bidrager til at udnytte splittelse inden for den vestlige verden. Kun en tilbagevenden til ordnede, gennemsigtige og inkluderende forhandlinger under ansvarlige statlige institutioner kan skabe forudsætninger for en fred som er holdbar og respekterer folkeretlige principper.
Læs andre artikler fra InformNapalm
- 33 ansatte ved fængsel nr. 10 i Mordovija ansvarlige for overgreb mod ukrainske krigsfanger
- Ruslands hybridkrig mod NATO og Ukraines militære transformation
- OKBMLeaks: Hemmelige dokumenter om komponentproducenten for Su-57 og PAK DA Poslannik
Distribution og genoptryk med henvisning til kilden er velkommen! Creative Commons – Attribution 4.0 International – CC BY 4.0. Følg os på Facebook og Twitter.
InformNapalm modtager ingen økonomisk støtte fra nogen regering eller sponsor. Organisationens eneste støtter er individuelle frivillige og læsere. Man kan også støtte InformNapalm ved at give månedlige minidonationer via Buymeacoffee.
