Ruslands PR-trick for en tilbagetrækning fra Syrien er en vildledende manøvre. 14 marts 2016 overraskede Rusland verden ved at begynde en tilbagetrækning af sine styrker fra Syrien.
Præsident Vladimir Putin erklærede, at hovedparten af de russiske styrkerne skulle trække sig tilbage fra Syrien, fordi Moskva havde formået at gøre det muligt for Assads hær og dens allierede til at vende krigen i deres favør. I september 2015 satte Rusland ud fightere, krigsskibe og ca. 4.000 soldater til at beskytte sine militære anlæg samt støtte Bashar Assads hær militært. I november sidste året, placerede Rusland også ud S-400 missilforsvarssystemer siden Tyrkiet skudt ned en russisk SU-24 som en reaktion på en overtrædelse af tyrkisk luftrum. Piloten blev dræbt.
Ruslands PR-trick som tilpasningsstrategi
14 marts annoncerede Moskva om en tilbagetrækning af de vigtigste styrkerne fra Syrien i løbet af de to til tre dage, men tillagde, at 1000 soldater vil forblive i Syrien. Ifølge det officielle antal, har aktiviteterne i Syrien kostede 33 milliarder russiske rubler og har givet anledning til spørgsmål om dets omkostningseffektivitet og antallet af civile ofre.
Ruslands erklæring blev præsenteret af mange medier som en samlet tilbagetrækning inden en endelig tilbagetog. På trods af dette, vil Rusland bevare sin militære tilstedeværelse i Syrien som før. Russiske luftværnssystemer, inklusive S-400 luftværnsraketter forbliver på flybaserne. De gør det muligt at effektivt lukke Syriens luftrum. I mellemtiden, kommer russiske flåden til at overvåge Syriens kyst.
Kreml har bekræftet sine planer om at holde militærbaserne i Tartus og Khmeimim fuldt operationelle og fortsætter med at give Syriens regering det nødvendige udstyr og militær bistand. To uger efter Moskvas annoncering af tilbagetoget fortsætter luftangreben. Marine, fly, kampvogne, luftforsvarssystemer og tropper forbliver i landet. Der er kun et lille antal fly med besætning der bliver taget hjem.
Med andre ord, betyder denne «sensationelle tilbagetrækning» en reduktion af personale og udstyr, samt en rotation af tropper. Mange eksperter påpeger, at det kun var et spørgsmål om en planlagt rotation af kampfly og personel for eftersyn af udstyr efter en intens periode af operationer. I stedet har tilbagetrækningen blevet præsenteret som en reel tilbagetrækning til propagandaformål.
Vi kan konkludere, at russiske ledelsen bluffer fordi Moskva ikke plejer at sige, hvad der vil ske. Kreml har konsekvent løjet om tilstedeværelsen af sine tropper, eller snarere fravær, om krigen i det østlige Ukraine. De løj også om, hvem som var målet for luftangreben i Syrien. Kreml manipulerer information og fortæller omverden, medier og ledere, hvad de ønsker at høre, eller hvad de ønsker at få dem til at tro.
Grundkræfter på offensiven i Palmyra
Et første bevis på, at russiske landtropper vil forblive i Syrien kom mindre end to uger efter den «overraskende annonceringen», og dette fra slagmarken. 26 marts var byen Palmyra generobret af Assads styrker fra Daesh, bakket op af russiske bombefly og landtropper. Ifølge Pentagon, var det første gang russiske bombefly koncentreret sin bombekampagne på terrorgruppen.
InformNapalms analysegruppe har fundet billeder der bekræfter russiske hærens tilstedeværelse i Palmyra. Baseret på nyt materiale fra de russiske soldaternes sociale netværksprofiler, bekræftes det, at spejdere fra 20 infanteribrigaden [enhed 22220, Volgograd, Sydlige Militærdistriktet] er involveret i kampene. Blandt andet har soldaten Sergei Gavrilov uploadet nye, i kampzonen geotaggede, billeder på det sociale netværket VKontakte.
Det viser endnu engang, at Moskvas «overraskende annonceringen» var ikke kun en tilpasning af sin strategi, men også et vellykket forsøg på at opnå PR, primært i landet, men også i udlandet. Der er stadig et spørgsmål at stille, hvorfor nu? På den ene side, er den russiske annonceringen af en politisk grund, der sammenfalder med den nye våbenhvileaftale og FN’s fredsforhandlinger. På den anden side, er der flere andre grunde.
Ruslands præsident Vladimir Putin har sagt, at man nået sine mål i Syrien, siden luftangrebenes begyndte i september 2015. Ifølge Kreml, er ekstremisterne blevet skubbet væk fra Latakia, kommunikationen med Aleppo er genoprettet, blokaden af luftbasen Kweire er blevet løftet og provinserne Hama og Homs ryddet.
Geopolitiske og økonomiske mål
Lad os understrege, at Ruslands kontroversielle engagement i Syrien er blevet styret af flere prioriteter. Disse er designet til at beskytte Moskvas geopolitiske og økonomiske interesser, navnlig for at beskytte sin egne gaseksport. Derfor er det ønskelig at forhindre en potentiel konkurrent i Syrien, hvis Assad regimet falder.
Det første mål
Det første mål var, at Rusland ønskede at forsikre Assad-regimets stabilitet, som led katastrofale nederlag i foråret og sommeren 2015 efter at miste byen Idlib i det nordlige Syrien, og flere andre regioner.
Det andet mål
Det andet mål var, at svække den syriske opposition, som kan være et alternativ til Bashar Assad. Kreml har ikke skjult sit ønske om at også teste og demonstrere sine væbnede styrker og våben.
Det tredje mål
Men det vigtigste punkt og det ultimative mål var ikke Syrien. Ved at gribe ind i Syrien under etiketten «kampen mod terror» ønskede Rusland at reducere sin internationale isolation og bruge den som et trumfkort i en tvist med Vesten om Ukraine.
Assads regime, der betragtes som en vigtig partner i Mellemøsten, blev reddet fra at blive væltet, og er til en vis grad stabiliseret. Men Assad hær russisk agterude gav ikke store sejre på slagmarken. Bashar Assad har endnu ikke været i stand til at vinde i Syrien, og Rusland er stadig isoleret af Vesten. Den maksimale mål at genopbygge forholdet til Vesten efter den russiske intervention i Ukraine ikke er opnået. I mellemtiden har det syriske regime ikke generobret hele det nationale område.
Putinregimet mislykkedes i sin strategiske og langsigtede mål at løfte isolationen og sanktionerne. Det mislykkedes at få indrømmelser fra Vesten om Ukraine, og blive en del af en global koalition mod Daesh. Putin krævede en sådan koalition for et år siden i sin tale før FN Generalforsamling. Faktisk fik han at vide, at den amerikanskledede internationale koalition allerede findes, og at ingen ønsker at oprette en ny. Det skal også understreges, at presset på Moskva er fortsat høj, da Ruslands luftangreb har krævet mange civile liv. Den UK-baserede menneskerettighedsorganisationen «Observatorium for Menneskerettigheder” har vurderet, at de russiske luftangreben siden september sidste år har dræbt ca. 1100 soldater fra islamiske staten og mere end 1700 civile.
Små sejre ved lave omkostninger
Det ser ud til, at Rusland ønskede at erklære en sejr bygget på små sejre til en minimal pris at få den fremtidige PR, som ønsket. En større russisk engagement kan føre til et stressende og kaotisk konflikt scenarie der store tab og omkostninger kan overstige fordelene. Så Putin ønskede at erklære sejr nu, uanset hvad der sker bagefter.
Den indenlandske offentlige mening
Putin gør alt for at tilfredsstille den nationale offentlige mening gennem den statskontrollerede propagandamaskine. Dette er måske mere vigtigt for Kreml end forhandlinger på internationalt plan. Ved at erklære en militær sejr i Syrien og annoncere en tilbagetrækning, har Moskva opnået en sejr af den offentlige mening, uanset hvad der sker i fremtiden.
Økonomiske faktorer
Selvfølgelig har en reduktion af den russiske militære tilstedeværelse i Syrien en økonomisk grund. En svag økonomi har ikke råd til enorme militærudgifter over en længere periode. Ruslands økonomi er allerede hårdt ramt af lave oliepriser, inflation, rubelens devaluering og vestlige sanktioner på grund af Moskvas engagement i den igangværende konflikt i Ukraine. Den syriske operation har kostet Rusland $ 700 til $ 800 millioner, ifølge et estimat fra Reuters.
Stigende spændinger med Tyrkiet
Noget som har afskrækket Moskva har været stigende spændinger med Tyrkiet. Flere medier, specielt de russiske, har rapporteret, at Tyrkiet og Saudi-Arabien er klare til at begynde en operation med sine særlige kræfter for at støtte den syriske opposition på plads.
Luftforsvarssystemer til Syriens opposition
Intelligence-rapporter har også rapporteret, at Golfstaterne leverer bærbare luftværnssystemer til den syriske opposition. 12 marts to dage før den russiske annoncering, skød en raket ned et syrisk MiG-21. Derfor er sandsynligheden for tab af fly i Syrien meget høj. At påstå sejr efter et sådant tab ville være kompliceret.
Truslen af et nyt Afghanistan
Truslen af et nyt Afghanistan, hvor Rusland ville være tvunget til at implementere flere tropper på jorden i Syrien er skræmmende. I en yderligere militær optrapning ville russerne kunne se billeder af soldater, der kommer tilbage i kister, mens de stadig bærer negative minder fra Afghanistan og Tjetjenien. En intensivering af kampene vil uundgåeligt også føre til en stigning i dødsfald, især civile, som kan øge isoleringen af Moskva.
Det er tydeligt, at russerne vil styrke Asad-regimets kontrol over den vigtige vestlige del af Syrien. Der er ingen tvivl om, at det sket en tilbagetrækning, og at det resterende russiske kontingent er i stand til at opretholde seneste månedernes sejrer. Derudover er der andre af Assads allierede der forbliver i Syrien som tusindvis af iranske soldater fra Revolutionsgarden, soldater fra Hizbollah, shiitiske militser fra Irak og Pakistan.
Rusland har til en betydelig omkostning genskabt den situation som herskede i begyndelsen af 2015. Da eksisterede et dødvande mellem Assads regime og oppositionen. Desuden er situationen i Syrien meget ustabil. Hvis Moskva reducerer sin støtte til Damaskus og Tyrkiet og Golfstaterne samtidig giver mere støtte til oppositionsgrupper, ville konsekvenserne for Assads regime være kritisk.
Spørgsmålet er, om Rusland, som er isoleret og påvirket af sanktioner, med sin nedadgående økonomi på grund af lave oliepriser, vil være i stand til at bære byrden af at beskytte Assad på lang sigt? Spørgsmålet er også, om Moskva er klar til at handle, hvis andre magtfulde aktører griber ind på slagmarkerne i Syrien. Svarene vil komme tidligt næste år.
Vi anbefaler vores læsere til at dele vores publikationer på sociale netværk. Deling af vores forskning kan stabilisere informationstrender og forebygge konflikter.
CC BY 4.0 – Ruslands PR-trick er skrevet af Michael for InformNapalm. Ved genoptryk eller genbrug af materialet er et aktivt link til vores projekt ønskelig.
