I løbet af 2024 blev der iværksat eksperimentel installation af Starlink-terminaler på russiske rekognoscerings- og angrebsdroner med henblik på at omgå ukrainske systemer til elektronisk krigsførelse. Ved udgangen af 2025 og begyndelsen af 2026 udviklede denne anvendelse sig til en etableret og systematisk praksis med direkte indvirkning på gennemførelsen af angreb mod civil infrastruktur.
Satellitbaseret kommunikation via Starlink muliggør stabil styring under forhold med aktiv elektronisk forstyrrelse, overførsel i realtid af operative data samt øget rækkevidde og præcision. Denne anvendelse har medført en teknisk styrkelse af den operative kapacitet hos russiske ubemandede luftfartssystemer.
Dokumenteret anvendelse på russiske ubemandede luftfartssystemer
Tilgængelig dokumentation viser installation af Starlink-terminaler på flere typer russiske ubemandede luftfartssystemer.
1. Droner af typen Shahed, også kendt som Geran, med en rækkevidde på op til cirka 2.000 kilometer, er i perioden 2024–2026 observeret med Starlink-udstyr på nedskudte eksemplarer.
2. Droner af typen Molniya, herunder varianterne Molniya-2 og Molniya-2R, med en rækkevidde på cirka 50–60 kilometer, er tilpasset rekognoscerings- og angrebsopgaver. Dokumentation viser anvendelse af Starlink Mini fra og med december 2025, blandt andet inden for den russiske enhed Rubikon.
3. Droner af typen BM-35, med en rækkevidde på op til cirka 500 kilometer, er observeret med Starlink-installationer i forbindelse med angreb mod Dnipro og Odesa i januar 2026.
Oplysninger fra vestlige og ukrainske undersøgelser, herunder publikationer i Der Spiegel med bekræftelser fra Ukraines militære efterretningstjeneste, samt analyser fra Defense Express, Institute for the Study of War og eksperten i elektronisk krigsførelse Sergiy Beskrestnov, viser, at Rusland målrettet opskalerer anvendelsen af Starlink for at modvirke ukrainske forstyrrelsessystemer.
Indførsel af Starlink-udstyr til Rusland gennem omgåelse af sanktioner
På trods af gældende sanktioner og producentens offentlige udtalelser om manglende direkte leverancer til Rusland sker indførsel af Starlink-terminaler via parallelimport gennem tredjelande.
En OSINT-analyse udført af forskere tilknyttet Nordsint og offentliggjort af InformNapalm i januar 2026 viser, at indførslen finder sted via transitruter gennem lande i Mellemøsten, Centralasien og Asien. Aktivering af terminalerne sker via konti registreret uden for Rusland i kombination med anvendelse af vildledende tolddeklarationer.
I denne sammenhæng har InformNapalm modtaget kopier af luftfragtdokumenter fra virksomheden Emaross Group FZE. Dokumentationen vedrører en forsendelse fra Dubai World Central i De Forenede Arabiske Emirater til Bisjkek i Kirgisistan i maj 2024. Denne rute forekommer gentagne gange i dokumenterede eksportmønstre til Rusland.
En gennemgående metode i disse transporter er manipulation af toldklassificering. I de pågældende fragtdokumenter blev Starlink-udstyr deklareret som routere og adaptere med HS-kode 87089900, beregnet til bildele, i stedet for telekommunikationsudstyr. Metoden anvendes for at reducere sandsynligheden for afsløring ved toldkontrol.
Samlet set indikerer de tilgængelige oplysninger en systematisk tilførsel af Starlink-udstyr til Rusland med henblik på militær anvendelse.
Konsekvensvurdering og identificerede indsatsbehov
Den samlede information viser, at tilførslen af Starlink-terminaler til Rusland medfører direkte militære og humanitære konsekvenser. Anvendelsen i droneangreb mod civil energiinfrastruktur påvirker el-, vand- og varmeforsyningen, særligt i vinterperioder.
Den samlede vurdering peger på behovet for styrket eksport- og transitkontrol af satellit- og telekommunikationsudstyr til lande, der anvendes som videreeksportknudepunkter til tredjelande. Derudover foreligger der behov for analyse af leverede terminaler samt gennemgang af deres faktiske anvendelse.
Tekniske og administrative foranstaltninger til begrænsning eller blokering af terminaler, der anvendes i strid med sanktioner, udgør yderligere indsatsområder. Koordination mellem sanktionsmyndigheder, toldmyndigheder og producenter vurderes som nødvendig for at identificere lastmaskering og manipulation af toldkoder.
Anvendelsen af Starlink i russiske militære systemer indebærer, at teknologien ikke længere kan betragtes som udelukkende civil. Kontrol med leverandørkæder vurderes derfor at udgøre et sikkerhedsanliggende med direkte tilknytning til beskyttelsen af civilbefolkningen.
Terrorangreb mod civilt persontog med russiske droner udstyret med Starlink
Et konkret eksempel på konsekvenserne af Ruslands anvendelse af Starlink i militære droneoperationer er et målrettet angreb gennemført af russiske angrebsdroner mod det civile nattog nr. 47/103 Barvenkovo–Tjop, som transporterede 291 passagerer.
Ifølge tilgængelige oplysninger affyrede de russiske væbnede styrker tre angrebsdroner af typen Shahed. Dronerne indhentede toget i nærheden af bebyggelsen Jazykove, cirka 77 kilometer fra frontlinjen. Én drone ramte skinnerne foran lokomotivet, mens to andre ramte en passagervogn midt i togsættet.
Gennemførelsen indikerer, at angrebet ikke var tilfældigt, men koordineret. Operatørerne af de ubemandede systemer havde via realtidsovervågning mulighed for at konstatere, at angrebet var rettet mod togvogne med civile passagerer.
Ifølge oplysninger offentliggjort af det ukrainske tidsskrift Fokus oplyste radio- og forsvarseksperten samt rådgiver for Ukraines forsvarsminister, Sergiy Beskrestnov, at de Shahed-droner, der blev anvendt ved angrebet, var udstyret med satellitkommunikationssystemet Starlink.
Internationale reaktioner og tekniske forudsætninger
Samme aften, den 27. januar, rettede Polens udenrigsminister Radosław Sikorski en offentlig opfordring til Elon Musk om at begrænse mulighederne for det russiske militærs anvendelse af Starlink. Opfordringen blev besvaret offentligt af Elon Musk, som afviste krav om foranstaltninger.
I denne sammenhæng bør det bemærkes, at virksomheden SpaceX teknisk har mulighed for selektivt at deaktivere sine terminaler. I september 2023 forekom der oplysninger i internationale medier om, at Elon Musk i 2022 handlede i hemmelighed. Han skulle have beordret afbrydelse af Starlinks satellitkommunikation omkring den midlertidigt besatte Krim-halvø. Foranstaltningen blev angiveligt iværksat for at forhindre en ukrainsk operation. Operationen omfattede brug af maritime droner. Målet var fartøjer tilhørende Sortehavsflåden. Disse befandt sig i havnene i det midlertidigt besatte Sevastopol.
Det kan ikke udelukkes, at omfattende international opmærksomhed og bred mediedækning kan påvirke fremtidige stillingtagen. Et stort antal offentliggørelser i indflydelsesrige internationale medier omtaler anvendelsen af Starlink i russiske droneangreb. Disse offentliggørelser vurderes at kunne bidrage til øget opmærksomhed om sikkerhedsrisici. Risiciene følger af at teknologien anvendes i angreb mod civilbefolkningen. Problemstillingen vedrører ikke alene Ukraine. Den har også relevans i en bredere international sammenhæng.
Læs andre artikler fra InformNapalm
- Våbensmugling via Krim i det russiske 291. regiment og Vostok-Achmat
- Privat diplomati truer europæisk sikkerhed med underminering af transatlantisk orden
- Forhandlinger uden våbenhvile følger etableret stormagtslogik
Distribution og genoptryk med henvisning til kilden er velkommen! Creative Commons – Attribution 4.0 International – CC BY 4.0. Følg os på Facebook og Twitter.
InformNapalm modtager ingen økonomisk støtte fra nogen regering eller sponsor. Organisationens eneste støtter er individuelle frivillige og læsere. Man kan også støtte InformNapalm ved at give månedlige minidonationer via Buymeacoffee.
