Metoden bygger på tre informationsniveauer. Det første viser, hvad den ukrainske side officielt rapporterer på et givet tidspunkt. Det andet omfatter det, der allerede kan fastslås gennem OSINT på baggrund af offentliggjort billed- og videomateriale. På det tredje niveau indgår de yderligere konklusioner, som eksterne analytikere drager på baggrund af dette materiale.

Officielle rapporter og OSINT har forskellige funktioner

Formålet med sammenligningen er ikke at afgøre, hvilken type kilder der gengiver frontlinjen mest præcist. Generalstabens rapportering og OSINT-baseret kortlægning har forskellige funktioner i vurderingen af situationen. At en lokalitet ikke nævnes i en operativ rapport, er ikke i sig selv tegn på, at der ikke foregår kamphandlinger dér. Tilsvarende er det heller ikke bevis for varig kontrol over et område, at man kan fastslå optagelsesstedet for en enkelt video.

Når et optagelsessted er fastslået, bekræfter det først og fremmest tilstedeværelse på stedet eller forekomsten af en bestemt hændelse inden for et afgrænset tidsrum. Men når disse kilder sammenholdes systematisk, tegner der sig et interessant mønster.

Når OSINT kommer det officielle situationsbillede i forkøbet

Eksterne OSINT-analytikere kan i nogle tilfælde indhente og sammenstille oplysninger, før de offentliggøres officielt. En ukrainsk enhed offentliggør en video fra kamphandlinger, som er godkendt til videreformidling. En OSINT-analytiker fastslår optagelsesstedet og sammenholder det med tidligere fastslåede steder og med den samlede kortlægning af kampenes udvikling. Analysen kan dermed give et væsentligt bredere situationsbillede.

Konklusionerne kan handle om fremrykning, tilbagetrækning, russiske styrkers infiltration eller ukrainske enheders tilstedeværelse. Vurderingerne kan også gælde steder, hvor officielle kilder endnu ikke har meldt om nogen ændring. Etablerede analyseinstitutter bruger ligeledes den slags materiale i deres vurderinger. Institute for the Study of War inddrog i sin rapport den 17. september stedfæstet materiale. Det blev brugt til at vurdere situationen på frontafsnittene i retning af Kupjansk og Dobropillja.

Dermed opstår et paradoks. Grundmaterialet kan allerede være godkendt til offentliggørelse. Men de samlede konklusioner, der kan drages gennem yderligere analyse og sammenligning med supplerende kilder, kan alligevel rumme væsentligt flere oplysninger end dem, den ukrainske side officielt har offentliggjort.

At en video offentliggøres, betyder derfor ikke automatisk, at hensynet til operationssikkerheden bortfalder for alle de oplysninger, der kan udledes af materialet. Jo mere af den slags materiale der bliver tilgængeligt, desto mindre bliver råderummet for fortsat at holde oplysninger tilbage. Eksterne OSINT-analyser kan dermed give et langt mere detaljeret situationsbillede, før den militære ledelse vurderer, at det er hensigtsmæssigt at offentliggøre tilsvarende oplysninger.

Det ville samtidig være forkert uden yderligere belæg at hævde, at OSINT-offentliggørelser tvinger den militære ledelse til at offentliggøre oplysninger. En sådan årsagssammenhæng kan ikke fastslås ud fra åbne kilder. Offentliggørelserne ændrer derimod det informationsmiljø, som den militære ledelse skal operere i.

Vivaldi og operationssikkerhed set fra fjendens perspektiv

Offensivoperationen Vivaldi på frontafsnittet ved Lyman er et særligt tydeligt eksempel set fra fjendens perspektiv. Allerede den 11. september rapporterede den russiske Z-kanal Vojennyj Osvedomitel om en mulig ukrainsk modoffensiv nord for Lyman. Også Rybar, som har forbindelser til det russiske forsvarsministerium, rapporterede om situationen. Det skete, før den ukrainske side officielt offentliggjorde operationen.

Oplysningerne handlede om en ukrainsk modoffensiv nord for Lyman og om, at russiske styrker muligvis blev presset tilbage mod floden Zjerebets (arkiv). Samtidig pegede kanalens skribenter på et grundlæggende problem. De kunne ikke med sikkerhed fastslå omfanget af den ukrainske fremrykning, fordi Ukraines forsvarsstyrker ikke offentliggjorde oplysninger om operationen og heller ikke videoer af deres fremgang.

Den 15. september ændrede situationen sig. Ledelsen af 3. armékorps offentliggjorde den første fase af Vivaldi. Ifølge oplysningerne var 75 kvadratkilometer blevet ryddet for russiske styrker, der var trængt ind i området. Yderligere 10 kvadratkilometer var blevet befriet fra russisk besættelse, Serednie var blevet befriet, og flere andre områder var blevet ryddet.

I de følgende dage blev der offentliggjort kort, GoPro-optagelser fra angrebsenheder og andet materiale fra operationen. Derefter ændrede den russiske kanals dækning sig også. Hvor skribenterne tidligere havde konstateret, at der manglede bekræftelse, fordi Ukraine ikke offentliggjorde oplysninger om operationen, skrev de nu om de “første bekræftelser”.

Det nye materiale bestod af offentliggjort ukrainsk billedmateriale, som kunne stedfæstes. På den baggrund forsøgte de russiske skribenter at rekonstruere den ændrede form på fremspringet i frontlinjen ved Lyman (arkiv).

Fra tavshed om operationen til detaljeret OSINT-analyse

Forløbet illustrerer informationens livscyklus på den moderne slagmark. Ukraines forsvarsstyrker gennemfører først en operation uden at offentliggøre oplysninger om den. I den periode har den russiske militære ledelse også kun et ufuldstændigt billede af situationen. Når en afsluttet fase offentliggøres på kontrolleret vis, ændrer informationssituationen sig. Derefter offentliggøres materiale fra kamphandlingerne og bliver tilgængeligt for OSINT-analyse. Optagelsessteder fastslås og sammenholdes med andre åbne kilder.

På den måde kan forløbet rekonstrueres langt mere detaljeret:

1. Ukraines forsvarsstyrker gennemfører en operation
2. Oplysninger om operationen holdes tilbage
3. Den russiske militære ledelse har kun et ufuldstændigt billede af situationen
4. En afsluttet fase offentliggøres på kontrolleret vis
5. Materiale fra kamphandlingerne offentliggøres
6. Optagelsessteder fastslås ved hjælp af OSINT
7. Forløbet kan derefter rekonstrueres langt mere detaljeret

Den ukrainske side har udtrykkeligt bekræftet, at det at holde oplysninger tilbage var en del af operationsplanlægningen. Ifølge ISW bidrog den strenge operationssikkerhed til, at Vivaldi kom som en operativ overraskelse, samtidig med at den begrænsede den russiske kommandos forståelse af situationen.

Operationssikkerheden ophørte ikke, da operationens første fase blev offentliggjort. Ledelsen af 3. armékorps fortsatte med gradvist at offentliggøre materiale fra kamphandlinger, der allerede var afsluttet. Samtidig blev oplysninger om de efterfølgende faser fortsat holdt tilbage. Den 18. september oplyste det ukrainske militær, at operationen stadig var i gang, og at visse oplysninger derfor ikke blev offentliggjort.

Operationssikkerhed er ikke et enten-eller. Resultatet af en afsluttet fase kan offentliggøres, deltagende enheder kan navngives, og tidligere optaget materiale kan vises. Tidligere kamphandlinger kan på samme måde rekonstrueres. Samtidig kan oplysninger om styrkernes aktuelle positioner, den videre operationsretning, reserver og planlægningen af næste fase fortsat holdes hemmelige.

At oplysninger er offentligt tilgængelige, betyder ikke, at de er sikre at dele

Den moderne slagmark er mere gennemsigtig end nogensinde. Droneaktivitet, indsamling af satellitbilleder, brande og soldaternes egen dokumentation efterlader store mængder digitale spor. Det samme gælder russiske angreb på ukrainske stillinger og ukrainske angreb på russiske mål. Oplysninger fra civile og bidrag fra snesevis af uafhængige OSINT-analytikere tilfører yderligere materiale.

Muligheden for helt at skjule, at en bestemt hændelse har fundet sted, bliver derfor gradvist mindre. Samtidig viser Vivaldi, at en operations reelle omfang og resultat stadig kan holdes hemmeligt længe nok. Det samme gælder styrkernes gruppering og den videre planlægning. En informationsfordel kan dermed få konkret operativ betydning.

Russiske informationskilder med fokus på krigen så også i en periode kun enkelte tegn og kunne ikke samle dem til et pålideligt helhedsbillede. Da ukrainsk materiale begyndte at blive offentliggjort, udfyldte OSINT-analyser hurtigt informationshullet.

Følsomme oplysninger offentliggøres ikke altid

InformNapalm har derfor bevidst valgt ikke at kortlægge hver eneste mindre ændring langs frontlinjen fra dag til dag. Oplysninger om steder, som vestlige OSINT-grupper har fastslået, bliver heller ikke automatisk viderebragt i det ukrainske informationsmiljø. Det betyder ikke, at den OSINT-baserede kortlægning af fronten ophører.

Der er forskel på at kunne fastslå et forhold og på, om det er hensigtsmæssigt straks at systematisere det. Det samme gælder, når en oplysning suppleres med yderligere materiale og spredes til et langt bredere publikum.

Der er også en anden side af sagen. ISW fremhæver i sin analyse af Vivaldi et systematisk problem med forvrænget rapportering i den russiske militære kommandokæde. Fejlagtige eller overdrevent optimistiske rapporter kan give den russiske kommando et dårligere billede af situationen og bidrage til forkerte beslutninger.

InformNapalm er i sit arbejde gentagne gange stødt på materiale, der viser en forskel mellem den faktiske situation og det, russiske chefer rapporterer op gennem kommandokæden. En del af dette materiale offentliggøres bevidst ikke. I andre tilfælde udsættes offentliggørelsen efter anmodning fra den ukrainske side. Årsagen er hensynet til operationssikkerheden. Der er ingen grund til at hjælpe den russiske side med hurtigere at rette sine egne fejlvurderinger.

Informationsbilledet ændrer sig over tid

For at illustrere analysen er der udarbejdet en forenklet infografik. Den viser ikke den aktuelle kontaktlinje, men sammenligner tre informationslag ud fra situationen den 18. september 2026. Det første lag består af den officielle ukrainske kommunikation. I det andet indgår OSINT-signaler, der er tilgængelige i åbne kilder. Det tredje rummer en vurdering af, i hvilket omfang hensynet til operationssikkerheden i praksis er blevet ophævet.

Situationen udvikler sig hele tiden. Enkeltoplysninger kan derfor med tiden gå fra at være følsomme til senere at blive offentliggjort. Det er et af de centrale mønstre, analysen viser. Jo længere tid der er gået siden en hændelse, desto flere oplysninger bliver tilgængelige i åbne kilder. At oplysninger er offentligt tilgængelige, betyder imidlertid ikke, at de tilhørende krav til operationssikkerhed automatisk er bortfaldet.

For OSINT-miljøet er det derfor ikke nok blot at fastslå en oplysning. Det er lige så vigtigt at vurdere, om den bør offentliggøres på det pågældende tidspunkt. Selvcensur blandt ukrainske og vestlige OSINT-grupper kan bidrage til Ukraines forsvarsstyrkers operative succeser. Det er en mere ansvarlig tilgang end at forsøge at være den første til at fortælle, hvilke styrker der har befriet hvilke områder, mens operationen stadig er i gang.

Artiklen er skrevet af Andriy Lisitsyn.