Russiske medier begyndte, bevidst og organiseret, at benytte ukrainske borgere, lang før den russiske militære invasion. De fleste af de russiske medieprojekter fortsatte aktiviteterne efter annekteringen af Krim og den væbnede intervention i det østlige Ukraine.
Nogle af dem har ændret sit navne, mens de mest glødende propagandister er flyttet til Rusland og fortsætter sin virksomhed derfra.
Russiske medier i Ukraine
Forbuddet mod russiske kanaler, der sender i Ukraine har også spillet en rolle i etableringen af de pro-russiske medieprojekter. Med krigens udbrud ændrede russiske medieprojekter alt indhold. Nu ville man bruge “blød magt” og “narret” objektiv journalistik. Dette i stedet for at traske på rå propaganda som under den tid da Kuchma, Jusjenko og Janukovitj var præsidenter.
Disse medieprojekter benytter sig af nogle virkelige pro-ukrainske journalister, der gør arbejdet på højeste faglige niveau. Generelt medieprojekterne på Paretoprincippet og leverer 80% neutrale oplysninger og 20% russisk propaganda.
Ukrainske hacktivister fra gruppen MadUkrop$_Crew har afsløret nogle af de russiske medieprojekternes hemmeligheder. Baseret på deres data, analyserer vi her indholdet af den russiske journalist Iskander Khisamovs emailkonto (indholdet kan downloades her).
Journalisten Iskander Khisamov
Iskander Khisamov begyndte sin journalistiske karriere i Usbekistan, men flyttede i 90’erne til Rusland, hvor han arbejdede for en lang række medier i Moskva. Efter den orange revolution, kom han til Kiev for at lancere den ukrainske version af den russiske erhvervsavis Expert, som han hade indtil 2009. Han blev efterhånden et velkendt ansigt i Ukraines medielandskab og arbejdede selv for Serhiy Tyhypkos præsidentkampagne. Han tog senere del i lanceringen af den ukrainske version af avisen Reporter og arbejdede som studievært på Tv-kanalen UBR. Han foregav at forstå ukrainsk politik og simulerede en storm af aktivitet.
Russiske Wikipedia giver en temmelig detaljeret biografi af Iskander Khisamov, redigeret af hans underordnede efter at han revideret og godkendt websiden 2015.
Efter Maidan arbejdede Khisamov en tid i Ukraine. Dette før han endelig flyttede til Moskva, hvor han nu er redaktør af hjemmesiden Ukraina.RU. Dette er et russisk projekt. Det ejes og drives af den helt statsejede “nyhedsbureau” Russia Today (tidligere RIA Novosti). Projektet giver det officielle russiske holdning til spørgsmål, der har at gøre med Ukraine.
Projektbeskrivelsen er noget mærkeligt: “Ukraina.RU skal være en komplet informations og analyseressource, specielt for Ukraine og er primært rettet mod et ukrainsk publikum”.
Kanalen vil blive sat i oppositionel niche, der i øjeblikket er ledig på grund af de ukrainske myndighedernes handlinger. Gennem sin placering i Rusland får Ukraina.RU mulighed, at frit distribuere en alternativ strategi til ukrainske forhold, og repræsentere et synspunkt, der deles af millioner af pro-russiske ukrainske borgere.
Projektbeskrivelse fra 4. april 2016
Modtagerne af kanalen skal opfatte den som en del af den ukrainske mediesfære. Billedet nedenfor viser et uddrag af en projektbeskrivelse dateret 4. april 2016.
Journalisten Ihor Huzhva
Den ukrainske journalist Ihor Huzhva har hjulpet Khisamov at lancere nye projekter i Ukraine. I løbet af 90’erne havde Huzhva arbejdet for regionale medier i Donetsk før han flyttede til Moskva i 2001. Der arbejdede han for den russiske “spindoktor” Gleb Pavlovskiy og derefter på Expert Magazine, samme kontor som Khisamov. Senere vendte han tilbage til Ukraine og er nu redaktør af dagbladet Segodnja, der ejes af oligarken Rinat Akhmetov og hans firma SCM.
Afsløringen af korrespondancen mellem Khisamov og Huzhva begynder i 2009 og omfatter næsten 400 e-mails.
Den mest aktive periode var 2013, hvor Guzhva forlod Ukraine og forsøgte at starte en karriere i Moskva. Selv om der ikke var nogen journalistjobs for Huzhva i Moskva, åbnede et nyt felt for ham, i Ukraine. Han blev ejer af holdingselskabet Media-Invest Group, som netop lanceret gratisavisen Vesti, Vesti FM-radiostation, ugeavisen Vesti Reporter og tv-kanalen UBR. Fra den ydmyge start, som almindelig journalist, havde Huzhva hurtigt og lystigt blevet en af Ukraines største mediemoguler. Dette rejste nogle spørgsmål om finansiering og oprindelse.
I forbindelse med købet af satellitkanalen UBR, juni 2013, blev Huzhva selskabets administrerende direktør. Han inviterede ind sin gamle ven Khisamov og gav ham jobbet som oplæser af programmet “Itogi Nedeli”.
Lad os tage et kig på nogle interessante tal forbundet med de russiske medieprojekter. For eksempel modtog Khisamov en generøs månedsløn på ca. UAH 50.000 (den ukrainske gennemsnitlige løn var omkring UAH 3500) af en ukendt kanal med næsten ikkeeksisterende seertal. Pengene til sådanne høje lønninger kunne næppe være fra virksomhedens reklameindtægter.
Producer Serhyi Lohunov
Seks måneder senere skrød Serhyi Lohunov, producer på UBR, over kanalens første succeser. De var ikke meget at juble over, men i det mindste noget at rapportere til kanalens russiske sponsorer.
Nyhedskanalen tiltrak ikke seere. I sommeren 2014 fik kanalen en advarsel for live-udsendelser af russiske terrorister. Krigen og kanalens virkelige mission gjorde det svært at skjule dens sympatier, hvor meget kanalen end forsøgte at efterligne ukrainske massemedier.
I 2015 arbejdede Khisamov som chefredaktør for Radio Vesti. Nedenfor – en lønningsliste hos et Vestiprojekt: “Reporter 2013”.
Vi bemærker, at Khisamovs projekt også forsøgt at gøre reklameindtægter, primært i kontanter.
Disse indtægter antages komme fra hans analysecenter “Expert Advice”. Projektet blev ændret og Khisamov med det (billedet nedenfor).
I 2015 besluttede han at blive involveret i et andet projekt, denne gang med erfaring fra propagandafejl der er blevet begået af UBR og Vesti.
En ny nyhedsportal under Iskander Khisamovs ledelse, Strana.UA, startede i februar 2016 (billedet nedenfor).
Uanset hvor meget journalisterne forsøgte at holde sig til princippet om objektivitet 80%, propaganda 20%, var projektet stadig påvirket af Kreml.
Den 5. marts 2016 spurgte imidlertid Khisamov Huzhva om resignation. Denne vending synes at have givet Huzhva hovedpine. Han spurgte flere gange om grundene til at Khisamov så pludseligt og uventet ønsker afskedigelse (billedet nedenfor).
Snart efter overtog Khisamov ansvaret for hjemmesiden, Ukraina.RU, det russiske regimesponserede projekt med dedikeret Ukrainsk perspektiv. Hans information og producerede indhold var den samme som før. Nu gjorde han det til en officiel russisk ressource. Umiddelbart efter han forlod Vesti begyndte Khisamov rekruttere journalister fra Ukraine.
Oversættelse af tredje afsnittet (billedet ovenfor): “En ting. Dette job kræver selvfølgelig at jeg skilter i offentligheden med min position. Helt ærligt, jeg er bange for at det bliver umuligt for mig at vende tilbage til Ukraine, hvis jeg producerer ren propaganda på hjemmesiden under mit eget navn. Hvis en sådan kritik (og jeg antager, at du ønsker, at webstedet skal være baseret på intelligent kritik) ville blive præsenteret i Ukraine, ville det være godt. Men fra Moskva … i betragtning af hvor hurtigt information spredes. Det kan blive et problem for mig. Måske kan du lette min angst.”
Journalister er meget kyniske mennesker. De er meget klare over, hvad og for hvem de skriver.
Nye medieprojekter, der beskæftiger eller bruger åbenlyst pro-russiske journalister dukker fortsat op i det ukrainske medielandskab. Nogle projekter er ligetil propaganda, mens andre i det mindste, forsøger at efterligne en slags objektivitet. Sådanne projekter har altid stabile finansielle grunde og har det meget godt. Hvorfor sådanne projekter er fortsat tilladt til at operere i Ukraine er fortsat et åbent spørgsmål.
Ansvarsfraskrivelse
Materialet i denne artikel er blevet forelagt for InformNapalm af det ukrainske samfund MadUkrop$_Crew til yderligere analyse og bearbejdning. InformNapalm påtager sig intet ansvar for materialets oprindelse eller hentning.
Materialet er oversat og redigeret af Von de Plume.
Dette materiale er produceret for InformNapalm og kan reproduceres under Creative Commons (CC-BY). Ved genoptryk eller genbrug af materialet er et aktivt link til vores projekt ønskelig.
Vi opfordrer vores læsere til at aktivt dele vores publikationer på sociale netværk. Det offentliges bevidsthed er afgørende for at forstå krigens virkelighed.
