Den russiske medielobby i Ukraine

Forbuddet mod en række russiske tv-kanalers udsendelser i Ukraine har også været med til at ændre de prorussiske medieprojekters arbejdsmetoder. Efter krigens udbrud måtte de lægge deres redaktionelle linje om og tilpasse indholdet til de nye forhold.

I stedet for den åbenlyse og hårdhændede propaganda, der prægede perioderne under præsidenterne Kutjma, Jusjtjenko og Janukovitj, begyndte projekterne i højere grad at benytte sig af blød magt og en journalistisk form, der skulle fremstå objektiv og uafhængig.

En del af disse medieprojekter beskæftiger også dygtige journalister med oprigtigt proukrainske holdninger. De leverer professionelt journalistisk arbejde, som er med til at give medierne troværdighed. Ifølge InformNapalm bygger projekterne ofte på en model, der minder om Paretoprincippet: Omkring 80 procent af indholdet består af neutrale nyheder og oplysninger, mens de resterende 20 procent bruges til at fremme russiske propagandabudskaber.

Ukrainske hacktivister fra gruppen MadUkrop$_Crew har afdækket oplysninger, der kaster lys over flere af disse medieprojekters interne forhold. På baggrund af deres materiale undersøger vi her korrespondancen fra den russiske journalist Iskander Khisamovs e-mailkonto. Det samlede materiale er offentliggjort af hacktivistgruppen og kan hentes her.

Iskander Khisamov og hans karriere i medierne

Iskander Khisamov begyndte sin journalistiske karriere i Usbekistan, men flyttede i 1990’erne til Rusland, hvor han arbejdede for en række medievirksomheder i Moskva.

Efter den orange revolution kom han til Kyiv for at lancere den ukrainske udgave af det russiske erhvervsmagasin Expert. Han stod i spidsen for projektet frem til 2009 og blev efterhånden et kendt navn i det ukrainske medielandskab. Han arbejdede blandt andet på Serhij Tihipkos præsidentvalgkampagne.

Senere var Khisamov med til at lancere den ukrainske udgave af det russiske magasin Reporter, og han blev studievært på tv-kanalen UBR. Han fremstod som en aktiv kommentator af ukrainsk politik, men InformNapalm stiller spørgsmålstegn ved, hvilke interesser hans omfattende medievirksomhed reelt tjente.

På den russisksprogede udgave af Wikipedia findes en forholdsvis udførlig biografi om Khisamov. Ifølge den gennemgåede korrespondance blev biografien i 2015 redigeret af hans medarbejdere efter hans egne rettelser og med hans godkendelse.

Efter Majdan fortsatte Khisamov en tid med at arbejde i Ukraine, inden han flyttede til Moskva. På tidspunktet for denne undersøgelse var han chefredaktør for hjemmesiden Ukraina.RU, et russisk medieprojekt oprettet af det statslige nyhedsbureau Rossija Segodnja, der afløste RIA Novosti.

Ukraina.RU formidler den russiske stats officielle synspunkter på forholdene i Ukraine. Projektets egen beskrivelse af formål og målgruppe er særlig interessant.

Ifølge projektbeskrivelsen skal Ukraina.RU være et fuldgyldigt informations- og analysemedie med fokus på Ukraine og med den ukrainske befolkning som sin primære målgruppe.

Mediet skal udfylde den plads blandt oppositionelle nyhedsmedier, som ifølge dokumentet er blevet ledig som følge af de ukrainske myndigheders indgreb. Ved at være placeret i Rusland skal Ukraina.RU samtidig have mulighed for frit at formidle alternative synspunkter på ukrainske forhold og repræsentere holdninger, som ifølge projektbeskrivelsen deles af millioner af russiskvenlige ukrainske borgere.

Projektbeskrivelsen fra den 4. april 2016

Det fremgår også af dokumentet, at læserne skal opfatte Ukraina.RU som en naturlig del af det ukrainske medielandskab. Projektbeskrivelsen er dateret den 4. april 2016 og viser, hvordan et medie med base i Rusland skal henvende sig til ukrainske læsere og fremstå som en del af deres hjemlige nyhedsbillede.

Ihor Huzhva og opbygningen af mediekoncernen Vesti

Den ukrainske journalist Ihor Huzhva spillede en vigtig rolle i Khisamovs arbejde med at lancere nye medieprojekter i Ukraine. I 1990’erne arbejdede Huzhva for regionale medier i Donetsk. I 2001 flyttede han til Moskva, hvor han først arbejdede for den politiske strateg Gleb Pavlovskij og senere kom til magasinet Expert, hvor Khisamov også var ansat.

Huzhva vendte siden tilbage til Ukraine og blev chefredaktør for dagbladet Segodnja, der tilhørte oligarken Rinat Akhmetov og hans virksomhedskoncern SCM.

Den korrespondance mellem Khisamov og Huzhva, som InformNapalm har fået adgang til, går tilbage til 2009 og omfatter næsten 400 e-mails. Materialet giver et indblik i deres samarbejde og de medieprojekter, de var involveret i gennem flere år.

Korrespondancen var særlig omfattende i 2013. Det år forlod Huzhva endnu en gang Ukraine og forsøgte at skabe sig en karriere i Moskva. Det lykkedes ham ikke at finde et passende journalistjob, men i Ukraine åbnede der sig til gengæld nye muligheder.

Huzhva blev ejer af mediekoncernen Multimedia-Invest Group, som på kort tid lancerede gratisavisen Vesti, radiostationen Vesti FM og ugebladet Vesti Reporter. Koncernen omfattede også tv-kanalen UBR.

På bemærkelsesværdig kort tid gik Huzhva dermed fra at være almindelig journalist til at blive en af de større aktører på det ukrainske mediemarked. Den hurtige ekspansion fik InformNapalm til at undersøge, hvor pengene til de nye projekter kom fra.

Da satellitkanalen UBR blev købt i juni 2013, blev Huzhva administrerende direktør. Han hentede snart sin gamle kollega Khisamov ind på redaktionen og ansatte ham som vært på programmet Itogi Nedeli, der kan oversættes til Ugens begivenheder.

Lad os se nærmere på nogle af tallene i materialet. Ifølge dokumentationen fik Khisamov en månedsløn på omkring 50.000 hryvnia. Til sammenligning lå den gennemsnitlige månedsløn i Ukraine dengang på omkring 3.500 hryvnia.

Det var en usædvanlig høj løn for en forholdsvis ukendt tv-kanal med meget få seere. InformNapalm tvivler derfor på, at kanalens reklameindtægter alene kunne finansiere så store lønudgifter. Korrespondancen giver anledning til at se nærmere på, hvordan virksomheden blev finansieret.

UBR’s økonomi og produceren Serhij Lohunov

Omkring seks måneder senere kunne UBR’s producer Serhij Lohunov gøre status over kanalens første resultater. De var beskedne, men gav dog noget at rapportere til dem, der finansierede virksomheden. InformNapalm omtaler disse bidragydere som kanalens russiske sponsorer.

UBR formåede imidlertid ikke at tiltrække noget større publikum. I sommeren 2014 modtog kanalen en advarsel fra de ukrainske myndigheder efter direkte udsendelser med repræsentanter for de væbnede grupper i det østlige Ukraine.

Ifølge InformNapalm gjorde krigen det stadig vanskeligere for kanalen at skjule sin politiske orientering, uanset hvor ihærdigt den forsøgte at fremstå som et almindeligt ukrainsk nyhedsmedie.

I 2015 arbejdede Khisamov som chefredaktør for Radio Vesti. Blandt dokumenterne i undersøgelsen findes også en lønoversigt fra medieprojektet Vesti Reporter for 2013.

Materialet viser desuden, at projekterne forsøgte at skaffe reklameindtægter. Ifølge InformNapalms gennemgang tyder korrespondancen på, at en del af betalingerne blev foretaget kontant.

Indtægterne synes ifølge InformNapalm at have forbindelse til Khisamovs analysecenter Expert Advice. Dokumentationen viser samtidig, hvordan både medieprojekterne og Khisamovs rolle i dem ændrede sig over tid.

Strana.UA og en ny redaktionel strategi

I 2015 begyndte Khisamov at engagere sig i endnu et medieprojekt. Denne gang havde man ifølge InformNapalm lært af de fejl, der tidligere var blevet begået på UBR og Vesti, hvor den politiske påvirkning til tider havde været alt for åbenlys.

I februar 2016 blev nyhedsportalen Strana.UA lanceret. Ifølge den gennemgåede korrespondance spillede Iskander Khisamov en central rolle i projektets opbygning og redaktionelle ledelse.

Projektet forsøgte ifølge InformNapalm at følge modellen med 80 procent objektiv nyhedsdækning og 20 procent propaganda. Organisationen vurderede dog, at forbindelsen til Kremls politiske interesser fortsat prægede projektet.

Den 5. marts 2016 bad Khisamov imidlertid Huzhva om at blive løst fra sin stilling. Beslutningen kom tilsyneladende bag på Huzhva, som flere gange forsøgte at få en forklaring på, hvorfor Khisamov så pludseligt ønskede at fratræde.

Korrespondancen viser desuden, at parterne drøftede tilbageleveringen af Khisamovs ansættelsespapirer.

Khisamov rekrutterer ukrainske journalister til Ukraina.RU

Kort efter sin fratrædelse overtog Khisamov ledelsen af Ukraina.RU, et russisk statsfinansieret medieprojekt med særligt fokus på ukrainske forhold.

Ifølge InformNapalm ændrede hverken arbejdsopgaverne eller den redaktionelle tilgang sig væsentligt. Forskellen var, at virksomheden nu blev drevet fra Rusland og havde en officiel tilknytning til et russisk statsligt nyhedsbureau.

Umiddelbart efter at have forladt sin tidligere stilling begyndte Khisamov at rekruttere journalister fra Ukraine. Korrespondancen viser, at en af de mulige medarbejdere var bekymret for de personlige konsekvenser af at arbejde for mediet.

I det tredje afsnit af meddelelsen på billedet ovenfor giver afsenderen udtryk for sin bekymring. Her er afsnittet gengivet på dansk:

»Og så er der én ting til. Det er klart, at dette arbejde indebærer, at jeg offentligt må stå ved en bestemt holdning. Helt ærligt er jeg bange for, at jeg ikke vil kunne vende tilbage til Ukraine, hvis jeg lægger åbenlys propaganda ud på hjemmesiden under mit eget navn.

Hvis den slags kritik – og jeg går ud fra, at I ønsker at basere hjemmesiden på velargumenteret kritik – blev fremsat i Ukraine, ville det være en anden sag. Men når den kommer fra Moskva … med tanke på, hvor hurtigt information spredes, kan det give mig problemer. Måske kan du berolige mig lidt.«

Korrespondancen viser, at afsenderen var bevidst om forskellen mellem at publicere kritik fra Ukraine og at gøre det gennem et medie med base i Moskva. Vedkommende frygtede, at sidstnævnte kunne gøre det vanskeligt at vende tilbage til Ukraine.

InformNapalm fremhæver, at journalister, som medvirker i sådanne projekter, ofte er udmærket klar over, hvilket indhold de producerer, og hvilke interesser deres arbejde tjener.

Russisk informationspåvirkning gennem ukrainske medier

Nye medieprojekter, der ansætter eller benytter åbent prorussiske journalister, bliver ved med at dukke op i det ukrainske medielandskab. Nogle fører ifølge InformNapalm en direkte propagandavirksomhed, mens andre forsøger at fremstå som uafhængige og objektive nyhedsmedier.

InformNapalm peger på, at flere af projekterne råder over betydelige økonomiske ressourcer, selv om deres kommercielle grundlag synes begrænset. Den gennemgåede korrespondance giver indblik i forbindelserne mellem personerne bag medierne og i de redaktionelle strategier, der er blevet udviklet gennem flere år.

Undersøgelsen viser, hvordan de samme medieaktører går igen i projekter som Vesti, UBR, Strana.UA og Ukraina.RU, og hvordan virksomhedernes navne, profiler og arbejdsformer ændrer sig med den politiske udvikling. Efter InformNapalms vurdering er denne tilpasning en del af en bredere russisk strategi for informationspåvirkning rettet mod den ukrainske offentlighed. Materialet i denne artikel er stillet til rådighed for InformNapalm eksklusivt af den ukrainske hacktivistgruppe MadUkrop$_Crew med henblik på yderligere analyse og bearbejdning. InformNapalm påtager sig intet ansvar for materialets oprindelse eller for de metoder, der er blevet anvendt til at indsamle og fremskaffe oplysningerne.