Følgende artikel præsenterer en analyse af provokationer fra Armenien og Aserbajdsjan, der sigter mod at trække Georgien ind i en militær konflikt.
Nyhedsforfalskninger, informationstendenser, radikale udsagn og skjulte instruktioner fra forskellige partier og deres ledere er blevet analyseret specielt for InformNapalms læsere af den georgiske statsforsker Andro Djzasji.
Forfalskning og manipulation fra Armenien
Hvorfor griber Georgien til streng neutralitet? Hvorfor ser georgierne roligt på, når aserbajdsjanere og tyrkere ødelægger det kristne Armenien? Er Georgien blevet tilhænger af terrorisme? Hvorfor er det georgiske folk tavs og ikke protesterer mod brugen af Georgiens luftrum til overførsel af militært gods, der udføres under beskyttelse af godstransport fra Tyrkiet og Israel?
Alt dette er ikke engang en komplet liste over al informationsmanipulation og spørgsmål rejst af den armenske offentlighed, i nogle tilfælde endda af embedsmænd. Dette har været tilfældet siden slutningen af september 2020, hvor de store fjendtligheder mellem Armenien og Aserbajdsjan begyndte.
Foto: Manipuleret information af Armenien om Georgiens position.
Årsagen til disse problemer og manipulationer er enkel. Georgien har en fælles grænse med begge sider af konflikten. Samtidig er fremkomsten af sådanne fornærmelser og påstande et komplekst spørgsmål, der kræver en mere detaljeret analyse.
Manipulerede oplysninger om Georgiens position
Lad os begynde med at bemærke, at både armenske og aserbajdsjanske kilder konstant spreder manipuleret information om Georgiens position i denne militære konflikt. Med udbruddet af store fjendtligheder er der skabt en virtuel informationsfront omkring Georgien. Den mest aktivt formidlede information er publikationer af Flightradar24-kort. Baseret på skærmbilleder taler forfatterne til forskellige indlæg overbevisende om Georgiens hindringer for militær hjælp til Aserbajdsjan fra Tyrkiet og Israel.
Foto: Offentliggørelse af Flightradar24-kort.
Det er slående, at et bestemt segment af brugere på sociale netværk, herunder armeniere, der bor i Georgien, bliver offer for desinformation. Dette bidrager til væksten af anti-georgiske følelser. En anden bekræftelse af dette er protesterne fra armeniere, der bor i Samtskhe-Javakheti-regionen i Georgien. De siger åbent, at de modtog oplysninger fra sociale netværk om, at Georgien tillader transport til Aserbajdsjan, men transport til Armenien er forsinket af forskellige årsager. At dømme efter indlæg og kommentarer på sociale netværk kræver den armenske side, at der åbnes en korridor for levering af våben fra Rusland. Dette uden at tage hensyn til det faktum, at Georgien har forbudt transit af militære transporter siden konfliktens begyndelse. Men armenske kilder forbliver tavse og ignorerer dette faktum.
Påstande fra det højeste niveau
Påstande fra Armenien udtrykkes nu på højeste niveau. For eksempel offentliggjorde den armenske premierminister Nikol Pasjinjan et indlæg med fotografier til støtte for demonstranter, der fortaler solidaritet med Armenien, organiseret af de armenske diasporas rundt om i verden. Disse billeder viser alle de nævnte territoriale toponymer inden for rammerne af deres internationale officielle navne. Men Samtskhe-Javakheti-regionen, området Georgien befolket af armeniere, bliver benævnt “Javakh“. Ifølge armenske nationalister er “Javakh” et armensk territorium, der skal annekteres til Armenien. Samtidig bifalder en voksende del af den armenske offentlighed denne form for udsagn, selvom Jerevan aldrig har indtaget en sådan holdning. Dette kan ses i stigningen i udsagn fra forskellige kilder og sociale netværk. Et eksempel på et sådant initiativ er udsagnene fra Karen Ohanjanyan, der provokerende kræver, at “Javakh” bliver erklæret uafhængig.
Foto: Udsagn fra Karen Ohanjanyan.
Kulminationen af dette hysteri var imidlertid et udsagn fra næstformanden for det armenske parlament, Lena Nazarjan. Hun sagde, at Georgiens uafhængighed blev forsvaret af armenske soldater i “Artsakh”, og Georgien burde støtte Armenien.
Forfalskninger og manipulationer af Aserbajdsjan
Parallelt med den armenske strøm af information mod Georgien er den aserbajdsjanske side også aktiv. I modsætning til armenske kilder spredte aserbajdsjanske kilder “positiv” misinformation om Georgien. Et eksempel er at “takke” Georgien for at tillade landtransport af militært gods fra Tyrkiet til Aserbajdsjan. Som bevis herfor præsenteres gammelt materiale, der ikke har noget at gøre med nutidens begivenheder. Denne falske information blev straks nægtet af den georgiske side. På trods af tilbagevisning tog armenske kilder, herunder den armenske ambassade i Georgien, oplysningerne som en ny kendsgerning. Der er også andre falske nyheder. For eksempel siges det, at tv-tårnet og fredsbroen i Tbilisi lyser i farverne på det aserbajdsjanske flag “til støtte for Aserbajdsjan”.
Foto: Forfalskning af Aserbajdsjan fra nyhedswebstedet Oxu.az.
Nyhedswebstedet Oxu.az var den vigtigste kilde til nyheder. Dette er en “fejl”, der ikke taler for Georgien og bliver viral på både aserbajdsjanske og armenske sociale netværk. Noget der yderligere forværrer situationen.
Den russiske trussel og dens indflydelsesfaktor
Oprindelsen til informationskrigen, beskyldningerne og svarene på ovenstående spørgsmål ligger i de sydlige Kaukasus-landes territoriale problemer og konflikter. Derudover tilføjes Ruslands ambitioner og Georgiens geopolitiske position. Georgien bruges aktivt af en række stater, især Aserbajdsjan og Armenien, i Ruslands interesse. Alt dette indikerer den økonomiske indbyrdes afhængighed af landene i regionen.
Da Armenien er medlem af CSTO, er den korteste og faktisk den eneste rute fra Rusland til Armenien via Georgien. Rusland har besat ca. 20% af Georgien. Derfor vil Ruslands militære engagement i konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan yderligere bringe Georgiens territoriale suverænitet i fare.
Potentiel trussel mod Georgiens sikkerhed
Da Georgien er hjemsted for en temmelig stor diaspora af armeniere og aserbajdsjanere, er der en stigende sandsynlighed for, at repræsentanter for disse mindretal, udsat for falske nyheder og trolling af landsmænd, vil organisere sammenstød og nye inter-etniske konflikter. Derudover er Georgiens energisikkerhed truet, da olie- og gasrørledninger passerer gennem landet. Samtidig øges sandsynligheden for en stor tilstrømning af flygtninge fra de stridende lande i lyset af spredningen af den militære konflikt. Som alle ved, har Georgien allerede internt fordrevne mennesker på grund af de russiske angribere og deres medskyldige i “Abkhasien” og “Sydossetien“.
Øjeblikke i forholdet mellem Armenien og Georgien
Sammenfattende ligner armeniere, inklusive dem der bor i Georgien og andre lande, meget Georgierne. Dette viste sig under den russiske militære aggression i 2008. På trods af dette er der mildt sagt en række “vanskelige øjeblikke” i forbindelserne mellem Armenien og Georgien. Dette er noget, som armenske kilder prøver at blinde øje for. For eksempel har nogle repræsentanter for de armenske myndigheder og oppositionen, herunder Levon Ter-Petrosian, Serzj Sargsian, Tigran Sargsian, gentagne gange nævnt Georgien som en angriber i krigen i 2008 og udtrykt deres støtte til Rusland og den såkaldte “Sydossetien”.
Georgiens territoriale integritet
Derudover minder Georgien om de uvenlige skridt, Armenien har taget, som ikke støttede FNs resolution om tilbagevenden af georgiske flygtninge. Tendensen inkluderer også samarbejde mellem Nagorno-Karabakh og separatisterne i de midlertidigt besatte regioner i Georgien. Og selvfølgelig blev den 102. russiske militærbase i Armenien i august 2008 springbrættet for invasionen af Georgien (PDF). Derudover overtrådte fly fra den 426. flybase i Erebuni det georgiske luftrum mere end en gang. Noget der ikke blev forhindret af den armenske side. Alt dette er i direkte konflikt med Georgiens nationale interesse og territoriale integritet, som konstant trues af den russiske faktor.
Spændinger og væbnet konflikt er en potentiel trussel mod Georgiens sikkerhed og stabilitet. Som et resultat præsenterer Nagorno-Karabakh-konflikten, som allerede har taget form af en aserbajdsjansk-armensk krig, Georgien med nye udfordringer og trusler mod landets frie og demokratiske udvikling.
Skrevet af Andro Djzasji, Tbilisi.
Læs også
- CSTOs strategiske kommandotræning i det sydlige Kaukasus
- Aserbajdsjanske kamikaze-UAV’er, der styrter ned i Georgien, kan være en provokation fra et tredjeland
- Ruslands angreb og besættelse af Georgien i 2008
Distribution og genoptryk med henvisning til kilden er velkommen! Creative Commons – Attribution 4.0 International – CC BY 4.0. Følg os på Facebook og Twitter. Læs mere om hvordan Du støtter InformNapalm.