Efter en udtalelse fra præsident Volodymyr Zelenskyj den 1. september og oplysninger i The Atlantic om en ukrainsk plan om gentagne gange at forstyrre flytrafikken omkring Moskva ser denne virkning nu ud til at udvikle sig til et mere systematisk pressionsmiddel mod Rusland.

Zelenskyj advarer om en ændret sikkerhedssituation i russisk luftrum

Den 1. september fremsatte Zelenskyj en udtalelse, der kan markere en ny fase i Ukraines anvendelse af langtrækkende systemer. Budskabet var i praksis rettet mod internationale flyselskaber, forsikringsselskaber og de stater, hvis flyselskaber fortsat benytter russisk luftrum.

Ifølge Zelenskyj vil det russiske luftrum reelt blive lukket som følge af den krig, Rusland har indledt. Samtidig understregede han, at Ukraine ikke truer civile fly. Antallet af ukrainske droner i russisk luftrum forventes imidlertid at stige. Den civile luftfart må derfor tilpasse sig en ændret sikkerhedssituation.

Sikkerheden i luftrummet over russiske lufthavne er blevet et forhandlingsspørgsmål

En central del af Zelenskyjs udtalelse vedrørte diplomati. Han bekræftede, at Ukraine på USA’s anmodning indstillede angrebene mod Moskva og Sankt Petersborg midlertidigt i perioden fra den 25. til den 27. august. Ifølge ham havde et andet land også henvendt sig til Ukraine med en anmodning om en midlertidig pause i angreb rettet mod Vladivostok. Princippet er, at Ukraine af diplomatiske årsager kan undlade at anvende droner i dele af det russiske luftrum. Det kan ske i visse perioder og i visse retninger for at lette forhandlingerne. Så længe Rusland fortsætter krigen, består risikoen imidlertid for, at ukrainske droner og andre langtrækkende systemer når ind i russisk luftrum. Det kan tvinge Rusland til at lukke lufthavne eller begrænse den civile flytrafik.

Zelenskyjs udtalelse viser dermed, at en midlertidig reduktion af denne risiko kan indgå i internationale aftaler. Ifølge ham kan det russiske luftrum først blive fuldt sikkert igen, når der er gjort reelle fremskridt mod en afslutning på krigen. Sikkerheden i det russiske luftrum er derfor ikke længere alene et spørgsmål om flyvesikkerhed, men kan også få betydning i diplomatiske forhandlinger.

Ruslands civile luftfart har allerede reageret

De første praktiske konsekvenser viste sig næsten øjeblikkeligt. Natten til den 2. september aflyste tyrkiske flyselskaber flere flyvninger til og fra Moskva. Samtidig blev der indført nye restriktioner i lufthavnene i den russiske hovedstad. Det tyrkiske flyselskab Pegasus Airlines lod to fly på vej fra henholdsvis Antalya og Izmir vende om. Det skete, inden den russiske beredskabsforanstaltning officielt blev indført ved Vnukovo-lufthavnen. Beredskabsforanstaltningen indebærer, at flytrafikken midlertidigt begrænses, når myndighederne vurderer, at luftrummet er udsat for en trussel. Flere andre afgange til Moskva med Pegasus og Turkish Airlines blev også aflyst. Det russiske aktiemarked reagerede ligeledes. Efter Zelenskyjs udtalelse faldt aktien i Aeroflot, Ruslands største flyselskab, med mere end 5 procent i aftenhandlen på Moskva-børsen.

Udtalelsen er derfor ikke kun rettet mod Kreml og den russiske offentlighed, men også mod flyselskaber og forsikringsselskaber. For luftfartssektoren har denne type risiko en anden virkning end traditionelle økonomiske sanktioner. Et flyselskab eller forsikringsselskab kan vurdere en flyrute som for risikabel eller for udsat for gentagne forstyrrelser. I så fald er der ikke behov for en ny politisk beslutning eller et formelt forbud.

Flyvninger kan alene på grundlag af operationelle risikovurderinger blive aflyst, udsat eller omlagt. Forstyrrelser i luftrummet kan derfor få økonomiske konsekvenser, længe før der indføres nye formelle sanktioner eller internationale begrænsninger. Det gør den civile luftfart til en særligt sårbar sektor for Rusland.

Fra paraden i Moskva til advarsler rettet mod luftfartssektoren

Ukraine har tidligere anvendt en lignende form for politisk signalering. Den 8. maj 2026 udstedte Zelenskyj dekret nr. 374/2026, hvorved han formelt godkendte afholdelsen af paraden den 9. maj i Moskva. I tidsrummet for arrangementet blev et nærmere angivet område på Den Røde Plads undtaget fra Ukraines planlægning af våbenanvendelse. I sin form kunne meddelelsen opfattes som en politisk provokation, men den var samtidig et konkret militært signal med fastlagte koordinater og tidsrammer. Den blev derfor taget alvorligt både i Rusland og uden for landet.

Nu er omfanget større. Zelenskyjs budskab er ikke længere rettet mod deltagerne i et enkelt arrangement på Den Røde Plads, men mod den internationale civile luftfartssektor. Budskabet indebærer, at risiciene ved at benytte russisk luftrum skal betragtes som en konkret operationel faktor, som flyselskaber og forsikringsselskaber må tage hensyn til.

En ukrainsk plan om at forstyrre den civile luftfart

I august rapporterede magasinet The Atlantic med henvisning til kilder om en ukrainsk plan, der ifølge magasinet har kodenavnet M&M. Planen oplyses at være baseret på anvendelsen af et stort antal billige autonome droner, som gentagne gange skal forstyrre flytrafikken omkring Moskva. De ukrainske myndigheder har dog ikke offentligt bekræftet M&M som et officielt operationsnavn. De har heller ikke bekræftet, at planen gennemføres i den form, The Atlantic beskriver.

Ifølge magasinet er formålet ikke primært at angribe civile lufthavne. Tanken er i stedet, at et stort antal droner skal skabe en tilbagevendende risiko i luftrummet, som får Rusland til selv at begrænse flytrafikken. Hvis forstyrrelserne bliver tilstrækkeligt omfattende, kan internationale flyselskaber og forsikringsselskaber desuden begynde at anse flyvninger til Moskva for at være for risikable eller upålidelige.

Mulige konsekvenser for Moskvas lufthavne

Moskvas lufthavne kan på denne måde blive påvirket uden at være direkte mål for angreb. Gentagne lukninger og forsinkelser kan få internationale flyselskaber til at reducere eller helt indstille deres flyvninger til den russiske hovedstad. Det vil igen kunne forstærke isolationen af Ruslands politiske og økonomiske elite og skabe yderligere økonomisk og politisk pres på Kreml.

The Atlantic skrev også om muligheden for at anvende op mod tusind mindre autonome droner på en enkelt nat. Den 2. september kommenterede magasinets journalist Simon Shuster oplysningerne. En af de kilder, som tidligere havde fortalt ham om M&M, fremsatte en vurdering af Zelenskyjs udtalelse. Ifølge kilden betød udtalelsen, at konceptet var begyndt at blive omsat i praksis.

Der er imidlertid tale om en oplysning fra en af journalistens kilder og ikke en officiel meddelelse fra den ukrainske regering. M&M bør derfor beskrives som en plan, The Atlantic har rapporteret om, og ikke som en offentligt bekræftet ukrainsk operation. Det bagvedliggende strategiske princip er derimod blevet formuleret offentligt af Ukraines præsident. Tilstedeværelsen af ukrainske langtrækkende droner i russisk luftrum kan i sig selv tvinge Rusland til at begrænse den civile flytrafik. Det gælder også, når civile lufthavne ikke er mål for angrebene.

InformNapalm har tidligere beskrevet virkningen

For InformNapalms faste læsere er denne mekanisme ikke ny. I 2025 offentliggjorde InformNapalm en analyse og en infografik med overskriften “Mere end 30 russiske lufthavne blev ramt af gentagne lukninger af luftrummet i sommeren 2025″.

IATA-koden for Sjeremetevo-lufthavnen i Moskva er SVO. De samme bogstaver anvendes også som russisk forkortelse for den såkaldte særlige militære operation. InformNapalm har tidligere henvist til dette ordspil for at beskrive, hvordan krigens konsekvenser i stigende grad også er nået til Moskva.

Gentagne restriktioner i russisk luftrum

I løbet af 2025 tegnede der sig et tydeligt mønster. Ukrainske droner behøvede ikke at angribe civile lufthavne for at påvirke flytrafikken. Alene tilstedeværelsen af langtrækkende droner i nærheden af større luftfartsknudepunkter fik gentagne gange Rusland til at begrænse eller indstille flytrafikken. I sommeren 2025 blev der registreret gentagne restriktioner ved mere end 30 russiske lufthavne. Næsten dagligt blev der indført flyveforbud i forskellige dele af Rusland. Det førte til forsinkelser, omdirigering af fly og omfattende forstyrrelser i passagertrafikken.

I september 2025 gjorde InformNapalm også opmærksom på de økonomiske konsekvenser. Det blev fremhævet, at lukninger af luftrummet over russiske lufthavne påfører Rusland økonomiske tab. En ukrainsk drones flyverute kan passere i nærheden af en større lufthavn. I så fald kan de russiske myndigheder af sikkerhedsmæssige årsager midlertidigt standse den civile flytrafik.

Mekanismen er enkel. En drone kan være på vej mod et militært mål, et olie- eller gasanlæg eller et andet mål. Hvis flyveruten passerer i nærheden af et større luftfartsknudepunkt, kan Rusland af sikkerhedsmæssige årsager lukke luftrummet. Dermed opstår der yderligere økonomiske og logistiske tab, selv om den civile lufthavn ikke er målet for angrebet.

Fra bivirkning til systematisk pressionsmiddel

Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor denne mekanisme først nu synes at udvikle sig til et systematisk pressionsmiddel. Ukraine kan tidligere have manglet et tilstrækkeligt antal langtrækkende systemer til at opretholde et vedvarende pres på store russiske luftfartsknudepunkter. Det kan også have været nødvendigt at øge produktionen af billigere droner og autonome systemer.

Ukraine kan desuden have taget hensyn til de diplomatiske konsekvenser for visse lande. Det drejer sig om lande, hvis flyselskaber fortsat benytter russisk luftrum i stort omfang. En anden mulig forklaring er, at strategien for anvendelsen af langtrækkende systemer har ændret sig. Der kan også være andre årsager. InformNapalm beskrev allerede i 2025 den økonomiske virkning som en følge af Ukraines langtrækkende angreb. Virkningen ser nu ud til at få en mere systematisk rolle.

Ukraine behøver ikke at angribe russiske civile lufthavne direkte for at opnå denne virkning. Det er tilstrækkeligt at skabe en sikkerhedssituation, hvor Rusland regelmæssigt tvinges til at begrænse flytrafikken. Samtidig foretager internationale flyselskaber og forsikringsselskaber deres egne vurderinger af risiciene ved at fortsætte flyvningerne til Rusland.

Ruslands krig mod Ukraine får dermed også stadig tydeligere konsekvenser for landets eget luftrum. Virkningerne mærkes ikke kun i nærheden af militære og strategiske mål, men også i den civile flytrafik.

Artiklen er udarbejdet af Anthony Kubint for InformNapalm.