Ifølge Ukraines generalstab opstod der brand i AOMZ’s støberi efter angrebet. Udstyr i fem produktionsbygninger blev beskadiget. En analyse af satellitbilleder tyder desuden på, at flere produktionsbygninger blev ramt.

AOMZ’s betydning har været kendt længe

Omfanget adskiller sig tydeligt fra det første angreb på anlægget, som InformNapalm har identificeret i åbne kilder, den 4. juli 2025. Dengang blev der rapporteret om et droneangreb og skader på to bygninger, men følgerne var langt mere begrænsede. I mere end et år efter juli 2025 var der ingen åbne rapporter om nye omfattende skader på AOMZ’s produktionskapacitet.

AOMZ er en del af koncernen Taktiske Missilvåben, KTRV. Ifølge oplysningerne om virksomheden på den ukrainske militære efterretningstjeneste HUR’s portal War&Sanctions fremstiller fabrikken elektroniske systemer til præcisionsstyrede artilleri-, missil- og panserværnsvåben. Produktionen omfatter også radarmålsøgere til taktiske styrede missiler, termiske billedsystemer og optoelektroniske produkter. Virksomheden har været omfattet af amerikanske sanktioner siden marts 2022 og er siden også blevet mødt med restriktioner fra flere andre lande.

AOMZ’s militære betydning var altså ikke ny i september 2026. Dens profil, geografiske placering og tilknytning til KTRV har været kendt længe. Samtidig betyder afstanden til Ukraine ikke, at fabrikken har været et lige tilgængeligt mål gennem hele krigen. Ukraines langtrækkende kapacitet, adgangen til sådanne systemer og prioriteringen mellem forskellige mål har ændret sig markant siden 2022.

På den baggrund bliver en anden del af AOMZ-sagen særlig interessant, nemlig den omfattende interne dokumentation.

71 poster og 44 leverandører

Samme dag som angrebet, den 26. september, offentliggjorde Dallas Analytics en gennemgang baseret på intern korrespondance, statslige kontrakter og dokumenter om produktionssamarbejde mellem AOMZ og tilknyttede virksomheder. Materialet dækker perioden fra april 2023 til marts 2025 og indeholder dokumenter fra AOMZ, KTRV, Progress-fabrikken i Mitjurinsk og SKTB Kurganpribor.

Et af de centrale dokumenter er dateret den 9. september 2024 og beskriver, hvordan produktionsprogrammet for 2025 skulle forsynes inden for rammerne af syv statslige kontrakter. Bilaget indeholder 71 poster, der knytter AOMZ-produkter til konkrete leverandører af elektronikkomponenter. Det fremgår også, hvor store mængder der er tale om, hvor mange komponenter der kræves pr. produkt, og hvordan produktionen finansieres.

We took a closer look at the #documents published by @dallas_analytic and spotted another interesting lead.

The leaked AOMZ supply-chain table contains a large 65-SNL component cluster, followed by BA-65 and 65ML assemblies.

Open sources link 65-SNL / 65ML to the Kh-38ML… https://t.co/oSXylZtuns pic.twitter.com/DMG6jCSRVb

— InformNapalm (@InformNapalm) September 26, 2026

Dallas Analytics identificerede 44 leverandørvirksomheder. Den samlede værdi af komponenterne til 2025-programmet udgjorde 583,6 millioner rubler, hvoraf 497,6 millioner allerede var betalt på forskud. Ifølge Dallas Analytics gør dokumenterne det muligt at spore AOMZ’s deltagelse i mindst syv russiske missilprogrammer, herunder Kh-101, R-37M og systemer med tilknytning til Oresjnik.

Et særskilt brev fra KTRV, dateret den 4. marts 2025, viser også den planlagte produktionsmængde. I brevet spørges der, om AOMZ fra 2026 årligt kan levere 500 koblingsenheder, 500 strømforsyningsenheder og 500 batteriaktiveringsenheder. Dertil kommer flere typer kabelbundter og monterede printkort samt 1.000 kabinetter til produkter i 610M-serien.

I åbne kilder forbindes betegnelsen produkt 610M med missilet K-37M/R-37M. Selve dokumentet nævner dog ikke missilets navn. Materialets værdi ligger ikke kun i muligheden for at identificere enkelte missilsystemer. Dokumenterne giver også indblik i dele af den russiske forsvarsindustris interne struktur og viser forbindelserne mellem producent, produkt, komponent, leverandør, mængde og finansiering.

AOMZ, Su-57 og et velkendt spor

AOMZ’s forbindelse til Su-57-programmet fortjener særlig opmærksomhed. Dallas Analytics henviser til korrespondance, hvor AOMZ fremgår som ansvarlig for montering og levering af enheder til produkt 760K(L). Analytikerne forbinder betegnelsen med en variant af R-74-missilfamilien og med Su-57’s bevæbning.

For InformNapalm er det ikke første gang, at intern dokumentation fra en russisk virksomhed i forsvarsindustrien giver et langt tydeligere billede end virksomhedens officielle præsentationer. I 2025 offentliggjorde InformNapalm i forbindelse med OKBMLeaks-gennemgangen interne dokumenter fra den russiske virksomhed OKBM, som deltager i produktionen af komponenter til kampflyet Su-57 og det planlagte strategiske bombefly PAK DA Poslannik.

I OKBMLeaks-sagen var oplysningernes oprindelse kendt. Der var opnået adgang til virksomhedens interne systemer gennem en CYBINT-operation, og materialet blev i flere måneder brugt til støtte for Ukraines forsvarsstyrker og deres partnere, før det blev offentliggjort. Eksemplet er relevant for AOMZ af en særlig grund. Tidspunktet for offentliggørelsen behøver ikke at være det samme som tidspunktet, hvor materialet blev indhentet. Den offentlige effekt behøver heller ikke at være det første resultat af arbejdet med oplysningerne.

Det ville samtidig være forkert at gå ud fra, at det samme forløb gælder for AOMZ. Kilden til dokumenterne er ukendt, ligesom det er ukendt, hvornår de blev indhentet, og hvor længe en eventuel adgang varede. InformNapalms egne erfaringer viser dog, at intern information fra den russiske forsvarsindustri kan bruges i lang tid, før den bliver offentlig.

Hvor stammer AOMZ-dokumenterne fra?

Materialet kan stamme fra kompromitterede informationssystemer eller intern virksomhedskommunikation, fra HUMINT eller via en anden informationskanal. Det er også ukendt, om der er tale om et arkiv, der blev indhentet ved én enkelt lejlighed, eller om nogen havde længerevarende adgang til virksomhedens interne oplysninger.

At materialet indeholder dokumenter fra 2023–2025, beviser ikke, at adgangen var kontinuerlig gennem hele perioden. Der findes heller ingen offentligt tilgængelige oplysninger, som dokumenterer, at materialet blev brugt i planlægningen af angrebene mod AOMZ. Sagen rejser derimod et bredere spørgsmål. Hvad bør man gøre, når man først har fået et sådant informationsgrundlag i hænde?

Fra adgang til effekt

En hypotetisk arbejdscyklus for sådanne efterretninger kan beskrives som adgang – informationsindhentning – analyse af produktionssamarbejder – identifikation af kritiske afhængigheder – ikke-kinetisk påvirkning – fysisk bekæmpelse.

Intern dokumentation kan give oplysninger, der ikke kan ses på satellitbilleder. Den kan vise, hvem der leverer en bestemt komponent, hvor mange eksemplarer der er behov for, hvilke produktionsmængder der planlægges, og hvem der modtager finansiering. Den kan også vise, hvilke virksomheder der er afgørende for, at statslige forsvarsordrer kan gennemføres. På den måde kan en liste over virksomheder omdannes til et kort over produktionsafhængigheder. Oplysninger om en enkelt fabriks mange leverandører kan undertiden have større efterretningsværdi end koordinaterne til selve anlægget. Oplysningerne kan bruges i sanktionsarbejde og eksportkontrol, til at identificere mellemled og importkanaler samt inden for finansiel efterretningsvirksomhed, OSINT og CYBINT.

Fysisk bekæmpelse er kun ét muligt resultat af et sådant arbejde. Det forklarer også, hvorfor der nogle gange kan gå lang tid mellem informationsindhentning og en synlig effekt. En adgang, der ikke er blevet opdaget, kan være mere værdifuld, hvis den bevares, end hvis den afsløres med det samme. I andre tilfælde kan en forsinkelse skyldes begrænsede midler til bekæmpelse, andre operative prioriteter, behov for yderligere verifikation eller problemer med informationsudvekslingen mellem forskellige organisationer. Hvilken betydning nogen af disse faktorer havde i AOMZ-sagen, kan ikke fastslås ud fra åbne oplysninger.

Hvilken rolle spiller cyberstyrkerne?

AOMZ-sagen aktualiserer et spørgsmål, som InformNapalm tidligere har taget op, nemlig behovet for en systematisk militær cyberkapacitet, der er integreret med andre efterretningsdiscipliner.

Det er uvist, om AOMZ-dokumenterne blev indhentet gennem en cyberoperation. Materialet viser dog den potentielle værdi af adgang til interne systemer hos en virksomhed i forsvarsindustrien. Intern korrespondance, kontrakter, specifikationer og produktionsplaner kan bruges til at kortlægge forbindelser mellem virksomheder, identificere kritiske leverandører og vurdere produktionsmængder. Det afgørende er derfor ikke kun evnen til at fremskaffe sådanne oplysninger. Der er også behov for et system, der kan verificere dem, kombinere dem med andre efterretninger og føre resultaterne videre til de aktører, der kan omsætte oplysningerne til konkret effekt.

OKBMLeaks har allerede vist et muligt forløb for en sådan proces. AOMZ-sagen rejser til gengæld spørgsmålet om, hvor systematisk Ukraine kan anvende en lignende arbejdsform i større skala. Nogle gange kan det mest værdifulde resultat af en cyberoperation være noget andet end en ødelagt server eller et offentliggjort datadump. Det kan være en adgang, som modstanderen ikke kender til.

AOMZ skaber fremtiden

Historien rummer også en symbolsk OSINT-detalje. Den 21. september 2026, blot fem dage før angrebet, åbnede museumsreservatet i Azov en udstilling i anledning af AOMZ’s 80-årsjubilæum. Ved åbningen deltog fabrikkens ledelse og medarbejdere, veteraner fra virksomheden og repræsentanter for de lokale myndigheder.

Udstillingen fik navnet AOMZ skaber fremtiden og skulle løbe frem til den 20. januar 2027. Fem dage senere var fremtiden blevet betydeligt mere usikker for i hvert fald en del af AOMZ’s produktionskapacitet.

Materialet er udarbejdet af Andrij Lisitsyn.