InformNapalm præsenterer en artikel, der fremhæver historien om den østrigske borger Jan Marsalek, tidligere leder af Wirecard AG.

Materialet er produceret af InformNapalm Litauen og er baseret på information fra Handelsblatt (2020-07-19), Bellingcat (2020-07-18) og Financial Times (2020-07-10).

Jan Marsalek

Den 25. juni 2020 indgav de tyske retshåndhævende myndigheder konkurs mod et af de førende finansielle teknologiselskaber, Wirecard AG, hvis ledelse er anklaget for bedrageri af omkring to milliarder euro. Virksomhedens chef, Marcus Braun, blev arresteret, og hans stedfortræder, Jan Marsalek, forsvandt efter at han blevet fyret fra virksomheden. Ifølge Financial Times FT har tyske retshåndhævende myndigheder sat en østrigsk statsborger, Jan Marsalek, på den internationale liste over eftersøgte personer. Efterretningstjenester i mindst tre vesteuropæiske lande er interesseret i ham på grund af hans mulige forbindelser med generalstaben for de russiske væbnede styrker, bedre kendt med dets tidligere navn, det første efterretningsdirektorat GRU.

Lejesoldater fra private militære virksomheder

Financial Times har gennemgået Jan Marsaleks aktiviteter og har fundet, at han siden 2015 regelmæssigt har mødt med repræsentanter for EU og Rusland vedrørende projekter til genopbygning af Libyen. Ifølge Financial Times var Marsalek interesseret i at investere i en cementfabrik i Libyen. I 2018 arrangerede han et møde med anonyme eksperter i München om “ansættelse” af 15.000 lejesoldater, som ifølge ham ville beskytte det kommercielle projekt på stedet. De faktiske detaljer om soldaternes opgaver er imidlertid ukendte. Ifølge Financial Times var en russisk statsborger, Andrei Tjuprygin, Jan Marsaleks rådgiver i den libyske operation. Tjuprygin er ekspert i spørgsmål vedrørende arabiske lande og betragtes som en tidligere GRU-medarbejder ifølge efterretningskilder.

Tidligere GRU-officer Andrei Tjuprygin. Foto: Kavpolit.com.

Det vides, at adskillige dusin væbnede lejesoldater fra det private militære selskab RSB Group har været på det libyske cementfirma.

RSB Groups medarbejdere i Libyen. Foto: Twitter.

Østrig-russiske venskabsforening

Ifølge Financial Times samarbejdede Jan Marsalek med den Østrig-russiske venskabsforening, hvis medlemmer medbragte klassificerede oplysninger fra det østrigske indenrigsministerium og sikkerhedstjenesten BVT. Ifølge Financial Times sendte Marsalek også klassificerede oplysninger til det østrigske højre-populistiske parti FPO.

Ifølge Financial Times-kilder var Marsaleks personlige interesse ikke begrænset til Wirecard AG. Han elskede eventyr, noget han ofte fortalte sine kolleger om. Et af disse eventyr var en tur til byen Palmyra i Syrien i 2017, lige efter at den russiske hær havde overtaget byen fra islamiske kæmpere. Ifølge Marsalek rejste han der på invitation fra det russiske militær umiddelbart efter deres vellykkede operation.

Lejesoldater fra det private militærfirma Wagner, en proxy-formation under generalstaben for de russiske væbnede styrker i Syrien. Foto: InformNapalm.

Formlen til neurotoksinet Novitjok

Ifølge Financial Times viste Jan Marsalek i 2018 sine partnere i London fire klassificerede dokumenter fra en undersøgelse foretaget i 2018 af Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben OPCW. Dokumenterne indeholdt oplysninger om angrebet på Sergei Skripal og hans datter Julia samt den kemiske formel for neurotoksinet Novitjok. Det er stadig ukendt, hvordan disse hemmelige dokumenter endte i Marsaleks hænder.

Sergei Skripal i et indkøbscenter i Salisbury, UK. Foto: AFP / Scanpix.

Efter Wirecards konkurs og rapporter om Marsaleks forsvinden rapporterede den tyske avis Handelsblatt, baseret på egne kilder, at østrigeren gemte sig i et privat hus nær Moskva, og hans sikkerhed blev stillet af GRU. Ifølge Handelsblatt, da Marsalek blev fyret fra Wirecard, tog han straks til Hviderusland. Men da spændingerne mellem hviderussiske og russiske politiske ledere eskalerede, blev han ført til Moskva. Inden Marsalek forlod Wirecards hovedkvarter i Dubai, sendte han ifølge Handelsblatt en stor mængde Bitcoins til Rusland.

Jan Marsalek. Foto: Isaan.live. 

Bellingcat, et websted for efterforskningsjournalistik, der er specialiseret i undersøgelse og open source-research (OSINT), gennemførte også en undersøgelse af Jan Marsalek. De bekræftede oplysningerne om, at østrigeren var flygtet til Hviderusland umiddelbart efter hans afskedigelse. Ifølge Bellingcat fløj Marsalek til Tallinn den 18. juni 2020. Der gik han ombord på en privat jet, og den 19. juni landede han i Minsk. Journalisterne kunne bekræfte disse oplysninger ved at gå gennem den russisk-hviderussiske grænsekontroldatabase. En database over Marsaleks ankomst til Hviderusland blev fundet i databasen. Det viste sig, at Marsalek havde forsøgt at vildlede efterforskere ved at købe billetter til Filippinerne, før han rejste til Hviderusland. Derudover forfalskede han også oplysningerne om sin ankomst til immigrationsregisteret. Ifølge Bellingcat erklærede han, efter at han var forsvundet, i sin korrespondance med andre, at han nu var i Asien. Men et af hans svar i en brevveksling afslørede ham. På spørgsmålet fra en tidligere kollega, om den politiske situation er stabil i det land, hvor han er i øjeblikket, svarede Jan Marsalek: “Vær ikke bange, den samme regering har regeret dette land i de sidste 25 år”. Dette svar rejste journalisternes mistanke om, at Jan Marsalek muligvis ikke var i Asien, men i Hviderusland.

Jan Marsalek. Foto: The Insider. 

Journalisterne fandt også, at Marsalek havde besøgt Rusland omkring 60 gange i de sidste ti år. De fleste af hans ture til Rusland fandt sted i 2015–2016. Bellingcat rapporterede, at det var uklart, hvad han gjorde så ofte i Rusland i denne periode, men hans aktiviteter fik sandsynligvis opmærksomheden fra den russiske føderale sikkerhedstjeneste (FSB). I de fleste tilfælde varede Marsaleks ture til Rusland to til tre dage, men i september 2017 tilbragte han mere end en uge i landet. Ifølge undersøgende journalister var han ankommet til Rusland den 9. september 2017 og ville flyve ud med sin private jetfly den 15. september 2017, men FSBs grænsetjeneste tilladt det ikke. Han fik ikke lov til at forlade landet før om aftenen samme dag. Efter denne rejse til Rusland vendte Jan Marsalek ikke tilbage eller i det mindste ikke med det pas, der blev udstedt i Østrig, ifølge Bellingcat.

Jan Marsaleks rejser

Til ture til Rusland brugte Marsalek seks østrigske pas udstedt i hans navn. Men han havde også et diplomatisk pas udstedt af et tredjeland for ikke-borgere. Kun få lande (ikke EU) bruger denne praksis. Lignende pas udstedes til æreskonsuler i ekstraordinære tilfælde. Ifølge Bellingcat har Marsalek gentagne gange pralet af at have pas fra flere lande. Få dage før forsvinden fortalte han en tidligere kollega, at han var en æreskonsul for en navngivet stat.

Jan Marsaleks rejseplan. Foto: Bellingcat.com.

Ifølge undersøgende journalister var FSB meget interesseret i Jan Marsalek. Efter at have kontrolleret FSBs interne database, som indeholder oplysninger om mennesker, som FSB er interesseret i, fandt Bellingcat forholdsvis detaljerede oplysninger om ham. Ifølge forskerne indeholder databasen næsten alle udlændinge, der rejser til Rusland. Navnet på den person, der kommer ind i landet og det pågældende land kommer fra, formålet med indrejse, registrering af ankomst- og afgangstidspunkt og pasnummer angives normalt. Men for Jan Marsalek blev der indsamlet yderligere oplysninger, dvs. en udtømmende liste over hans rejser uden for EU siden 2015. FSBs klare motiv for at indsamle yderligere oplysninger bør være rekruttering. Den seneste version blev tydeligere, da han blev arresteret i 2017, hvor FSB kunne tvinge ham til at samarbejde. En anden version kan være, at Marsalek blev overvåget på grund af hans forbindelser med GRU, hvis aktiviteter i udlandet er af interesse for FSB. Ifølge Bellingcat blev der indsamlet oplysninger om Jan Marsaleks rejser frem til 2018.

Ifølge undersøgende journalister kan oplysningerne om passage af den hviderussiske grænse forfalskes på samme måde som oplysningerne om Marsaleks afrejse til Filippinerne. En sådan operation kunne imidlertid ikke have været udført uden FSBs kendskab, hvilket i så fald ville bekræfte østrigernes forbindelse til denne russiske specialtjeneste.

Distribution og genoptryk med henvisning til kilden er velkommen! Creative Commons – Attribution 4.0 International – CC BY 4.0. Følg os på Facebook og Twitter.