Nylig har USA indført sanktioner mod personer, selskaber som Rosatom, og institutioner, der støtter Ruslands militære maskineri i krigen mod Ukraine. Et betydeligt skridt var, at Alexei Likhatjov, administrerende direktør for det statslige energiselskab Rosatom, og 13 medlemmer af selskabets bestyrelse blev tilføjet til sanktionslisten.
Særligt bemærkelsesværdigt er, at USA har forbudt import af russisk uran frem til 2040. Energidepartementet har imidlertid fået mulighed for at godkende undtagelser, hvis selskaberne kan bevise, at der ikke findes alternativer. Indtil videre har Rosatom formået at undgå omfattende sanktioner, men den nuværende amerikanske sanktionspakke kan blive en præcedens for at øge presset på det russiske energiselskab.
Rosatoms globale indflydelse
Rosatom er en af de største aktører inden for kernekraft og kontrollerer 40 % af den globale konverteringskapacitet og 46 % af berigelseskapaciteten. Selskabet er desuden den eneste producent af brændstof til kernekraftværker af fjerde generation. I 2021 stod russisk uran for 14 % af uranimporten i USA, og Rosatom leverede 28 % af de globale uranberigelsestjenester. Inden for EU udgjorde russisk uran 17 % af leverancerne, hvor Rosatom var ansvarlig for 22 % af konverteringskapaciteten og 30 % af berigelsen. Rosatom er også en førende aktør inden for uranbrydning og berigelse. På trods af et vist fald på det europæiske og amerikanske marked fortsætter selskabet med at udvide sine produktionskapaciteter globalt.
Adm. dir. for Rosatom, Alexei Likhatjov.
At reducere denne afhængighed er en lang proces, men ikke umulig. USA har allerede taget det første skridt ved at forbyde russisk uran. Nu er det afgørende, at vestlige lande styrker deres sanktioner for at bryde deres afhængighed og reducere den globale indflydelse.
Rosatom som geopolitisk magtfaktor
Selskabet er ikke kun en stor aktør inden for kernekraft, men også et vigtigt geopolitisk værktøj for Rusland. Derudover kontrollerer Rosatom 360 selskaber inden for kernekraftsektoren. Dette inkluderer alle civile kernekraftværker i landet, det russiske atomvåbenkompleks og en række forskningsinstitutioner.
Projektet Paks-2, et kernekraftværk som Rosatom planlægger at bygge i Ungarn.
I 2022 rapporterede virksomheden om indtægter på 11 milliarder dollar, og værdien af selskabets internationale projekter overstiger 200 milliarder dollar. Rosatom har betydeligt udvidet sin globale tilstedeværelse og bygger i øjeblikket 34 kernekraftværker i 11 lande som Tyrkiet, Ungarn og Kina. Tyrkiet og Ungarn er medlemmer af NATO. Dette giver selskabet en betydelig geopolitisk rolle, især på den sydlige halvkugle, hvor Rosatom aktivt fremmer sine kernekraftprojekter.
Et projekt for at etablere et kjernevitskaps- og teknologisk center er i gang i Bolivia.
En anden type anlæg, som selskabet tilbyder, er centre for kjernevitskap og teknologi. Disse er i øjeblikket under opførelse i Serbien og Bolivia, med forhandlinger i gang for lignende projekter i Vietnam og Rwanda.
Rosatom og våbenproduktion
Udover sin rolle inden for civil kernekraft er Rosatom også dybt involveret i russisk våbenproduktion. Selskabet har kapacitet til at forsyne den russiske forsvarsindustri med komponenter til våbenproduktion. Selskabet og dets datterselskaber er også direkte involveret i produktionen af krydsermissiler, som Kh-101, der bruges af den russiske hær i Ukraine.
Et krydsermissil af typen Kh-101.
På trods af sanktionerne moderniserer Designbureauet Raduga, som producerer krydsermissiler af typen Kh-101, Kh-59, Kh-55 og Kh-22, stadig sine produktionsanlæg. Selskabet importerer komponenter både fra europæiske og kinesiske selskaber, hvilket muliggør, at Rusland kan videreudvikle sine våbenlagre.
Udvidelsen af konstruktionsbureauet Radugas produktionsanlæg.
En undersøgelse af Frontelligence Insight (FI) bekræfter, at konstruktionsbureauet Raduga er ved at udvide sine produktionsanlæg. Satellitbilleder fra 2023 viser nye byggeprojekter, herunder produktionsområder inden for bygningerne M10, M11A og M11B. Designbureauet Mars, et andet datterselskab af Rosatom, producerer styresystemer til krydsermissiler, hvilket giver Raduga adgang til de nødvendige komponenter til at udvikle sine våbensystemer og muliggør, at Rusland kan fortsætte krigen.
Udstyr fra Europa og Kina
Dokumenter, der er indhentet af den ukrainske hacktivistgruppe Cyber Resistance, afslører, at Raduga fortsætter med at ekspandere og modernisere sine produktionskapaciteter ved at købe nødvendigt udstyr fra både europæiske og kinesiske leverandører.
Planen for teknisk modernisering og rekonstruktion for 2023 indeholder et specifikt budget og en liste over det udenlandske udstyr. Den største del af finansieringen gælder nyt udstyr, bygning og opgradering af lokaler, udvikling af bilparken, forbedring af laboratorier og oprettelse af nye IT-programmer.
Selskaber, der leverer det nødvendige udenlandske udstyr til det russiske konstruktionsbureau, inkluderer Farsoon (Kina), Hangcha (Kina), Hision (Kina), Fagima (Italien), Automator (Italien) og Hottinger GmbH (Tyskland).
En gennemgang af rapporten om arbejdsfremgang ved halvårsskiftet viser betydelig fremgang i at opnå disse mål. Produkter fra disse leverandører når Raduga uden problemer, og i nogle tilfælde med bemærkelsesværdig succes. På trods af sanktioner har Raduga formået at ekspandere og modernisere sine anlæg, samtidig med at de skaffer nødvendigt udstyr fra europæiske og kinesiske leverandører.
Designbureauet Mars aktiviteter
For designbureauet Raduga og M.P. Fjodorov Dubna Maskinbygningsanlæg (DMZ) moderniserer og vedligeholder designbureauet Mars systemer som K-051M, U501M og navigationsmodulerne SN-99. Disse systemer anvendes i Kh-seriens krydsermissiler, herunder Kh-32, Kh-59 og Kh-101.
Denne information stammer fra forskningsrapporter dateret 13. februar 2023, som bekræfter, at Mars udførte reparationer af K-051M- og U-501M-systemerne for Raduga og DMZ.
Rapport om gennemgang af fejl i krydsermissilernes K-051M og U501M-system
Denne rapport har til formål at belyse de hyppige fejl i K-051M og U501M-systemerne, som anvendes i Kh-seriens krydsermissiler. På trods af at selskabet forsøger at skaffe vestlige komponenter, er det ikke muligt helt at omgå de gældende sanktioner, hvilket har resulteret i regelmæssige driftsstop. En analyse af en fejl- og genopretningstabel for Kh-32 krydsermissiler, dateret 19. september 2022, viser, at over 50 % af disse missiler har oplevet vanskeligheder med K-051M og U501M-systemerne. Selvom mange af disse problemer er blevet løst, har det krævet betydelig tids- og ressourcetræk.
Tabellen, sammen med andet efterforskningsmateriale om designbureauet Mars, er tilgængelig blandt tidligere publikationer fra InformNapalm. Derudover har Rosatom i høj grad formået at undgå sanktioner, og kun nogle få af datterselskaberne er blevet påvirket.
Udstyr, der bruges i databehandlingscentre ved Rosatoms kernekraftværk.
Det er meget sandsynligt, at varer til dobbelt brug importeres til produktionen af krydsermissiler og andet våbenudstyr under påskud af at skaffe udstyr til projekter, der har til formål at sikre den kritiske informationsinfrastruktur (CII). Et eksempel på udviklingen af CII-sikkerhed er etableringen af databehandlingscentre ved kernekraftværker.
Titanlegeringspulver og 3D-udskrifter
Et af områderne, som Rosatom aktivt udvikler, er produktionen af titanlegeringspulver til 3D-udskrifter. Gennem denne satsning kan selskabet lave egne materialer ved hjælp af moderne 3D-udskrivningsteknologi. Det er tydeligt, at denne teknologi også drager fordel af samarbejde med vestlige selskaber, delvist på grund af fraværet af sanktioner.
Produktionen af disse pulvere sker ved Tjepetsk Mekaniske værksted, som tilhører Rosatoms brændselsdivision og ligger i Glazov, Udmurtien. Teknologien for 3D-udskrivning med titanlegeringer anvendes også aktivt ved produktionen af komponenter til våben. Et eksempel er krydsermissiler, der udvikles af selskabet Raduga, som uden tvivl har adgang til denne teknologi.
Ifølge dokumentariske beviser har Raduga skaffet 3D-printere og maskiner til produktion af udstyr. En af de sandsynlige leverandører af sådant udstyr er det kinesiske selskab Farsoon, som specialiserer sig i industrielle 3D-printere. Tidligere har Farsoon aktivt leveret udstyr til Rosatom, hvilket kan have muliggjort en overførsel af dette udstyr til Raduga via designbureauet Mars.
En anden mulig leverandør er Hottinger Brüel & Kjær. Der findes dokumentation, der viser, at designbureauet Mars købte deres udstyr i løbet af 2022 og derefter overførte det til Raduga. Det er dog uklart, hvor meget udstyr der faktisk blev overført fra Mars til Raduga.
Rosatoms rolle påvirker krigen mod Ukraine
USA’s sanktioner mod Rosatom, især forbuddet mod russisk uran, er et vigtigt første skridt. EU og andre vestlige lande har endnu ikke indført omfattende sanktioner mod selskabet. Det er afgørende, at disse nationer intensiverer deres tiltag for at bryde deres afhængighed af Rusland, især inden for kernekraft. Det er vigtigt, at vestlige lande anerkender, at Rosatom er involveret i den russiske våbenindustri.
Rosatom er ikke kun involveret i civil kernekraft. Selskabet spiller også en aktiv rolle i udviklingen af våben, der bruges mod civile i Ukraine. Ved at indføre sanktioner kan Vesten ikke kun stoppe Ruslands adgang til kernekraft, men også begrænse strømmen af ressourcer til landets forsvarsindustrier. Sanktioner ville derfor ikke kun være et økonomisk tiltag, men også en moralsk nødvendighed for at stoppe Ruslands krig mod Ukraine og forhindre yderligere lidelse.
Yderligere artikler af InformNapalm
- Nedskydning af et russisk Il-76 transportfly i Sudan
- Århundredets aftale mellem Rusland og Indien om levering af S-400
- Hvordan det russiske firma Planar udfordrer vestlige sanktioner
Distribution og genoptryk med henvisning til kilden er velkommen! Creative Commons – Attribution 4.0 International – CC BY 4.0. Følg os på Facebook og Twitter.
InformNapalm har ingen økonomisk støtte fra nogen regering eller sponsor. Vores eneste sponsorer er individuelle frivillige og læsere. Du kan også støtte InformNapalm ved at give månedlige minidonationer via Buymeacoffee.
