Artiklen fremhæver en russisk generalmajor som er mistænkt i forbindelse med nedskydningen af MH17. Teksten er skrevet af Oleh Baturin og Serhiy Petrenko. Både arbejder som aktivister i NGO Europrostir.
Materialet er udviklet specielt til InformNapalm og afslører oplysninger om en russisk krigsforbryder. En generalmajor i den russiske hær, Sergei Dubinskiy, er en af de mistænkte i nedskydningen af MH17. Foråret 2015 var en nyhed spredt ud i ukrainske medier. De rapporterede, at en russisk general blevet identificeret i indspillede samtale om MH17.
Russisk generalmajor identificeret i opsnappede telefonsamtale
Optagelserne der er offentliggjort af den hollandske anklagemyndighed og ukrainske sikkerhedstjenesten SBU har bidraget til at identificere Sergei Nikolayevich Dubinskiy (alias Khmuriy hvilket betyder mut på russisk, også kendt som Petrovskiy). Han blev betragtet som en af de centrale figurer i logistikken bag anti-fly missilsystem BUK der anvendes i nedskydningen af Boeing 777.
Ifølge de optagede samtalerne, koordinerer Khmuriy transporten af det berygtede BUK-system gennem det besatte område i Ukraine, efter at det krydsede grænsen til Rusland. Khmuriy, også kendt som Sergei Nikolayevich (og Ulykkelige soldaten og Drukkenbolt), officielt sluttede sin tjeneste i den russiske hær i april 2014 med rang af generalmajor.
Mere information om Khmuriy findes i Myrotvoretscentrets database af russiske krigsforbrydere. Frivillige efterforskere har retrospektivt identificeret Khmuriy som Sergei Nikolayevich Dubinskiy, født 9 August 1962. Han arbejdede for en tid som såkaldte viceforsvarsminister af Folkerepublikken Donetsk (DNR) og leder af DNR efterretningstjeneste. Han modtog også titlen “Novorossias helt”.
Sergei Dubinskiys barndom
En første lille glimt af Khmuriy krævede yderligere undersøgelse. Den tog os til landsbyen Velyka Novosilka i den vestlige Donetsk provins. Her tilbragte Sergei Dubinskiy sin barndom. Her boede han i flere år, før Ruslands militære aggression mod Ukraine begyndte. Mennesker, der føler Dubinskiy har fortalt os meget om hans ” bedrifter”, og mere.
Ifølge vidneudsagn var Dubinskiys familie kendt i Velyka Novosilka. Terroristens far, Mykola, var ingeniør. Hans mor, Kapitolyna, var lærer. I dag er begge afdøde.
1985-1987
I 80’erne og 90’erne, tjente Sergei i den sovjetiske hær. Derefter, i den russiske hær. Mellem 1985-1987 var han stedfortrædende chef og derefter leder af en rekognosceringsenhed af det 181. motoriserede infanteriregiment i Kabul, Afghanistan. Han blev tildelt Røde Stjernes Orden og den sovjetiske Order for Fortjenstfulde Tjeneste i fædrelandets væbnede styrker.
1997-2002
Sergei Dubinskiy gik på pension i 1997 og boede med sin familie i Rostov-provinsen (Rusland), indtil 2002. Han skilte sig senere fra sin kone. Han har en datter fra sit første ægteskab og en udenomsægteskabelig søn. I foråret 2002, da som en pensioneret oberstløjtnant, blev han kaldt tilbage til militærtjeneste af personaleafdelingen af det nordlige Kaukasus (nu Sydlige) militære området for tjeneste i den russiske hærs samlede nord-Kaukasiske styrker.
2002-2004
I 2002-2004 arbejdede han som kompagnichef i det 974. Stabskompagni (militær enhed № 22727) og som leder af efterretningsenheden på kommandantens 194. Samlede taktiske gruppe. I 2004 forlod han hæren igen, men da hans tjenestepapirer pga. uforsigtighed var væk, var han stadig officielt i tjeneste. Samtidig ansøgte han om, og faktisk lykkedes at få en pension, noget, som en russisk domstol senere erindrede om, og krævede tilbagebetaling. Denne sidste episode var udgangspunktet for Khmuriys involvering i krigen i det østlige Ukraine.
2005-2011
I 2005 flyttede han hjem til sin mor i landsbyen Velyka Novosilka. En af hans barndomsvenner sagde, at Dubinskiy havde ingen steder at bo i Rusland, fordi hans ekskone beholdt lejligheden givet til ham af hæren. Han boede sammen med sin mor i lejlighed № 11 på Sovetskayagade 56. Der havde han faktisk ikke virkelige liv. Han spildte sin pensionering på alkohol og kvinder, bare i et par dage. Når pengene var væk, tvang han sin mor til at dele sin pension. Han lånte penge fra venner og naboer. Han så dybt i flasken og dermed kom naboerne til at kalde ham for fyldevin. Efter nogen tid i Velyka Novosilka, flyttede Dubinskiy til et sommerhus i landsbyen Storozheve. Han boede der indtil juni 2014.
2011-2014
Mellem årene 2011-2012 havde Dubinskiy en masse uheld. Efter en tilfældig revision af Sydlige militære distriktets enheder, opdagedes, at hans pensionsudbetalinger ikke var ordentligt dokumenteret. Den efterfølgende juridiske spil endte med at retten krævede, at Dubinskiy betales de penge han modtaget. Dubinskiy appellerede til det militære distriktets hovedkvarter og bad dem om at genetablere hans personlige akt og dokumentere hans militære resignation og pensionsudbetalinger. I marts 2012 besøgte han personaleafdelingen i det sydlige Militære Distrikt. Der blev han henvist til lederen af militærenhed № 11659, russiske militærets efterretningstjeneste GRUs 22. spetsnazbrigad, for at genoptage sin tjeneste, og derefter korrekt følgende procedure for afskedigelse.
I april nåede Dubinskiy endelig sit mål og blev pensioneret for alvor. Denne gang med en obersts grad. Således var Dubinskiy, i al den tid han tilbragte i Ukraine, fiktiv medarbejder på en russisk militær enhed. Det ser ud til, at Dubinskiy havde grund til at forevige de privilegier, som den “tjenesten” betød. På den måde var han blevet indskrevet i en mere eller mindre usynlig GRU-styrke i Ukraine, som blev bemandet og forberedt til en aggression mod Ukraine.
Dubinskiy rejste hurtigt og lystigt til Rusland i juni 2014. Der mødte han sin kollega fra den 2. tjetjenske krig, Igor “Strelkov” Girkin, som kort tid derefter dukkede op i Sloviansk som stedfortrædende hærchef for Folkerepublikken Donetsk. Dubinskiy etablerede en særlig enhed i størrelsen af et militært kompagni, samt en efterretningsenhed baseret i Kramatorsk. Med denne titel som base, etablerede han og kørte den såkaldte Donetsk Folkerepublik Sikkerhedstjeneste. I begyndelsen af 2015 forlod Dubinskiy DNR og flyttede til Rusland.
Sergei Dubinskiys nærmeste
Under vores besøg i Velyka Novosilka fik vi også vide at Sergei Dubinskiy har en bror, Roman Dubinskiy, født 17. januar 1967. Roman er ukrainsk statsborger. Han boede på forskellige tidspunkter på følgende adresser: Lejlighed № 11 på Sovetskayagade 56 Velyka Novosilka. Desuden levede han i lejlighed № 127 på Zhebelevagade 24 i Donetsk.
Roman Dubinskiy er gift og bor i Kiev (Kiev), hvor han kører sit eget selskab “Flora Engineering LTD” med adresse Shchekavytskagade 37/48, kontor 1, Kiev. Bedriftens data er konsistente med dataene i Ukraines statelige firmavejviser.
Vi er lidt spændt på, hvordan det kunne være, at en sådan en berygtet person, og hans slægtninge har været i stand til at snige under den ukrainske sikkerhedstjenestens radar. Desværre har vi ingen endelig svar på dette spørgsmål. Vi ved dog, at oplysningerne om Dubinskiy forsvandt efter at han forlod landet og flyttede til Rusland. Dette, i det mindste, for en tid. Men nu har vi fundet hans nye adresse i Rusland, hvor han bor med sin familie. Adressen er Rostov amt, Aksayskiydistriktet, landsbyen Bolshoi Log, Molodezhnayagade 4B (husets koordinater er 47°18’15.8″N 39°54’49.7″E), Rusland. Man kan finde billeder af huset fra så sent som 2012 på Google Maps.
Dubinskiys engagement i nedskydningen af MH17
Vi ville være mere end glad, hvis Dubinskiy i fremtiden fik et besøg, specielt fra anklagemyndigheden, langs med en stemning. Eller fra familierne til ofrene for nedskydning af MH17, for hans afgørende rolle i deres død. Lad ham blive holdt ansvarlig før dem.
Af Oleh Baturin og Serhiy Petrenko, NGO Europrostir. Oversat af Von de Plume.
Dette materiale er produceret for InformNapalm og kan reproduceres under Creative Commons (CC-BY). Ved genoptryk eller genbrug af materialet er et aktivt link til vores projekt ønskelig.
Vi opfordrer vores læsere til at aktivt dele vores publikationer på sociale netværk. Det offentliges bevidsthed er afgørende for at forstå krigens virkelighed.
