Valerij Zaluzjnyj, Ukraines ambassadør i Storbritannien og tidligere øverstbefalende for Ukraines væbnede styrker, præsenterer sin syn på konflikten og dens indvirkning på Ukraine og verden ved Det Kgl. Institut for Internationale Studier (Chatham House).
Zaluzjnys tale er også blevet offentliggjort på ukrainsk på medieplatformen Ukrainska Pravda.
Ærlighed i kampen for fremtiden
Jeg er taknemmelig for muligheden for at tale her og sætter virkelig pris på jeres invitation til dette betydningsfulde sted. Det er en stor ære at være her blandt jer, mange kloge og respekterede mennesker. Før jeg fortsætter, vil jeg gerne udtrykke min taknemmelighed for jeres støtte. Tak fordi I står ved vores side, så vi kan fortsætte med at kæmpe sammen.
Jeg håber, at vi, trods politikernes svagheder, vil opnå sejr, ikke kun for Ukraine, men for hele den civiliserede verden, i lyset af de udfordringer, det 21. århundrede bringer.
Lad mig være ærlig. Kun gennem ærlighed kan vi forstå de processer, der er i gang. Jeg vil præsentere fakta, der kan tolkes som empiriske vurderinger. Hvorvidt de er videnskabelige, må I selv vurdere.
Vestens rolle i kampen for demokrati
De første fakta, jeg vil fremhæve, er termen “det kollektive vest”. Denne term refererer til en gruppe udviklede lande med stærke økonomier, demokrati og egne forsvarssystemer, som NATO. I kontrast hertil findes der autoritære stater med centraliseret magt, hvor mangel på demokratiske institutioner præger økonomien, ofte afhængigt af naturressourcer eller planlagt regulering, hvilket gavner den herskende elite.
Nogle stater har, ud fra historiske omstændigheder og folkets bestræbelser, formået at frigøre sig fra autoritære regimer. Af disse har nogle sluttet sig til vesten, mens andre, ofte på grund af modstand fra autoritære imperier, fortsætter kampen for at blive en del af den civiliserede verden, selv med risiko for at miste deres uafhængighed. Eksempler på dette inkluderer Georgien og Belarus, som formelt har mistet deres uafhængighed. Ukraine, som har kæmpet mod Rusland i mange år, befinder sig midt i en krig for sin frihed.
Udfaldet af krigen og dens konsekvenser
Det er værd at bemærke, at Ukraine, i modsætning til Belarus og Georgien, som næsten uden blodsudgydelse mistede deres uafhængighed, har kæmpet for sin frihed i næsten et årti. Den store krig har varet i næsten tre år, hvilket har resulteret i over 30.000 døde og hundredtusinder sårede. På trods af denne tragedie fortsætter vores modstand. Dette viser tydeligt, at vi, ukrainere, stræber efter at blive en del af den civiliserede vestlige sfære. Vi har ret til at forme vores fremtid på trods af alle de forhindringer, vi møder. Vores modstander benægter vores ønsker og forsøger at udslette vores nation, hvilket bekræftes af historiske begivenheder som Holodomor (udryddelse med sult) samt rædslerne i Butja og Hostomel. Derfor er en fremtidig fredelig sameksistens en umulighed. Ingen fredsinitiativer kan betragtes som troværdige, hvis de ikke bygger på gensidig respekt.
Vestens reaktion på aggression
Situationen i Ukraine i dag er en konsekvens af vestens uvillighed til at påvirke det globale sikkerhedssystem. Ved at udnytte vestens svagheder, og især USA’s, kunne Rusland allerede i 2008 indlede udvidelsen af sin “sikkerhedszone”. Den stille krig mod Ukraine begyndte i 2014. Vesten reagerede den gang uden beslutsomhed, hvilket resulterede i den blodigste krig i Europa i det 21. århundrede.
Putin truer i dag med atomvåben for at skræmme vesten, mens vestlige politikere, ofte afhængige af deres vælgere, forsøger at undgå optrapning. Hvis Putins ambitioner kun skulle begrænses til Ukraine, er det nu klart, at vesten må handle for at sikre sine borgeres tryghed.
Vesten undervurderede Ukraine. Vestlige medier, bange for Putin, vurderede oprindeligt, at Ukraine ville falde på tre timer og derefter tre dage. Da virkeligheden kom frem, tøvede vesten i sin støtte, af frygt for en atomkrig, hvilket førte til, at vi knap kunne opnå betydelige fremskridt mod Rusland i 2023. Resultatet er, at konflikten er blevet langvarig, og dens udfald er usikkert. Dette førte til et tabt øjeblik for at afslutte krigen ensidigt. Denne kendsgerning vedrører os alle i dag.
Er det virkelig en hemmelighed, at Kina, Nordkorea og Iran har taget stilling for Rusland mod Ukraine? Mange har næppe kendskab til Ukraines geografiske placering. Med organisationer som BRICS på fremmarch, hvordan vil vesten reagere? Vil frygten for optrapning fortsætte?
Sikkerhed og fremtidsbevidsthed for Ukraine
Et andet centralt faktum er, at krigen har gennemgået forandringer. Den traditionelle krigsførelse, som var kendt frem til 1953, eksisterer ikke længere. I 2023 indtrådte en ny æra med introduktionen af nye våbentyper på slagmarken. Kritikere, selv blandt vestlige ledere, som tidligere har udfordret mig, er nu blevet klarere over de ændringer, som kunstig intelligens har bragt. Ingen griner længere. I Storbritannien gennemføres nu en gennemgang af den nationale sikkerhedsstrategi, mens NATO er stille. Hvad siger dette om den globale sikkerhed? Er den stadig afhængig af jagere, hangarskibe og dyre missiler? Lærdommene fra denne konflikt har desværre ikke ført til nogen øget indsigt.
Globale alliancer og nye trusler
Vi, ukrainere, som kæmper for vores frihed, ser sejren i sigte. Vi stræber efter tre grundlæggende aspekter.
Følelsen af egen sikkerhed
Vi har brug for garantier for, at Ukraine ikke vil blive udsat for angreb i mindst 100 år. Vores sikkerhed skal stå i forhold til vores børns sikkerhed. En enkel løsning er, at Ukraine tilslutter sig NATO eller omformes til en NATO-lignende statsdannelse. I dag findes der ikke noget alternativ.
Følelsen af grænseløse udviklingsmuligheder
Hver borger i Ukraine skal have ubegrænsede muligheder, hvilket forudsætter, at vores krigshærgede land genopbygges. Dette emne diskuteres flittigt i vest. Men hvordan kan genopbygning ske uden sikkerhed? Er der en chance for investorer at satse i et land med risiko for krig? Desværre er svaret nej. Uden sikkerhed eksisterer der ingen langsigtede udsigter.
Følelsen af at høre til
Enhver ukrainer skal føle, at de er hjemme, i deres fødeland, hvor deres forældre hviler, og med sikkerhed for deres børn.
Historiske lærdomme og fremtidige veje
Jeg er ikke her for at kritisere vesten eller NATO. Ingen skylder Ukraine noget, ikke engang i henhold til Budapest-memorandummet. Ukraine kæmper dagligt for sin overlevelse. Jeg håber, at filosofiprofessoren George Santayana ikke havde ret, da han sagde, at de, der glemmer deres historie, er dømt til at gentage den.
Valerij Zaluzjnyj, ambassadør for Ukraine i Storbritannien og Nordirland, tidligere øverstbefalende for de ukrainske væbnede styrker (2021-2024).
Yderligere artikler af InformNapalm
- Hvordan Rosatom bidrager til udviklingen af russiske krydsermissiler
- Århundredets aftale mellem Rusland og Indien om levering af S-400
- Designbureau Raduga: Ruslands missilproduktion trods sanktioner
Distribution og genoptryk med henvisning til kilden er velkommen! Creative Commons – Attribution 4.0 International – CC BY 4.0. Følg os på Facebook og Twitter.
InformNapalm har ingen økonomisk støtte fra nogen regering eller sponsor. Vores eneste sponsorer er individuelle frivillige og læsere. Du kan også støtte InformNapalm ved at give månedlige minidonationer via Buymeacoffee.